En rejse, en oplevelse, lidt om savn og sygdom

Kære læsere.

Der har været stille herinde i starten af 2019. Ikke i mit virkelige liv dog, hvilket også er grunden til førstnævnte.

Året startede ud med en almindelig arbejdsuge de få dage det nu drejede sig om, og så rejste jeg som størstedelen af jer nok ved til Kina søndag morgen. Jeg er generelt ikke god til afsked, men når det omhandler et farvel til mine børn er jeg nok i kategorien forfærdelig dårlig. Lørdag aften gik der lidt hul på klumpen i maven. Jeg havde givet børnene alt min tid og energi og gjorde mit bedste for, at vi ikke havde nogle særlige kampe i løbet af dagen, som krævede skældud. Bare en masse kys, kram og opmærksomhed. Men lørdag aften rimelig sent og mens jeg prøvede at putte Lily Sofia, efter først at have puttet Carl Emil og læst alle de historier han ønskede, så sad jeg med hende i gyngestolen i mørket, mens tårene fik frit løb og hun trykkede mig på næsen ti gange, mens hun grinende prøvede at strække sengetiden. Jeg følte mig sgu lidt dum. 5 dage væk. Men det var åbenbart nok til at få lillemor til at tude 😉

Jeg har jo hele tiden haft det ambivalent med turen. Mit arbejde vil indebære lidt rejseaktiviteter, det har jeg altid vist og det er en del af jobbet, og også en spændende og udfordrende del af jobbet. Jeg sidder med produktionsdelen i vores team, så mine ture vil primært bestå af at tage ud på vores fabrikker i Kina, Cambodia, Myanmar, Indien og Bangladesh for at se en masse af de produkter, som er på vej ud i vores butikker. Jeg vil tro at jeg skal afsted 2-3 gange årligt og det vil max være en uges tid ad gangen. Oftest rejser vi to afsted sammen, men denne tur var jeg på selv. Og det passede mig egentlig godt nok. Både fordi jeg lærer meget mere ved selv at skulle træffe beslutninger, jeg får lidt tid alene på rejserne og så er det bare en personlig udfordring. Det er ret sundt tror jeg. Og spændende!

Søndag morgen stod jeg tidligt op, gik i bad og pakkede det sidste, inden jeg begyndte at nusse børnene lidt vågne, der stadig var lidt i juleferiemode og kunne sove lidt længe, når de fik lov. Heldigvis endte det ret fantastisk med at begge børnene vågnede 20 minutter før adgang, var i godt humør og sad klinet op af mig hele tiden og morgenputtede. Det var perfekt. Jeg stortudede i smug bag dem, men måtte til sidst finde smilet frem og kysse farvel og køre afsted med min far kl.8. Nu var det nu.

Turen derned gik fint. Jeg fik ikke rigtig sovet på flyet til Shanghai, fordi det var i dagtimerne, men jeg fik læst en hel bog, set et par film og bare forberedt mig mentalt på turen. Jeg kiggede mange, mange gange på uret og tænkte på, hvad de mon lavede derhjemme. Det gjorde jeg egentlig hele ugen igennem. Så regnede jeg mig tilbage til dansk tid, tænkte at de nok var på vej i seng, spiste frokost, sov lur og så videre. Men jeg ankom til Shanghai mandag morgen deres tid og så var der direkte ud på første fabriksbesøg. Jeg sugede til mig af nye oplevelser hele ugen igennem. Jeg sov på et nyt hotel hver nat, fordi fabrikkerne jeg skulle besøge lå forskellige steder, og eftersom at afstandene i Shanghai er noget helt andet, end jeg er vant til herhjemme i det jyske, så gik der meget tid med at blive transporteret rundt frem og tilbage fra leverandør, fabrik, restaurant og hotel. Onsdag brugte vi på vores Bestseller kontor, på lidt inspirationstur i butikkerne og sidst på eftermiddagen gik turen til lufthavnen. 5 timers flyvetur senere og vi landede i Cambodia ved midnatstid. Det var som at træde ud af lufthavnen sydpå i næsten 30 grader. Der var masser af mennesker, og vi skulle gennem visa og paskontrol, som tog en times tid, før blev hentet af vores leverandør og tog hen på hotellet i nærheden. Jeg ringede til Simon, da vi kom til hotellet ved 1.30 tiden. Lily Sofia havde haft et anfald af falsk strubehoste natten til onsdag, som han havde fortalt mig om tidligere på dagen. Så jeg ville lige tjekke, hvordan det gik med den lille. Desværre havde hun nu høj feber og var ikke frisk, så det var en anelse svært at falde i søvn om natten, men jeg sov da et par timer, inden vi lidt tidligt om morgenen tjekkede ud og tog afsted på sidste fabriksbesøg.

