Weekend og ugens madplan

Kære læsere.

Weekenden er sparket i gang, og det er jeg som sædvanlig stor fan af. At vi alle er hjemme og kan lave forskellige ting sammen. I dag står den på fødselsdagsbrunch ved mormor, og i aften skal jeg til min venindes 30 års fødselsdag. Jeg havde egentlig påtænkt, at den skulle indeholde min første omgang små sjusser og lidt ekstra rødvin, men der er bare den lille detalje, at vi ikke længere kan agere chauffører for hinanden, min mand og jeg, fordi der er sovende børn i hjemmet. Så at finde en – eller nærmere to – venlige sjæle, der har lyst til at transportere med både ud og hjem er ikke den nemmeste opgave. Jeg har heller ikke gjort det store for at arrangere det, må jeg være ærlig og indrømme. Jeg kan ikke helt overskue dagen i morgen med min første omgang tømmermænd. Måske jeg spørger min farmand. Næste uge skal jeg være væk på spaophold fra onsdag til torsdag, så imorgen vil jeg gerne nyde tiden med de små. Fridagen sammen. Carl-Emil overnatter dog ved sine bedsteforældre i nat, så hvis jeg er heldig tager Simon morgentjansen med Lily Sofia og lader mig sove lidt længere trods alt. Så kan vi sammen tage hen og spise morgenmad ved hans forældre og hente vores store guldklump hjem. Nu må jeg se, hvordan det hele ender. Ligemeget hvad så bliver det hyggeligt med en aften med veninderne.

Jeg har udgivet et par af vores madplaner i løbet af bloggens stadig korte levetid. Og i og med at jeg selv søger inspiration til nemme hverdagsretter, som samtidig er børnevenlige, så kommer her vores madplan for den næste uge. Forhåbentlig kan i finde lidt inspiration. Jeg har lavet et par alternativer til retter de dage, hvor vi ikke er hjemme, så der er en hel ugeplan klar.

nej_850x478_opskrift_boller_i_kokoskarry_oekologisk_landsforening

Mandag: Boller i kokoskarry og ris.  Børnene elsker det, min mand er ikke fan. Af karry primært. Men ikke desto mindre er der et overtal af os, som gerne vil spise karryretter, så han må tage en mindre portion, og så snuppe et stykke rugbrød senere på aftenen, hvis sulten melder sig 😉 Jeg har lavet retten før, og det smager rigtig godt med den tilsatte kokosmælk, som lige giver den et lille asiatisk touch.

Tirsdag: Empanadas med krydret oksekød og kål.  Jeg er vild med empanadas. Og har man ikke tid til at lave dejen selv, kan en pakke tærte- eller butterdej sagtens bruges. Jeg laver tit en lidt større portion, så der er til enten en nem frokost eller en ekstra aften, fordi der er kødfyld nok. Så kan man bare tage dem op og lune dem. Jeg ville bare servere lidt grønt, blandet salat til med det man nu har i køleskabet. Og gerne med cremefraiche og måske en lækker guacemole.

Onsdag: Kyllingefrikadeller med gulerod og forårsløg. Serveres med pommes frites af sød kartoffel – en af mine favoritter.

Torsdag: Suppedag. Minestrone-suppedag. Det skulle jo blive drønkoldt næste uge, så suppe må der til for at få varmen indefra. Jeg laver tit en minestronesuppe ud fra hvad vi har i køleskabet, tilsætter måske nogle grønne bønner fra fryseren eller en dåse kikærter. Hvad jeg nu kan finde. Det er en rigtig nem måde at få masser af grønt og samtidig ryddet lidt op i køleskabet. I kan finde en lækker opskrift her, som jeg har brugt til inspiration flere gange. Hvis i har tid, så lav disse lækre flutes. Jeg har lavet dem nogle gange nu, og de fejler ikke. De bliver så velsmagende og bløde. De bliver 3-4 ret store flutes ud af opskriften, så du har til morgendagens menu også med denne opskrift.

Fredag: Sandwich med kylling og kalkunbacon. Vi har en hel kylling i fryseren, som skal en tur i stegesoen og blive godt mør. Så bruger vi de lækre flutes fra igår og laver en coleslaw af spidskål og gulerødder, skærer lidt grønt ved siden af, og så er der god fredagsmad.

Lørdag: Pad thai. Det elsker vi. Vi har rejst en del sammen i Thailand og spist rigtig meget thaimad. Det bliver aldrig helt det samme at lave det herhjemme, men det smager lidt derhen ad. Retten smager godt både med tigerrejer og med kylling, så det kan laves efter lyst.

Søndag: Søndag er simremad. Eller spaghetti bolognese. I den dur, i ved. Så laver vi ofte en stor portion, så der også er lidt om mandagen. Denne søndag står den på paprikagryde med ris den ene dag og en kartoffel/rodfrugt mos den næste. Opskriften her er med svinekød, men man kan med fordel også bruge kylling i stedet.

Kan i have en dejlig lørdag og weekend ikke mindst! 

Når barslen slutter

d08cc05a-f6b7-4d9d-9a3d-fadf2df934bfDet lakker mod enden. Den her barsel. For at være præcis er der lige nøjagtig 52 dage til Lily Sofia har første dag i vuggestuen, 70 dage til jeg starter på arbejde. Sådan er det. Sådan bliver det. Pladsen er vuggestue er fastlagt. Hun skal starte sammen med Carl-Emil, selvfølgelig. Vi er rigtig glade for den vuggestue, og vigtigst af alt så er Carl-Emil glad for at gå der. Han elsker pædagogerne, og de bidrager hver især til forskellige behov hos de små. Nogle er mere til sanglege, nogle til gåture i skoven og på legepladsen, mens andre er gode til at give dem en plads på skødet og et kram. Så ud fra ovenstående og selvfølgelig også en lille del på grund af praktiske forhold i forhold til, at de ikke skal hentes og afleveres forskellige steder, så har vi valgt at Lily Sofia skal samme sted hen. For at de kan følges ad. De kommer i hvert fald til at gå sammen på vuggestuen indtil september, og på det tidspunkt er jeg sikker på, at hun også har fundet sig godt tilrette. Det håber jeg i hvert fald inderligt. Institutionen er integreret, så Carl-Emil kommer kun lige ind på stuen ved siden af, når han rykker op i børnehave.

For det er ikke nogen hemmelighed, at der er forskel på mine to børn. De har forskellige behov og meget forskellige personligheder allerede. Carl-Emil har altid været et roligt gemyt, nysgerrig og mild. Hans indkøring i vuggestuen forløb uden problemer. Han legede, spiste og sov godt efter få dage. Jeg har mere ondt i maven denne gang. Fordi Lily Sofia har været og stadig er et barn med et større tryghedsbehov. Hun har brug for at have mennesker omkring sig, som hun kender, og som hun kan søge tilflugt til, hvis hun bliver ked af det. Det mærker jeg tydeligt i hverdagen. Når vi er herhjemme eller andre steder, kravler hun rundt efter mig og vil helst have mig inden for synsvidde størstedelen af tiden. Hun hægter sig fast i mine bukseben og vil op at sidde på mors trygge arm. Det er selvfølgelig rart det meste af tiden, men kan også være en udfordring, det er klart. Så det er det, jeg gruer mest for ved vuggestue-start.

Med hensyn til vores arbejdsdage, så er vi begge på fuldtid. Dog har jeg fået lov til at gå ned på 34 timer, hvilket jeg er virkelig glad for. Det gør det hele lidt mere overskueligt. For jeg ved, at der bliver drøn på hverdagene. Simon kommer primært til at stå for afleveringen, da hans mødetider som selvstændig er mere fleksible end mine. Jeg møder klokken 8 og har 45 minutters kørsel til og fra arbejde. Så jeg kan stadig aflevere lidt over syv, men Simon har mulighed for ikke at ræse ud af døren og kan så arbejde en time længere i den anden ende, hvis det bliver lidt senere, de bliver afleveret. Jeg får så tilrettelagt min nedsatte tid således, at jeg vil kunne hente dem omkring kl. 15.30 mandag og torsdag. Tirsdag skal Simon eller ind i mellem min mor hente, da jeg arbejder til klokken 16. Onsdag er fortsat dagen, hvor børnenes Bedste henter dem, så det skal lige koordineres lidt i forhold til, at Lily Sofias lure ligger lidt anderledes end Carl-Emils, der kun får middagslur. Men det vil nok blive omkring klokken 14.30, at de bliver hentet denne dag. Og om fredagen klokken 15 cirka.

Så de kommer til at få en del timer i institutionen. Men det er sådan det er nødt til at være vores arbejde taget i betragtning. Jeg kunne godt søge nyt arbejde, hvor jeg havde kortere afstand og færre timer. Men det hele skal hænge sammen. Det skal hænge sammen i forhold til, at jobbet skal give mening og give mig noget, som gør, at jeg får overskud gennem mit arbejde, og at det gør mig glad. Jeg er ikke en person, der ville befinde mig godt herhjemme hver dag. Så det er en balancegang. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke gerne ville have 30 timer, men nu prøver vi det her af. Jeg er ret sikker på, at det nok skal lykkes og komme til at køre. At hente sine børn klokken 15.30 giver os stadigvæk en fin eftermiddag – især nu hvor vi går imod sommer og længere aftner, så vi kan lege lidt rundt i haven inden aftensmad. For det er en anden ting. Det med madlavning. Og rengøring for den sags skyld. Jeg har mulighed for at tage aftensmad med hjem fra arbejde, som bare skal varmes op. Bonus! Og vi har ligeledes kigget på Claus Meyers ‘madpakkeløsninger’, hvor maden bare skal varmes op, og så er klar til servering. Det er en anden måde at prioritere på og derved få mere tid til nærvær og tid med ungerne. For aftensmaden kan nemt blive en stressfaktor, når man har trætte og sultne børn. Så det er et sted, hvor vi kan træffe en beslutning om nemmere løsninger, når nu der er så mange af dem på markedet. Og så vil jeg også rigtig gerne finde en rengøringskone igen. Jeg har egentlig ikke det store imod at gøre rent, men kun når der er tid til det. Så i stedet for at det skal til at være en ugentlig weekendbegivenhed, at huset skal have en overhaling, så er det også noget, som jeg hellere vil betale mig fra. Vasketøjet kan klares om aftenen, det gør jeg alligevel i forvejen.

Så det er planen for vores nye, kommende hverdag. Som forældre til to små børn. Jeg er spændt og nervøs. Min hjerne trænger til nye udfordringer og voksenkontakt. Mit hjerte er selvfølgelig ved børnene. Men vi er priviligerede på mange måder, fordi vi har begge vores forældre i samme by. Min mor arbejder kun på deltid, så hun er også klar med en hjælpende hånd og til at hente tidligere nogle dage eller træde til, hvis det en dag brænder på på arbejde. Det samme er min svigermor. Så det skal nok gå det hele. Det skal det. Ved sygdom har jeg også mulighed for at arbejde lidt hjemmefra. I første omgang skal jeg bare koncentrere mig om at nyde det sidste af barslen. Nyde vores lange morgener, at jeg selv tilrettelægger dagens planer eller mangel på samme. At Carl-Emil kan sove længe og blive hentet tidligt eller holde en fridag. De får det sidste af min tid herhjemme, mine børn. For tiden kommer ikke igen. Det er jeg klar over. Så derfor skal jeg sætte pris på den nu, inden den er forbi. Den kære barsel. 

