Ting jeg savner ved at være gravid

Nu har jeg jo heldigvis haft to gode graviditeter. Selvfølgelig ikke uden kvalme, opkast, ondt i lænden, halsbrand og så videre derudad inden for kategorien af gener, når man vokser et barn i maven. Ikke desto mindre så vil jeg stadig betegne mine graviditeter som gode. Kvalmen gik over, jeg var ikke sygemeldt på noget tidspunkt og jeg kunne fortsætte min hverdag til den grad, det nu er muligt med en med tiden tung mave foran sig. Selvfølgelig er det hårdt for kroppen at være gravid; også indenfor den ret korte periode, som jeg nåede at have mine graviditeter. Ikke desto mindre er det hele nu kommet på tilpas lang afstand til, at jeg godt kan mærke et vis savn. Når jeg ser gravide kvinder med deres flotte, struttende maver, så ved jeg godt, at det ikke kun er en dans på roser og at der helt sikkert er en bagside ved graviditeten hos størstedelen. Men jeg misunder dem også lidt. Både for de ting, man som kvinde oplever ved at gro et barn, og mest af alt resultatet efter de 9 måneder. Derfor dette indlæg. De fantastiske ting som jeg godt kan mærke en snert af vemod over (nok) ikke at skulle opleve igen.

• Når man står med en positiv test i hånden. Nu snakker jeg ud fra de planlagte og ønskede graviditeter, ikke? 😉 Det øjeblik går verden i stå, og man går ret store dele af følelsesregisterets igennem – fra glæde og lykke til følelser af usikkerhed og utryghed for det, der skal ske. Kan man klare opgaven, hvordan bliver man som mor og forældre og hvilket lille menneske er det, der kommer ud. Det eneste man nok kan være sikker på, er at det bliver en omvæltning uden lige. En kæmpe ændring af ens nuværende liv, når man pludselig skal tage vare på andre end en selv også. Hvis det ikke er første gang, man står med en positiv test, så er følelserne noget nær det samme. Måske bare med lidt mere plads til glæden og mindre til usikkerheden, fordi man nu har en erfaring med sig, har oplevet det hele før, og man ved at slutresultatet bliver en ligeså stor kærlighedshistorie som første gang.
• Man bliver kropsbevidst som aldrig før. Man mærker det mindste lille stik eller jag, og man lægger en aende hånden på maven hundredevis af gange, fordi det er den eneste måde, man kan skabe lidt kontakt på den lille purk i maben. Man bliver så bevidst om sin krop, at man lægger mærke til den mindste lille ændring. Det kan der være delte meninger om, hvor fantastisk det er. Det her med at kroppen pludselig buler ud alle mulige steder. Men jeg synes, det var fascinerende og fik en  ro i forhold til mit selvbillede og forhold til min krop, fordi jeg vidste, at de ting der skete, var fordi at mit barn havde brug for de ting. At brysterne vokser, at kroppen får større fedtdepoter og selvfølgelig at maven bliver stor rund. Det er en naturlig udvikling, som man er nødt til at prøve at nyde, for jeg kan i hvert fald sagtens savne maven nu, hvor den er væk. Også selvom det er mere fantastisk at have børnene ude end inde i maven 😉
• Al den uvished og spænding der er forbundet med en graviditet. Hjernen kører på højtryk, og man mentalforbereder sig på ankomsten af dette lille nye menneske, som er ved at vokse sig stor og stærk nok til at kunne klare livet udenfor maven. Man ved ikke, hvordan barnet ser ud. Har det hår på hovedet, tykke små kinder, hvordan er dets temperament. Alle de ting aner man intet om. Og ligegyldig hvad så kommer der ikke et helt sikkert svar på det, før den lille er ude i armene på os. Det er altså spændende! Man kan jo til en vis grad få afklaret nogle ting om barnet, som fx kønnet eller hvis man vælger at få en 4D scanning og dermed et lille smugkig på det fine lille babyansigt. Jeg har begge gange kendt kønnet, men jeg har ikke bestilt yderligere scanninger efter uge 20. På det tidspunkt var barnets aktivitet inde i maven nok til, at jeg godt kunne holde spændingen ud den sidste halvdel af graviditeten.
