Spørgerunde #1

Hej kære i læsere,

Jeg har ad to omgange afholdt en lille spørgerunde inde på min instagramprofil, hvor i kunne stille mig spørgsmål om stort og småt. I stedet for at belemre jer med laaange svar derinde (da jeg ikke altid er mester i at fatte mig i korthed), så ville jeg i stedet bruge et blogindlæg til at få svaret ordentlig på de spørgsmål i nu engang måtte have. Man kan jo mene om spørgerunder hvad man vil, men personligt synes jeg det er vildt hyggeligt. Både at modtage og besvare dem, men ligeså meget at følge med hos de andre jeg følger, fordi det giver et fint og personligt indblik i personen bag skærmen.

Så derfor kommer der her spørgsmål og svar på det i nu måtte have lyst til at vide om mig. Jeg har slået enkelte af spørgsmålene sammen, da de har drejet sig om det samme 🙂

Hvilken makeup bruger du? 

Lige nu hvor solen skinner og varmen er på sit højeste, så bruger jeg ikke særlig meget makeup. Under min ferie havde jeg makeupfrie dage måske 2/3 af tiden. I de perioder hvor jeg har udbrud, så bruger jeg selvfølgelig lidt ekstra. Men hvis vi snakker dagligdagsmakeup så bruger jeg følgende:

  • Concealer og pudder fra Miild. Et mærke jeg har brugt nogle år efterhånden. Pudderen har ikke en særlig stor dækkeevne synes jeg, men den ligger sig fint og naturligt på huden og så føles den dejlig let.
  • Solpudder både fra Nilens Jord og fra Miild. Jeg bruger det altid på kindbenene, i panden og lidt på halsen. Nu hvor jeg har fået en del sol, så nøjes jeg nogle gange bare med concealer og solpudder.
  • Highlighter og blush fra Mac. Jeg eeeelsker den highlighter der hedder ‘Soft and Gentle’. Den er simpelthen så flot og jeg har gang i min 3. af slagsen.
  • Mine øjenbryn tegner jeg op med ‘Eye- and brow’ kittet fra Miild og så har jeg netop lige fået en ny fra Mac også. Jeg bruger ofte en i pudderform, og så afslutter jeg med en brow gel for lige at holde dem på plads. Jeg plukker aldrig mine bryn. Det gjorde jeg – som så mange andre – alt for meget i teenageårene, så de vokser ikke rigtig så meget. Flot Mette!
  • Med hensyn til mascara så bruger jeg flere forskellige. Jeg kaster faktisk ikke så mange penge efter mascara, men jeg bruger ofte en fra Rimmel eller Maybelline. Jeg er vild med den fra Rimmel der hedder ‘Scandaleyes’ og også Maybellines ‘Total Temptation’.

Hvor gammel var Carl-Emil da du blev gravid med Lily Sofia?

Han var en 10-11 måneder. Jeg var lige startet på arbejde igen efter barsel. Som i LIGE startet. Jeg opdagede det vist samme uge, som jeg var kommet tilbage. Ikke super smart! Men det hele gik jo alligevel og jeg har heldigvis stadig det samme arbejde 😉

Hvad laver du på dit arbejde?

Jeg arbejder ved Only i Brande. Jeg har taget indkøbsuddannelsen ved Bestseller, og så fik jeg efterfølgende arbejde i samme afdeling, hvor jeg er udlært, eller hvad man skal sige. Jeg har været der i 6 år nu, men det er altså inklusive 9 måneder som husmodel, den toårige uddannelse og så 2 år med barsel 🙂 Kort fortalt så sidder jeg primært med fokus på selve produktionen. Det vil sige, at når kollektionen står færdig og er præsenteret for salg, så tager jeg og min yndlingsmakker som jeg har arbejdet med fra starten over. Herefter er det så vores opgave at sørge for, at det som vores kunder nu køber til deres butikker, webshops osv bliver lige præcis som de gerne vil have. Både hvad angår kvalitet, hvordan tøjet sidder, farver og prints skal revideres og godkendes, priserne skal måske genforhandles, ordrene skal placeres, der skal tjekkes op på, om ordrerne bliver færdige og sendt afsted til tiden osv. Åh, der er rigtig mange arbejdsopgaver, og det elsker jeg. Min dag går primært med leverandørkontakt på telefon, mail og skypemøder. Vi har leverandører i Kina, Indien og Bangladesh, og dem arbejder vi selvfølgelig rigtig tæt sammen med. Derudover så er jeg også med til at opstarte nogle små sidekapsler til vores hovedkollektioner, hvor jeg er med fra opstarten, udvælgelsen og designet af de styles, som vi vil have med på disse små ekstra kollektioner. Jeg arbejder tæt sammen med både vores designere, vores konstruktører (der fitter vores tøj) og selvfølgelig også vores salgsafdeling. Det er et alsidigt arbejde med masser af forskellige arbejdsopgaver. Jeg elsker det! Der er fart på, men det giver mening for mig. Mode og tøj er en stor interesse for mig, så det gør det jo bare ekstra interessant og meningsfyldt at arbejde indenfor den branche.

Hvor meget sov Lily sofia, da hun var 2 år gammel? 

