Min krop under og efter graviditet, om vægt og selvbillede

10 random facts om me, myself and I

dc23fea0-1188-4afb-99d8-efdc331e72cc

1. Jeg har tendens til at være en anelse morgensur. Ikke så meget på børnene, nok mere på min mand. Det er helt sikkert noget, der er kommet efter jeg har fået børn, hvor mangel på søvn og at man sjældent lige kan ligge for sig og vågne kan resultere i en lidt træls udgave af mig, indtil jeg lige får øjne.

2. Jeg drikker ikke kaffe, hvilket mange nok ville mene var en god ide at lære jvf første punkt!

3. Jeg tager makeup på hver dag, men har til gengæld næsten altid mit hår sat i en kedelig knold.

4. Jeg shopper for meget på nettet. Alt for meget! Til gengæld er jeg blevet god til at sende det retur, som ikke sidder lige i skabet.

5. Jeg går aldrig i seng uden lige at kigge ind på Carl-Emils værelse først og ligge lidt på hans smukke, sovende ansigt. Jeg kommer helt sikkert til at gøre det samme, når Lily Sofia kommer på eget værelse.

6. Jeg overvejer at få et par ekstra huller i ørene. Pt har jeg to i hvert øre, men jeg har så mange fine små ørestikker, som jeg gerne ville bruge noget mere.

7.  Jeg spiser stort set det samme morgenmad hver dag, og jeg bliver aldrig træt af det (tror jeg!) Skyr med bær, nødder, musli, chiafrø, friske dadler og ‘zero topping’ fra bodylab. Er vi rendt tør for yoghurt, springer jeg som regel på havregrøds-vognen med børnene.

8. Jeg vasker tøj 5 ud af 7 dage vil jeg tro. Ofte en enkelt vask eller to om aftenen, som jeg kan hænge op, når ungerne sover.

9. Jeg kunne aldrig blive hjemmegående. Nedsat tid, gerne. Men jeg kan godt lide at arbejde, og jeg har brug for den daglige voksen-kontakt, som jeg får gennem gode kollegaer. Det giver mig energi til at komme hjem og være mor og også at føle, at jeg er andet end det.

10. Jeg drømmer om, at vi engang køber et sommerhus i Sydfrankrig eller Spanien, som vi kan rejse ned til flere gange om året og gerne en måned hver sommer. Så kunne vi få besøg af familie og venner. Det ville være fantastisk, nu hvor den danske sommer er ret utilregnelig.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min krop under og efter graviditet, om vægt og selvbillede