At bære sin baby

Dette indlæg skal handle lidt om at bære sit barn. I vikle og bæresele. At bære rundt på et i starten lille menneske, som bliver større og større kan blive tungt for armene, så der er det en stor hjælp. Det er forskelligt fra barn til barn hvor stort behovet er for at ligge og være helt tæt på sin mor. Ikke desto mindre er det nok noget, som alle børn nyder, indtil de når en vis alder, og hvor kroppen har brug for mere plads at røre sig på og krudtet skal brændes af på anden vis. Jeg ved, at der er mange der bruger bæreseler til deres børn, indtil de er forholdsvis gamle. På ferie, gåture og i større byer, hvor det oftest er en nemmere løsning i forhold til let og elegant at kunne rende rundt med frie hænder og ikke skulle bekymre sig om trapper og store menneskemængder på strøget.

Carl-Emil brugte jeg aldrig hverken sele eller slynge til. Han havde ganske enkelt ikke behovet, og han sov hvor han blev placeret. Var det ikke i mine arme, så var det i babynesten eller barnevognen. Det har dog været en noget anden sag med Lily Sofia. Der er selvfølgelig også den del af det, at man med nummer 2 har et større behov for frie hænder. Der er en anden, der også skal have opmærksomhed, og der er ting som aftensmad, som man ikke lige kan springe over, fordi det større barn jo nu engang skal have mad. Jeg købte derfor ret tidligt en strækvikle fra Müsli til Lily Sofia. En strækvikle, som jeg kunne bruge, når hun var lille. Og fordi hendes behov for tryghed og at være tæt på mig var stort, så var det helt sikkert en rigtig god investering. Det gjorde, at jeg trods alt kunne komme ud af huset og gå nogle små ture, da hun ikke lærte at sove i barnevogn, før hun blev 5 måneder gammel. Jeg brugte også ofte viklen om aftenen. De urolige aftner, hvor hun græd og ikke kunne finde ro. Når armene ikke længere kunne bære og vugge efter en hel dag med det, så tog jeg strækviklen i brug, og der faldt hun oftest til ro, når jeg bare gik rundt i huset. Hun vågnede som regel op, når jeg satte mig ned, så jeg sørgede for at få ordnet vasketøj og andre småting i huset, mens hun blev lullet i søvn ved mine vuggende bevægelser.

Og det er hyggeligt at have sit barn så tæt på sig. Når de falder i søvn med hovedet hvilende på brystet, og man kan gå og dufte til deres små hoveder og mærke, hvor tungt de trækker vejret. Dog blev det hurtigt lidt tungt for mig at have Lily Sofia i strækviklen, og jeg fik lidt ondt i ryggen af det. Så enten skulle vi vælge at gå videre til en fastvikle, eller også skulle vi have en bæresele til hende. Og valget faldt på sidstnævnte. Nok fordi jeg ikke er eller blev den store ‘vikler’. Det er såmænd ret nemt, og man får hurtigt taget på det efter et par instruktionsvideoer på Youtube. Men et par klik med bæreselen var altså nemmere i mine øjne, og i stedet for at skulle bekymre mig om, om hun nu sad i helt rette højde og havde støtte de rigtige steder, så var bæreselen nemmere at få ordentlig på plads fra starten. Det var også nemmere lige hurtigt at tage den på, når jeg en gang i mellem vovede mig ud på en barnevognstur, som i starten ofte endte med en vågen og grædende baby. Så var det på med bæreselen. Den var fast inventar under barnevognen på de første mange ture.

I dag bruger jeg stadig bæreselen i større eller mindre grad. Jeg bruger den kun en sjælden gang herhjemme, hvis hun virkelig ikke gider hverken det ene eller det andet, og jeg har nogle ting, der lige skal ordnes. Så sætter jeg hende i den, og ind i mellem også med front udad, så hun kan følge med. Det er stadig lidt tungt med en 9,5 kilo tung baby siddende foran, men den bæresele fra Ergobaby som vi valgte og fik i dåbsgave, den giver mig virkelig en rigtig god støtte i ryggen. Jeg har på det seneste også gået et par ture med hende i den, mens hun er vågen. Så kan hun sidde og holde øje med træerne og bilerne, som vi kommer forbi, og hun brokker sig aldrig. Jeg tror, hun nyder at hendes meget aktive lille krop får sig et hvil imens 😉 Vi har også brugt den, hvis vi alle fire har været afsted på en hurtig shoppetur. Så kommer hun i selen og Carl-Emil i klapvognen, for vores bil kan ikke rumme både barnevogn og klapvogn. Hun kan stadig sagtens tage sig en god lur ved mig i bæreselen, og det er hyggeligt.

Hun sidder stadig altid foran – altså på min mave. Når hun bliver lidt ældre, så vil jeg helt sikkert prøve at have hende om på ryggen, hvor hun lidt har bedre udsyn, og hun ikke prøver at dreje nakken af led af nysgerrighed over, hvad der foregår bag hende. Hun er også stærk nok nu til at kunne sidde vendt udad og væk fra mig, men der skal man måske være lidt mere opmærksom på, at det giver en langt større mængde stimuli for dem. Men i den alder som Lily Sofia har nu, så ser jeg det som en god måde at aktivere hende og stimulere hende på en dag, hvor man er træt af at ligge på gulvet hjemme og lege.

Bruger i vikler, slynge eller bæresele til jeres barn?