Uha. Hun har jo absolut ikke haft verdens bedste sovehjerte, den lille fis. Da hun var omkring 2 måneder gammel var vi vist i fuld gang med både barnevognsfornægtelse, vuggen dagen lang i armene og powernaps. Eller det var vi. Jeg kan lige pludselig huske det så tydeligt, nu hvor jeg tænker tilbage. Det var virkelig ikke sjovt. Det var drønhårdt. Men man kommer jo igennem det. Det gør man altid. Nu er det hele så meget nemmere. Heldigvis har hun som udgangspunkt sovet rimelig godt om natten altid. Dengang spiste hun nok hver 2-3 gange om natten mellem 23-7 og i løbet af dagtimerne var lurene som vinden blæste. Virkelig meget. Altså hun var vel vågen mellem 1-2 timer, før jeg gik i gang med enten slyngevugge eller gå rundt med hende vuggende i armene. Så sad jeg bomstille enten med hende sovende hos mig eller ved siden af vuggen, for hun vågnede ved lyden af det mindste lille pip. Jeg turde nærmest ikke engang have fjernsynet kørende, fordi jeg havde sådan brug for at der bare var lidt ro. At hun fik lidt ro. Og så sov hun cirka på klokkeslet i 30 minutter. Ind i mellem sov hun en god lur, men det var med mig der vuggede hende videre i søvn i hvad der føltes som konstant. I løbet af en dag sov hun måske mellem 2-4 timer vil jeg skyde på. Alt, alt for lidt i den alder.


Hvordan foregik dit ammestop og hvad gjorde i?

Altså begge gange jeg er stoppet med at amme, har det foregået meget roligt og tilforladeligt. Det har det fordi begge mine børn selv har mistet interessen for det. Lige på det punkt – og næsten det eneste måske – har de alligevel en lille lighed. Faktisk ville jeg med Carl-Emil gerne have fortsat lidt længere end de 7 måneder, hvor jeg stoppede nærmest fra den ene dag til den anden. Han startede bare allerede ved 4 måneders alderen med at være ekstremt nysgerrig, og derfor kunne han ikke finde ro ved amning. Det var faktisk lidt det samme der skete med Lily Sofia. Amningen med hende stoppede omkring de 8 måneder ad flere årsager. Hun spiste for det første rigtig hurtigt almindelig mad. Rugbrødsmadder allerede fra 6 måneders alderen, og så var hun en uro uden lige når hun fik mad. De første måneder slugte hun meget luft under amningerne, men jeg valgte alligevel at fortsætte, indtil hendes mave på et tidspunkt godt kunne klare det og at den ekstra luft hun slugte, fordi hun slap brystet mange gange og spiste ret hektisk, ikke længere gav hende mavekneb. Da hun rundede 7-8 måneder prøvede jeg med en sutteflaske. Jeg var helt ærligt træt af at ligge med et ret stort barn ved brystet, som var urolig. Hun søgte aldrig rigtig mit bryst. Det var mig, der skulle tilbyde det, fordi hun trods alt skulle have en vis mængde mælk, og hun havde ikke det store suttebehov, som tiden gik. Hun tog ikke sutteflasken de første par gange eller tre, men lige pludselig sad jeg med hende i armene i gyngestolen på hendes værelse og var ved at putte hende. Og så tog hun den. Drak 180 ml ud i en køre uden at slippe den en eneste gang. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle tænke om det. For jeg var nok ikke klar til at stoppe med at amme, men samtidig så var jeg jo også træt af, at det ikke var noget der gav hende tryghed og ro. Det gjorde til gengæld mine arme og mine vuggende bevægelser. Mad kunne hun sagtens finde tilfredsstillelse ved at få andre veje fra end fra mig. Så sådan blev det. Jeg tilbød hende brystet et par dage efterfølgende, men til sidst stoppede jeg og gav hende flasken, som hun egentlig blev ret god til at tage. Jeg stoppede med den mere eller mindre fra den ene dag til den anden, da vi begge fyldte 1 år. Ingen af dem reagerede på det. De var virkelig ret ligeglade og havde ikke nogen særlig tilknytning til hverken amning eller flaske. Det var jo i den sidste ende ret godt, for så skulle vi ikke tage kampen med at vænne dem af med noget, de var glade for. De brugte begge sut og gør det også stadig. Dem er de begge glade for, men det varer ikke vildt længe, for Carl-Emil skal vinke farvel til dem. Det tror jeg straks bliver mere værre.

Hvor stor er jeres grund?

Vi har en stor grund. En 50.000 kvadratmeter stor grund. Men det er fordi, at vi ejer markerne der ligger omkring vores hus, og dem har vi lejet ud til en landmand, som bruger dem til at så korn, græs osv. Så dem passer han. Selve vores hus er 175 km2 med en 60 km2 garage derudover. På selve grunden har vi også det gamle hus, som vi boede i under byggeriet, som nu bliver brugt til opbevaring af traktor, havetraktor osv. Ja, vi bor jo på landet, så de ting er nødvendige, hvis i spørger min mand 😉 Derudover ligger Simons værksted også på grunden. Det er en stor bygning, hvor han kun bruger halvdelen til værksted og den anden halvdel er lejet ud til et delikatessefirma. Og haven vi har, ja den er måske nok noget af det jeg elsker mest. Vi har ingen deciderede naboer og man kan faktisk ikke kigge op til grunden ude fra vejen. Så vi bor virkelig dejlig privat, men byskiltet ligger lige på den anden side af vejen – og det samme gør skolen faktisk – så på den måde føler jeg som sådan ikke at vi bor langt ude på landet. Det er helt perfekt som det er 🙂


Hvad er det bedste du har gjort for en anden? 

