Home sweet home

Mandags-facts #3

774e6c0b-97d7-400e-89b4-22d3c58807c4Godmorgen til jer.

Endnu en mandag er i gang, endnu en ny uge. Jeg får besøg af en veninde i dag. En veninde tilbage fra gymnasietiden, som jeg efter en del år pludselig fik lidt kontakt med igen, fordi vi begge fik børn cirka samtidigt. Nu har hun fået en lille pige for et par måneder siden, så de kommer på dejligt besøg i formiddag. Det er en hyggeligt start på ugen.

Ellers er weekenden bare gået med hjemmehygge, bagning, lidt praktiske gøremål. Ganske dejligt og afslappende.

Her til ugens mandags-facts:

  • Vi puttede jo, som skrevet i dette indlæg, Lily Sofia på eget i lørdags for første gang. Putningen gik fint, det gør det som regel også for tiden. Hun er ret nem, når hun bare er træt nok. Ellers vender hun sig i sengen og rejser sig op 100 gange. Eller sådan føles det i hvert fald. Natten var ikke specielt god. Jeg prøvede at droppe den sene amning inden sengetid, men hun vågnede op cirka hver time. Nogle gange bare lidt gråd i søvne, hvilket hun gør ind i mellem, men kl.2 stod hun op i sin seng klar til at lege. Nej tak! Så der tog jeg hende med ind i sengen, gav hende mad og så lagde hende tilbage halvtsovende. Jeg tror ligeså meget, at det er mig, der skal vænne mig til, at hun ikke er ved siden af længere. Sengen er jo ikke fremmed for hende, så jeg tror egentlig, at hun føler sig tryg nok på sit eget værelse. Jeg ved heller ikke, om hun nødvendigvis var sulten kl.2, selvom hun sidst havde spist kl.19. Men det var den nemmeste løsning for at få hende hurtigst muligt tilbage i sovende tilstand, og det var sådan det måtte være midt om natten. Det skal nok blive bedre hen af vejen. Søndag aften prøvede jeg at putte hende med en flaske. Hun drak lidt af den, og ellers blev hun puttet uden amning, hvilket gik de store problemer. Dog vågner hun oftest stadig op efter en halv times tid og skal så hjælpes videre i søvnen. Det håber jeg en dag, at hun kommer over, for det tager faktisk længere tid end at putte hende i første omgang. Som jeg nævnte i sidste uges mandags-facts så skal jeg nemlig til en lettere forsinket julefrokost i Århus på lørdag, som bliver første aften uden baby. Jeg er ikke så bekymret, det skal hun – og far – nok klare. Men vi tester det nok lige af nogle aftner denne uge, hvor Simon overtager putningen af hende. Det er vist mere ham, der lige skal være lidt tryg ved situationen 😉
  • Her den anden aften skrev jeg med en pige på instagram, der har et barn en god måneds tid ældre end Lily Sofia. Vi kom til at skrive sammen om institution, om at hun glædede sig til, at hendes pige snart skulle i gang, fordi dagene godt kan blive lidt lange, eftersom børn kræver mere og mere i løbet af dagen – og nå ja, sover mindre og mindre. Sidstnævnte er dog lidt det omvendte herhjemme. Hvis jeg skal se det som en fordel, at Lily Sofia generelt har været en powernapper de første mange måneder af sit liv, så er det, at jeg ikke har været vant til at have tid for og til mig selv i løbet af dagen. Hvis Carl-Emil kun sov en time, blev jeg helt irriteret. Nu gør det mig virkelig glad, hvis Lily Sofia gør det. Men det er efterhånden mere og mere stabilt med hendes lure, og som regel sover hun én god lur om dagen på cirka 1,5 time. Det er fantastisk!  Men tilbage til institution og til børn der skal aktiveres, så kan jeg sagtens huske, da jeg synes, at Carl-Emil pludselig ramte en alder, hvor han bare krævede mere. Hans legetøj var ikke længere spændende nok, og der skulle lidt nytænkning til i forhold til, at han blev stimuleret nok i løbet af dagen. Så var det jeg kom til at tænke på, at Lily Sofia jo skal være hjemme ved mig 3 måneder endnu. Og lige så dejligt som det er at tænke på, ligeså meget kan jeg da godt mærke, at der bliver mere og mere at se til. For jeg skal altså holde lidt øje med hende, efter hun er begyndt at kravle rundt og rejse sig op ad ting. Den anden dag nåede jeg ikke engang at få bukserne knappet i efter en lille tissetår, før jeg fandt hende liggende med begge hænder begravet i hundeskålene. Jeg krydser fingre for, at vi får lidt tidligt forår, så vi bedre kan være udenfor, uden at skulle bekymre mig om, at hun bliver kold og syg. Så kan vi gå nogle lange ture, tage på legepladsen og bare være lidt i haven. Og så bliver Carl-Emil måske også nødt til at holde lidt mere fri, selvom han elsker den vuggestue. Så kan han da underholde hende lidt i løbet af dagen 😉
