Fredag og weekend

Work-life balance

a764fad4-09e6-42e9-a100-d4d343bb44e0
I forlængelse af mit seneste post på Instagram omkring den her nye hverdag, vores nye liv som to arbejdende forældre med to institutionsbørn vil jeg uddybe det lidt i dette indlæg. Hvad det her ‘work-life balance’ handler om i min optik og i mit liv. Hvordan vi rent lavpraktisk prøver at få hverdagene til at glide bedst muligt, så alle er glade og tilfredse.

For selvfølgelig har børnenes ve og vel første prioritet. Det er klart. Det er vores fornemmeste opgave som forældre til de to små vi har sat til verden. Men vi skal også selv kunne fungere og selv have følelsen af, at vi har skabt en hverdag i balance. Vi tager nogle valg og vælger andre ting fra. Alting med ønsket og håbet om at vi træffer de rigtige beslutninger både for os selv og for vores familie.

Jeg har valgt at sende mine børn i vuggestuen fra omkring 10 måneders alderen. Jeg har valgt det, fordi jeg gerne vil gå på arbejde. Jeg ville ikke kunne affinde mig med at gå hjemme med mine børn til hverdag, selvom de måske ville synes det var hyggeligt at trisse rundt hjemme med mig. Men det ville ikke være godt for mig. For mit overskud, mit selvbillede og for mine ambitioner. For selvom jeg først og fremmest er mor, så er jeg også Mette, jeg er også en kvinde med karrieredrømme og personlige mål. Derfor ville det hverken gavne mig eller mine børn at jeg gik hjemme. Det skal man have lysten til, og jeg tager hatten af for dem der gør det, for det er bestemt hårdt arbejde på lige fod med andre fuldtidsjobs.

Så jeg er taget på arbejde igen lidt før det egentligt var nødvendigt og har cirka 2,5 måneders barsel godt gemt til andre tidspunkter eller perioder, hvor det måske er mere tiltrængt at bruge dem. Fx på en længere rejse eller en længere sommerferie. Det må vi se. Men det føles i hvert fald rart med nogle ekstra uger i bagagen, som jeg helt sikkert påtænker skal bruges, mens børnene stadig er rimelig små og måske har godt af et afbræk fra hverdagen med lidt ekstra tid og oplevelser med deres forældre. Min mand er jo som tidligere nævnt selvstændig, som giver større fleksibilitet men samtidig også flere timer, mere ansvar og krav end det gængse 8-16 job, som jeg selv står med.

I de sidste par uger op til min sidste barselsdag var det et dagligt samtaleemne. Hvordan mon det kommer til at gå det hele, vil børnene reagerer på længere dage i vuggestue, ville vi drukne i træthed, vasketøj og arbejdsopgaver som vi ikke nåede? Vi snakkede frem og tilbage – skiftevis beroligede vi hinanden med, at det nok skulle gå. Og det gør det. Som oftest maler vi nok fanden på væggen helt unødvendigt. Og lidt for tidligt. Vores hverdag fungerer. Faktisk rigtig godt endda. Vi havde lavet faste aftaler inden jeg startede arbejde, hvem der gjorde hvad i forhold til aflevering og hentning. Planlagde hvilke dage det var bedst at jeg lagde de 3 timer, som jeg er gået ned i tid. Og det har kørt fuldstændig efter vores plan. Ingen afstikkere og ingen kaotiske morgener eller eftermiddage – udover det sædvanlige i hvert fald.

af62bc0c-e3de-412d-8d79-253a5b65b93b

Især morgnerne holder jeg af. Det har endnu ikke været nødvendigt at vågne til alarmklokken, for Lily Sofia sørger for, at vi bliver vækket i ordentlig tid. Ved 5.30-6 tiden som regel. Tids nok til at vi kan blunde lidt videre i sengen sammen og vågne stille og roligt. Så tager Simon som regel dyne og børn med ind i stuen lidt over seks og jeg får lige lidt alenetid på badeværelset. Også en tid jeg elsker. Lige at have et kvarters tid til at få lagt dagens makeup, sat håret og komme i tøjet, som altid er fundet frem aftenen før for at undgå tøjkriser og irritationsmomenter. Det er noget af det sidste jeg gør inden sengetid – hænger tøjet sirligt frem, prøver på og får strøget hvis det er nødvendigt.