Wauw, sikke et spørgsmål. Altså et rigtigt godt et, som der helt sikkert har sat nogle tanker i gang hos mig. Det er egentlig lidt privat. Fordi noget af det bedste jeg måske har gjort for hinanden ikke er noget jeg vil dele, fordi det er noget der vedrører min nærmeste familie, og som er et ret sårbart emne. Jeg tror måske, at noget af det der har haft mest betydning for en anden person er, at jeg spurgte min mor om hun ville med til begge mine fødsler. Den anden gik jo hurtigt, men med fødslen og egentlig selve forløbet med Carl-Emil var hun en kæmpe stor del af. Faktisk mere end Simon var. Han var med til en enkelt gang fødselsforberedelse og scanningerne selvfølgelig, men det var min mor der var med til den tidligste scanning i uge 9, som jeg bare lige bestilte for at forstå, at jeg rent faktisk var gravid. Det var min mor der delte den oplevelse med mig. Det var også min mor, der tog med min en af gangene til jordemoder. Ellers var jeg selv afsted. Jeg var ikke ked af det, sådan skal det ikke forståes. Men det betød ikke så meget for Simon. Ikke at barnet ikke gjorde det, men ja. Det er måske lidt svært at forklare eller måske endda at forstå, fordi jeg heller ikke selv helt forstod eller forstår, hvordan han ikke kunne have mere interesse i det, så han tog fri fra arbejde for at tage med. Men havde jeg sagt til ham, at det betød meget for mig, at han var med, så havde han smidt hvad han havde i hænderne. Det ved jeg. Men ja, det var altså sådan det var. Min mor var der. Og jeg kom rigtig tæt på min mor under min første graviditet, fordi jeg på en eller anden måde havde mere brug for hende. Hendes erfaringer og gode råd. Det fik en helt anden betydning, hvilket nok er en meget naturlig reaktion. Men derfor skulle min mor også med til fødslen. Selvfølgelig efter at jeg først havde spurgt Simon om, hvad han syntes om det. Men han syntes bare, at det var helt i orden. Så det kom hun. Og den morgen hvor jeg skulle sættes igang, ja der var hun også med mig. Også da vi kørte ind på sygehuset for at få anden pille, hvor mine veer var på vej. Mutti var med. Og ja, så var hun bare en helt fantastisk støtte. Hun stod ved min side – sammen med Simon naturligvis, som også var en helt perfekt støtte under fødslen – men den oplevelse sidder virkelig dybt i min mor, og hun nævner det rigtig ofte. Jeg kan kun forestille mig, hvordan det må være at se sine børn få et barn. Det må være det vildeste øjeblik. Og det var et virkelig stort og rørende øjeblik. Min mor trådte straks i baggrunden, da Carl-Emil blev født, og hun tog hjem en halv times tid efter, så det bare var Simon og jeg med vores lille ny. Men jeg er ikke i tvivl om, at det måske nok er den største gave, at jeg har kunne give hende – eller nogen. At være så stor en del af noget så fantastisk som at se børn komme til verden.

Nu vil jeg stoppe for i aften. Jeg har fået mange gode spørgsmål, men faktisk så drejer mange sig omkring det samme. Selvfølgelig en del omkring emner med børnene, men endnu mere omkring min krop før og efter graviditet, træning, kost og hvordan min krop har forandret sig. Så det bliver et indlæg for sig. Et lidt mere personligt et af slagsen. Jeg skal nok få det skrevet til jer. Indtil da, tak for jeres spørgsmål <3

På det seneste #2

Den helt klassiske titel på et indlæg, når det er fordi man har været en snøvl og ikke fået skrevet herinde i en uge eller to.. Tiden er bare gået. Og tiden har samtidig været sparsom. Tempoet har til gengæld været virkelig højt, og hverdagsopgaver, arbejde og små bump og glæder har fyldt min tid ud det sidste stykke tid.

Her i sommerferieperioden har det været virkelig travlt på arbejde. Jeg prøver som udgangspunkt kun at være på kontoret i de timer, som det nu engang kræves af mig. Så jeg kører som regel hjem når klokken slår tre eller fire for enten at hente børnene eller i det mindste for at nå hjem og bruge de sidste 2-3 timer sammen med dem, inden de skal i seng. Og så er computeren blevet åbnet igen, når de er blevet lagt. Det kan være svært at være helt til stedet mentalt, når der ligger og venter bunker af uløste opgaver, men det er nu gået okay. Nu er vi ovre de værste ferieuger, og er så småt ved at være fuldtallige på arbejde igen. Ærligt, så er jeg jo virkelig for mit arbejde og mine arbejdsopgaver. Det giver mening og det giver mig egentlig også energi på en eller anden måde. Jeg har fået mange spørgsmål omkring hvad jeg laver, og kort fortalt så sidder jeg i indkøbsafdelingen ved Only i Brande. Jeg har været der 6 år nu, men det er inklusive en periode som husmodel, indkøbsuddannelsen på 2 år og så 2 barsler. Nu venter der mig nok bare en masse år på arbejdsmarkedet, men som tingene ser ud lige nu, har mine bekymringer om vores hverdag med to travle jobs været ubegrundede, fordi det alligevel fungerer og fordi vi begge er glade for det vi laver.

