Lily Sofia 8 måneder

Nu er jeg simpelthen mor til en på både 8 måneder og 27 måneder. Ikke at man tæller måneder, når de runder et år. Der runder vi nok op til halve, men stadigvæk er det altså den reelle alder på mine to guldklumper. Og altså jeg ved jo godt, at jeg nu er mor til to. Men tanken strejfer mig stadig ofte, om at det er ret surrealistisk. Som om det måske alligevel ikke er ret sunket ind hos mig. Heller ikke hos min mand. Vi synes begge, at det er en ret vild følelse, at vi har to børn. Ikke at det er mange, men fordi det er sket forholdsvist hurtigt efter hinanden, og fordi tiden bare er druknet lidt i hverdagens trummerum med to små børn. Så har vi måske alligevel ikke haft tid til at snakke så meget omkring det, mærke efter og forholde os til, hvad det egentlig vil sige. Udover dobbelt op på arbejde og dobbelt op på kærlighed.

Men faktum er i hvert fald, at Lily Sofia kom til verden for præcis 8 måneder siden i dag. (læs min fødselsberetning her). Og jeg har faktisk glædet mig til at være nået hertil, hvor vi er i dag. Fordi jeg vidste, at da udfordringerne var størst, så kunne det kun gå den rigtige vej, og jo mere Lily Sofia lærte, jo nemmere ville hverdagen blive. Og sådan er det også den dag i dag. Nemmere. Mere overskuelig. Der er mere rytme, mange flere smil, meget mere glæde. Hun har fra en forholdsvis tidlig alder været ret langt fremme motorisk. Hun var ret tidlig til at rulle rundt, kom op på alle fire kort efter hun rundede de 5 måneder og tog sine første kravletag som 6 måneder gammel. Nu kravler hun rigtigt. Ikke længere et par enkelte kravletag for så at falde på maven og fortsætte sit sneglende maveskubberi, indtil hun nåede den ønskede destination. Hun har kunnet skubbe sig selv op at sidde i nogle uger nu, hvilket helt sikkert har givet hende en frihed og en selvtilfredsstillelse i forhold til at kunne have armene fri til at undersøge, uden at det skulle foregå liggende på maven. For hun har brugt rigtig meget at sit hidtil korte liv på maven. Måske er det hendes nysgerrige væsen, der har gjort, at hun ikke ville stille sig tilfreds med kun at kunne kigge tomt op i Troltex-lofterne. Måske er det Carl-Emil, der har været årsag til at hun motorisk er nogle måneder hurtigere til alle disse ting sammenlignet med ham?

I hvert fald er hun en krudtugle. Hun begyndte også at rejse sig op ad senge, skuffer og sofa omkring 7,5 måned gammel. Hun er modig – også lidt for modig – for hun lærer endnu ikke at sine til tider lidt vilde styrt, der kan give en lille skramme eller bule i baghovedet. Måske bliver hun en pige med fart på, når hun bliver ældre. Vild med at klatre i træer, lege brydekampe og køre stærkt på fars røde traktor. Hvem ved? Sådan var jeg vist ret meget selv som lille. Ikke en lille nusse-pusse pige, der kunne sidde stille særlig længe. Jeg håber selvfølgelig, at hun vil få interesse for lyserøde negle, perleplader og kagepyntning med sin mor. Der skal ikke gå alt for meget biler og traktorer i den herhjemme. Det sørger de to drenge i huset allerede så rigeligt for 😉

Hun får mere og mere personlighed. Hun har et rimelig iltert temperament, og hun kan nemt blive rigtig sur, hvis jeg tager noget fra hende, som hun var ved at tygge i stumper og stykker. Hun hader at få tøj på, men elsker til gengæld at kravle rundt med numsen bar efter et dejligt varmt bad inden sengetid. Hun hader, når jeg tørrer hende om munden efter spisetid, men til gengæld er hun et madøre uden lige, og hun er så god til at spise, at jeg flere gange dagligt roser hende til skyerne, så hun lige vokser en halv centimeter og smiler bredt mellem de små, runde kinder, fordi jeg lige har fortalt, hvor dygtig hun er. Hun har sjældent et roligt øjeblik, og den lille krop er i nærmest konstant bevægelse. Kun hvis jeg klør hende på ryggen. Så bliver hun helt salig og sidder bomstille og kigger på mig med et tomt blik, helt hypnotiseret af hvor rart det føles. Hun kan stadig falde i søvn ved mig. I mine arme, mens jeg aer hende ligeså stille på panden og nusser hende i håret. Så er det mig, der sidder bomstille og ikke rører på mig af frygt for, at jeg skal vække hende og ødelægge denne lille stund, som jeg ved, at der bliver færre og færre af, og derfor er de så værdsatte. Hun elsker Carl-Emil. Hun elsker at følge ham rundt i huset og observere ham lege, at vælte hans højtbyggede legotårn til hans store frustration eller slå med de små babyhænder på ipad’en, mens han ser Postmand Per. Fordi hun vil lege med det han leger med. Have hans opmærksomhed. Hun finder sig i, at han bruger hende til gemmeleg og dækker med hende til med et tæppe 10-20 gange i streg. Ligeså tålmodigt tager hun det bare væk fra ansigtet og smiler til ham. De bliver gode venner de to. Hun nulrer mine fingre hver aften, inden hun falder i søvn. Det eneste, som får hende til at falde til ro og ligge stille. Ingen nussebamser eller kaniner kan indtil videre overtage den rolle.

Hun har stadig kun sit tandløse smit at charmere omverdenen med. Det bliver hun dog også bedre og bedre til. Stadig foregår det bedst, hvis jeg er i nærheden. Hun er uden tvivl min pige – mors pige. Og det har jeg det godt med. Nu. Det har jo til tider været hårdt ikke at kunne overlade hende til andre for en kort stund, men nu sætter jeg mere og mere pris på, at det er mig, hun søger tryghed ved. Det er mig der ved lige præcis, hvor jeg skal kilde hende, for at hun klukler sin halvhæse latter. Det er mig, hun kravler hen til, ligeså snart jeg sætter mig på gulvet. Mit ansigt hun efterlader sine våde savle-aftryk, som jeg må regne for værende babykys. Det er mig, der kender hendes behov. Ved hvad det betyder, når hun giver et af sine begejstrede små hyl, fordi hun har gjort noget, hun selv er stolt af. Jeg kender hendes træthedstegn ned til mindste detalje, ved når hun er sulten eller når hun bare lige har brug for at sidde på min arm i et par minutter, før hun er klar til at lege videre. Jeg kender hende så godt. 8 måneder er kort tid og alligevel så langt tid i forhold til hvad hun nu kan og hvor meget jeg har lært om hende. Tillykke med din månedsdag, min pige. Jeg glæder mig til en masse flere <3