Min krop under og efter graviditet, vægt og selvbillede part II

2017 i ord og billeder – del 1

Jeg tror, at langt de fleste mennesker vil kaste en tanke eller to tilbage på det forgangne år, når man nærmer sig begyndelsen af et nyt. Med alt hver der naturligt sker af op og nedture i alles liv, så tror jeg, at det er sundt at gøre en lille status for at sætte mere pris på de ting, der er sket i årets løb og måske overveje, hvilke ønsker man har for det næste. Jeg er ikke den store tilhænger af nytårsfortsæt og har derfor ikke sat mig nogen. Jo, måske at nyde det sidste af min barsel til fulde, men det er som sådan ikke noget, jeg vil starte op med fra d. 1. januar. Det er bare noget, som jeg vil blive bedre til generelt. Og så vil jeg gerne blive bedre til at slappe af og være i nuet. Noget, som jeg arbejder på og bliver bedre til, men som nok er et af mine svage punkter trods alt.

Nå, ikke så meget snak. Dette indlæg skal være fyldt med billeder, for de fortæller trods alt så meget mere end ord. Jeg glæder mig til at blogge videre i 2018, jeg glæder mig til at skulle i gang med arbejde igen, at vi skal finde en balance i hverdagen med nu 2 institutionsbørn. Vi skal forhåbentlig udenlands på sommerferie, vi skal fejre Lily Sofias 1 års fødselsdag til maj og Carl-Emils 3 års fødselsdag til oktober. Derudover har jeg både et spaophold med min bedste veninde i vente her i starten af året, og til marts rejser jeg væk i 3 dage med mine gymnasieveninder til Barcelona. (Indsæt selv passende smiley her – jeg veksler stadig mellem rødvins- og drinks emojis, grædende smiley og sos-ikonet). Jeg har kun været væk fra Carl-Emil i højst et døgn før, og Lily Sofia – det er 2 timer på nuværende tidspunkt! Så jeg både gruer og glæder mig til det. Det skal nok blive godt, det skal det!

Nu til den første halvdel af året der er gået..

4381a511-f3af-48f7-bcf5-7051d55cc9c1

Til midtvejsscanningen fandt vi ud af, at Carl-Emil skulle have sig en lillesøster

0e3ade26-dd31-489d-af7a-d9985a649acf52cd91f1-2e6b-401a-a3e3-ff494a295bba I Februar tog vi en uge til Egypten. Det var Carl-Emils første flyvetur, som gik rigtig godt. Men vi fik nok lidt et chok over, hvor lidt afslappende det er med en krudtugle i nærheden af en pool 😉 Men ferien var dejlig og skøn med tid sammen, bare os tre.

a148cd8e-927c-4e58-9ad5-4467996815f1Jeg blev både ‘moster’ i marts, da min bedste veninde fødte sin lille Nova. Og i april blev jeg faster for anden gang til smukke lille Hannah.

0830048c-8b6d-4dfe-8322-8fd02c5ebd43

Jeg sugede alt ud af alenetiden med Carl-Emil velvidende at tiden snart skulle deles.

ff59b653-01fd-4c83-babb-c7defb09acbfMaven voksede sig større og større og vi nærmede os maj, hvor jeg havde termin

37162a98-022e-4165-bbe4-29267e8ca3baMaj måned var dejlig varm, så der blev brugt masser af tid i haven

3ff52362-0777-4171-a253-2c2ce7099b2eEn smuk søndag morgen 28. Maj kl. 05.54 kom hun ud til os, vores Lily Sofia.

f258d64e-9da8-4170-8069-6683c1a0e6a6Det her er noget af det største, man kan opleve. Jeg glæder mig til at se dem vokse op sammen og forhåbentlig få en masse glæde af hinanden – og kampe ja, men det følger med, når man er søskende 😉

5769e2c8-688e-4d3f-b4d4-bb5ca51df410Det skulle vise sig, at vi havde fået en lidt krævende frøken, der havde arvet sin fars udseende, men ikke hans gode sovehjerte.

97038823-4ff9-4c27-9139-c6b7dad8a073Jeg pakkede begge unger og kørte i sommerhus og besøgte mine forældre i sommerhus ved Vesterhavet. En helvedes køretur, men jeg overlevede, og vi havde en rigtig dejlig dag.


d80410cb-2a74-45db-b01d-e6e3c0bd519c786dbe34-b8d4-407b-8c78-90f356bc54e691f8479c-c9d2-43de-aa93-55aed87cede9Vores sommerferie var dejlig. Ikke det bedste vejr, men vi havde nogle dejlige ture i sommerhus og zoologisk have – både med min storebror og svigerinde og bare os fire i mine forældres sommerhus. Carl-Emil var lykkelig over turen til Vesterhavet. Vand og sand, intet bedre! 

Kan i have et helt fantastisk nytår! Jeg vender tilbage i morgen med anden del af mit ‘året der gik’ indlæg. Tænk sig vi så skriver 2018! Tiden går for stærkt..

Kærligst, Mette. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min krop under og efter graviditet, vægt og selvbillede part II