De små ting

e5cea8fb-1d1b-4917-a10e-7298cbc4f702 Torsdagen er i fuldt gang.  Vi havde besøg af et par søde piger i formiddags, der interviewede mig omkring Rudolph Care produkterne, som de skal skrive bacheloropgave om. Da de igen var kørt afsted og Lily Sofia spist af, kørte vi om fik handlet ind til den kommende uges tid. Jeg er endnu forskånet for baby-drama i supermarkedet. Bevares, Carl-Emil har da været lidt sur over, at han ikke må få en chokoladebar, men der er ikke det en smoothie ikke kan rette op på. Endnu. Lily Sofia sad på trods af sin forkølede næse og halvtrætte øjne og hyggede sig i vognen, mens jeg fik fundet alt det, der stod på den lange liste. Nu har jeg selv lige fået spist frokost og gået de snart vanlige 15-20 minutter med barnevognen, efter hun vågnede op den gyldne halve time inde i luren. Indtil nu er der ro. Vi må se, hvor langt jeg kommer.

Indlægget her skal handle om nogle små ting. Dem som er nemme at glemme, men som er med til at gøre dagen lidt mere rar. Og det er vigtigt – at huske på de små ting.

9271f38f-ce66-4976-97d5-17e60e7579ff

  • Blomster. Det gør mig – og vist de fleste af os – glade. Så i dag blev det til en fin buket tulipaner fra supermarkedet. Lyserøde i dagens anledning. Jeg har nævnt det før, det her med at jeg prøver at få købt en ugentlig lille buket, som kan pryde spisebordet. For nu hvor jeg går herhjemme, så kaster jeg altså rigtig mange blikke på den i løbet af dagen. Og 40 kroner, det kan vi vist alle undvære, hvis man ligesom jeg er glad for friske blomster i hjemmet.
  • De her små serum kapsler fra Ecooking kan meget vel gå hen og blive fast inventar på hylden med skønhedsprodukter. Jeg bruger en kapsel hver aften under min olie, og det føles – uden overdrivelse – som at smøre mit ansigt ind i silke, hvis det giver mening? De er virkelig lækre i hvert fald! Med hensyn til virkningen på mine efterhånden mange små rynker om især øjnene, så ved jeg endnu ikke om det har nogen effekt. Men følelsen når man smører dem på huden er i hvert fald ikke til at tage fejl af.ee38afb8-5198-4fff-9c37-d1d8bc58ced7
  • At Lily Sofia nu er stor nok til, at de kan hygge sig i karbadet sammen. Det er noget jeg har set frem til. Og i stedet for at bade dem hver for sig, bliver de nu begge plantet i det lille badekar fra Stokke og så bliver der fyldt op med badelegetøj og legoklodser, som de kan plaske rundt med. Det er virkelig en dejlig hyggestund efter aftensmaden, hvor der bliver grint og smilet en masse, og jeg kan bare sidde med på sidelinjen og observere de små søde skabninger. Mine to.
  • Mit lille frirum midt på dagen, når jeg ved at der i hvert fald er en halv times fred. Morgenens halve times lur bliver næsten altid brugt på praktiske ting. På at ordne vasketøj, få ryddet op efter morgenmaden eller svinge støvsugeren. Men den minimum halve time jeg har, når Lily Sofia bliver puttet til middagslur er ret hellig for mig. Der sørger jeg altid for at spise min frokost i ro og fred. Enten med telefonen i hånden, hvor jeg lige bliver opdateret på de sociale medie eller med et magasin. Fjernsyn bliver der virkelig ikke set meget af for mit vedkommende, og det er oftest slukket indtil hen på eftermiddagen, hvor jeg så sætter noget ligegyldigt på. Tegnefilm, hvis Carl-Emil er kommet hjem. Men den her halve time lader jeg lidt op til næste halvdel af dagen. Og oftest afsluttes måltidet med et par stykker slik eller chokolade. Jeg har underligt nok altid en trang til noget sødt, lige når jeg har spist.6dd7df09-784b-4a3c-81b9-0c50b5c469e3
  • Når Lily Sofia er i godt humør, så er jeg også i godt humør. Fordi vi bruger hele dagen sammen, fra vi vågner til vi går i seng, så påvirker vi hinanden virkelig meget. Det samme gælder selvfølgelig Carl-Emil, men han er altså bare generelt i lidt mere stabilt godt humør end sin lillesøster, som kan få nogle seriøse temperamentsudbrud. Og så kan han selvfølgelig også nemmere udtrykke, hvis han har nogle basale behov, som er skyld i det halvdårlige humør. Men i og med at hun ikke sover så lange lure, så kan hun tit være halvtræt og ikke rigtig ville andet end at kravle klynkende rundt efter mig. Men nogle dage – eller nogle tidspunkter på dagen, for hun er selvfølgelig i godt humør dele af hver dag – der overrasker hun mig og leger selv i lange tider, mens jeg bare ligger ved siden af og observerer hende. For det elsker jeg. At observere mine børn, når de fordyber i leg. Den lille rynke de får over øjnene, når de undrer sig eller er ved at lære nyt. Det er så sødt.
  • At drikke en sodavand. Ja, det lyder så dumt at skrive det, men det er faktisk en af mine hverdagsglæder. Når jeg har drukket nok vand, så må jeg tage en sodavand. Og nok vand er minimum 1,5 liter når vi når hen på eftermiddagen. Jeg prøver som udgangspunkt at drikke 2,5 liter vand i løbet af hele dagen. Men en iskold pepsi max, når eftermiddagskrisen er ved at ramme. Det er den ikke kaffe-drikkende ret stor fan af!
  • Min morgenkåbe fra Karmameju. Den er af det lækreste tykke fleece stof, mega usexet, men ikke desto mindre fantastisk til at holde varmen om morgenen. Sammen med et par striksokker naturligvis. Fryser jeg i løbet af dagen eller skal hurtigt ud med barnevognen, er den også perfekt. Min mand elsker den af mange gode grunde ikke specielt højt, tror jeg ikke.

Kan i have en dejlig torsdag. Jeg vil hente Carl-Emil om en times tid, medmindre det magiske skulle ske, at Lily Sofia stadig sover der. I think not! Men i hvert fald har der været ro, mens jeg har skrevet dette indlæg, så jeg kan vel ikke forlange mere 😉

Ti ting om parforholdet når man er blevet forældre

a51cf494-1e8a-4644-9372-c068d34e37a1Kære læsere

Det er ikke nogen hemmelighed, at mange ting ændrer sig, når man får børn. Også for parforholdet især. For den mand, som man har levet sammen med får pludselig en ny rolle og en ny betydning. Man bliver bundet sammen for livet. Derfor har beslutningen om at få børn også været meget større end det fx var at blive gift. Der kan man – selvfølgelig ikke at foretrække, men stadigvæk – blive skilt og tage hver til sit. Det kan man ikke, når man sammen sætter børn til verden. Så skal man resten af livet finde ud af, hvordan man får det til at fungere, og hvordan man finder balance i at passe på hinanden, når størstedelen af ens tid og energi bliver brugt på børn, bleer og vasketøj.

Når det så er sagt, så er det nogle små sjove ting, som jeg selv har erfaret i vores parforhold efter vi fik børn. Noget som jeg – eller vi – har ændret holdning til eller måske nærmere fået et mere afslappet forhold til. Måske i kan nikke genkendende til nogle af dem?

Here goes.

  • Afførring. Børnenes, selvfølgelig. Men det er pludselig blevet et samtaleemne, som dagligt kommer på bordet. Lily Sofia fylder bleerne op med stort flere gange om dagen, og det er blevet et emne, som nemt bliver slynget ud i luften, mens vi sidder og spiser. Hvor mange gange hun har lavet stort den pågældende, og ‘at vi jo skal være glade for, at hun har godt gang i maven’. Det er det samme i forhold til Carl-Emil. Mig/Simon: Har du lavet pubæh i vuggestuen i dag? Carl-Emil: Ja, mig lavet pubæh med Dooorte’. Mig/Simon: ‘Du er så dygtig, skat. Du er så god til at lave pubæh’. Bæ-snak hver dag.
  • At gå på toilettet er ikke længere bag en lukket dør. Ikke at vi nogensinde har været så blufærdige, at vi lukker døren, når vi bare skal tisse. Men nu er der jo tit nogle børn, der skal lyttes efter, og af ren vane bliver døren sjældent lukket. Og ret ofte bliver den skubbet helt op af et par nysgerrige børn, der lige vil stikke snuden ind forbi og se, om der foregår noget spændende bagved. Sidste uge fandt jeg mig selv siddende på toilettet med Carl-Emil siddende på hug foran, mens han blagrede i et Anders And blad og Lily Sofia hev sig op i mine bukser, der i forvejen sad nede om knæene. Farvel privatliv. Farvel blufærdighed.
  • At 90% af det man snakker med sin partner om omhandler børn. Og praktiske ting. Måske endda 95%. Hvem afleverer, hvem henter, skal der nyt skiftetøj med, hvornår har de sovet, spist og er blevet skiftet. Børn, børn, børn. De er omdrejningspunktet for størstedelen af samtalerne herhjemme. Men så er der jo – set på den positive side – altid noget at snakke om. Selvom tavsheden ikke længere er pinlig, når man har været sammen i mange år, og den faktisk kun vil være ret kærkommen.
  • Nøgenhed. Altså nu har vi jo set hinandens kroppe uden tøj på ret mange gange. Men vi har aldrig været nogle, som har spankuleret nøgne rundt i huset og lige stoppet op og set et par minutters nyheder, inden vi er fortsat ind under bruseren. Nu tager vi ret ofte en stor fællesbadning, som foregår ved at ungerne er i badekar, mens den ene tager brusebad. Når den ene så er færdig under bruseren, hopper den anden voksne derind, mens den anden så overtager tjansen, og sørger for at få ungerne op ad badet, tørret og smurt ind. Så de så er kommet i tøjet og klar til at fortsætte med at bygge legotårn i stuen, kan vi så selv gøre os lidt mere anstændige. Det er også tit, at der lige skal videregives lidt info, mens den anden er under bruseren, og det kunne ikke være mere ligegyldigt. Men det er også grunden til, at jeg ind i mellem venter med de lange bade til der er ro i huset om aftenen, og så sker det altså sommetider, at jeg drejer nøglen om og lige snupper et kvarter for mig selv. Uden forstyrrelser!
  • Simon husker altid at sige farvel til børnene og placere et smækkys på deres små, bløde kinder. Nogle gange glemmer han dog mig. Fordi jeg er jo den tredje i rækken. Så må jeg lige påpege, at der er noget han har glemt, og jeg får mit efterspurgte farvelkys og et lille ‘beklager’, inden han drøner afsted på arbejde om morgenen.
  • At joggingtøj bliver hverdagspåklædning, og at man kommenterer på, når den anden pludselig har skjorte eller kjole på. Hvor ser du godt ud, skat. Skal vi noget særligt? Jeg prøver at komme ud af joggingtøjet hver dag, og det lykkes som regel også. Men om aftenen så overmander de bløde, løse bukser og sweatshirts os begge, og så er det sådan vi ser ud resten af aftenen. Mænd kan bare lidt bedre se bedre ud i et par joggingbukser end kvinder, er det ikke rigtigt?
  • Når børnene vågner op om natten, så tror jeg, at vi begge lige pludselig bliver mestre i rævesøvn. For tænk nu hvis det resulterede i, at den anden stod op fra den varme dyne og tog tjansen som beroligende/suttegivende/tyssende voksen, mens man selv kan vende sig om på den anden side og blunde videre.
  • Maden skal pludselig være børnevenlig, fordi man ikke vil lave flere slags menuer til hver barns behov. Farvel til store, røde bøffer – goddag til lasagne, frikadeller og rugbrød.
  • Lige pludselig er indkøb eller en lur på lossepladsen blevet attraktivt. Hvis det foregår uden børn vel at mærke. Jeg melder mig hjertens gerne til frivilligt at læsse bilen med pap og tomme flasker, samt handle ind til næste uge. Hvis det betyder, at Simon tager børnetjansen hjemme. Ja, det er faktisk gået hen og blevet helt dejligt med lidt alenetid i supermarkedet, hvor der er lidt ekstra tid til at købe mælk og pastaskruer med normal hjerterytme.
  • Slik og søde sager spises i smug. Når fredagsslikket er indkøb er jeg mesteren i at få lokket Carl-Emil ind i stuen, mens jeg hurtigt snupper en håndfuld slik og propper i lommen, som jeg kan spise i smug. Simon har derimod købt en lille slikskål, som er placeret så højt oppe, at den ikke kan nåes af små, nysgerrige barnehænder. Carl-Emil ved dog udemærket godt, hvad den indeholder, men vi lever fortsat videre med at fortælle ham, at ‘det er stærkt/surt, skat. Det smager ikke godt. Ad’. Sagt med  munden fuld at slik, selvfølgelig.

