Glædelig fredag.

Solen skinner og det er virkelig varmt i dag. Igen i dag. Dette indlæg bliver skrevet fra solstolen på terassen. Bare et lille indlæg inden weekenden.

Jeg har holdt fri fra arbejde i dag. Jeg har valgt at prioritere lidt alenetid til praktikaliteter og gøremål frem for at holde mine børn hjemme fra vuggestue. Er det egoistisk? Ja og nej, er vel mit svar til det. For jeg trængte virkelig til lige at have lidt tid til at ordne ting i dagtimerne, mens jeg havde frie hænder. Ellers drøner jeg rundt hver aften, og fjernsynsprogrammer har jeg faktisk ikke set siden jeg startede på arbejde. Det tror jeg virkelig ikke. Havde jeg holdt børnene hjemme, ville disse gøremål enten blive en stressende pligt eller en tanke i baghovedet om, at det på et eller andet tidspunkt skulle gøres. Tøjvask sker dagligt, så det er mere indkøb, rengøring og så forberedelserne til venindefødselsdag i morgen. Og så bare at kunne sætte mig udenfor i solen og nyde min frokost og en god bog. Jeg tror at det gør mig til en bedre mor, når jeg så henter mine børn. Jeg er mere ladet op og mere afslappet. Og så kommer det jo på en måde også dem til gavn, hvis man skal vende den om. Nu kan vi bare hygge os, gøre hvad vi har lyst til og nyde vejret i haven. Med en nærværende mig, en nærværende mor.

Til en vis grad kan jeg tilsidesætte praktiske gøremål. Men pludselig trænger huset til en overhaling og det er bare dejligt at kunne have det gjort inden weekenden starter. Ellers er jeg helt sikkert typen som stresser over det og ikke kan slappe af, før det er ordnet. Rod kan jeg godt klare, skidt og støv – knap så meget. Som regel gør jeg rent hver lørdag formiddag. Ellers en hverdagsaften. Men denne uges aftentid har været virkelig sparsom, fordi Carl Emil har sovet sent og Simon har ikke været så meget hjemme. På mandag drager han afsted til Sjælland for at arbejde, så der er jeg også alene hjemme med dem. Det er stadig en mundfuld. Det skal jeg være den første til at indrømme. Der er få rolige stunder og jeg kigger tit på uret på de dage og aftner. Jeg føler også en vis form for selvtilfredshed, når de har fået mad, bad og er blevet puttet uden det store ståhej. Så giver jeg mig selv et klap på skulderen og puster ud. Respekt til alle der der går hjemme med flere børn hver dag eller har en mand, der ofte er væk. Det er sgu sejt!

Nå, men derfor har jeg nydt dagen i mit eget selvskab. Tænkt på børnene tusind gange og kigget på uret ligeså mange gange, fordi jeg selvfølgelig også glæder mig til at få dem hjem til mig, når det hele lige passer med at de begge er oppe fra lur. Så skal vi holde weekend. Plaske i vand. Spise is og et af de nybagte pølsehorn. Bare være sammen. Det bliver dejligt.

Kan i have en dejlig fredag og ikke mindst weekend.

Jeg blev ramt af den i dag. Den der følelse, det der splitsekund hvor jeg mærkede at varmen, kærligheden og lykken spredte sig helt ud i mine fingerspidser. Over at sidde på græsset og observere mine to små børn lege. Sammen. Så fik jeg lige den følelse af, at det er helt utrolig fantastisk at de her to er mine. Mit kød og blod, båret i min mave. Af mig. De er mine. For evig og altid.

Denne følelse kan man altid sige højt. Snakke om hvor fantastisk det er at være forældre – eller i mit tilfælde – mor. Men derfor er det ikke selvsagt, at jeg mærker den på daglig basis. For det gør jeg ikke. Jeg mærker kærligheden hver dag, og de får mig til at grine, smile og føle mig lidt ekstra værd. De to, som jeg har været med til at sætte i verden. Men den der fornemmelse eller følelse, som opstår i et tilfældigt øjeblik. En stolthed og at det bare føles rigtigt. Det er ikke hverdagskost. Men den var der i dag, og jeg sugede den til mig og kan stadig mærke den i maven.