Nå. Men hvad er der ellers sket? Carl-Emil er blevet 100% blefri. Han har ikke brugt ble de sidste 3 måneders tid vil jeg tro, men han har stadig haft en på til natten. Forrige fredag besluttede vi os for bare at prøve at lade ham sove uden. Egentlig har det været mere forvirrende for ham, når han pludselig har haft ble på midt i hele processen med at blive blefri, for så er det jo lige med hvornår han skal huske at gå på toilettet og hvornår han kan tisse i sin ble. Men han har haft – hold nu fast – 0 uheld siden! Det er ret imponerende og det er på trods af at han nogle nætter har sovet 12 timer. Han vågner af sig selv når han skal tisse, og så står han bare op og går ud på toilettet. Han er sej! Vi har egentlig aldrig gjort det store for at få ham blefri, for interessen for at sidde på toilettet kom af sig selv og nok ret tidligt i forhold til hvad vi regnede med. I starten lod vi ham bare sidde der uden at der skete hverken det ene eller det anden, men efter noget tid begyndte vi at reagere på, at han fortalte os, at han skulle lave stort. Så skyndte vi os at tage bleen af ham og sætte ham på toilettet. Så det lærte han før han lærte også at tisse på toilettet. Og så har vi altid ladet ham rende rundt med bar numse og uden ble herhjemme. Det har nok også gjort, at han er blevet mere bevidst omkring, at det ikke er så sjovt at stå i en pøl med tis på stuegulvet, og at det er grunden til, at det skal ske på toilettet. Så nu er vi altså nede på et blebarn.

Lily Sofia har rundet sine 14 måneder og hun siger nu virkelig mange små ord. Nogle er det selvfølgelig kun mig der forstå, men hun kan ret tydeligt sige hej, tak, traktor, ærter, tis, vov og ja selvfølgelig, mor. Det er det mest bruge lige nu, og jeg elsker det. Det er så sødt, når hun render rundt og kalder på mig eller leder efter mig! Hun har i løbet af kort tid fået alle 4 tænder i overmunden, sover stadig som vinden blæser om dagen – dog stadig 2 lure både hjemme og i vuggestuen. Men ofte er det kun 2 gange 45 minutter. Til gengæld sover hun 10-11 timer i streg om natten og er ret nem at putte. Det er ret luksus.

Men de slåsser de to! Eller det vil sige, at Carl-Emil lige nu er inde i en periode hvor han er ret træt af sin lillesøster, der virkelig følger efter ham overalt han går, og hun vil have fat i alt det samme legetøj som ham. Jeg forstår godt, at det er lige frustrerende for ham, og det kommer ret tydeligt til udtryk både fysisk overfor Lily Sofia og nogle seriøse vredesudbrud overfor både Simon og mig. Jeg bliver en smule ramt af det, fordi jeg ikke helt ved hvordan jeg skal takle det. Hun er jo nødt til at være her, og han er nødt til at lære at opføre sig ordentlig overfor hende. Samtidig er det også nødvendigt at han får lov til bare at være sig selv og til at få lidt alenetid sammen med os forældre. Så på de helt kritiske dage, så har vi delt dem lidt op. Taget den ene med ud og handle og den anden med i haven. I den dur. Bare lige en halv times opdeling, og så er de begge i godt humør. Men det er sgu hårdt nogle dage, og vi kan godt blive kørt lidt i sænk af livet som småbørnsforældre nogle dage. Især når de ofte sover helt på kryds og der ikke er et øjebliks ro fra kl.6-21. Men sådan er det. Vi klapper hinanden på skulderen og giver hinanden et kram, og så går vi tidligt i seng. Vi klarer den.

Derudover er der nu kun en uge til, at jeg har et styks børnehavebarn. Det har jeg det meget blandet med. Sådan er det nok altid, når man står overfor en skillevej med sine børn, og de skal i gang med noget nyt, hvadenten det er børnehave, skole eller gymnasie. Det fortsætter i mange år endnu. Men jeg synes jo stadig, at han er en lille gut. Og nu skal han pludselig ud og lege med de store, hvor der jo slet ikke er den samme trygge ramme som i vuggestuen og der er ikke så mange pædagoger. Der er mere vild leg, og der er måske endda nogle der bliver udelukket fra leg eller holdt udenfor. Sidstnævnte giver mig en knude i maven. Det er det værste jeg ved. At se andre børn bare sidde selv i et hjørne og lege. Det er jo ikke altid fordi de ikke har nogle at lege med, men jeg kan alligevel bedst lide at Carl-Emil leger med nogle, når jeg henter ham. Han har jo sin absolut bedste kammerat, som han skal følges med. Der er kun en måneds tid i mellem dem, så de har fulgt hinanden helt fra start. Nu skal de heldigvis også på samme stue efter ønske fra både os og hans forældre. De kan slås som kamphaner, men de kan heller ikke undvære hinanden. De skal starte op samme dag endda, så det har jeg det godt med. På tirsdag har jeg en fridag, og den skal bruges sammen med ham. Jeg sender Lily Sofia en tur i vuggestue, og så skal vi have en mor og søn dag helt på hans præmisser med en tur i Legoland, karuseller, is og fælles middagslur. Jeg glæder mig, og jeg tror virkelig at det er tiltrængt. Så må det være Lily Sofias tur næste gang til en fridag med mor.

