Yndlingstøjet til de små

Søvnstatus og træthed

39fbc2c9-1508-4d47-9372-3cea8aba4dc4Så er det allerede torsdag og dermed snart weekend igen. Det er nok en af de sætninger, som man gentager allermest – måske lige bortset fra kommentarer om vejret. Er det allerede weekend igen? Ikke desto mindre er det jo fordi, tiden går stærkt. Ligegyldigt om man så er på barsel eller på arbejde.

Jeg er ved at føle mig lidt udkørt efter nogle dage med knap så meget søvn. Jeg ved jo godt, at det er en del af det at blive mor til en lille. Ikke desto mindre er det nok den del af det, som er knap så romantisk. Det med manglende, afbrudt nattesøvn og op før en vis herre får sko på. Jeg har ikke været en af dem, der har haft det værst. Det ved jeg. Men jeg har nok fået omkring 4 timers afbrudt søvn hver nat siden lørdag, hvor vi rykkede Lily Sofia på eget værelse, og det er lige i underkanten af, hvad jeg fungerer godt med. Jeg bliver sådan lidt humørsyg, lidt sortseer og skal lige hanke op i mig selv for ikke at drukne i selvmedlidenhed og selvynk. For man kommer jo ingen vegne med det. Jeg må i stedet prøve at tænke, at jeg trods alt ikke behøver at tage ud af huset. Men derfor er der stadig en lille, som ikke underholder eller sørger for sig selv. Og nogle gange, når jeg er træt, så trænger jeg nok bare til at sørge for mig selv.

På den gode side af 3 timers søvn er det blevet til i nat. Afbrudt søvn. Faldt alt for sent i søvn, Lily Sofia vågnede op nogle gange og klokken var lige knap 5, da hun mente, at det var morgen. Hun er heldigvis som regel god til at sove videre efter en tår mælk, når hun vågner tidligt om morgenen morgen. Ikke i dag. Der blev moslet rundt i sengen, jeg nussede og tyssede løs, men uden gevinst. Vi stod op lidt over seks. Der gav jeg op. Lod hende lege en halv times tid i stuen og fik skiftet hendes ble, for så at putte hende i slyngevuggen til en lille lur, inden resten af huset vågnede. Heldigvis fik jeg taget et varmt bad imens. Den eneste måde at vågne bare lidt mere op på, selvom mine øjne tydeligt viser, at jeg ikke har sovet meget. De er små og øjenlågene tunge.

Det går ellers okay med at have Lily Sofia på eget værelse. Det er mere fordi, at man skal ud af sengen hver gang og ikke bare kan strække armen hen over sengegærdet, give hende sutten og nusse hende i søvn igen, mens man selv blunder halvt videre. Nu er det op, ud af sengen. Sidde i mørket i gyngestolen ved siden af hendes seng. Halvt i søvne, mens det eneste man tænker på, er hvornår man mon igen kan hoppe under den varme dyne. Det og så at tælle timerne til det er morgen og regne på, hvor meget mere man mon får lov til at sove. Men vi er nødt til at fortsætte sådan her – med at hun sover på eget værelse. Det skal nok blive bedre med tiden. Jeg må lære at tømme hovedet for tanker og hoppe tidligt i seng, så jeg måske kan indhente lidt søvn først på natten. Igår vågnede hun ved 3 tiden grædende, og jeg endte med bare at tage hende med mig ind i seng resten af natten. For selvom det ødelægger min nattesøvn med små sparkende babyfødder, en hånd i hovedet og generelt puslen rundt i søvne, så er det bedre at hun får sovet. At der er ro så længe. Så kan jeg om ikke andet blunde lidt imens og prøve at nyde, at hun overhovedet har lyst til at ligge her så tæt ved mig. Og så at hun vågner op i godt humør.

Hendes humør er det der som regel afgører, om vores dag bliver god eller dårlig. Tænk sig, at ens barn styrer en så meget. Humør, søvn, mad, rutiner, bad. Alt bliver rettet ind efter barnet. Jeg forstår godt, at mange førstegangsforældre får sig noget af et kulturchok, når den lille kommer til verden. Så får man pludselig en anden forståelse for, at besøg skal tilpasses, hvornår børnene sover, og at man ikke bare lige kan smutte om og handle, hvis barnet er sulten eller skal skiftes. De styrer ens dag, og man følger bare med og retter sig ind. Det er godt, at man elsker dem så højt, ikke? Og trods alt vil give dem hele verden og mere til? For sådan er det jo med de små, hvilket gør det hele det værd. Også selvom træthed og manglende energi kan komme til at fylde en del i hverdagen. Som den gør i dag for mig. I morgen er sikkert bedre. For der er det fredag og weekend.

Håber i har en dejlig torsdag <3

4f09b3aa-3517-4322-8d0c-5233af99f434

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Yndlingstøjet til de små