Vi gik i haven, da vi kom hjem fra henholdsvis arbejde og vuggestue. Solen er endelig fremme her i det sydlige jylland igen, og Simon var syg og trængte til lidt ro. Så vi trissede udenfor. I bare fødder og med en is i hver hånd – Carl-Emil og jeg. Vi spiste den på trampolinen, mens Lily Sofia valfartede frem og tilbage i mellem os og smagte på den lille sodavandsis, som hurtigt smeltede i den sene eftermiddagssol. De fik en gyngetur under vores store træ ved søen, og herefter gik de i sandkassen begge to, mens jeg plantede mig i græsset ved siden af og nød de sidste varmende solstråler, som jeg havde savnet de sidste par uger. Så sad jeg der. I måske 15-20 minutter hvor de bare tullede rundt. Hældte skovlfulde af sand på rutsjebanen og på mine ben, i mine hænder. Min telefon var – heldigvis – efterladt indenfor. Ellers havde jeg helt sikkert siddet og været uopmærksom og optaget på de sociale medier eller med at optage dem, i stedet for bare at være tilstede. Lige der. I nuet. På et tidspunkt stod de begge to ved legehuset. Carl-Emil serverede sandkager i en lille rød plastikgryde til sin lillesøster igennem det lille vindue i legehuset. Han skiftevis åbnede og lukkede vinduerne til stor fornøjelse for hende, som lyste op i et stort smil, når vinduesklapperne slog op, og hun igen kunne se sin storebrors ansigt. Lige der. Der føltes det helt perfekt, helt rigtigt. At de to er mine. At de to er hinandens. Lige der ville jeg stoppe tiden.

I stedet har jeg lagret det i hjernen og i hjertet. Og det var vigtigt fordi de efterfølgende timer som alenemor med en syg mand var en anelse kaotiske, men det lille øjeblik udenfor havde på en underlig måde sat sig i mig og givet mig den tilpasse mængde overskud der skulle til for at være mor nok til dem begge. Til at give dem begge opmærksomhed, kys og kram. Til ikke at miste tålmodigheden, når aftensmaden – som i øvrigt var havregrød og rudbrødsmadder – blev smidt på gulvet, når de sloges om den samme lille skål med næsten nøjagtig samme mængde håndplukkede ærter i. Når Lily Sofia fik et af sine udbrud over ikke at få sin vilje. Det var ligemeget. Næsten i hvert fald.

Det drukner ofte. Den her følelse af lykke og meningsfuldhed. I hverdagstrummerum, vasketøj og puttetid. Derfor er det så vigtigt at notere mig. Både her og i mit indre. At det er det rigtige, at vi har fået de to så tæt på hinanden. At jeg gør det bedste jeg kan for at være den bedste mor for dem. For at skabe ro, tryghed og harmoni i deres hverdag og ikke mindst for deres personligheder. Det gør jeg. Min fornemmeste opgave er det vel nok. Så er det bare så pokkers dejligt, når det hele giver mening og på en måde betaler sig. Som i dag. Det lille øjeblik, hvor kærligheden bare strømmer ud i min krop og stoltheden over at være mor til de to lige får et ekstra nøk opad.

Kan i sove dejligt.

Min ønskeliste er altid ret lang, når det kommer til materielle sager som tøj, sko, smykker, makeup og hudpleje. Lige på det punkt er jeg måske nok en pige. Finder jeg noget pænt, så skriver jeg det ned på min mobil, og hvis ikke jeg kan få det ud af hovedet klikker jeg det ofte hjem, hvis økonomien tillader det. Og hvis det beløbsmæssigt er til at forsvare selvfølgelig 😉