Nå, det her kan vist ende i en værre lang roman. Det er egentlig første aften, at jeg synes, at jeg har haft overskud til det her skriveri. Jeg har det virkelig også dejligt med, at der ikke er nogle der forventer eller kræver af mig, hvornår jeg poster en indlæg herinde. Det er bare hyggeligt at i vil klikke herind, selvom indlæggene kommer ret sporadiske. På lørdag skal Simon og jeg til Skanderborg Festival med nogle søde venner. Jeg glæder mig virkelig meget til at vi skal ud og have lidt luft under vingerne, drikke os småfulde og opleve den der spirende forelskelse, som jeg især får, når jeg får lidt indenbords. Ham har jeg ikke fortrudt et sekund, at jeg blev gift med. Det er fantastisk!

Kan i have en rigtig dejlig aften. Tak fordi i klikker herind forbi!

Dots, dots, dots

Ja, jeg har altså noget for prikker. Det har jeg egentlig haft et godt stykke tid, men lige for tiden synes jeg, at det vrimler med fine styles i prikker. Er man ikke til vilde farverige prints er prikker en rigtig god både at få lidt liv ind i gaderoben og sit hverdagslook enten gennem tøj eller små detaljer.

Den mørkeblå eller sorte udgave med hvide prikker er en klassiker, som alle kan bære og som ikke skræmmer nogen væk. Jeg er især vild med prikker på fine flæsenederdele eller slå-om kjoler, som jo stadigvæk er et musthave. Samtidig kan prikkede styles også dresses op til at både af være feminint eller ned hvis man er til er mere sporty look med sneakers. Sidstnævnte er super fint til både nederdele og kjoler.

Den anden dag tikkede der en mail ind med fine nyheder fra MbyM. De har virkelig lavet en rigtig fin kollektion, som netop har ramt butikkerne og det er er godt miks af både hverdagskjoler, sæt, nederdele og toppe. Ovenstående er mine favoritter. Jeg ejer endnu ikke en rød prikket sag, men jeg må indrømme at jeg kraftigt overveje kjolen i højre hjørne. Jeg elsker midi-længden på både nederdele og kjoler, og den her er pæn med både sneakers, sandaler eller endda et par birkenstock. Let, luftig og sommerlig. Den fåes også i mørkeblå, som er mindst ligeså fin. Bukserne har også en virkelig fin detalje med flæsen forneden og er nem at sætte sammen med en hvid basis top eventuelt med er statement print eller med en let blondetop eller skjorte. Mere skal der ikke til for at man har et pænt hverdagslook med et lille twist. I kan finde kollektionen her.

Denne hvide maxikjole er virkelig fin. Den har slidser forneden og åben ryg detalje. Den er lidt finere end de andre kjoler, men kan sagtens dresses ned med et par flade sandaler. Ellers er den perfekt til en sommerfest med vennerne. Uden små børn i ved, for ellers ville der vist lynhurtigt blive tørret både is og vandmelon af i den, og så ville charmen ligesom gå af den 😉 Jeg er også blevet vild med offshoulder toppe denne sommer og jeg synes at det er så fint at fremhæve kravebenene med sådan en top. Denne har både flæser og feminine prikker i en lys rosa farve – virkelig pæn! Man kan sætte den sammen med et par denimshorts, hvis man ikke ønsker at blive alt for dressed up og feminin.

Hvid maxikjole til 444 kr // hvid offshoulder top til 263 kr // cropped top til 105 kr

Er man ikke klar til at kaste sig helt ud i de vilde prikker, så kan man starte i det små med at tilføje et par fine prikkede detaljer. Jeg har købt begge af de ovenstående sæt undertøj og jeg synes virkelig de er fine. Jeg bruger også en kontrastfarvet bh under mine hvide toppe og skjorter som en fin detalje. Ellers kan man tage et par prikkede strømper på i sine sneakers sammen med en nederdel, eller sidst men ikke mindst snuppe et hårbånd på. Le Mosh laver virkelig mange flotte af slagsen, som jeg har overvejet at købe et af. Mit hovede er virkelig bare smalt, så jeg har generelt ikke haft så stor held med hårbånd tidligere, men måske jeg skulle give det et skud igen.

Undertøj og strømper  fra Beck Søndergaard // Hårbånd fra Le Mosh

Jeg håber at i kunne finde lidt inspiration i ovenstående. Jeg tænker at der vil komme lidt flere moderelaterede indlæg i fremtiden, da jeg egentlig har fået en del henvendelser og ønsker til det. Har i specifikke ønsker, så send mig endelig en kommentar. Tak fordi i følger med!

En tirsdag med op- og nedture

Kl.04.15.