Så laver vi morgenmad ved 6.30 tiden og spiser den sammen. Alle fire. Noget som jeg altid har drømt om at vi skulle, og som vi egentlig ikke praktiserede så meget da vi kun havde Carl Emil. Men nu er der to der skal være klar, og det betyder noget for mig, at vi hygger os om morgenen og at ingen sluger deres mad. Selvfølgelig vil de dage også komme, men det skal bare helst foregå så roligt som muligt for børnenes vedkommende. Kl.7 er de som regel i tøjet, morgenmaden ryddet væk og så har vi et kvarter sammen i stuen, hvor vi leger eller danser rundt, inden der er afgang for alle mand.

Vi henter dem på skift kl.15.30. To gange hver og en gang om ugen henter Bedste dem lidt tidligere. Vi – eller måske mest mig – prøver altid at tænke over aftensmaden aftenen forinden. Tage en rest lasagne op fra fryseren, kød eller sørge for at der er handlet de ting ind, som vi nu skal bruge. Jeg prøver at undgå at vi skal handle ind, når de er hentet. Så sørger den anden hellere for det uden børnene, mens de er i bad eller vi får handlet stort ind i weekenden. Det er i hvert fald mest optimalt, at børnene bare kan komme direkte hjem og slappe af, lege i haven eller komme en tur på legepladsen. Børnenes puttetid ligger ret fast omkring kl.19.30 for dem begge. Vi spiser ved 17.30 tiden og efterfølgende tager den ene som regel børnene i bad, mens den anden sørger for oprydningen, en hurtig støvsugning eller tøjvask. Ofte har vi så en times tid bagefter, hvor vi bare kan være sammen i stuen. Der falder faktisk tit ro på børnene i denne tid, det er som om de lige liver lidt op igen efter mad og et bad, og så leger de bare så godt. Er de trætte før tid putter vi dem selvfølgelig bare, men nogle gange er klokken også nærmere 20, før vi putter dem, hvis de bare er i godt humør og leger. Det tager vi egentlig ikke så tungt. De kan stadig få de 10 timers søvn, som de som regel begge tager.

4ee7f552-aebb-4997-b9fa-73f0c59d52b0

Når de er faldet i søvn, går jeg i bad. Ordner lidt vasketøj, finder tøj klar til dagen efter og rydder lidt op. Ser en serie med Simon og bare nyder roen i huset. Kl.22 er det godnat. Rytmen er faktisk ret fast, uden at vi som sådan har aftalt den. Det er bare sådan det kører. Sådan det fungerer og sådan at der er balance i hverdagen for både os og børnene.

Det kan lyde så nemt. Det er det nogle dage også, måske endda de fleste. Især er solskinsdagene virkelig dejlige lige for tiden, fordi vi bruger så meget tid i haven. Der er selvfølgelig også gråd. Der er konflikter og der er trætte børn. Der er et barn på den ene arm og en anden, der også vil op. Der bliver rørt i gryden med den ene hånd og serverer ærter og tomatbåde med den anden. En ganske normal familie. En ganske normal hverdag. Det er hvad vi har og er. Jeg er også træt. Træt af de nye indtryk og arbejdsopgaver, som jeg bliver stillet. Og jeg kan sagtens ramme en mur og tålmodigheden kan slippe op om aftenen, hvis putningen trækker ud. Så tager vi over for hinanden. Sådan som det nu engang skal være.

Vi har fx nedprioriteret fritidsaktiviteter lige nu. Ingen gymnastik eller andre ting, som vi skal skynde os hjem for at nå. Det skal der nok komme rigeligt af, når de bliver ældre, men lige nu har vi valgt det fra. Lige nu er det så vidt muligt rolige eftermiddage herhjemme efter arbejde, som vi i stedet vælger til. Jeg prøver at skabe nogle rammer, som jeg føler mig tilpas i. Som er gode for vores lille familie. Og det føler jeg oprigtigt at vi har allerede. Måske fordi jeg mentalt havde forberedt mig på det. Det her med arbejdsliv og familieliv, der skal kombineres og gå op i en højere enhed. Det som så mange mestrer til UG og det er vi også godt på vej til. Måske gør vi det allerede. På vores egen måde, udfra vores værdier og rutiner. Skaber balance i både arbejdsliv og vores privatliv.

76f3f614-dc14-4aa6-91f0-baf43e62c472

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fredag og weekend