Kan i have en dejlig tirsdag!

 

En tirsdag i barselsboblen og lidt om en kamp om søvn

0f4e2d69-60a2-4419-ae3b-f9818a16db77Kære læsere.

I dag har vi en hjemmedag. Det er dejligt. En dag hvor vi ikke skal lave så meget udover at få ordnet vasketøjsbunkerne og nusse rundt med legetøjet. Ungerne sov ret længe i dag. Lily Sofia til klokken syv og Carl-Emil kaldte først klokken 7.45. Natten har til gengæld ikke været særlig god. Fra kl. 22-01 var jeg inde og give Lily Sofia sutten 6-7 gange. Og derudover igen klokken tre og fire i nat. Men heldigvis sov hun så længe, så jeg var rimelig frisk i morges. Overvejede at holde Carl-Emil hjemme, men han ville som sædvanlig hellere i vuggestue. Så i stedet havde vi en langsom morgen indtil klokken 9, før jeg kyssede ham farvel til en kort dag i vuggestuen. Han havde lige et styrt ned fra sofaen og fik sig en lille flænge i øret. Ikke noget der krævede yderligere udredning, men ondt gjorde det på den lille mand. Det er vist et af mange styrt – eller uheld – som han og lillesøster kommer til at få, eftersom de tumler rundt det meste af deres vågne timer. Men vi fik hygget os, spist morgenmad sammen og danset rundt til forskellige børnesange.

Da han var sendt afsted fik jeg pakket Lily Sofia ned til en tur i barnevognen, og jeg tændte for det seneste afsnit af ‘Mads og Monopolet’, mens jeg travede en lang tur rundt i byen til små dalene snefnug. Det var forfriskende og dejligt. Hun vågnede nærmest lige, da jeg stillede barnevognen på hjemmeadressen, men jeg tror, at hun skulle have sovet lidt længere, da humøret ikke ligefrem var på det højeste, da hun kom med ind. Så sådan har formiddagen været. Jeg kunne ikke bevæge mig væk fra hende, uden det resulterede i en utilfreds lille dame, og legetøjet gad hun heller ikke rigtig. Helst bare mors arm. Så jeg fik lavet frokost til hende, og nu har jeg allerede puttet hende ud til lur her halv tolv. Halvanden time efter hun stod op. Men hun lagde sig til at sove med det samme, så det var helt sikkert det hun trængte til. Så må hun få en ekstra lille lur sidst på dagen, hvis det er. Jeg håber i hvert fald, at hun er i bedre humør, når hun vågner.

Det er ved at være længe siden, at hun har sovet mere end en halv time ad gangen. Hun vågner konsekvent op, og jeg ved simpelthen ikke, hvad det er der vækker hende. De seneste dage har jeg skyndt mig ud og trillet rundt i haven og på grusvejen i forsøget på at få forlænget luren, fordi jeg ved, hvordan det påvirker resten af hendes dag, hvis ikke hun får sovet en nogenlunde god lur. Nogle gange lykkes det efter 20-25 minutter, andre gange giver jeg op. Min tålmodighed bliver sat alvorligt på prøve, når hun bliver utilfreds. Men jeg prøver virkelig at trække vejret dybt og fortsætte kampen. For det er lidt en kamp. At få hende til at sove længere. Hvis hun bare var glad, når hun vågnede, så måtte hun jo hjertens gerne komme med mig indenfor igen, men det ved jeg bare sjældent er tilfældet. Og jeg vil så gerne lære hende det. Støtte hende i de gode lure. Så vi fortsætter kampen lidt endnu. Måske vender det en dag.

Men nu er der i hvert fald lidt ro. Jeg får skriblet lidt her på bloggen og vil snart lave mig lidt frokost, som meget belejligligt bare står på rester fra aftensmaden igår. Måske snupper jeg også et hurtigt bad, hvis jeg når det, inden babyalarmen lyser blå igen, som tegn på at der er aktivitet i den anden ende. Ellers henter vi Carl-Emil tidligt hjem. Ved 14.30 tiden når han er oppe fra lur og har fået sin eftermiddagsmad. Så kan vi komme hjem og hygge lidt, inden han skal til gymnastik sidst på eftermiddagen.

Et lille hverdagsskriv herfra. Jeg håber, at i har en dejlig tirsdag. Jeg var jo ude på arbejde igår og få en snak om opstarten. Det var en rigtig god snak, og jeg har en god mavefornemmelse med at starte op igen. Det skal jeg nok komme lidt mere ind på. Måske i også kunne tænke jer at høre, hvad jeg rent faktisk laver, når jeg ikke render rundt og leger futtog med ungerne og serverer rugbrødsmadder med leverpostej? Så smid endelig en kommentar, så vil jeg gerne skrive et indlæg om det. Også hvordan vi får det til at fungere med arbejde, aflevering og hentning af ungerne og generelt mine tanker omkring hverdagsrytmen, når barslen er slut.

Vi blogges ved! <3

Mandagsfacts #7

661a3777-e11c-49d5-aae9-4d7094ac3c95Godmorgen kære i.

Så er endnu en uge gået og endnu en uge gået i gang. Vinterferien er slut, og Carl-Emil er igen tilbage i vuggestuen. Det tror jeg nu, at han synes er helt okay. Men jeg har nu nydt at have ham hjemme i fire dage, selvom der også har været fart på og nok at se til.

Kalenderen denne uge er rimelig fyldt. I dag skal jeg ud på mit arbejde og snakke opstart, når barslen er slut om 2,5 måned. 4. Maj helt præcist. Det er stadig lidt ude i fremtiden, men samtidig er det lige om lidt. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg har det med det. Det er vemodigt i forhold til, at jeg nok har afholdt min sidste barsel, men samtidig bliver det også dejligt at komme ud og få noget mere voksenkontakt, som handler om andet end baby og hvad dertil hører. Jeg er nok mere spændt på vores hverdag med to arbejdende forældre. Det er Simon også, og jeg ved at han gerne så, at jeg blev hjemme lidt længere, fordi det også letter ham meget i hans arbejde som selvstændig, at jeg altid er herhjemme med børnene, hvis der en dag er noget der brænder på, som han er nødt til at tage sig af. Men vi skal nok klare den, ligesom alle andre.

I morgen har vi en hjemmedag. En helt stille og rolig dag med barselnusseri og en lille gåtur, tænker jeg. Det eneste der er på programmet er, at Carl-Emil skal til gymnastik. Onsdag er det salmesang og efterfølgende hygge med et par af pigerne derfra. Så spiser vi frokost sammen og lader ungerne lege lidt rundt på gulvet. Torsdag kommer der to studerende fra Århus Universitet forbi om formiddagen og interviewer mig om Rudolph Care produkterne til deres bacheloropgave, og fredag får jeg besøg af en veninde, som faktisk er en gammel kollega. Hun er højgravid og er lige gået på barsel, så hun kommer forbi til en hyggelig gang morgenmad. Lørdag skal vi til to gange fødselsdag. Først brunch ved min mor, og derefter skal jeg til 30 års fødselsdag ved en veninde om aftenen. Så en anelse drøn på denne uge med mange planer. Men det skal nok blive godt det hele. Søndag står den heldigvis på ren afslapning.

Nu til ugens mandagsfacts.