Jeg vågner ved at jeg kan mærke Carl-Emil ved siden af mig. Han kommer ind i mellem ind til os om natten. Nogle gange følger vi ham i seng igen, andre gange løfter jeg ham op til mig. Snuser ham i håret og giver ham et kys, før vi begge sover videre. Det gjorde jeg i nat, efter at jeg lige havde kigget på uret. Stadig et par timers søvn endnu, før vækkeuret ringer.

Kl. 06.10.

Min alarm på telefonen kimer og jeg konstaterer, at jeg egentlig har sovet ret godt de sidste par timer, selvom jeg normalt ikke sover godt med børn i sengen. Jeg er dog stadig noget træt og groggy, så jeg snoozer den lige i 5 minutter, inden jeg kan høre, at Lily Sofia gør tegn til at hun også vil op. Desværre vågner hun ofte op og er lidt utilfreds. Klynker og græder lidt lige indtil hun vågner ordentligt. Der bliver stille igen på hendes værelse, så hun ligger nok og vågner lidt derinde i værelset ved siden af. Jeg står op og går ud på badeværelset for at gøre mig klar til arbejde. Kort efter kan jeg høre hende igen, lidt utilfreds. Jeg går ud for at kysse hende godmorgen og Simon tager børnene med ind i stuen for at vågne ligeså stille. Carl-Emil er også blevet vækket af hendes klynken.

Kl. 6.50.

Alle mand er i tøjet og har fået morgenmad. Det går rimelig tjept om morgenen. Vi er efterhånden inde i en god rutine på trods af, at vi lige er kommet ud på den anden side af sommerferien, hvor alt foregik i langsomst mulige tempo. Men vi får på skift serveret yoghurt, tørret fingre og puttet dem i tøjet, inden vi kysser far farvel.

Kl. 7.20

Endelig på vej ud af døren. Efter 2 x bleskift af den mindste og lidt utilfredshed over, at vi skal afsted. Men det går. Afsted mod vuggestue. Da vi rammer parkeringspladsen ved vuggestuen vil Carl-Emil ikke ud af bilen. Som i slet ikke. Han græder, skriger, vrider sig. Jeg ender med at gå ind med Lily Sofia først, som sidder på min arm imens det hele foregår. Jeg kan høre hans skrig hele vejen. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg lige skal takle det, og tænker alle mulige scenarier igennem i mit hovede. Hvad jeg kan lokke ham med, kan min mor mon hente ham eller skal jeg bare tage ham med på arbejde. Sidstnævnte er dog ikke en god løsning, i know. Jeg får givet Lily Sofia til en af pædagogerne derinde. Heldigvis et kendt ansigt trods ferie og sampasning. De andre børn kender jeg kun en enkelt af, og der er ikke mere end 5-6 andre børn. Av, det gør ondt i mit hjerte, og jeg har lyst til bare at tage dem med hjem og holde ferie igen.

Kl. 7.40.

Det ender i det rene kaos. Carl-Emil går i panik, som i fuldstændig i panik. Han ender med at løbe rundt på vuggestuens legeplads for at finde en udvej et sted langs hegnet. Aldrig har det været så slemt med aflevering, og tårerne stiger op i mine øjne og jeg tuder foran pædagogerne. Den ene giver mig et kram, og jeg ved ikke om jeg skal være flov eller ligeglad. Jeg er nok det sidste. Jeg vil bare have, at han ikke skal være så ked af det. Det er sikkert en kombination af, at vi virkelig har haft en dejlig sommerferie herhjemme og så at han sagtens kan mærke og se, at der er andre pædagoger og børn i vuggestuen. Ikke de sædvanlige rutiner, ikke de normale legekammerater. Jeg får ham med indenfor til sidst, læser lidt i en bog med ham og skynder mig så at kysse ham farvel for ikke at trække pinen ud, selvom han starter med at græde i selvsamme øjeblik han opdager at jeg nu går væk. Jeg giver Lily Sofia et hurtigt kys på vejen ud af døren. Hun sidder heldigvis bare og spiser havrefras, ret upåvirket af situationen. Tårerne løber ned at mine kinder, og jeg er glad for, at jeg ikke møder nogle jeg kender på vejen ud.

Kl. 8.

Jeg ringer både til Simon og min mor på vej på arbejde for lige at vende morgenen og få grædt færdig og tørret øjnene. Det hjælper lidt. Jeg kører med nedrullede vinduer og indsnuser den friske luft på vejen. Nu må jeg tage mig sammen. Jeg er bare glad for, at jeg trods alt har en god køretur på arbejde, hvor jeg lige kan sunde mig. Jeg ringer til vuggestuen, da jeg er på kontoret og alt er ok. Han er glad igen. Heldigvis.

Kl.8.30-16

Der er rygende travlt på arbejde. Sommerferien er altid så hektisk, fordi vi skal dække ind for hinanden, og fordi jeg stadig lige er ved at danne mig et overblik over hvad der er sket de to uger, jeg selv har været væk. Jeg har et enkelt møde ved middagstid, men ellers går dagen bare med at besvare en masse af de mails, der tikker ind cirka konstant. Der er 29 grader på kontoret og jeg har en snigende hovedpine. Jeg glæder mig mest til bare at komme hjem til de små. Jeg kan godt lide at have travlt og jeg elsker mit arbejde, men den skæve start på dagen har gjort mig lidt mut og trist.