Sommeren ser ud til at være på retur igen næste uge, og den er jeg helt med på. Klar til igen at hoppe i kjoler og blomsterprint og lufte tæerne i sandaler. Apropos sandaler, så er det nok for tredje år i streg nu, at jeg drømmer om de nude ballerina sandaler fra Valentino. SUK, hvor er de smukke! Some day, siger jeg til mig selv.. og det tror jeg på. Men lige nu er det altså for mange penge at kaste afsted efter dem. Jeg har andre større ting på listen, som kommer før de her skønheder. Næste år burde jeg spare op fra januar og så få dem købt. For jeg tror, at jeg ville få dem brugt virkelig meget, da de er pæne til både kjoler og til at dresse et hverdagsoutfit med jeans og tshirt op. En anden ting på min ønskeliste er en kimono fra Sissel Edelbo. Wauw, hvor er hun bare god til at designe smukke prints og kimonoen er min favorit style af hendes sager. Jeg havde svært ved at vælge en enkelt, men denne må få førstepladsen, fordi den er lys, feminin og afdæmpet i printet, så den passer til alverdens. Derudover er jeg lige nu på udkig efter en såkaldt ‘button-down’ kjole lignende denne fra H&M, som desværre er udsolgt. Æv, at jeg ikke opdagede den noget før, for den opfylder egentlig mine kriterier. Jeg kunne både tænke mig at bruge den med bare arme og en cardigan, men også med en hvid basis tshirt under og et par sneakers. Jeg må lede videre. Tendensen er ret stor lige nu, så det skal nok lykkedes. Allerhelst skulle den være i hør og i enten lyseblå/hvid strib eller måske endda en lysegul og rød.

Zara har lavet en ny kollektion kaldet ‘minimal’ som denne fine basistop er fra. Basis er virkelig bare vigtigt, og man glemmer nemt at få det købt, men det gør virkelig tøjkriserne mindre, når man har den på plads. Denne har en virkelig fin lidt dyb, rund udskæring og så er den i ribkvalitet. Pæn til både shorts, nederdele og jeans. Derudover er jeg på udkig efter en kombination af de to viste par bukser. Et par såkaldte ‘paperbag’ bukser med bælte i taljen og smalle ben som dem fra H&M, men allerhelst ville jeg have dem i en armygrøn farve, som de vidde bukser nederst til venstre fra Andotherstories. Begge er dog ret pæne og måtte gerne bo herhjemme. Lige tilsat en fin lys top eventuelt med lidt broderi og blonder og et par sandaler, så ville det udgøre et nemt, men samtidig pænt hverdagslook. Til sidst en nyhed fra yndlings Zara. Den fine hvide top, feminin og sommerlig med  snøre i taljen og en lille flæse på ærmet. Ret meget min smag samlet i et! Jeg ville style den med et par løse palazzo bukser eller et par stramme jeans.

Kan i have en dejlig ny uge!

• Er jeg gået ind i mit 32. År. I mandags helt præcist. Dagen var nok lidt som man kunne forvente af fødselsdag på en mandag tilføjet et ekstra tvist af kærlig opmærksom fra familie og venner. Carl Emil har nået en alder, hvor han godt forstår det her med fødselsdage, så da jeg hentede ham om eftermiddagen i vuggestue var han helt i ekstase over, at vi skulle hjem og forberede min fødselsdag. Også selvom forberedelserne egentlig bare indebar at dække bord og stille et par flag på bordet, inden mine forældre kom til aftensmad. Jeg spicede eftermiddagen op med en kop varm kakao og svigermor kom med kage. Min mand og bedste venner gav mig det fineste par diamant ørestikker, som jeg nok aldrig kommer til at skille mig af med. Klassiske og tidsløse.

• Har jeg endelig fået købt ret meget nyt undertøj. Det var måske nok det, jeg manglede allermest. Man skal ikke undervurdere, hvor meget det egentlig betyder, at undertøj både sidder pænt og er fint at kigge på. Love Stories er mit absolut nye favorit mærke. Det er SÅ smukt og er perfekt til især en mindre barm, som jeg vist godt kan prale af at være indehaver af.