  1. Jeg har længe gået og overvejet at købe en ny Iphone. Jeg hælder umiddelbart mest til en Iphone 8 plus. Jeg er så træt af, at jeg ikke har plads nok på min telefon og hele tiden på må ind og slette billeder og data, selvom jeg har købt ekstra plads på icloud. Luksusproblem, men ikke desto mindre ville det være rigtig dejligt at få noget mere plads at gøre godt med. Og kameraet er også en ret stor faktor i forhold til, at den tager langt bedre billeder end min Iphone 6, som jeg har nu. Men en ret stor udskrivning er det jo, så det er ikke lige noget, jeg lige køber fra den ene dag til den anden.
  2. Jeg købte for 65 kroner bland-selv slik i fredags – 6,95 kr. pr. 100 gram koster det hver fredag i Bilka, som har et ret godt udvalg. Det er som sådan ikke så unormalt at blande for det beløb. Sagen er bare den, at Simon ikke rigtig havde lyst til det om aftenen (?!?!), så jeg endte med at indtage det lille kilo slik helt for mig selv. På et døgns tid, hvis det gør sagen bedre. Jeg har altid været til slik fremfor kage og chokolade, men den får så også rimelig god gas med slikket 😉
  3.  Jeg er gået helt død i madlavning for tiden. Ikke fordi jeg ikke kan lide at lave mad, men fordi jeg er rendt helt tør for ideer. Der er jo masser af opskrifter at finde rundt omkring, men jeg får bare ikke taget mig sammen til at lave inspirerende madplaner med nye, nemme og børnevenlige retter. For det er de krav jeg har. Hvis i har gode idéer, så skyd endelig løs i kommentarfeltet. Det ville være værdsat!
  4. Vi har rykket Lily Sofia over i hendes store autostol nu. Lidt før de 9 måneder, men kilomæssigt har hun rundet de 9 kilo for et stykke tid siden, som den er beregnet til. Hun sidder godt i den og har sovet i den hver gang. Hun er derfor også tilbage på bagsædet igen. Det giver nogle flere stop, fordi hun skal have sutten, men ingen tvivl om, at hun nyder at kunne følge bedre med og se ud af vinduet, når vi kører forbi huse og træer. Intet skrigeri indtil nu. Kun lettere irritation i starten over, at hun har den store pude foran på maven. Til info er det Cybes pallas 2-fix vi har købt til hende.
  5. I forhold til hendes vægt og størrelse, så aner jeg faktisk ikke præcist hvor lang hun er, eller hvad hun vejer. Sidste gang hun blev målt og vejet var til hendes 5 mdrs undersøgelse. Sundhedsplejersken skulle egentlig have været på et såkaldt 8 måneders besøg, men vi har først en tid i starten af marts, hvor hun har rundet 9 måneder. Det bliver spændende at se, hvor stor hun er blevet. En ting er jeg dog sikker på ud fra hendes kropsform at dømme – hun ligger ikke under vægtkurvens gennemsnit i hvert fald 😉
  6. Vi har solgt slyngevuggen nu. Den har ikke været brugt mere end et par gange de seneste måneder, så nu har det tid til at vinke farvel til den. Den har altså været god for os, og jeg kan sagtens anbefale jer den. Især hvis man har nogle små, som har et stort tryghedsbehov og som ikke sover så meget. Så er vuggen en virkelig god hjælp. Det er en ret stor investering, men vi ønskede os den i dåbsgave, og derudover er den nem at sælge videre bagefter, hvis man passer godt på den.
  7. Vi går rundt med lidt forårs-byggeplaner herhjemme. Et orangeri, der skal bygges i forlængelse af vores stue, så vi bedre kan nyde udsigten ned til søen i baghaven og markerne. Det ville selvfølgelig også give endnu mere lys og plads til stuen, som er der vi opholder os mest. Så drømmer vi om store grønne planter, blomsterkrukker og en Børge Mogensen tremmesofa, så vi kan spise aftensmad derude på de køligere sommeraftner.
  8. Jeg tror helt ærligt, at Carl-Emil siger ‘Mor’ lige omkring de 200 gange på en dag. Sådan har det i hvert fald været her i ferien, hvor det føles som konstant. Han er ved at ramme den frygtede Spørge-Jørgen alder, og det har allerede medført en mor, der er lidt kort for hovedet op til aftenmåltidet, fordi jeg ikke både kan administrere min mand, der er ved at fortælle om det sted, han var ude at arbejde, Lily Sofia der brøler sultent og skingert ud i rummet med øjnene stift rettet på mig, og så Carl-Emil, der bare kaster om sig med ‘mor, hvad er det mor, mooaaar, hvad er det mor’.. shit.. Så råber jeg højt ud i rummet. ‘Stooooooop’! I et splitsekund bliver der ro, så starter det hele på ny.
  9. Jeg tog et glas rødvin igår. En halv flaske vin var tilovers fra lørdagens vennebesøg, så jeg skænkede mig et glas. Det gør jeg faktisk aldrig. Simon er ikke den store vin-entusiast, så den romantiske ide jeg har haft om at dele en flaske god vin i stearinlysenes skær, når det er weekend, den har jeg pakket væk for længe siden. Nu drikker vi et glas saft eller en sodavand. Men igår var et glas vin på sin plads, fordi jeg lige skulle lidt ned i gear, inden aftenens afsnit af ‘Broen’ rullede over skærmen. De minimale mængder alkohol jeg har indtaget de seneste 3 år gør, at et glas vin er nok til, at jeg kan mærke varme i kinderne, og at benene bliver lidt tungere. Jeg ville være billig at have med på en bytur!
  10. Der er nu officielt under to måneder tilbage, før Lily Sofia starter i vuggestue. Jeg ved ikke, hvordan jeg har det med det. To måneder kan lyde af lang tid i nogles ører, men i barsels-øjemed så ved vi godt, hvor hurtigt tiden går. Derfor skal jeg også prøve at nyde ekstra. De morgener hvor vi ikke skal ud af døren. De lange formiddage, hvor vi bare kan lege med legoklodser og sanglege, hvis det er det humøret er til. At vi kan beholde nattøjet på til langt op ad formiddagen. En spontan tur i svømmehallen. De ting, som nu er på lånt tid, og som ikke kommer tilbage igen.

Kan i have en dejlig mandag. Vi blogges ved!

2dc4c7d4-6326-40b0-a786-aef78c726e18

Weekendplaner og bloganbefalinger

6edc7ac1-9f31-4ce5-8c8d-1d304458b19dKære læsere og glædelig lørdag.

Sneen er så småt smeltet væk igen her i det jyske. Det gør mig ikke så meget, da jeg er ved at længes lidt efter forår og plusgrader. Vi er vågnet op til en rolig lørdag morgen med god tid til morgenmad og lidt ekstra putten under dynerne. Dog ikke de små, der er fuld drøn på det meste af tiden. Carl-Emil drøner frem og tilbage i huset med hunden lige i hælene mange gange om dagen. Jeg ved ikke, om hunden tror at han render rundt med en godbid, men det skulle man næsten tro. Det er i hvert fald deres yndlingsleg lige nu. Lily Sofia prøver forgæves at følge med i sin storebrors tempo. Hun bliver sur, når han forsvinder ude af syne. Han er ved at nærme sig hendes førsteplads over yndlingspersoner, tror jeg. Det er dog ikke altid gengældt, men når hun er ked af det, er han den sødeste. Så sætter han sig ned foran hende og siger ‘hej Fia, hej Fia’ og så er det som regel nok til at hun stopper med at græde og sender ham et af sine skæve smil mellem de runde kinder.

I dag har vi ikke nogen særlige planer indtil sidst på eftermiddagen, hvor vi får vores kære venner og deres lille Nova på besøg til aftensmad. Så der skal lige handles lidt ind og laves mad, men ellers ingenting. Langsomt tempo, ligesom weekenden helst skal være. I morgen går turen til Århus, hvor jeg skal til min venindes fødselsdagsbrunch. Det glæder jeg mig til. Vi kører sammen derop alle fire, og så hygger Simon og Carl-Emil med min venindes kommende mand og søn, imens Lily Sofia og jeg tager til tøsefødselsdag. Så triller vi sammen hjem igen hen på eftermiddagen, når de begge har sovet lur.

abc899d2-ef71-457e-8e52-ec466c803698

Jeg tænkte, at jeg lige ville lave et lille indlæg om nogle af de blogs, som jeg er begyndt at læse dagligt. Det her blog medie er først rigtig blomstret op for mig, efter at jeg selv har startet skriveriet op igen. Jeg hygger mig ret meget med det. Jeg blogger oftest om aftenen, når ungerne er lagt i seng, og manden alligevel sidder og ser en fodboldkamp eller hvad han ellers kan støve op af sportsrelaterede programmer. Så bruger jeg tiden foran computeren, hvis jeg har noget på hjerte. Men i hvert fald er der nogle, som jeg altid klikker ind på via instagram, når jeg kan se, at der er kommet nyt blogindlæg. Et lidt blandet miks af mode, børn og hverdagsliv. Måske i kender dem alle, måske i kan finde lidt ny inspiration til læsning.

Generelt synes jeg lidt, at vi skal være gode til at anerkende hinanden for det, man hver især gør. Nogle gange føler jeg lidt, at der kan gå konkurrence i det med flest følgere på instagram. Det man skal huske er bare, at det er meget bedre at have 400 aktive følgere, der følger med fordi de rent faktisk kan lide og interesserer sig for det, man lægger op, kommenterer og liker. For det er det, som jeg synes, at man skal huske. Jeg er selv en person, der ‘liker’ ret meget. Det er et tegn fra mig om, at jeg har læst opslaget og synes godt om billedet eller teksten. Nogle gange smider jeg selvfølgelig også en kommentar. Det betyder altså meget. Det ved vi allesammen. Så jeg sender gerne anerkendelse afsted, fordi jeg ved, hvor meget jeg selv sætter pris på det, når jeg poster noget. Giver det mening? 🙂 Jeg elsker virkelig Instagram. Både i forhold til at kunne følge med i min omgangskreds’ hverdagsliv, men også fordi jeg finder virkelig meget inspiration og samhørighed på mediet. Jeg følger mange med børn på nogenlunde samme alder som mine, og det er vildt sjovt at kunne dele erfaringer med dem. Jeg lægger ikke så meget bag det med ‘perfekte billeder’, som nogle kører lidt hetz imod. Jeg synes, at de er inspirerende og smukke og beundrer dem der har sans for detaljer og at opstille billeder, så alt tager sig flot ud. Vi ved allesammen godt med vores fornuft, hvordan virkeligheden og hverdagen ser ud bagved billederne. Og det er forskelligt, hvad vi ønsker at dele. Jeg har ikke en profil, hvor jeg lægger et billede op af vasketøjet eller et rodet køkken, men jeg skriver det til gengæld i mine billedtekster, hvis det er relevant. Skriver lidt om hvad der foregår bagved et billede af et smilende barn. Der er stories for mig stedet, for hverdags-glimtene kommer mere frem og der måske er mere personlighed bag. Hvordan har i det med Instagram? Sætter i pris på smukke billeder eller vil i hellere bare have virkelighedsbilleder uden filter på en profil? Læser i teksterne eller kigger i kun på billeder?

