Min krop under og efter graviditet, vægt og selvbillede part II

Så er det tid til anden del af mit skriveri omkring, hvordan min krop har ændret sig gennem mine graviditeter og bagefter selvfølgelig. Da Carl-Emil var 11 måneder tog jeg en positiv graviditets-test. På dette tidspunkt var jeg som nævnt i ret god fysisk form, og jeg både løb og trænede en del. Jeg fortsatte egentlig med en løbe nogle ture ind i mellem, og da jeg var omkring halvvejs i graviditeten med med Lily Sofia stillede jeg løbeskoene lidt på hylden.

Der er mange skrøner om, hvordan graviditeten sætter sig på kroppen i forhold til hvilket køn, man venter. Jeg behøver vel ikke at understrege ordet ‘skrøne’, for det der med at piger stjæler deres mødres skønhed og gør dem tykke over det hele, det er altså noget pjat! 😀 Lily Sofia lå fint på maven, dog blev jeg ligesom første gang også ret hurtigt stor, men så var der lidt stilstand i vokseriet mellem uge 25-30. Og må jeg her lige indskyde, at det værste man kan sige til en gravid er: ‘ej, er du ikke stor denne gang?’ og ‘jeg troede, at du var længere henne’. LAD NU VÆRE! Det er som om, at det er okay at kommentere på vægt og krop, når man er gravid? Nå, lad nu det ligge. Det er vist materiale til et andet indlæg 😉

Ikke desto mindre så havde jeg det godt i min gravide krop indtil den sidste måneds tid inden termin, hvor det blev lidt hårdt at bære rundt på Carl-Emil. Han forstod ikke helt, hvorfor mors mave ikke var beregnet til bungy jumping! Lily Sofia var jo lidt større ved fødslen end Carl-Emil – knap 3900 gram vejede hun. Jeg mindes ikke, at jeg vejede mig det første stykke tid efter fødslen. Det er jo også ret irrelevant, hvad vægten siger, og der var rigeligt at se til med to børn. Jeg endte med at tage 14-15 kilo på, og de var væk efter 3,5-4 måneder vil jeg tro. Og det var der én god grund til – timevis af squat-lignende øvelser med baby i armene, stuegulvene blev gået tynde med et barn i armene og jeg fik simpelthen ikke mad nok. Ofte blev frokosten skippet, fordi hun endelig sov i mine arme. Og så sad jeg stille – bomstille! Aftensmaden blev kastet ind med et barn i armen, og hvor jeg før ofte spiste 2 portioner, blev det højst til en lille portion halvkold mad. Og jeg var udmattet, så jeg gad virkelig ikke lave det store mad. Morgenmaden har jeg dog aldrig skippet, selvom den nogle gange først blev spist op ad formiddagen.

Om det er en kombination af amning og at jeg sjældent sidder stille ved jeg ikke, men i hvert fald er der røget lidt ekstra kilo af mig efterfølgende. 5-6 stykker cirka. Og helt ærligt, så er jeg ikke specielt glad for min krop lige nu. Altså, jeg er selvfølgelig glad for, at jeg ikke skal kæmpe med overflødige kilo, men min krop lige nu er ret afpillet og bestemt ikke strammet op, for det er der ikke brugt tid på. Det håber jeg, at jeg får tid og energi til snart, for det er det den trænger til. Og så bare god og nærende mad – og lidt ekstra af det 😉 Jeg vil gerne tage 3-4 kilo på igen i hvert fald, og jeg tænker, at det nok også kommer i takt med, at børnene bliver større. Og så når jeg kommer tilbage til kontorarbejdet og ikke render rundt dagen lang. For nogle dage er det virkelig som om, at jeg kun sidder ned 5 minutter ad gangen, før jeg lige skal hente noget i køkkenet, skal skifte en ble, nogen skal have mad, vaskemaskinen er færdig og sådan kan en hel dag sagtens gå. Jeg er heller ikke en person, der kan ligge på en sofa hele dagen. Jeg kan godt lide at have ting, der skal ordnes og det giver mig mere energi i den sidste ende. Så det hele skal nok blive godt; det er jo ret godt nu, når man tænker tilbage på, hvordan det var i starten, og jeg vågner op med en meget mere positiv tilgang til dagen nu, fordi det er blevet meget mere overskueligt. Vi har fået lidt rytme ind i hverdagen, og det sætter jeg stor pris på.

De er jo heldigvis hele arbejdet værd, de små!