Dagen gik fint. Jeg vekslede mellem den følelse af, at det virkelig var fedt at være afsted, men selvfølgelig var mit hovede også tit hjemme i Danmark ved Simon og Lily Sofia. Carl-Emil har boet halvdelen af tiden ved sin Bedste, mens jeg har været væk, så han har bestemt ikke lidt nogen nød. Han ville simpelthen ikke i børnehave og var gået helt i baglås over at skulle afleveres. Så han holdte nærmest fri hele ugen med undtagelse af mandag. Han er helt ude af rytmen efter juleferien, men i morgen kalder hverdagen altså igen for ham, selvom han umiddelbart ikke synes det er den bedste ide. Men så havde Simon i hvert fald ro til at tage sig af Lily Sofia, mens han var deromme.

Jeg fløj hjemad sidst på eftermiddagen torsdag. Først til Kuala Lumpur, hvor der var en god times forsinkelse, så jeg måtte vente der i 4 timer, før jeg kunne sætte mig på flyet og tage det lange 13 timers stræk til Amsterdam. Snakkede hurtigt med Simon, som sendte en kort video af en syg Lily Sofia herhjemme, der trods alt godt kunne sige ‘min mor’ da han spurgte hvem der var hendes yndlings. Så kunne jeg pænt sidde der og tude lidt. Dødtræt og helt klar til at komme hjem. Heldigvis var det en natteflyvning, så jeg fik blundet mig igennem halvdelen af turen. Hurtigt gennem Amsterdam lufthavn, og så landede jeg i Billund kl.10, hvor min far og Carl-Emil stod og ventede på mig. Han kom løbende imod mig, den lille gut. Verdens bedste krammer og velkomst! Endelig hjemme.

Da jeg kom hjem havde Bedste lige trådt til som sygepasser endnu engang. Jeg fik faktisk lidt et chok, da jeg så Lily Sofia. Hun havde tydeligvis tabt sig, var helt bleg, havde en ildrød løbende næse og øjne der var halvt lukkede pga. øjenbetændelse. Simon havde været til læge dagen forrinden med hende, som havde erklæret virus og forkølet øje. Men jeg var nu ikke så meget i tvivl om, at der skulle stærkere sager til de øjne end bare saltvand at rense med, som vi har prøvet mange gange. Så jeg måtte ringe til lægen og fik en tid to timer efter. Simon var på arbejde, jeg var dødtræt og stod alene med børnene. En fuld af krudt og en med høj feber og meget morsyg og træt. Jeg trængte simpelthen så meget til et bad, så jeg endte med at måtte tage dem begge med mig en tur under bruseren og vaske mit hår og krop med den ene hånd, mens Lily Sofia sad med sit lille hovede på min skulder på den anden arm. Det var godt nok lige at få vasket lidt sygdom af hende også. Men mig afsted til lægen, hvilket bestemt ikke var det hun havde lyst til, men rigtignok sagde denne læge, at der ingen tvivl var om øjenbetændelse. Forbi apoteket og så hjem på sofaen med en træt lille febermus.