• Har jeg bestilt lidt nyt tøj hjem til primært Lily Sofia. Både lidt yndlingsbasis og lidt udsalgsting. Hun har været i størrelse 80 i noget der minder om forevigt. Måske cirka et halvt års tid, så der er noget der har måtte lade livet undervejs, og nu hvor de ellers indkøbte sommerkjoler har været lagt lidt på hylden, manglede jeg pludselig lidt til hende for ikke at skulle vaske hveranden dag. Bevares, det gør jeg nok alligevel, men i ved hvad jeg mener. Man kan også blive lidt træt af at se på det samme så længe, ikke? Carl Emil har også stadig tøj som han passede for et år siden. Det er vildt som de pludselig går lidt i stå med at vokse, og så kommer der pludselig et ryk igen. Jeg kigger også lidt efter efterårsstøvler til Lily Sofia, som nok er en fordel at købe på udsalg, men fodtøj er samtidig noget af det sværeste at købe. First World problems.

• Har jeg taget mad med hjem fra arbejde hver dag. Jeg kan ikke sige nok, hvor dejligt det er og hvor meget nemmere det gør vores hverdag. Vi har både fået chili Con carne, biksemad, pitabrød og karbonader. God variation for børnene må man sige 🙂 I morgen skal vi selv lave mad. Jeg er ude i at bestille et pizza-kit med hjem fra arbejde med færdig dej og hjemmelavet tomatsovs. Ja, det kan man nemlig også købe. Det er en god arbejdsplads!

• Har jeg fået et par spørgsmål på det seneste om, hvad det egentlig er jeg arbejder som. Kort fortalt sidder jeg som indkøber for Only. Vi er delt op på produktkategorier, og jeg har fra start til slut siddet med alle vævede varer. Dvs toppe, skjorter, kjoler – i den dur. Jeg sidder med produktionsdelen, så jeg skal altså sørge for at vores produkter kommer hjem i rette tid og at de selvfølgelig ser bedst muligt ud. Tjekker kvaliteter, farver, priser osv. Jeg skal også til at være med på nogle små kapsler udenfor de 6 hovedkollektioner, som vi har hvert år. Der skal jeg være med til udviklingen og opbygningen af dem, og det glæder jeg mig til. Jeg tror også, at der måske er en enkel rejse senere på året. Det er en del af arbejdet, som jeg rigtig gerne vil, men som selvfølgelig også kræver koordinering og indebærer en stor portion savn til de små.

• Har jeg fået tilegnet mig en seriøs sommerforkølelse. Det kom snigende allerede på min fødselsdag med ondt i halsen og alle led, og nu er det en slem omgang forkølelse, som jeg lige skal over. Hurra for næsespray og lommeletter og for den snarligt kommende weekend.

• Er jeg lige kommet i tanke om, at der faktisk kun er to uger til vi har sommerferie. Det er virkelig vildt. Jeg glæder mig selvfølgelig og krydser alle fingre for, at vi får godt vejr, så vi bare kan være en masse udenfor og tage på ture. Og i sommerhus forhåbentlig. Mine forældre har et dejligt sommerhus ude ved Vesterhavet, som jeg håber vi kan tage ud i nogle dage, hvis ikke det bliver lejet ud.

• Putning af Carl Emil. Åh Gud. Det er næsten et indlæg for sig. Det trækker virkelig tænder ud. Som i at det tager 1,5-2 timer hver aften. Jeg er helt udkørt over det. Klokken har vist ikke været på den rigtige side af kl. 21 hele ugen, før han er faldet til ro. Jeg overvejer virkelig om han snart skal skæres ned i sin middagslur?

• Har Lily Sofia endelig fået sin 1 års vaccine og undersøgelse i dag. Hun tog det egentlig okay på trods af, at hun virkelig var i dårligt humør. Det værste var da hun skulle vejes og måles og ikke kunne sidde på min arm imens. Selve vaccinationen kom hun sig ret hurtigt over. Nu er jeg spændt på, om hun får en efterreaktion på det. Forhåbentlig sover hun det væk i nat, hvis der kommer noget. Forhåbentlig.

Kan i have en rigtig dejlig aften.

Godaften kære læsere.