Nå, det var ikke den vej, som jeg egentlig skulle henad. Her kommer nogle anbefalinger på læseværdige bloggere, hvis i mangler lidt læsestof til weekenden 😉

  1. Ditte Svanfeldt. En svensk, smuk blogger, der har 3 skønne unger. Den ene har et handicap, som selvfølgelig fylder rigtig meget i deres hverdag med hospitalsbesøg og sygdom. Men hun er så hjertevarm. Så kærlig og positiv trods alt. Jeg får altid en rar følelse i maven, når jeg læser hendes blog. Læs med her.
  2. Emiliblog. Hende kender de fleste danskere, der læser blogs nok. Vi har ikke den helt samme holdning til alt, hvad der drejer sig om børn, i forhold til at Emilie fx ønsker at gå hjemme med sit barn noget længere, end hvad jeg gør. Men hun er mor med stort M, og hun virker til at ofre virkelig meget for hendes to små – Saxo og Isolde. Jeg elsker hendes små hverdagsskriverier fra barselsboblen, som jeg jo også selv befinder mig i. Læs med her. 
  3. Charlotte Caroline. En sand businesswoman i en alder af 25 år, der bare forfølger sine drømme og har stor succes. Hun har virkelig den lækreste stil, og jeg nyder især hendes youtube videoer og instagram posts med de flotteste outfit-billeder. Læs med her. 
  4. Caroline Jacobsen. En ret nyfunden bloggerinde, som blogger om hverdags- og barselslivet på fineste vis. Det er også hende, der inspirerede mig til at opstarte mine mandagsindlæg med facts om alt og ingenting, som jeg også praktiserede ind i mellem på min nu afdøde blog fra tiden som sygeplejerskestuderende. Men hendes indlæg giver mig altid en rar fornemmelse i kroppen. Sådan en ‘det skal nok gå og vær glad for hvad du har‘ følelse, selvom dagen har været træls, og børnene har været sure. Læs med her.  
  5. Sanne fra Incredibaby. Vi har børn, der er nogenlunde jævnaldrene, og jeg startede med kun at følge hende på instagram, men senere hen også på hendes blog, der vist har eksisteret en del år efterhånden. Emnerne er relevante for især børnefamilier, hvorfor jeg nok synes, at det er ret interessant at læse med der 😉 Find hende her. 
  6. Emily Salomon. No big surprise. Jeg tror godt, at de fleste af jer enten kender eller har hørt om hendes blog. Hun er bare æstetiker med de smukkeste billeder og fantastisk god stil og smag i cirka alt 😉 Hendes skriverier fanger mig altid og jeg elsker variationen i hendes indlæg. Find hende her. 

Det var vist de seks skønne damer, der lige fik et lille shoutout fra mig her på en fin lørdag. Kan i have en rigtig dejlig dag!

Når man kommer hele følelsesregisteret igennem

955bee73-5a79-4e73-90dc-bd8c47b1c612Så blev det fredag og weekenden står for døren. Simon kunne desværre ikke holde fri i dag alligevel, men forhåbentlig kan han blive færdig med arbejdet lidt før, så han ikke først er hjemme til spisetid som igår. Så jeg nupper en dag mere alene med ungerne, det går nok. Hvis det hele klapper med lure og måltider, så kører vi nok en tur i centeret og får blandet en stor pose fredagsslik og set det hvalshow, som de har her i vinterferien.

Dagen igår var også okay. Hyggelige momenter og plads til grin og hygge. Men det var også lidt hektisk. Lily Sofia ville ikke rigtig overgive sig til sine lure hverken til morgen- eller middagsluren, og hun var rigtig sur. Så er det sin sag at underholde en dreng på 2 gennem et vindue med fagter og dans, når jeg triller rundt udenfor med barnevognen. Så han ved, at jeg stadig er lige i nærheden. Men det lykkedes til sidst, og han var sød til lige at underholde sig selv, men jeg gik rundt på græsplænen i frostgrader og gummistøvler og forsøgte at bevare roen, fordi hun ikke lige lagde sig til at sove med det samme. Imens kunne jeg have en halv times alenetid med Carl-Emil, som blev brugt på at kaste hoppebolde rundt i hele huset og fange dem igen. En af hans små kalendergaver, som er det helt store hit lige nu.

Da Lily Sofia vågnede igen ved 10.30 tiden, fik de serveret lidt tidlige rugbrødsmadder begge to. Jeg vævede lidt i mellem at blive hjemme, fremfor at pakke dem begge i bilen og få ordnet et par småting. Men nogle gange er det en god ide for alle at komme lidt ud fra husets fire vægge. Så det gjorde vi. Pakkede en lille taske med et par bleer, et par smoothies og en banan. Og så afsted. Vi skulle lige forbi vuggestuen og hente overtøjet hjem til den forlængede weekend, forbi posthuset med et par pakker og så var der et arrangement på byens museum for børn her i vinterferien, hvor de kunne male sten, få lagt ansigtsmaling og andre hyggelige ting. Et lille lokalt arrangement, hvor et par veninder også var forbi med deres børn. Så det var hyggeligt.

Da klokken nærmede sig middagslur-tid vendte vi snuden hjemad. Timet og tilrettelagt efter at begge børn skulle sove lur samtidig, så jeg kunne indtage min vanlige rugbrødsmad i fred og lade lidt op til resten af dagen. Carl-Emil var nem at putte ud. Han lægger sig oftest bare til at sove. Lily Sofia kæmpede igen ret meget imod, græd og ville ikke rigtig overgive sig. Men efter lidt trillen rundt med barnevognen, faldt hun endeligt i søvn, og jeg skyndte mig ind og fik klaret en hurtig oprydning efter deres frokost og tøjskift og smurt mig selv en mad. Jeg havde knap sunket sidste bid brød, før babyalarmen lyste blå og jeg kunne høre Lily Sofia pludre i den anden ende. Det sker desværre ofte – hun vågner op efter en halv time. Men jeg er altid forberedt på det og jakken hænger klar, så jeg hurtigt kan stå klar til at trille hende videre i søvn. Det lykkes altså for det meste. Ikke i dag dog. Det sneede og blæste helt vildt, og jeg var klædt på som en eskimo. Lige bortset fra handsker, hvilket jeg fortrød bittert efter 35 stive minutter, hvor jeg travede frem og tilbage ude på græsplænen. Frem og tilbage. Give sut. Putte tæppet om de små vildfarne hænder, som kradsede på regnslaget og synes det var langt mere spændende end at sove. Og så blev hun sur. Hver gang jeg prøvede at svøbe hende så tæt, at hun ikke kunne baske dynen væk. Jeg troede flere gange, at det lykkedes at få hende til at sove, men til sidst måtte jeg kaste håndklædet i ringen og tage hende med ind.

Heldigvis var Simon hjemme og spise frokost. Jeg var fyldt op til randen af irritation og havde virkelig brug for lidt mere tid alene. Manden fik kastet en baby i armene, jeg gik ud og lukkede døren bag mig på toilettet, mens tårene pressede sig på. Her måtte jeg lige sunde mig lidt. Lade være med at tage sorgerne på forskud over, at Lily Sofia sikkert kun ville hænge på min arm resten af dagen, og alenetiden måtte vente til efter puttetid. Den var bare så tiltrængt lidt i øjeblikket. Jeg fik tørret øjnene og næsen og gik ind og overtog en heldigvis glad lille mus, mens Simon kørte videre ud for at arbejde. Hun var i godt humør og underholdte sig selv bedre, end hun gør normalt. Humøret steg et par grader.

3d1d0279-f031-4d9f-8ab4-0350157b40f5

Ved 14.30 tiden vækkede jeg Carl-Emil. Han skal helst ikke sove længere for at det ikke går udover hans sengetid. Begge børn var i godt humør, vi bagte bananvafler til eftermiddagsmaden, og jeg fik både ryddet op, ordnet vasketøj og bagt pizzadej, mens de underholdte hinanden de to små. Klokken 16 begyndte ulvetimen af ulme lidt. Jeg fortrød lidt, at valget af menu var faldet på hjemmelavet pizza, som trods alt kræver lidt frie hænder. Men med Carl-Emil solidt plantet på en taburet og Lily Sofia i højstolen, der fik lov til at tømme hele bestikskuffen imens, så fik vi også klaret pizzaerne uden skrig og skrål. Succes! At huset lignede en slagmark var ret ligegyldigt. Det vigtigste var ordnet, og humøret var godt.

Da Simon kom hjem tog han ungerne med i bad, mens jeg gik en velfortjent – synes jeg selv – pause til lige at få ryddet lidt op i køkkenet og puste ud. Jeg droppede den sene eftermiddagslur til Lily Sofia, fordi hun ganske enkelt ikke virkede træt. Hvordan 2×30 minutter kan være nok til et 8 måneder gammelt barn er mig en gåde, men det var altså sådan det endte. Hun holdte ud til klokken 18.45, hvor hun kapitulerede før de sidste milliliter i sutteflasken var drukket. Helt udmattet og færdig kunne jeg ligge hende med hendes lille hovede hvilende på min skulder og mærke hendes varme, tunge åndedræt mod min hals. Sådan sad jeg med hende i ti minutter. Men lukkede øjne i et mørkt værelse, hvor kun sprækken af lys fra køkkenet trængte gennem dørsprækken og jeg kunne gøre Carl-Emil og Simon bygge togbane i stuen. Det ender ikke mere dejligt end med en sovende baby i armene. Specielt ikke når det har været en lidt hektisk dag. Så føler jeg, at jeg lige giver hende den sidste portion kærlighed og tryghed som gør, at hun sover godt og føler sig rolig. Hun vågnede ikke engang, da hun forsigtigt blev puttet i sin egen seng, og jeg gik ind og brugte den sidste halve time med Carl-Emil og hoppeboldene, som endte ud i et kæmpe grineanfald. Hvordan det endte sådan, ved jeg egentlig ikke, men hans latter er simpelthen så smittende, så det endte med, at jeg fik grint, så det kunne mærkes helt ned i maven. De små hverdagslykkeglimt. Jeg sluttede dagen af med at spise en håndfuld guldkarameller på sofaen med min mand. Perfekt afslutning.

Gad vide hvornår det stopper eller om det overhovedet stopper. Det med at være lidt småstresset med forhøjet puls, når man er alene med to børn. Bliver det bedre, når de bliver ældre mon? Men igen, tænker jeg bare et halvt år tilbage, så var alenetid forbundet med nervøsitet og ondt i maven. Det er det slet ikke længere, og det er dejligt. Dengang kunne Lily Sofia kun sove i vores arme, og hun var så lydfølsom, så det var en kamp at få hende til at sove, når Carl-Emil var hjemme. Og det var lidt svært at fortælle en dreng under 2 år, at han lige skal være stille imens. Nu er det ikke noget, som jeg er nervøs over. Nu bliver jeg bare stresset i situationer i løbet af dagen, og det er vel de færreste, som ikke kender den følelse. Når den ene græder af træthed, mens den anden skal på toilettet. Eller når jeg er ved at give Carl-Emil tøj på og kan høre Lily Sofias små hænder i hundeskålen. Igen igen. Når Carl-Emil vil have mere mad, når jeg lige har ryddet alting væk fra frokosten og han så kun spiser en enkelt mundfuld. Ja. Så kan jeg mærke lidt irritation. Der hvor jeg lige skal minde mig selv om, hvad det er jeg skal nå. At det nok også går an, hvis de lige kommer lidt senere ud til lur, end de plejer. At ingen af dem dør af sult ved at vente ti minutter. Det siger jeg til mig selv. Men det ændrer ikke på så meget. Jeg bliver stadig stresset over de små ting. Jeg tror aldrig, at det bliver anderledes, men det må tiden vise. Jeg tror nu også, at det er med til at få det hele til at køre på skinner herhjemme, for jeg arbejder nok det hurtigere under pres. Men efter sådan en dag er jeg træt, og når jeg tænker over, så har jeg også været hele følelsesregisteret igennem. Fra glæde til tårer, fra frustration til at det hele går bedre end forventet. Fra øjeblikke med overskuelighed og træthed til når dagen slutter med nærvær, tryghed og grin med begge børn. Så er jeg træt. Og tilfreds.