  • Apropos Carl-Emil så er han begyndt at vise nogle lidt nye sider af sin personlighed. Han er i nogle situationer ret følsom eller forsigtig om man vil, og han bliver forholdsvis nemt bange. Det er blandt andet sket i forbindelse med en julemand i et storcenter, med fyrværkeri nytårsaften og til gymnastik, hvor en stor madras blev tabt på gulvet og gav et rimelig højt brag. Og det er som om at oplevelserne sidder i ham virkelig lang tid. Det er 6-7 uger siden med den madras nu, og han snakker stadig om det. Simon og ham måtte køre hjem den dag det skete, fordi han var så ked af det og bange selvfølgelig. De sidste par gange jeg har været afsted med ham til gymnastik, har han grædt de første 5-10 minutter, så jeg har stillet mig helt over i et hjørne med ham, indtil han er blødt op og igen er tryg ved situationen og har haft lyst til at deltage i aktiviteterne. Vi bruger ret meget tid på at snakke med ham om det herhjemme, hvorfor han bliver bange og ked af det. Så må vi se om det er noget vi kommer til at opleve mere med ham fremover.
  • Det største hit for Carl-Emil det sidste stykke tid har været rim og remser. Det har de haft om i vuggestuen, og nu kan han selv flere rim udenad, og vi bruger mange timer på at læse ‘Abel Spendabel’ osv. Af en eller anden uforklarlig årsag så er jeg hele tiden ved at fortælle ham ‘Der var fest i dyrehaven’. I kender den godt, ikke? Ellers er det ligemeget. Men den er sgu ikke heeelt stueren, og jeg bryder hele tiden ud i høj sang med verset ‘elefanten sagde til strudsen’ og så slår jeg (eller Simon!) mig oven i hovedet og klapper i med det samme, for næste sætning af det vers er forbudt. Den skal ud af mit hovede og erstattes med ‘Ælle Bælle, mig fortælle’ inden jeg en dag taler over mig!
  • Jeg har altid haft tendens til at få en bums eller to, når jeg har spist chokolade. En af de mindre gode ting arvet fra min mor. Det har også betydet, at jeg i rigtig mange år ikke har spist særlig meget af det og i stedet gået all-in på slik. Men her under min barsel har jeg spist meget mørk chokolade – altså 70% udgaven. Det spiser jeg næsten på daglig basis. Da jeg så i fredags gav helt los for min sukkertrang og ikke havde købt slik, så gik jeg i skufferne med chokolade, som der til gengæld var nok af. Det betød, at jeg vågnede op med to bumser – blandt andet en lige i panden – lørdag morgen. Lige på det punkt er jeg åbenbart stadig teenager.
  • Simon og jeg gav i aftes håndslag på, at vi ikke må spise slik før næste fredag. Ikke et eneste stykke. Det bliver en seriøs udfordring. Mørk chokolade er da undtaget, så det må blive min redning hvis putningen trækker tænder ud, for der er som regel der jeg lige stikker hånden i slikskuffen. Det er super smart, at der lige har været tilbud på guldkarameller til en 5’er, så jeg har 5 poser liggende. Nå, en aftale er en aftale.
  • Jeg har en plan om, at jeg skal købe en buket friske blomster til mig selv hver uge. Nu har jeg gjort det et par uger i streg, og det gør mig faktisk ret glad og jeg nyder synet af dem mange gange om dagen. Vi snakker ikke om en stor buket fra blomsterhandleren til 2-300 kroner. Bare sådan en buket tulipaner eller roser, når jeg alligevel er ude at handle.
  • Vi fik et gavekort til Babysam til Lily Sofias barnedåb. Vi snakker om at bruge det på en eller anden Bobles ting mere, fordi det er noget begge kan have glæde af i mange år. Lige nu har vi elefanten, fisken, krokodillen og rullebrættet. Har i nogle bobles must-haves, som jeres børn har været rigtig glade for? Så vil jeg rigtig gerne høre det 🙏🏻

Det var dagens mandags-fact. Kan i have en dejlig dag!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Home sweet home