Mandags-facts #2

Mine bedste køb

635ee4a3-36d8-4340-ad11-603b6e3c8a67Det ville være en stor løgn at sige, at jeg ikke kan lide at shoppe. For det kan jeg, og det gør jeg 😉 Og jeg har gjort det ret meget under min barsel, fordi jeg har siddet meget i sofaen, så online shopping er blevet min store hobby. Jeg prøver efterhånden at købe lidt mere sikre ting i den forstand, at det skal være noget, som gerne må holde længere – både i stil og kvalitet. Så vil jeg godt kaste lidt efter penge efter det, fordi jeg ved, at jeg så vil beholde det og bruge det igen og igen.

Denne vinter har jeg investeret i tre lækre cashmere trøjer. En lyserød cardigan fra Cos, en lysegrå pullover og en sort rullekravebluse – begge fra J. Lindeberg. De er virkelig bløde som smør! Jeg bruger dem flere gange om ugen, og jeg føler mig så godt tilpas i dem. Så de er klart pengene værd, og jeg har helt sikkert fået øjnene op for cashmere frem for uld, som  ind i mellem kan kradse lidt på min hud.

26245176-c735-4ae9-8ea6-210521a86948Derudover er jeg også ret vild med sko. Ikke høje stiletter, men støvler – og også sneakers – som jeg kan bruge året rundt og som passer til alt. Jeg er generelt ikke god til at bruge hæle, så det ender ofte med et par pæne støvler i stedet. Derfor har jeg købt to par, som jeg har kigget ret lang tid på. Da de begge kom på udsalg, blev jeg enig med mig selv om, at det var nu jeg skulle slå til. Det blev et par sorte Acne støvler af modellen ‘Jensen boots’ og et par klassiske Toga Pulla støvler i den lysebrune ruskind. Begge er blevet flittigt brugt, jeg passer godt på dem og har fået dem forsålet, så de gerne skulle kunne holde i mange år.

80d26f3f-383f-4237-908d-aa7d3cafa195T-shirts i lidt bedre kvalitet, i forskellige farver og print har jeg fundet ud af kan redde min hverdags-tøjkrise. Og det har altså vist sig, at det kan betale sig, at jeg bruger lidt ekstra penge på dem, for så holder de både pasform og farve bedre efter mange vaske. Jeg hopper ofte bare i et par blå eller sorte jeans om morgenen, en t-shirt og så tager jeg en cardigan eller blazer på udover, alt afhængig af hvad jeg skal. Fra venstre er de fra henholdsvis Selected Femme, Stine Goya, Zara og Minimum.

99a69fba-9414-4a9a-a7c6-60b1dbb47174Det sidste køb, som jeg virkelig er glad for, at mit habitsæt fra Mos Mosh. Det er simpelthen så fint og lækkert! Jeg har faktisk også købt bukserne i sort og tror, at jeg er nødt til at eje blazeren i sort også, så jeg har jo klassiske sæt, som jeg kan bruge både sammen og hver for sig i mange år fremover. Det har været på min ønskeliste længe at finde det perfekte jakkesæt, så jeg er glad for at have det hængende i gaderoben. Jeg bruger det ikke til hverdag, nu hvor jeg er på barsel, men jeg er sikker på, at det kommer til at redde tøjkriser i fremtiden både til fest og til hverdag, når jeg skal afsted på arbejde. Det er fint både med en t-shirt, en skjorte eller en fin top under.

Tak fordi i læser med <3

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mandags-facts #2