Nå. Ikke mere skriveri for nu. Vi har en vennefyldt weekend i vente, så det kan kun blive godt. God weekend til jer og tak fordi i læser med <3

f6d2c24e-2cda-4928-9bd1-3c4c2d46d7bb

Vores dagsrytme

b602e94e-8d1b-4fb2-ad4a-ba3139698a5fJeg tænkte, at jeg ville skrive et lille indlæg omkring vores nuværende rutiner og rytme i løbet af dagen i forhold til søvn, mad og puttetid. For der er ved at være en rimelig fast rytme herhjemme, og det er rart at have, så man kan planlægge sine gøremål lidt ud fra det. Lily Sofia er nu 8,5 måned. Og til forskel fra Carl-Emil, så har jeg faktisk ikke rigtig haft en rytme med hende før nu, for jeg har simpelthen bare puttet hende, når hun har været træt og givet hende mad, når hun har været sulten. Det gør jeg som sådan også stadigvæk, men nu ligger det hele lidt mere fast i forhold til hvornår hvad sker.

Hun vågner som regel mellem kl. 6-7 om morgenen. Med forbehold selvfølgelig. Den kan også nogle gange være 5.30 og det sker også, at jeg får hende til at sove lidt videre ved mig i sengen, når hun vågner op, så den kan nå hen og blive 7.30. Selvom jeg ikke selv får sovet, når hun ligger med sine små sparkende ben og babyfingre, der piller i mit hår og kradser mig i ansigtet, så er det hyggeligt, og jeg ved, at jeg netop skal nyde at hun vil blunde lidt videre sammen med mig. Både fordi det er på lånt tid at hun vil putte, og også fordi hverdagen med arbejde og lidt mere travle morgener banker på døren, før vi får set og om. Vi har ikke travlt om morgenen. Vi står op, når vi vågner, og Carl-Emil får lov til det samme. At sove indtil han er frisk. På den måde har han trods alt også fået lidt godt ud af min barsel.

Jeg ammer hende stadig, når hun vågner. Jeg ved ikke, hvor længe hun gider det, for der er ikke så meget mælk tilbage at komme efter, eftersom det er den eneste amning hun får. Men det gør, at hun enten kan blunde lidt videre, eller at vi i hvert fald ikke behøver at skynde os at stå op og røre en omgang havregrød sammen, lige når hun vågner. Så er den værste appetit lige klaret, og vi kan i stedet snuppe dynen med ind i stuen og lege lidt, før Carl-Emil som regel vågner op, og vi kan spise morgenmad sammen allesammen som regel ved 7.30 tiden. Det er lidt forskelligt, hvem af min mand og jeg har afleveringstjansen. Men som regel er det afgang til vuggestuen ved 8.30 tiden, så der har været en god time til leg og til at komme i tøjet, hvor jeg også lige får ordnet et par huslige småting. Sætter en vask over, tømmer opvaskemaskinen, kommer i tøjet og får ryddet op efter morgenseancen. Hvis det er mig, der afleverer ham, så timer jeg det altid med, at Lily Sofia er klar til at blive puttet ud i barnevognen, når vi kommer hjem, hvor hun alligevel er pakket i tøjet. Det er som regel ved 9-9.15 tiden, at hun er klar til dagens først lur.

Hun sover ret præcist 30-40 minutter i den første lur. Nogle dage er hun stadig lidt træt, men jeg kan egentlig godt lide, at det er middagsluren som er den lange lur, så jeg triller hende som regel ikke i søvn igen, hvis først hun er vågnet op. Om formiddagen får vi klaret lidt småting. Får handlet ind, ordnet lidt vasketøj og får gjort aftensmaden klar. Det er også her, at vi nogle dage kører en tur i centeret eller svømmehallen eller får besøg. Hun spiser frokost mellem 10.30-11 afhængig af, hvornår hun fik morgenmad. Hun spiser meget til frokost. Ofte næsten et helt stykke rugbrød, nogle grøntsager og lidt frugt. Ellers får hun nogle rester fra aftensmaden, lidt kogt laks, kartofler og grønt. Derefter er hun som regel tilbage i hopla igen til at lege lidt videre eller gå en lille tur.

Ved middagstid omkring kl.12 kan jeg sjældent holde hende vågen mere. Hun bliver træt og pylret og vil kun sidde på armen, hvilket vist er det klassiske ‘jeg er træt’ tegn på babysprog. Har hun spist frokost allerede halv elleve giver jeg hende nogle gange en lille tår mælk i flasken eller lidt frugtsmoothie. 12.30 er der som regel altid godnat til middagsluren, og så står den på frokost til mig imens. Hun sover stadig ofte 30-40 minutter denne gang, hvorefter hun så vågner op. Jeg ved ikke, hvad der vækker hende, men det kræver i hvert fald en lille trilletur, for jeg kan se, at hun slet ikke er udhvilet endnu. Heldigvis har vi en god lang grusvej, så kan bumle hende i søvn igen. Som regel tager det mellem 5-15 minutter, før hun igen sover, og så tager hun cirka 45 minutter til en time mere.

Mellem 14-14.30 plejer hun at vågne op og være frisk og klar til at lege igen. Cirka 1,5 times lur bliver det som regel til sammenlagt, og det er jo fantastisk i forhold til de første måneder, hvor det konsekvent var en halv times powernap ad gangen. Det passer med, at vi henter Carl-Emil hjem herefter, så de sammen kan få lidt eftermiddagsmad. Det er som regel bananpandekager, en bolle og lidt frugt, som de spiser sammen ved 15-15.30 tiden. Nu er det så, at det godt kan gå hen og ramle ind i lidt ulvetime fra omkring kl. 16-16.30, hvor hun egentlig er lidt træt igen. Dog ikke træt nok til at sove, og jeg er også ved at undgå den sene lur – medmindre vi skal noget om aftenen – for det gør, at hun falder nemmere i søvn og sover mere tungt om natten. Men det foregår ofte med bæresele eller på armen og med en del klynkeri midt i aftensmads-forberedelserne, som jeg af selvsamme årsag prøver at have så vidt muligt klar på forhånd, så det ikke kræver så meget af os, og vi kan tage os af de små i stedet for at stå i køkkenet. Det er især rart, når Simon kommer sent hjem, for der kan det altså godt ende en anelse kaotisk. Nogle gange vælger jeg at give dem et bad inden aftensmad, for det elsker de begge, og det kan godt give lidt ro for en kort stund, at de sammen kan sidde og plaske lidt i vand, mens aftensmaden passer sig selv.

Vi spiser som regel omkring kl. 17.30. Lily Sofia får nu mere eller mindre alt det samme som os, og vi moser sjældent hendes mad længere, for det interesserer hende ganske enkelt ikke. Hun kan sagtens spise kartoffel- og grøntsagsmos; hun vil bare selv have lov til at spise det! Så det er på med overtræksblusen og så lader jeg hende bare spise selv. Madro så længe det varer, ikke? 😉 Vi sidder sjældent særlig længe ved bordet, for Lily Sofia er træt og Carl-Emil har ingen tålmodighed til det. Så klokken 18 er vi oftest i fuld gang med oprydningen, og vi får puttet begge børn i bad, hvis ikke det blev klaret inden maden, og derefter i nattøj. Der er dage, hvor de ikke kommer i bad. Især Lily Sofia, der ikke bliver ligeså beskidt som vuggestuebarnet, men cirka 5 gange om ugen vil jeg tro, at de får lov til at plaske i vand sammen.

Herefter skal den sidste energi brændes af inden puttetid. Vi leger altid i stuen, danser lidt rundt til musik, bygger lego og her falder der ofte lidt ro på de trætte børn. Ved 19 tiden går jeg som regel i gang med at putte Lily Sofia. Hun får cirka 180-200 ml flaske til nat, og hun drikker det hele. Bagefter er hendes 5 timers vågenperiode nok til, at hun går helt omkring, så jeg sidder ofte lige et par minutter med hende i armene, før jeg lister hende over i sin seng. Oftest er hun dog vågen, når jeg putter hende, men så sidder jeg i en stol ved siden af sengen, så hun lige har min hånd at nusse lidt med, og hun falder som regel ret hurtigt i søvn. I løbet af 10-15 minutter. Så er det Carl-Emils tur, som kommer i seng omkring 19.30. Han kræver lige for tiden noget mere tid ved putningen, så der går tit 45-60 minutter fra vi starter med at putte ham, til han sover. Vi behøver dog ikke at sidde inde ved ham hele tiden imens. Lily Sofia vågner ind i mellem op om aftenen og skal lige have sutten, men andre dage sover hun bare tungt videre. Nætterne er lidt forskellige, men vi er inde i en ret god periode med hende lige nu. Mad er der jo ikke længere noget af, så det er kun, hvis hun lige får vendt sig om på maven eller hvis hun lige skal have sutten et par gange. Hun er ret god ved os for tiden, så vi får nogle ret gode sammenhængende timer. Og så vækker hun os altid med hendes morgenpludren, når hun er frisk og veludhvilet, hvor hun står op i sengen og slår ned på sengegærdet 😉 Så kommer hun med lidt ind i sengen og putter lidt under den varme dyne med en tår mælk. Dagen starter forfra <3

Tilføjelser til forårsgaderoben

c36de76f-5109-4e4b-8268-6826fa66462dSom jeg viste et lille glimt af på min instagramprofil i fredags, så fik jeg shoppet nogle virkelig fine forårsfarver med hjem til gaderoben på en tur, der ellers bare skulle have resulteret i et par manglende fødselsdagsgaver. Ikke desto mindre så fortryder jeg ikke nogle af mine køb. Jeg er generelt ikke så god til at klæde mig i farver, så det var tiltrængt med lidt nye farver, som kan pifte resten af min gaderobe lidt op, som ellers består 80% af sort, hvid og grå.

Det  blev blandt andet til to nye striktrøjer. Jeg har næsten dagligt en strik på stadigvæk, fordi temperaturen ikke sniger sig meget over et par grader, og fordi jeg er en frossenpind. Jeg har enten en strik udover en skjorte eller en tyk cardigan over en t-shirt eller bluse som ekstra lag. Derfor kom der også to slags med hjem med – en med mohair og en med uld. Den fineste mintgrønne, chunky striktrøje, som bliver en helt sikker favorit. Jeg købte også en sart rosa trøje, som allerede er taget i brug udover en af de nye skjorter, som også kom med hjem.

