Den der 1 års fødselsdag

Pakkepost på vej

Godaften kære læsere.

Jeg er alene hjemme her til aften, da Simon skulle med en flok kammerater ud og høre Johnny Madsen, drikke et par fadøl og nyde lidt drengehørm. Jeg har derfor været alene hjemme med børnene, og primært Lily Sofia var rigtig træt fordi hun de seneste par dage ikke har sovet særlig godt i vuggestuen pga. varmen. Så jeg puttede hende kl. 19 og efterfølgende Carl-Emil, så jeg formåede faktisk at have ro i huset kl.20. Det er ret tidligt herhjemme 😉 Så jeg har nusset lidt rundt med ansigtsmaske og hårkur. Ordnet lidt vasketøj, taget lidt billeder og nu sidder jeg så her, inden jeg snart hopper under dynen. Efter endnu en fantastisk varm og solrig dag. Jeg glæder mig til weekenden, hvor jeg også kan nyde vejret en masse.

Jeg ved at flere af jer gerne vil følge lidt med i, hvad jeg sådan går og køber af tøj og fine sager. Og jeg kan virkelig godt mærke, at sommertøjet bliver brugt. Shorts, nederdele, kjoler og lette toppe er primært hvad mit daglige outfit består af. Sidste weekend fik jeg ryddet ret godt op i gaderoben og så bestilte jeg lidt nye sommersager hjem. Jeg venter stadig på dem i spænding. Chancen for er alt sidder godt og er ligeså pænt i virkeligheden er nok minimal, men der skal helt sikkert nok være nogle rigtig gode ting i blandt. Så nu deler jeg dem med jer. Måske det kan inspirere jer til lidt nyt til sommergaderoben. Der er links til hver style under billedet 😉

6c2eb629-3d44-44d0-9769-a485e9430fc4

Bodystocking // blondetop // blondeshorts // lyserød top

Det fine blondesæt ved jeg ikke, om jeg ville tage på på arbejde. Måske med en fin kimono over, men jeg forestiller jeg mere at det er et sæt jeg vil bruge herhjemme og i haven, nu hvor det er så varmt. Det findes også i flere fine farver, men jeg var ret forelsket i den grønne. Så har jeg bestilt en fin hverdagstop i – ja, lyserød – fordi jeg åbenbart er blevet ret vild med den farve. Måske fordi den fremhæver den solbrune hud og bare er en dejlig, feminin sommerfarve. Blondebodyen  forestiller jeg mig at bruge under skjorter eller måske til et par højtaljede culotte bukser eller en nederdel til en fest her i sommerperioden.

 

497f96b8-67fc-4c0d-9e22-99f0d66a3c09

Maxikjole // bælte // sandaler

Det her kan umiddelbart syne lidt tungt og sort, men jeg har været på udkig efter en sort maxikjole med lange ærmer og fine detaljer. Jeg er i tvivl om den bliver lidt for syntetisk i stoffet, men jeg er vild med de små knapper og ærmedetaljerne. Jeg har også bestilt de sorte lædersandaler, som jeg kunne forestille mig kunne gøre en feminin nederdel eller en flæseskjorte lidt mere rå i looket. Bæltet er tænkt som et taljebælte til lange blomstrede kjoler.

2062a81e-12df-4d68-84dc-092f00006505

Tshirt // skjorte // sandaler // culottes // nederdel

Jeg har to par sandaler, som jeg bruger, så disse fine sorte røg altså også i kurven. Er par fine hverdagssandaler som trods alt stadig har en feminin detalje med guldkæden. Nederdelen er jeg helt forelsket i. Den går til anklerne og så forestiller jeg mig at den skal sættes sammen med en af de to hvide toppe eller måske en mere blomstret overdel. Jeg er blevet helt vild med nederdele denne sæson, men jeg ejer ikke særlig mange. De mørkeblå bukser håber jeg er tynde og flagrende i stoffet, så de er gode til vejret lige nu med en fin printet top eller måske bare en hvid basis-tshirt og et par sneakers til.

Kan i have en dejlig aften og rigtig god weekend når i kommer så langt <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den der 1 års fødselsdag