Og sådan er weekenden så gået mere eller mindre. På sofaen. Lily Sofia har virkelig været skidt, klynkende, febersyg, hostende og har sovet rigtig dårligt. Så helt ærligt, så er jeg udkørt. Jeg er bestemt ikke ladet op til en ny uge, som består af besøg af alle vores leverandører de næste tre dage. Men jeg har heldigvis en god chef, så jeg kan blive hjemme med Lily Sofia i morgen på trods af vores arrangement, og så skal jeg bare derud i morgen aften til et fællesarrangement med spisning. Lily Sofia er næsten feberfri, men stadig sløj, så hun har vist ikke godt af at komme afsted i morgen med en masse larm og andre børn. Det kan mit moderhjerte trods alt ikke tilbyde hende, selvom Simon og jeg begge er lidt pressede på arbejde. Jeg krydser fingre for, at Carl-Emil er i godt humør i morgen og ikke går i baglås ved aflevering. Han er simpelthen nødt til at skulle afsted, for han trænger helt sikkert til at se nogle andre børn end sin lillesøster, der ikke har været i det bedste humør. Så krydser fingre for at mandagen går godt. For begge to. Og så natten også. Jeg glæder mig helt til at komme på arbejde igen efter en ret intens weekens, hvor jeg mere eller mindre nonstop har haft et barn på armen. Det på trods af, at de har været savnet helt vildt, mens jeg har været afsted. Det er helt sikkert trætheden, der bare sætter sit præg på mit overskud, og jeg glæder mig til at finde det igen. Det her berømte overskud, som er så pokkers vigtigt for at være en god mor.

Et kig fremad og ikke tilbage

Kæreste læsere.

Så lakker året mod enden. Et år der er drønet afsted med max hastighed og hvor nogle perioder er lidt som et slør i min hukommelse. Min barsel sluttede jo i april, og siden der ved jeg ikke hvor dage, uger og måneder er blevet af. Det blev hverdag. Med to små børn, fuldtidsarbejde og vuggestue. Carl-Emil der startede i børnehave, Lily Sofia fyldte 1 år i maj og Carl-Emil fyldte 3 år i oktober. Simon og jeg fyldte begge år i juni måned, sommeren var dejlig, lang og meget varm og vi havde virkelig mange gode aftner udenfor i haven med masser af is og kølig rosé på en hverdagsaften, hvor det hele bare føltes rart og rigtigt.

Så begyndte efterårets mørke, regn og bladene faldt af træerne. Dette efterår er gået så stærkt. Måske fordi sommeren var så lang og dejlig ,at vi blev fyldt godt op og forberedt på de mørkere måneder. Kombinationen mellem arbejdslivet og forældreskab holder os i gang. 24/7. Pludselig er der gået endnu et år. Børnene har lært en masse i året, der er gået. De er vokset – ikke kun fysisk, men også mentalt. Tillært sig en masse nye færdigheder, fået mere personlighed, mere sprog, mere fantasi. Det elsker jeg. Jeg har også lært meget. Om mig selv, om min rolle som mor og om at finde den balance imellem det hele, hvor jeg selv kan følge med, og hvor jeg tilgodeser de mennesker i mit liv, som har størst betydning. Og ja, så husker mig selv lidt derind i mellem. Det er en svær balance. Måske også en umulig balance at finde. I hvert fald ikke hele tiden. Men det fører mig lidt til essensen af dette indlæg. For det skal egentlig ikke handle om det forgangne år. Mere om det år der kommer, og hvad jeg måske gerne vil ændre og blive bedre til.

Først og fremmest vil jeg virkelig gerne blive bedre til at slappe af. Og bare være i nuet. Det er jeg selvfølgelig hver dag, men ikke nok. Fordi jeg så let bliver distraheret. Lader mig rive væk fra en leg med børnene eller et øjebliks ro, fordi jeg burde noget andet. Burde, men skal jo ikke. Og langt de fleste ting, som distraherer mig kan sagtens vente. Fx vasketøjet. Fx puttetid, hvis vi lige har en hyggelig stund sammen. Oprydningen efter aftensmaden, hvis børnene er trætte og har brug for mig til at lege, til at sidde hos, til at underholde. Det kan vente til senere, for ingen af de ting løber sin vej.