Kl.16

Jeg pakker computeren sammen og kører til tiden, selvom jeg sagtens kunne have fortsat arbejdet. Men jeg vil gerne hjem. Jeg trænger til lige at have nogle timer med familien, inden det er sengetid. Jeg henter boller i karry med hjem fra kantinen til børnene. En af deres livretter.

Kl.16.45.

Jeg kører ind på gårdspladsen og ser at mine 3 yndlingspersoner sidder på terassen under parasollen. Det er så varmt, at jeg skynder mig at smide tøj og taske og bliver så mødt af to par små bare babynumser, der får et kram og et kys, før vi går udenfor til Simon på terassen. Sæbeboblemaskinen og vandbassinet er i brug, og jeg skænker mig et lille glas kold rosé. Noget jeg aldrig har  gjort så meget i før – det her med at tage et glas vin. Men i sommervarmen synes jeg det er så hyggeligt, og så er det lidt tiltrængt til lige at komme ned i gear. Lige i dag. Jeg hælder chips op i en skål og serverer noget saftevand for ungerne. Så er de i hvert fald beskæftiget i 10 minutter. Min far stikker hovedet forbi på vej hjem fra arbejde, og mens de leger i haven finder jeg grillpølser i fryseren og laver en hurtig salat til Simon og jeg. Børnene får deres elskede boller i karry.

Kl.18.15.

Lily Sofia har sovet 2 lure i vuggestuen i dag. Hun har nok været træt og varmeramt, så hun er først kommet lidt sent op fra lur, så hun er ikke så træt som hun plejer. Derfor fortsætter vi med hygge i haven et godt stykke tid. Så føles det stadig lidt som ferie. Jeg tager børnene med om for at gynge og hoppe på trampolin, mens Simon tager oprydningen. Sådan deler vi os tit op. Det er hurtigere og nemmere – og mere hyggeligt for børnene, at de i hvert fald har fuld opmærksomhed fra den ene af os. Vi tænder for udendørsbruseren og løber igennem den kolde stråle. Lily Sofia tager cyklen igennem vandet. Hendes favoritaktivitet lige for tiden er den cykel.

Kl.19.15

Jeg snupper et hurtigt bad og skyller også lige børnene af under bruseren, inden de får en portion koldskål. Det elsker de begge og så er bunden i hvert fald lagt inden sengetid. Simon skal til tennis, så han kysser farvel og godnat, og jeg trækker lige vejret dybt, inden jeg går i gang med putningen. Lily Sofia sover efter en halv times tid. Så er det videre til barn nummer 2, som er en noget større opgave for tiden.

Kl.20.20.

Jeg opgiver at putte Carl-Emil. Han vil have at vi skal blive ved med at læse i bøger, men da jeg siger stop, fordi det er sovetid, bliver han sur og kaster rundt med tæpper, sutter og bamser. Jeg prøver at forklare ham, at jeg nok skal sidde hos ham, men ingenting hjælper. Han er sur. Og træt. Så jeg lader ham være. Går ud af værelset og ignorerer at han følger klynkende efter mig. Jeg skyller den ansigtsmaske jeg har på af ansigtet, rydder op, hænger en omgang vasketøj op på stativet og ordner en masse småting. Alt imens Carl-Emil følger efter mig. Prøver at fange min opmærksomhed. Han ved godt, at jeg er lidt sur. Men jeg er stædig. Til sidst sætter jeg mig i sofaen og han sætter sig op til mig med hovedet hvilende på mit bryst. ‘Jeg vil gerne i seng nu, mor’. Jeg smelter og giver ham et langt kram, inden jeg tager ham i hånden og følger ham ind på sit værelse.

Kl.20.50

Der er ro. I hele huset. Vi er gode venner igen, Carl-Emil og jeg. Har snakket om, hvorfor jeg blev sur, og han faldt i søvn med sin lille hånd i min. Jeg elsker ham så det gør helt ondt.

Kl.21.

Jeg sætter mig ud på terassen, hvor det trods alt er et par grader køligere end indenfor. Jeg er i sådan et underligt, lunefuldt humør. Dagen har været lidt underlig. En dum start, en lidt stressende arbejdsdag, men alligevel har der jo også været noget rigtig fine øjeblikke. Jeg er vist bare træt, men nyder også den ro der er over et sovende hus, så jeg bliver siddende lidt endnu og stener lidt instagram updates.

Kl.21.45.

Simon kommer hjem fra tennis med en is i hånden til mig, som jeg spiser imens jeg skriver dette indlæg. Nu må jeg hellere hoppe under dynen. Eller lagenet er det kun de her nætter. I morgen bliver forhåbentlig en lidt bedre dag. Jeg er glad for det ikke er mig, der har afleveringstjansen og glad for, at børnene bliver hentet lidt tidligere at deres Bedste. Jeg glæder mig til, at ferien er slut, så det hele bare kan blive normalt igen. Både på arbejde og for børnene i vuggestuen.