4bfc163e-736b-4685-9cbd-f5f83c005ab9

 Striktrøjen har de fineste guldknapper og mønster i strikken. Og så er den bare virkelig blød og lækker. I kan finde strikken her.  

e854afe9-3f14-47b4-90e8-c59e0dd4cf7fDerudover købte jeg tre ens skjorter. Ja altså lige bortset fra farven. For jeg kunne simpelthen ikke vælge, og jeg kan ikke få skjorter nok. Det er et af mine favorit-items i gaderoben, fordi man både kan dresse dem op og ned til hverdag og fest. Disse er dog primært til hverdagsbrug under en trøje eller cardigan. Den grønne passede så fint til den nye cardigan, og den lyserøde passede så fint med den nye striktrøje. Et perfekt match. Den gule var bare fordi. Fordi gul er ret fin her til foråret, når kinderne får lidt kulør af forårssolen. Det glæder jeg mig til. De er alle nemme at style med forskellige slags jeans, og de har et meget casual fit og er meget lige op og ned i fittet. Det er endnu kun den gule, der er online, men den kan findes her. 

a5edbffc-05f9-4eac-8e55-12ea344c1481

Den lækre strik med mohair kan i finde her.

Jeg måtte også have lidt nye sager med hjem til fødderne. Nye strømper, som jeg skrev i dette indlæg, var på ønskelisten over noget, som jeg gerne ville eje flere af. I fine farver og med fine mønstre. Så der kom fire par strømper med hjem i matchende fine forårsfarver. I kan finde alle 4 par her.  Derudover købte jeg også skoene, som i kan se. Jeg havde tænkt på, at jeg gerne ville have et par pudderfarvede sneakers eller loafers her til foråret, så valget faldt altså på disse ruskindssneakers. Jeg er spændt på, hvor rene jeg kan holde dem, eftersom vi jo bor på landet, men jeg vil gøre forsøget om ikke andet 😉 I kan finde dem her.  De fåes også med andre mere modige farver på sålen, men jeg er nu mest til denne. Safe choice 😉

Sidst, men ikke mindst, købte jeg et par lyse, cropped jeans. Jeg ejer faktisk ikke et par i lys vask, så i anledningen af de nye farver, så måtte de også med hjem. Jeg har udskiftet mange af mine bukser efter jeg har født, fordi min krop har ændret sig en del, så det er dejligt nu at have lidt forskellige par, der sidder som de skal. Og så kan jeg lige forestille mig dem med et par af de nye strømper i de fine sneakers. Det hele er et match og kan kombineres på kryds og tværs. Det er jeg vild med! I kan finde mine nye jeans her. 

e8aba055-a52c-4217-a4b6-1baaa3c5c4e9

Nu vil jeg smutte i svømmehallen med en veninde og vores to små piger, inden den senere står på aftensmad ved svigerfamilien. Så er der dømt vinterferie sådan rigtigt fra i dag. I hvert fald for mig og ungerne. Jeg tror, at vi skal på en lille tur i morgen os tre. En tur i centeret, hvor der er en stor udstilling om hajer. Mon ikke Carl-Emil ville synes, at det var sjovt? Det er jeg ret sikker på! 😉

Fejrer i egentlig Valentinsdag? Vi har aldrig gået op i det herhjemme, så det ville overraske mig rimelig meget, hvis min mand overhovedet husker det. Jeg er nok også mere til de der små overraskelser på dage, hvor man ellers ikke forventer det. Så bliver det mere givet, fordi han har haft lyst, end fordi han føler, at han burde. Jeg fik en flot buket af ham for ikke så længe siden, som stadig står og pynter det sidste den kan på spisebordet. Jeg er blevet så sentimental på mine ældre dage, og jeg får altid lidt tårer i øjnene, når han giver mig blomster. Det er så dumt, haha! Men det er jo heldigvis bare glædestårer. Fordi jeg bliver glad.

Kan i have en rigtig dejlig onsdag!

Kære krop

2cd05074-57ee-4f21-9d5e-40f52af2aa25Kære Krop,

Når jeg kigger på dig i spejlet, så giver det mig blandede følelser. Følelsen af, at du har båret mine to børn, gør mig stolt af dig. Du har været stærk, og du har været igennem to graviditeter og fødsler på ret kort tid, og alligevel står du der i spejlet. Endnu. Rank og lidt ranglet. Du er blevet lidt afpillet at se på. Efter lidt hårde måneder og år. Efter manglende tid til at blive trænet op igen og til at få genvundet styrken og musklerne. Der er røget nogle kilo, og du mangler former. Kvindelighed. Men det kommer igen. Med tiden. Når du får mere og mere opmærksomhed og fokus, efterhånden som børnene vokser. Du har fulgt mig. Altid. Vi har haft mange op og nedture. En spiseforstyrrelse i de unge teenageår gjorde dig fremmed for mig. Eller min fjende. Jeg kæmpede mod dig i nogle år og var ikke god ved dig. Gav dig ikke nok mad, næring og kærlighed. Glemte at sætte pris på dig og være glad for, at du ikke gav op, men blev ved med at være stærk og klare skærene. Efterhånden voksede min accept af dig og sammen med det også en vis form for tilfredshed. Jeg lærte at holde af dig og være glad for det, der mødte mig i spejlet. Jeg lærte at passe på dig.

Kære Ansigt. Øjnene er trætte. Der er kommet flere rynker til de seneste år. Det er ingen kliché, det er virkeligheden. Jeg kan se det, når jeg kigger på billeder fra før jeg blev gravid. Hvordan mit ansigt har forandret sig. Jeg ser ældre ud, jeg er blevet ældre. Øjnene fortæller også alt. Fortæller, hvilket humør jeg er i, og hvor meget energi jeg har. Om natten har været god eller dårlig. Om jeg er glad eller ked af det. Øjnene kan aldrig skjule, ligesom smilet kan. Der kan gemme sig meget bag et smil. Kun mine nærmeste ved, hvornår det er ægte. Hvornår jeg smiler af ren glæde, eller hvornår der gemmer sig bekymringer bagved. Men jeg smiler hver dag. Og griner hver dag. Fordi jeg har fået børn. Fordi de sørger for, at jeg glemmer tid og sted og bare er til stede i nuet. I de øjeblikke hvor de lærer nyt eller siger noget sjovt. Så føles det hele rigtigt, og smilet og grinet er ægte. Øjnene er også bekymrede. Ikke hver dag, men ofte. Over små og store ting, der sker i mit liv. De gemmer på så meget, øjnene. Det gør de hos alle mennesker. Vigtigst af alt viser de kærlighed. Nogle gange kan jeg næsten mærke det strømme ud igennem mine øjne. Når mine børn viser mig kærlighed, så fyldes jeg op til randen, og varmen strømmer op i mine kinder. Og så stråler mine øjne. Af lykke og glæde. Af den ægte slags. Det føles godt.

Kære Bryster. I er ved at være tømte for mælk. Der er ikke meget tilbage af jer, men det gør ikke noget. Det har der alligevel aldrig rigtig været. I har givet mad til to børn i mange måneder. Sørget for, at de ikke har manglet noget og har gjort dem stærkere og stærkere dag for dag, uge for uge. Jeg accepterer, hvordan i nu ser ud, og nu skal jeg til at forstå, at i ikke længere kun er til for at producere mælk. I er en del af mig.

Kære Mave. Du er flad, trods alt. Blodårene synes ret tydelige, men der er ingen strækmærker. Det har du forskånet mig for, selvom du har gjort plads og vokset i takt med to børn. Maveskindet er stadig lidt løst, men det er mest tydeligt, når jeg tager fat i det med fingrene. Så kan jeg godt se, at det ikke er blevet strammet op. Der er ikke blevet lavet mange mavebøjninger. Tiden er ikke blevet brugt på det. Men jeg kan mærke mavemusklerne alligevel. Når jeg spænder, så er de der. Inde bagved. De bliver hårde hver gang jeg griner, så det må jeg gøre noget mere. Det er både godt for krop og sjæl. Kære Mave. Du har altid været en af de ting, som jeg har været tilfreds med, når jeg har levet fornuftigt og passet min træning. Det er jeg som sådan stadigvæk. Men mest fordi jeg ved, hvad der har ligget derinde. Jeg har aet dig hundredevis af gange, jeg har mærket de første små spæde spark derindefra. Navlen er også normal igen. Det tog nogle måneder, før den ikke længere lignede en ‘Lotte er usynlig’ navle. Min mand grinede altid af den, da jeg var gravid. Carl-Emil forsøgte forgæves at trykke den ind, mens Lily Sofia stadig var inde i sin trygge hule. Jeg har stirret på dig i timevis under begge graviditeter. Set små babyhænder og fødder lave en lille glidende bevægelse hen over maveskindet. Et lille puf eller spark. Det var så surrealistisk. Jeg savner det lidt. Dengang du har stor og rund. Men kun i perioder. Det er også dejligt, at du bare er flad som nu. Du er en del af mig.

Kære Numse. Hvor er du gået hen? Er det på grund af alle de timer, hvor jeg har siddet på dig i sofaen med en baby i armene, som har mast dig helt flad, så du nærmest er forsvundet? Er det amningen, der har suget alt næring ud af dig? Jeg er ikke helt tilfreds. Jeg savner form og fylde. At du bliver pæn og rund igen. Men jeg ved også, at det nok ikke kommer til at ske. At det i hvert fald kræver rigtig meget fokus og træning. Men du er klart min største udfordring. Du er ikke særlig flatterende i bukser og nederdele. Når jeg kigger på dig med siden til, så føler jeg næsten, at du går i et med min ryg og lår. Det er et lidt trist syn. Jeg græder ikke over det. Jeg ærger mig ikke over det. Konstaterer bare, at du ikke er særlig pæn, og så tager jeg tøj på og lever med det. Med dig. Jeg har købt nogle nye bukser, som i det mindste sidder som de skal. Jeg har altid været til pæne numser. Ikke en bryst-pige. Misundt dem der har runde, struttende bagdele. Min har også været mere rund, mere formet. Engang i de yngre dage. Før børn. Jeg må lære at holde af dig eller også må jeg gøre noget ved dig. Træne dig op. Prøve at give dig lidt ekstra kilo at arbejde med, hvis de vælger at sætte sig det rigtige sted. Vi har en opgave foran os, du og jeg. Vi må tage den sammen, når tiden kommer til det. Indtil da accepterer jeg dig, som du ser ud. Du er en del af mig.