Jeg vil også gerne være bedre til at slappe ordentlig af i forhold til mig selv. Give min hjerne en pause. Det er ikke så nemt, når børnene er der og når de er vågne. Men når de sover, eller hvis jeg har en sjælden stund for mig selv i løbet af en weekend, så skal jeg være bedre til at mærke efter, hvad jeg egentlig har lyst til. Måske er det at vaske gulvet, men måske er det også et varmt karbad. Måske er det en lydbog eller at lytte til en podcast, mens jeg bare ligger i sengen og kigger ud i luften. Giver min krop en pause og lidt ro. Den skal holde i så mange år endnu. Jeg vil gerne blive bedre til det her med at læse eller lytte til en lydbog. Fordi det kræver, at jeg fokuserer. At jeg lytter eller læser gør, at mine tanker ikke kommer til at dreje sig om alverdens praktisk, om bekymringer om børnene, det jeg lige burde gøre. Et hængeparti fra arbejde. Et småskænderi eller en irritation i forholdet. Det får mine tanker andersteds hen. Til en fantasiverden eller i hvert fald til en historie, som ikke drejer sig om mig eller mit liv. Og det kan være ganske rart ind i mellem.

Jeg vil gerne være bedre til at passe på vores forhold. Vi har det fint og vi er gode sammen – Simon og jeg. Med de sædvanlige små konfrontationer i ny og næ, som alle oplever. Især i stressede perioder, hvor vi begge har brug for ro, men hvor det ikke helt er muligt som forældre. Vi tager os ikke tid sammen. Bare ham og jeg. Det er vi sindssygt dårlige til. Det bliver altid kun ved snakken. Og jeg har sagt til ham flere gange, hvorfor han ikke bare tager initiativ til det selv, får arrangeret og inviteret. Men som han rigtig nok siger, så ved han godt hvor meget jeg prioriterer den sparsomme tid i weekenden med børnene. Måske er det også, fordi vi er blevet dårlige til at være spontane og forkæle hinanden. Men jeg vil selvfølgelig gerne tage tid ud af min kalender til bare ham og jeg. Eller til en overnatning et lækkert sted ind i mellem. Vi trænger faktisk virkelig til det, kan jeg mærke. Til at se hinanden i øjnene, snakke uden afbrydelser og holde lidt ekstra i hånd. Så jeg har besluttet mig for, at jeg selv arrangerer noget for os. Om det er en brunch, en biotur eller en lille weekend getaway, så får jeg det arrangeret. Tager sagen i egen hånd. Overraskelser er dejligt.

Apropos forhold og i en lidt anden boldgade, så vil jeg også til at sætte lidt flere krav. Ikke til ham som min mand, for der er han kærlig og rigtig god. Men mere krav til ham i forhold til børnene, skubbe ham lidt på vej i forhold til at han også har brug for at føle sig vigtig, føle sig som børnenes 1. prioritet og som ham med styr på det. Både for hans skyld, men også for min egen. For at jeg kan tage afsted ind i mellem uden at have følelsen af, at jeg er nødt til at planlægge alt med aftensmad, pakke taske til hvis de skal ud af døren, lægge nyt ekstratøj klar til institution, handle de manglende havregryn, så de ikke står om morgenen uden den sædvanlige morgeningrediens. Helt ærligt. Jeg har selv skabt den rolle, som jeg har fået her i familien. Som hende der ‘klarer det’, fordi jeg altid tænker fremad. Hende der forbereder, arrangerer, koordinerer. Jeg gør det jo før, at han selv når at tænke på det. Så derfor er det blevet sådan. Fordi jeg har taget kontrollen. Jeg ved det godt – mange kvinder ender i den rolle. Nogle vil gerne have den og er tilfredse med den. Jeg har det til en vis grad også okay med det, men i henhold til ovenstående punkter, så hjælper det mig ikke i forhold til, at jeg netop også skal give mig selv en pause. Jeg skal lære at slippe kontrollen. Lære at bede om hjælp og lade være med at være en superwoman. For det er ingen. Ikke altid i hvert fald.

Så vil jeg have mig en rengøringskone. Helt grundlæggende, så har jeg hverken rengøringsflip eller gør rent dagligt udover det sædvanlige. En gang i ugen får badeværelserne en tur, ellers er det efter behov. Støvsugning er blevet en daglig ting, men det er svært andet med hund og børn, der kan knuse en kiks hele vejen fra køkkenet ind til stuen imellem deres små børnehænder. Så det skal jeg simpelthen. Om det er en gang om ugen eller bare hveranden, det ved jeg ikke. Men bare en der lige giver huset den kærlige hånd og kommer lidt i dybden med den pokkers rengøring, det ville være fantastisk. Jeg har faktisk slet ikke noget imod at gøre det selv, men tiden er så knap og så dyrebar, så jeg vil ikke bruge hver weekend på at have det på min to-do liste. Vi har snakket om det længe, men vi skal bare lige have fundet den rette og sat det i værks.