Sov godt og tak fordi i følger med <3

Postkort fra sommerferien

Jeg havde egentlig planer om at få blogget lidt mere her i ferien. Hvor tiden måske var lidt mere til mine skriblerier, men jeg vil næsten sige, at der har været mindre end i vores normale hverdag. Vores børn fylder dagene ud med deres dejlige selvskab, og det er selvfølgelig det der tager vores tid. Præcis som det nu engang skal være. Derudover så sover de sent. Lily Sofia er ikke så slem på den front. Sover mellem kl.20-21 om aftenen, og hun har været en engel til at sove længere end normalt. Hun er stået op mellem kl. 7-8 hver dag og det er jo ren luksus. Carl-Emil har derimod været en bandit at putte om aftenen. Egentlig også til middagslur, så flere dage har vi skippet dem eller ladet ham tage en lur i bilen, når vi har været ude at køre. Det har jo også fungeret fint de fleste dage, men det trækker tænder ud om aftenen. Der har nærmest ikke været ro fra ham før klokken 22 og der har vi brugt mellem 1-3 timer på at putte ham. Jeg prøver at lade være med at lade mig irritere så meget af det, men det er også lidt hårdt, når jeg ved at han er træt og har brug for søvnen, og vi når hen imod et tidspunkt hvor vi egentlig også gerne vil i seng. Så er tålmodigheden lidt knap.

Nå, men pyt nu med det. Vi har sommerferie. Og helt ærligt, så nyder vi det fuldstændig. Sommeren i Danmark er jo ganske enkelt fantastisk, og jeg kan faktisk ikke huske, hvornår jeg har nydt en ferie så meget. Jeg er så glad for, at vi ikke valgte at tage udenlands, fordi vi bare har slappet så meget af. Både med en uge i mine forældres sommerhus og denne uge herhjemme. Sommerhusugen gik med at komme helt ned i gear. Tage til stranden, lege i haven, tage på legepladsen og gå aftenture i de lune sommertemperaturer. Drikke rosé og spise is. Hver dag. Fantastisk!

Fredag landede vi så på matriklen igen. Fik pakket ud og handlet ind til mere ferie herhjemme. Holdte fødselsdag for søde veninder lørdag og brugte både lørdag og søndag på at grille med nogle venner. Ugen er herhjemme er fyldt godt op med planer. Gode planer. Men også fordelt, så vi har tid til at være herhjemme og nyde at vi ikke skal noget og selv kan sætte dagsordenen. Det tror jeg virkelig også at ungerne nyder, og de kan nusse rundt i bare maver hele morgenen og spise morgenmad, når de har lyst. Stå op når de har lyst. Det er dejligt!

I morges kørte vi så afsted til Als – nærmere betegnet Nordborg. Vi var inviteret til at besøge Danfoss Universe parken, som jeg nok havde forventet var mest til lidt større børn, men begge mine to fik simpelthen så meget glæde og god leg ud af parken. Vi havde pakket køletasken med masser af snacks og hjemmesmurte boller til børnene, som vi nød til frokost efterfulgt af en stor is selvfølgelig. Lily Sofia sov en god lur i skyggen, mens vi rendte barfodede rundt med Carl-Emil, der vist nød lidt alenetid.  Så det har simpelthen været den dejligste dag, som vi først returnerede fra klokken næsten 19 her til aften. Dog lige med et lille barselsbesøg i Sønderborg ved min kusine på vej hjem, hvor børnene fik badet og vi fik spist hjemmelavet jordbærtærte og nydt et glas vin og en øl. Vi tog pizzaer med hjem og så gik vi ellers i haven en god times tid, inden solen var ved at gå ned. Nu sover Lily Sofia. Hun er først lige gået omkuld nu, fordi hun tog en sen lur på ved hjem i bilen. Carl-Emil ser Gurli Gris i sengen. Klokken nærmere sig 22, men ja. Der er ikke så meget nyt under solen på den front. Jeg satser på at vi skal sove længe i morgen, så det går nok. Der har vi også en rolig hjemmedag på programmet, som bare skal stå på havehygge og besøg af mormor og en veninde. Så pyt med, at vi måske er lidt trætte.

Så hver dag bliver nydt til fulde. Tror virkelig at jeg vil mindes denne sommerferie længe. Godt at den endnu ikke er slut. Vi starter begge op igen på mandag, og det samme gør børnene, så selvom jeg gruer lidt for hvordan denne ferierytme får betydning for deres humør især om morgenen, så skal det hele nok gå og de skal nok falde tilbage i vante rytmer igen. Lily Sofia er virkelig den sjoveste lille tut lige for tiden. Det er som om hun lige har fundet lidt ro i sig selv, og selvom hun om muligt er mere morsyg end hun længe har været, så er hun simpelthen også så underholdende og charmerende. Carl-Emil er pludselig blevet ret stor, altså mentalt. Han spørger om nogle ting, som kan få selv mig til at undre mig, og så er han bare blevet så bevidst på en eller anden måde. Det er så dejligt at få en masse kvalitetstid med dem disse par uger. Og opleve og mærke deres udvikling på lidt tættere hold end vi har tiden til i hverdagen. Det er hårdt arbejde, bevares. Vi er på 24/7 sådan cirka. Men er det det værd? Selvfølgelig!

Kan i have en rigtig dejlig sommer, hvadenten i er på ferie eller ej. Vi blogges ved <3