Kære Krop. Snart er du min igen. Kun min. Amningen ebber ud. Så nu er det op til mig at passe på dig. Så du kan holde dig stærk og klare opgaverne forbundet med to små børn. Det skal jeg lære. At lytte mere til dine signaler og reagere på dem. Når du fortæller mig, at du er træt, så skal jeg sørge for at give dig ro. Når du fortæller mig, at du er sulten, så skal jeg give dig god og nærende mad. Når du trænger til omsorg og kærlighed, så skal jeg give dig det. Give dig et varmt bad, bede om et stort kram fra min mand, kigge på dig i spejlet og fortælle dig, at du er god nok. At du er lige som du skal være, ligesom du kan være. At du er stærk og sej. At du har været udsat for lidt af hvert, men stadig står du der. Foran mig i spejlet. Kære krop. Du er en del af mig. Du er faktisk hele mig. Det som andre ser, når de møder mig. Du er den, som jeg kan udtrykke mig igennem og kan yde omsorg og kærlighed til mine to børn med. Til min familie og venner. Du er den, som kan danse, smile, græde, kramme, føle og bære to børn på én gang med. En klump guld på hver arm. Sammen kan vi alt. Derfor skal du have kærlighed. Fordi du er dig. Fordi du er mig.

f7077024-463c-422b-a053-16ba3508ae92

Mandags-facts #6

af1f99c4-f067-4831-bfe6-6f7e5256e92b
Glædelig mandag!

Vinterferieugen er i gang. Er i heldige at kunne holde fri eller skal i arbejde noget af ugen? Vi holder en fridag sammen, ungerne og jeg på torsdag, og fredag får vi selvskab af Simon. Vi har ikke rigtig nogen planer, det afhænger alt sammen nok lidt af vejret. Måske tager Lily Sofia og jeg en tur i svømmehallen en af de kommende dage, da der er hverken er gymnastik eller salmesang denne uge. Og så kommer mormor nok lige et smut forbi også.

Nå, jeg håber i er klar til en ny uge og ligeledes til ugens mandags-facts. Den sjette af slagsen.

1. Som jeg viste jeg på et billede på min instagramprofil i fredags, så shoppede jeg en ret stor portion forårsstyles med hjem fra en tur i centeret. Jeg skulle egentlig bare have købt to små gaver, men i ved, hvordan det kan ende. Jeg har også lært, at hvis man finder nogle ting, som man virkelig godt kan lide, så skal man købe dem, mens de er der – altså medmindre vi snakker en Chanel taske, i ved 😉 Jeg har så mange gange ventet for lige at overveje en bluse, og så er den væk ugen efter, når jeg stadig ikke kan få den ud af hovedet. Så denne gang slog jeg til, og de nye smukke pastelfarver gør mig glad og jeg har allerede taget noget af det i brug. Jeg laver et indlæg om det en af dagene.

2. I torsdags kom endags-billetterne til Skanderborg Festival til salg. Jeg havde faktisk glemt lidt, at det lige netop var den dag, så da der tilfældigt poppede en reklame op på min telefon, skyndte jeg mig ind og købte to styk i ren panik over, at de måske blev udsolgt. Fredagsbilletterne var allerede væk, men det var nu også lørdag, jeg helst ville derop i forhold til arbejde, børnepasning osv. Jeg ville så give Simon billetten til hans fødselsdag i juni, for det er sådan noget vi trænger til. Ud og have det sjovt sammen og nyde nogle børnefri timer. Jeg var dog skeptisk i forhold til, om jeg kunne holde det hemmeligt for ham. Om aftenen popper selvsamme reklame op på hans telefon, og han klikker sig ligesom jeg derind for så at konstatere, at der stadig var ledige lørdagsbilletter. Jeg ventede et par minutter, og lod ham snakke lidt om, hvor sjovt det kunne være at tage afsted. Men til sidst måtte jeg jo krybe til korset og afsløre, at billetterne var købt og betalt, inden det endte med, at han fik samme tanke som jeg og vi pludselig ville stå med dobbelt antal billetter. Han blev super glad, min søde mand, og vi high-fivede på at kunne se frem til det i august. Vi har fødselsdag med 9 dages mellemrum, så vi blev enige om, at det var vores fødselsdagsgave til hinanden. Jeg glæder mig allerede!

3. Jeg spiser ret meget sukker i løbet af weekenden, så mandag er altid forbundet med hovedpine på grund af mangel på selvsamme indtag af sukker. Eller i hvert fald et kraftigt reduceret indtag. Weekenden har både stået på en stor portion bland-selv slik, kage og is, og det er jo alt sammen rigtig lækkert. Hovedpinen i løbet af dagen i dag, not so much. Jeg prøver at slå den lidt ned med rigelige mængder vand, men uden den store succes.

4. Jeg er helt hooked på DR1’s ‘Broen’ om søndagen. Det er klart en af de bedste danske serier, som der har været. Saga er jo simpelthen så sjov en karakter, og vi sidder tit tåkrummende og holder os for øjnene, når hun i hendes mangel på situationsfornemmelse og hæmninger konfronterer folk med det ene eller andet. Jeg elsker at afslutte ugen og weekenden med at blive helt opslugt af endnu et spændende afsnit. Tak DR1!

5. Apropos serier så er jeg stået helt, helt af på den. Jeg kan simpelthen ikke samle mig om det længere. Jeg troede ellers, at min barsel skulle indeholde en del fjernsyn, hvor jeg fik slugt den ene serie efter den anden, men ikke én eneste er det blevet til. Jeg har forsøgt ad flere omgange, og lige så spændende de kan være, lige så nemt bliver jeg distraheret, og så kommer jeg fra den igen. Ikke verdens undergang, men jeg ved jo, hvor mange fantastiske serier der er, som jeg burde se. Måske engang. Måske ikke.

6. Der er godt nok mange, der er begyndt at leve vegansk, synes jeg. Det er åbenbart den helt store ting lige nu. Vegan week. Jeg er slet ikke med på den. Jeg ved ikke, om det bare er mig, men jeg synes virkelig, det virker ret krævende og indviklet i forhold til alle de madvarer, som man skal skære fra sin ellers normale kost. Det er sjovt, som tiden ændrer på, hvad der er ‘moderne’. En overgang var det all-in på kød og udelukkelse af næsten alt der indeholdte kulhydrater, så skulle man leve vegetarisk, så skulle man undgå gluten osv. Jeg er virkelig helt normal på leverpostejs-måden, hvad det angår. Jeg prøver at leve sundt, men jeg udelukker ingenting i min kost. Hverken kød, kulhydrater, fedt, sukker eller lignende. For mig handler det om ren og skær balance. Jeg prøver at vælge de grovere kulhydrater som rugbrød, fuldkornsris og pasta i hverdagen. Jeg laver selvfølgelig også squashpasta eller bønnepasta ind i mellem. Jeg laver vegetariske retter, og jeg laver mad med fløde. Alt med måde, og alt er tilladt i vores madlavning. For mig er det bare vigtigt, at der er lidt variation i maden. At børnene smager en masse forskelligt, at de dagligt får gode grøntsager og frugt, og at de får godt med fisk, hvilket især Lily Sofia er vild med. Jeg har intet imod dem, der lever på den ene eller anden måde, og jeg synes også, at det er interessant at følge med i. Jeg ved bare, at det ikke kommer til at ske herhjemme.

7. Jeg er blevet kontaktet af to piger fra Århus universitet, der åbenbart er faldet over mit indlæg omkring mine hudplejerutiner og mine posts på instagram omkring Rudolph Care produkter, hvilket de er ved at skrive en bachelor opgave om. Nu vil de så interviewe mig. Det har jeg sagt ja til, selvom det er en anelse grænseoverskridende, at de skal herhjem og optage det imens. Men jeg ved jo, hvor meget arbejde der bliver lagt i en bacheloropgave, så hvis jeg kan bidrage med et eller andet, så er det jo fint. De kommer nok hjem til mig næste uge. Jeg har advaret dem om, at der altså er en bestemt baby-dame in tha house imens, så der kan godt opstå lidt forstyrrelser undervejs 😉

8. Jeg overvejer – ja, jeg er stadig kun i overvejelsesfasen – om jeg skal i gang med at få hjemmetrænet lidt igen. Min krop trænger simpelthen til at blive trænet lidt op og blive stærkere. Jeg har tidligere været rigtig god til at træne herhjemme til youtube videoer, og jeg tænker lidt at sætte mig et mål om, at det skal ske 2-3 gange i ugen af 20 minutters varighed med fokus på forskellige muskel grupper, så jeg kommer lidt omkring. Det virker umiddelbart ikke som nogen stor udfordring, men jeg er åbenbart blevet for magelig her på mine mor-til-to dage. Når Lily Sofia sover er der 100 andre ting, som jeg vil lave i stedet. Men jeg tror, at det skal være noget med, at jeg får det gjort om morgenen under hendes morgenlur. Så skal jeg ikke tænke på det resten af dagen, hvor chancen for at jeg får det gjort bliver mindre i takt med at trætheden stiger. Måske fra næste uge. Eller måske burde det bare være fra i morgen.

900c0119-9aaf-4ed7-94d7-7dfca66dd8f1

9. Jeg er nede på én sølle amning nu. En lille tår mælk, når Lily Sofia vågner og jeg lige snupper hende lidt med ind under den varme dyne. Hun får en flaske fast til aften nu, og det har jeg det egentlig fint med. I løbet af dagen får hun bare almindelig mad. Hun er simpelthen så god til at spise, og det er en fornøjelse, at lige meget hvad jeg serverer for hende, så spiser hun det med velbehag. Om morgenen får hun grød, som jeg giver hende, men ellers spiser hun alle andre måltider selv, hvilket hun også helst vil. Jeg tænker, at hvis hun stadig vil, så ammer jeg hende måneden ud til hendes 9 måneders dag. Og så er det slut. En underlig følelse, men det er jo den vej, det skal gå. Og jeg vil klart hellere have, at hun selv vælger det fra, end at det er mig, der skal træffe beslutningen for hende.

10. Carl-Emil har simpelthen fået en kæmpe nej-hat. Af hvem og hvorfor ved jeg ikke, men som jeg nævnte i lørdagens indlæg, så er han altså i gang med at prøve os lidt af herhjemme. Sådan virkelig. Og nej-hatten er altså på hans hovede ret tit. Han kan nærmest sige nej, når jeg spørger om han vil have en is. Lige pludselig ud af det blå, så råber han bare nej! Jeg ved ikke helt, om jeg kan tillade mig at grine lidt af det, eller hvor alvorligt jeg skal tage det. Nogle gange råber han nej midt i ‘Lille Peter Edderkop’, og vi står som totale spørgsmålstegn over, hvor det kommer fra. Jeg tror snart, at jeg vil se, om jeg ikke kan tage ham med på en lille tur bare ham og jeg. En ‘mor og søn’ tur. For Lily Sofia er ret tit årsag til hans frustrationer, selvom han ligeså gerne vil lege med hende. Men hun er jo en lille moslerøv, der gerne vil have fat i alt det samme legetøj, som han sidder med, så der opstår allerede lidt konflikter der. De får sikkert et had/kærlighedsforhold de to – kan ikke undvære hinanden, men bliver ligeså hurtigt uvenner, når de er sammen, haha! Ej vi må se. Forhåbentlig bliver de hinandens tro følgesvende, de to guldklumper.

Det var et laaangt mandags-skriv. I ønskes i en rigtig dejlig mandag.

80ebb75f-11b6-4476-a3a4-dbc0c3937d73