Jeg vil gå nogle flere ture. Få noget mere frisk luft. Sørge for at komme afsted nogle gange i ugen med hunden ved min side. Den elsker det, og jeg gør det virkelig også. Jeg har været ret god her i ferien til at komme afsted, og det giver virkelig et ekstra nøk op ad energi-stigen. Jeg går ofte og lytter til podcast imens. Trækker vejret dybt ned i maven og virkelig mærker, hvordan den friske luft lader mig op og giver mig velvære. En lille gratis ting, som er så tilgængelig. Overalt og på hvilket som helst tidspunkt af dagen, kan man komme afsted. Jeg må afsted en aften eller to om ugen, når børnene er puttet og ellers afsted i weekenden. Helst alene. Fordi det også er en måde for mig på at koble af og slappe af på – mentalt.

Så vil jeg være bedre til at lægge min telefon fra mig. Ja, i hørte rigtigt. Dermed ikke sagt at det kommer til at kunne mærkes hverken her eller på min instagram profil, for det er trods alt kun små brudstykker af min dag, som jeg deler derinde. Men jeg vil være bedre til at lade telefonen ligge ude i køkkenet, når vi leger i stuen eller slapper af om aftenen – Simon og jeg. Vi sidder så ofte med hovedet begravet i hver vores telefon, så selvom vi så bare sidder i stilhed og ser et program i fjernsynet, så ser vi trods alt det samme. Jeg vil lade være med at bekymre mig så meget om at forevige øjeblikke og i stedet se og opleve dem gennem mig selv, gennem egne øjne. Det er jo bare blevet en del af vores generation og vores hverdag med telefoner, ipads, sociale medier og det at være online. Og det hverken kan eller vil jeg løbe fra, fordi jeg jo elsker det og jeg finder vildt meget inspiration derigennem, men jeg vil også lære at logge ud og koble af uden at skulle dokumentere eller dele. Det vil jeg øve mig i.

Til slut vil jeg blive bedre til at sætte mere pris på det jeg har. Sætte ord på det. Sige tak. Påskønne de fantastiske mennesker jeg har i mit liv, give komplimenter og sende noget god energi afsted til dem, som fortjener det. Jeg vil blive endnu bedre til at sige tak for små ting og til at rose andre. Jeg er ret opmærksom på det allerede, fordi jeg selv ved, hvor glad man bliver af det. Og hvem vil ikke gøre andre mennesker glade? Jeg vil blive bedre til at sende den der sms til min mand eller min bedste veninde. En kærlig tanke med ønske om en god dag eller tak for en dejlig aften. Rose og takke en kollega for den tjeneste, hun gjorde for mig. Give en ‘bare fordi’ buket blomster eller gave. Give mine børn et kys og et kram, selv når de er allermest umulige. For jeg er virkelig heldig med alt det jeg har. Det ved jeg. Og det kan jeg glemme, fordi tiden går så stærkt. Den kære tid.

Nu vil jeg ønske jer et fantastisk nytår. Jeg ved ikke, hvor meget i går op i denne aften, men det vigtigste er vel bare at – ligemeget hvordan vi fejrer den – så siger vi farvel til det forgangne år og goddag til et nyt. Måske har i haft et hårdt år og håber på bedre tider. Måske tør i ikke håbe på, at lykken fortsat vil skinne på jer. Lige meget hvad, så skal i have et rigtig stort ønske om et dejligt 2019 og jeg håber, at der venter jer en masse dejligt i det nye år. Vi er selv med til at skabe meget af det. Stort nytårsknus herfra og tak fordi i har fulgt med indtil nu. Jeg glæder mig til at dele det nye år med jer herinde <3

Om hudproblemer, frugtsyremaske, serum og beauty produkter

Jeg snakker ind i mellem om hudpleje på min Instagram profil. Fordi det interesserer mig, fordi selvforkælelse og afslapning for mig er lig med at jeg tager mig tid til at pleje min hud og dermed også pleje mig selv. Det er virkelig den bedste afstresning for mig at skulle dagen af med et varmt bad og en ansigtsmaske eller at bruge lidt ekstra tid på min dermaroller, smøre min hud ind i lækre produkter, ordne mine negle. Tøseting, i ved. Jeg er vild med det!