• De første små bobler i maven. Og det er selvfølgelig ikke lykkebobler, jeg mener. Det er de første små spark og bevægelser fra barnet, som man går og venter og venter på. Første gang var jeg i tvivl, om det virkelig var et lille spark, jeg mærkede. Jeg tror, at det må have været i uge 18-19 stykker, at jeg en dag fra sofaen satte mig brat op. Det var en ny, ukendt følelse, og fra hvad andre mødre havde fortalt mig, så var det sådan det føltes i starten. De første lille spark. Nærmest som en lille bobbel inde i maven. Jeg sad bomstille og ventede i spænding på mere. Men det kom ikke. Først fra omkring uge 20 mærkede jeg daglige små livstegn fra ham den lille. Med Lily Sofia oplevede jeg den nu velkendte følelse lidt før. Måske allerede omkring uge 16, og jeg vidste præcis, hvad det var. Det er så fantastisk en følelse. At de små spark med tiden kan være voldsomme og næsten gøre ondt og holde én vågen om natten er en lidt anden side af sagen. Trods det vil jeg stadig sige, at det er en af de mest fantastiske ting ved at være gravid.
• At klæde sig i tøj, der fremhæver ens nye former og runde mave. Det er ikke alle, der føler sig tilpas i stramt tøj under graviditeten. Jeg nød selvfølgelig også at rende rundt i store t-shirts og løse bukser herhjemme, men generelt gik jeg ret meget i stramme bluser og kjoler for at fremhæve maven, mens den nu var der. Jeg købte tøj i bløde og strækbare materialer, som stadig var rigtig behagelige at have på, og generelt havde jeg det egentlig godt med de forandringer, som kroppen nu engang gennemgår under sådan en graviditet. Ej, måske ikke så meget voksende bryster og dertil også en ret stor vækst omkring hoftepartiet. Nu skal jeg selvfølgelig også være ærlig. Men det hele passede jo sammen og fulgtes ad, maven havde jeg det i hvert fald ret godt med!
• Alle de små forberedelser der skal gøres, og alle de ting der skal købes før barnets ankomst. At google internettet tomt for musthaves og anmeldelser af alt lige fra sutter til bleer og babyalarmer. Sjovest er måske tøjdelen. At shoppe søde små huer og strømper, bløde heldragter og at udvælge et helt særligt sæt til hjemturen fra sygehuset. Grundigt vaske det farve for farve og hænge det op på tøjstativet. Ja, jeg strøg endda Carl-Emils tøj og sorterede det sirligt i størrelser og sæt. Bare fordi det var hyggeligt. Men også køb af barnevogn, seng og autostol er noget specielt, indretning af børneværelset, pakning af hospitalstasken. Der var noget særligt ved det hele, og det er en del af den mentale forberedelse på den lille ny’s ankomst.
• Fødselsforberedelsen. Og her mener jeg ikke det der foregår med et hold af andre gravide. Det er også fint og er en god måde at få vendt og svar på nogle emner, som måske rumsterer i hovedet og gør en usikker. Jeg havde god gavn af det første gang, men anden gang sprang jeg det over. Nej, jeg mener mere, hvordan man personligt forbereder sig til fødslen. Jeg brugte for eksempel meget afslapnings- og vejrtrækningsøvelser gennem nogle Youtube videoer, som jeg øvede mig på herhjemme. Og det var en form for mental forberedelse på, at jeg vidste, at det kom til at gøre rigtig ondt, men at det var vigtigt at bevare kontrollen over min vejrtrækning – så vidt muligt. Og så gjorde det egentligt, at jeg så frem til fødslen, frem for at jeg frygtede den.
• At gå på barsel. Det er også en speciel dag. Man siger farvel til arbejde og kollegaer og ved, at man først vender tilbage efter cirka et års tid. For det år sker der jo så pokkers meget i ens liv, så man vil ikke være helt den samme person, som vender tilbage. Når man så har fundet sig til rette med, at man ikke længere skal gå på arbejde, så begynder man at nyde. At kunne blive liggende under den varme dyne om morgenen ligeså længe man har lyst – i hvert fald ved første barn. Ellers er der måske lige en aflevering der skal overståes, før man med god samvittighed kan hoppe hjem under dynen og se morgen tv eller stene sin yndlingsserie dagen lang – kun afbrudt af besøg til køleskabet eller toilettet og en middagslur. Man kan få ordnet alle de små hængepartier, som har været udskudt på grund af travle arbejdsdage, så samvittigheden får et nøk op, og man kan gå veltilfreds i seng om aftenen velvidende, at køleskabet nu er gjort rent og fryseren er fyldt op med nemme retter til de dage, hvor overskuddet ikke er til det, nybagte boller og kage til barselsgæsterne. Man får pludselig tid til at se sine veninder oftere og kan mødes til en kop varm kakao og en shoppetur en tirsdag formiddag, mens de fleste andre sidder foran computeren på jobbet. Det er fantastisk med barsel. Det er fantastisk at være gravid – i hvert fald på rigtig mange områder.

Har i andre ting, som i savner ved at være gravide? <3