Min hudplejerutine

Min krop under og efter graviditet, om vægt og selvbillede

img_0643

Altså, en graviditet er uden tvivl hårdt for kroppen. Det bliver tungt, der er fysiske og psykiske op – og nedture. Ting man ikke længere er i stand til, som man må opgive for en periode. Man er måske dødtræt, har kvalme, vand i kroppen – you name it! Det er ikke altid en dans på roser, selvom alle de fantastiske små ting der er ved at bære sit barn opvejer det hele.

Mine graviditeter har været ret fine, nok lidt efter bogen. Den sædvanlige kvalme i starten, lidt lændesmerter – især her anden gang – men ikke noget, som har gjort at jeg har skulle stoppe arbejde før tid eller har været sengeliggende. Det er jeg glad for! Med begge min graviditeter har jeg taget 14-15 kilo på, hvilket er ret normalt, og det har ikke gjort mig det store med vægtøgningen. Med Carl-Emil satte kiloerne sig ret meget over hele kroppen. Mave og bryster selvfølgelig, men også ret meget på lår og bagdel. Halvvejs i graviditeten kunne jeg trække mine bukser op til midt på låret, og jeg tror jeg købte de første par graviditetsbukser i uge 14-15 stykker 🙂

Billedet først i indlægget er hvordan jeg så ud i slutningen af graviditeten med Carl-Emil. Generelt lidt mere fylde over det hele, men ingen væske i kroppen og jeg havde en aktiv hverdag med lange gåture og nød egentlig min barsel og store mave.

Da vi kom hjem fra sygehuset cirka 12 timer efter fødslen vejede jeg mig af ren nysgerrighed. Jeg havde hørt om en masse, der nærmest havde smidt 2/3 af vægten allerede ved hjemkomsten. Jeg havde så smidt 4 kilo og Carl-Emil vejede altså 3760 gram!

Jeg fuldammede ham de første 4 måneder, og så begyndte jeg på grød og mos. Han var en nysgerrig baby, så han gad ikke ligge ved brystet. Da han var 7 måneder gammel besluttede jeg mig for at stoppe, for jeg var træt af at tilbyde ham mælk flere gange dagligt og så blive afvist. Amningen har egentlig aldrig gjort det store for, at jeg tabte mine kilo. Det var helt sikkert, at jeg begyndte at dyrke en masse motion. Jeg løb rigtig meget med Carl-Emil sovende i vores City elite klapvogn, lavede hjemmetræning og gik på forskellige træningshold. Han sov jo gode lure og var et nemt barn, så der var masser af overskud til også at få lavet sund mad. Det var dog først da jeg stoppede amningen, at jeg tabte mig yderligere. Jeg tror, at jeg efter de 7 måneder vejede omkring 59 kilo, så 3-4 kilo under min før graviditets-vægt. Vi var lige kommet hjem fra en ferie i Thailand, da jeg tog en positiv graviditetstest, så der var nok også lige et par ekstra ferie-kilo med hjem 😉

Efter ammestop tabte jeg mig cirka 3 kilo mere uden at gøre noget andet end at dyrke motion og spise almindelig sund mad. Jeg tror måske, at min krop holdte lidt på fedt depoterne under amningen.  Men jeg var egentlig glad og godt tilpas i min krop og følte mig egentlig strammet ret godt op igen efter fødslen.

img_8628

img_6207

img_8153I næste indlæg skriver jeg lidt om min krop under og efter graviditeten med Lily Sofia.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min hudplejerutine