Dermed ikke sagt at min hud er perfekt. Det er den langt fra. Jeg plejer den ud fra bedste overbevisning, og jeg prøver hele tiden at finde nye produkter, som gør en forskel for min hud. Jeg har efterhånden en del faste produkter på hylden, som jeg køber igen og igen. Blandt andet Ecookings peelmaske, lermaske og deres A-vitamin kapsler. Og skrubbemasken og renskeskummen fra Rudolph Care har jeg også brugt længe. Jeg kunne sikkert godt finde andre alternativer, men jeg er rigtig glad for disse. Det er først inden for det seneste halve års tid, at jeg har fået øjnene op for produkter med salisylsyre. Jeg har desværre ret ofte udbrud i mit ansigt, og der er ikke meget som kan give mig et knæk i selvtilliden som det. Uren hud. Jeg hader det virkelig! Når det sker, så gør jeg hvad jeg kan for at mindske det – i en kombination mellem at give min hud ro til at komme sig, men også med nogle dybderensende masker og gode produkter, som kan arbejde i dybden. Og jeg har med årene erfaret, at det altså godt kan betale sig at kaste lidt ekstra penge efter gode produkter og ikke bare købe en creme på tilbud i Brugsen. Ikke hvis man som jeg har en hud, der trænger til lidt ekstra.

Efter jeg er blevet mor, er der selvfølgelig også kommet flere rynker til. Og mere stress i hverdagen generelt. Og det sætter sine spor. Det og manglende søvn, selvom vi er ret heldige med vores nattesøvn, men jeg er ikke altid så god til at komme i seng i ordentlig tid og med Carl-Emil der ofte lister sig ind i mellem os om natten, så bliver nattesøvnen ofte afbrudt. Og selvfølgelig har det også en effekt på min hud. Sammen med at jeg måske også burde spise lidt sundere, men den del kommer jeg nok ikke til at ændre så meget på, for jeg er helt sikkert en slikmund og ville være ked af at undvære 😉

Når jeg støder på produkter, som jeg gerne vil prøve, så skriver jeg dem på en liste på min telefon. Og eftersom det langt fra tit er billige produkter, så er det noget, som jeg erhverver mig efterhånden. Jeg har fx lige bestilt masken fra Oskia – renaissance mask – som skulle været ret så fantastisk. Den er også pebret – bevares. Men den skulle også være drøj i brug, og så skulle den gøre en markant forskel for huden allerede efter en gangs brug. Denne har vundet flere priser, og det er min første såkaldte frugtsyremaske. Jeg har bestilt denne for at få mere glød, få en mere jævn hudtone og for at mindske de hudorme, som jeg altid har haft i T-zonen. Derudover så får jeg ind i mellem ar efter mine udbrud, som jeg helt sikkert kan mindske ved brug af min dermaroller, som jeg er blevet stor fan af, men denne maske skulle fjerne døde hudceller og efterlade huden mere glødende og frisk. Jeg glæder mig til at modtage den! Derudover er jeg stødt på virkelig mange anbefalinger af Oskias cleansing gel også, så den er også skrevet på min ønskeliste. Den fungerer faktisk både som rens, makeupfjerner og kan efterlades på som en hurtigvirkende maske, så det er lidt et multiprodukt.

Jeg bruger peelmasken fra Ecooking, som jeg er rigtig glad for. Men jeg bruger den kun 1-2 gange om ugen, fordi den trods alt er lidt skrap ved huden. Disse peel pads fra Skyn island kan man bruge lidt oftere, fordi den kun exfolierer blidt og så kan man bruge den på de udsatte områder, som fx ved mig er hageparty, hårgrænsen og t-zonen. Igen indeholder disse forskellige salicylsyrer, som har en gavnlig effekt på urenheder og så fjerner disse døde hudceller. Der er 60 stk i sådan en pakke og koster 325 kroner, hvilket jeg egentlig synes er en fin pris – især hvis de rent faktisk virker! 😉

Skal man kaste flere penge efter produkter, så er det nok primært serum og masker, som jeg gerne vil investere lidt i. Så kan man vælge en lidt billigere creme, men jeg har brug for at mine masker og serum er nogle virker er aktive og arbejder i dybden med min hud. Mit næste serum køb skal helt klart være en fra Codage, som jeg endnu ikke har prøvet. No. 1 er en fugtgivende serum, som jeg allerede har et par stykker af, så den første jeg vil købe er No.2. Denne skulle nemlig også være fantastisk til kombineret hud med tendens til urenheder. Den skulle både virke rensende på huden, samtidig med at den skulle udjævne hudtonen, som jeg så gerne vil have. En pæn jævn hud – uden udbrud, tak! Find den her. 

Og så er der Glossier, som jo nu shipper jeg Danmark. Et lidt hypet beautymærke, som til gengæld er til at betale. Jeg vil rigtig gerne prøve deres omtalte ‘Boy Brow‘ til 130 kroner og så deres ‘exfoliating skin perfector’, som er en rens med fx AHA, som også er en frugtsyre, der kan virke som en mild form for peeling. Jeg bruger også AHA serum fra Pudderdåserne og Rodials ‘Glycolic Acid‘, som jeg virkelig også er blevet glad for. Syre, syre og syre. En helt ny verden for mig! Også selvom jeg har småproblemer med min hud, så bøvler jeg fx aldrig mere med tør hud, fordi min hud virkelig bliver fugtet igennem med mine nuværende produkter, og derudover så ved jeg også, hvad der virker nu ift at min hud bliver mere glødende og ensartet. Jeg mangler bare lige de der vidunder produkter, som kan mindske de udbrud jeg får med jævne mellemrum. Faktisk mistænker jeg også lidt, at det har en sammenhæng med min spiral, som jeg jo fik for over et år siden, men jeg synes desværre lidt, at det er kommet i forlængelse af den. Og det kan jeg ikke gøre så meget ved.

Af de løse beauty ønsker til sidst, så vil jeg gerne prøve Aurelias creme deo, som skulle være helt uden kemi og aluminium. Jeg har til dato ikke fundet en aluminumsfri deodorant som rent faktisk virker, men jeg har efterhånden prøver virkelig mange forskellige slags! Denne vandt en beauty award i år, og så vækker den altså lidt min interesse. Den koster 195,-. Jeg har allerede en fugtserum fra Aurelia, som jeg er virkelig glad for og bruger flere gange om ugen – især efter brug af min dermaroller, hvor min hud trænger til ekstra fugt. Så denne er også på min ønske liste.

Jeg har ikke fået en parfume i julegave i år. Det står ellers ofte på min ønskeliste, men det gjorde det faktisk ikke i år. Dog har jeg lige nu en lille roll-on parfume fra Carven – denne Dans Ma Bulle‘, som jeg synes dufter noget så fantastisk. Den er både frisk og lidt vanilje-agtig samtidig. Jeg dufter til den flere gange om dagen, når jeg har den på. Måske jeg skulle købe den i lufthavnen, når vi skal ud at rejse.

Når jeg hen ad vejen får købt nogle af disse produkter, så skal jeg selvfølgelig nok komme med en tilbagemelding til jer enten her eller på min instagram 🙂 Nu vil jeg hoppe under bruseren. Klokken er 22.30 denne fredag aften. Jeg er alene hjemme, børnene sover. Jeg er træt som et aldersomshjem, så jeg krydser fingre for at børnene sover lidt længe i morgen, inden vi skal ud og have handlet lidt til nytår. Sov godt derude <3

Pæne nytårskjoler

Moves glitter dress 500,- // Paillet kjole fra Zara 699,- // Glitter maxi kjole H&M 499,95 // And Other Stories maxi dress 645,- //

H&M Floral dress i silkeblanding 749,- // Object paillet kjole 599,- //

 

Jeg ved, at disse indlæg kommer til at florere rundt på en masse blogs. Men min skal heller ikke gå udenom denne slags indlæg, for der er jo unægtelig mange, som overvejer sit outfit til nytårsaften. Nogle går rigtig meget op i det, fyrer op for glimmer, pailletter og høje hæle, mens andre gør det mere nedtonet og stille og roligt. Med lidt ekstra god mad, et par gode flasker vin og champagne til at skåle det nye år velkommen. Selvskabet er helt sikkert det vigtigste sådan en aften.

Jeg selv er nok i den sidste kategori. Nytårsaften har ændret sig, efter jeg er blevet mor. Hvor det før var en aften jeg glædede mig virkelig meget til, som jeg kunne forberede mig på mange dage i forvejen, planlægge outfit og indstille mig på en dag eller to med grumme tømmermænd bagefter. Det har ændret sig. Nu er det blevet en anden slags aften. En aften der involverer mine børn selvfølgelig. Hvor jeg sætter mere pris på, at vi får en rigtig hyggeligt aften sammen med nogle nære venner, som heller ikke har så store forventninger til et vildt drukgilde og en abefest. Ikke når der er børn i huset imens. Det betyder ikke, at det bliver kedeligt. Eller at jeg savner nytårsaftnerne, før jeg blev mor. Det betyder bare, at jeg nok sætter pris på andre ting. At vi bestiller noget mad udefra, så vi ikke skal stresse rundt i køkkenet det meste af dagen, mens børnene render rundt om benene på os og egentlig bare gerne vil have vores opmærksomhed. Vi får dejlig mad, hygger nogle timer med børnene, og så putter vi dem og laver os nogle lækre cocktails, snakker og spiller måske et par spil. Griner og hygger os i godt selvskab og skyder et par raketter af og skåler det nye år velkommen. Måske går vi i seng kl. 1. Måske bliver vi oppe til en tidlig morgen. Vi tager det som det kommer, fordi der ikke er de store forventninger. Og det er faktisk rigtig rart. Der er bare en dagen derpå med børn, og den har jeg faktisk lidt svært ved at slippe tanken over. For jeg ved godt, hvem af mig og min mand der kommer til at tage den største tjans dagen efter, og så har jeg ikke sagt for meget 😉

Vi bliver 7 venner herhjemme og 5 børn. En dejlig flok, som jeg glæder mig til at fejre nytåret med. Jeg har helt ærligt ikke tænkt så meget over mit outfit endnu, og jeg tror heller ikke, at jeg kommer til at købe en decideret nytårskjole. Jeg har selvfølgelig prøvet et par stykker i fint glimmer og glamour, men for mig vil kjolen nok kun blive brugt en enkelt gang, og så er det måske i den sidste ende lidt spild af penge. Så jeg tror, at jeg finder noget i gaderoben, som sagtens kan blive festligt alligevel med lidt ekstra makeup og smykker. Men derfor skal hverken i eller jeg selv snydes for at ønske eller drømme om en af de fine kjoler, som jeg har fundet til jer. Hvis i mangler inspiration, så håber jeg måske dette kan hjælpe jer lidt 🙂 Jeg har fundet nogle, som i hvert fald er til at overkomme prismæssigt, og så kan mange af dem sagtens bruges til andre lejligheder også.

Jeg ønsker jer..

 

Jeg håber og tror, at i har rigtig travlt med at hygge jer med jeres familier i dag. Så derfor vil jeg kun hurtigt stikke hovedet ind og ønske jer et dejligt, varmt ønske om en rigtig glædelig jul. Jeg håber, at den bliver magisk, hyggelig og fyldt med kærlighed. Jeg vil selvfølgelig også sige jer tak, fordi i følger med herinde i mit lille dagligdagsunivers, hvor jeg deler stort og småt. I får hjulene til at køre herinde og min motivation til at skrive kommer udelukkende fra jeres aktivitet. Det betyder noget, at i vil læse med. Så det skal i selvfølgelig vide og have en tak for.

Nu vil jeg også tjekke ud for i dag og for i aften. Måske også for i morgen. Jeg vil nyde familien og suge det jeg nu kan ud af endnu en juleaften. Det får en helt anden betydning, når man deler den med børn synes jeg. Ikke kun med ens egne, men også bare med andre børn i familien. Deres spændte små kroppe, der glæder sig til at dykke ombord i juletræet, juleslikket og løbe grinene rundt om juletræet, mens vi småforpustede synger ‘Nu’ det jul igen.’ For det er hvad det. Det er jul igen. Og jeg ønsker jer en rigtig glædelig jul.