Tid til en lille opdatering herinde, inden weekenden går i gang. Fredag er en af mine absolut yndlingsdage. Der er altid en lidt mere hyggelig og afslappet stemning på arbejdet og så elsker jeg at komme hjem til mine 3 yndlingspersoner og endelig kunne holde weekend. Jeg var til kiropraktor igen i dag efter arbejde. Jeg går cirka hver 3. dag lige nu for at få helt styr på min nakke og ryg. Helt ærligt, så føler jeg mig lidt som en klovn at jeg har strukket den så længe, så det hele havde sat sig godt og grundigt fast, som det så ikke skulle. Jeg gik rundt med daglig hovedpine og ondt i ryggen i flere uger, før jeg tog affære og fik ringet til kiropraktoren. Jeg er nok ikke den eneste, der er ret god til at negligere eget helbred og velbefindende, er jeg? Det er som om, at der lige har været et par andre i husstanden, som bare tager mit fokus. Men pyt, nu kom jeg afsted. Bedre sent end aldrig, og det har helt sikkert allerede hjulpet efter de første 3 gange.

Jeg tror egentlig også, at jeg render rundt med en omgang seneskedehindebetændelse. Måske nok et af de mest irriterende ord for en lidelse. Men min arm har haft en stikkende og sovende fornemmelse i et par uger nu, og jeg har ondt i mit håndled og op i armen. Så ja. Jeg må vist hellere få bestilt en tid til lægen. En dobbelt tid er vel på sin plads, så Lily Sofia også kan få den 1 års undersøgelse, inden tiden lige pludselig går. Måske i næste uge. Det burde jeg.

Generelt kan jeg dårligt følge med i ugerne. Måske gik tiden rimelig hurtigt på barsel, men det er virkelig ingenting i forhold til nu. Virkelig ikke. Inden jeg ser mig om kysser Simon og jeg hinanden farvel fredag morgen og konstaterer, at det jo endnu engang er weekend. Det er nok en kombination af, at vi har haft en del planer denne måned. Og ja, vi er jo egentlig kun halvvejs igennem måneden, og der er stadig en del ting på programmet. Denne weekend er heldigvis en rolig en af slagsen, hvor jeg kun har en veninde aftale i Århus i morgen aften. Ellers ingenting. Mandag har jeg fødselsdag. 32 år runder jeg. Det gør mig egentlig ikke så meget. Hverken at jeg bliver ældre eller at jeg har fødselsdag. Men derfor vil jeg selvfølgelig gerne have en god dag ud af det alligevel. Jeg har sørget for godt med slik til arbejde, og heldigt nok serverer kantinen Chili Con Carne den dag, som er en af mine livretter, så det er bestilt med hjem to-go, så vi ikke skal tænke på mig. Absolut et kæmpe plus på den dag!

Nå, men jeg er efterhånden kommet ret godt ind i arbejdsgange og rutiner igen. Det tog lidt et par uger, før jeg følte at jeg helt havde fundet min plads, men nu synes jeg det kører. Og jeg er virkelig glad for det! Også selvom jeg nogle aftner skal åbne computeren og arbejde en time eller to, når børnene er kommet i seng. Det generer mig ikke, for jeg elsker mit arbejde. Det gør jeg faktisk. Jeg står aldrig op med tanken om, at jeg ikke har lyst til at tage afsted. Og jeg synes egentlig også, at jeg har sluppet den dårlige samvittighed efterhånden, over at børnene er i vuggestue en del timer. 7,5-8 timer hver dag. Det er meget, men det er virkeligheden for os. Også på trods af at jeg egentlig kun er ansat på 34 timer. Jeg synes, det er hårdt, når de som en morgen som i morges er kede af det, når jeg afleverer dem. Når de ikke vil slippe mig og Carl Emil løber tårevædet efter mig ud til døren. Det gør ondt og giver mig en klump i halsen, men jeg ved jo godt, at det hurtigt går over. Men derfor er det stadig hårdt, når det sker.

Nu venter sommerferien snart. Allerede om 3 uger faktisk. Så holder vi 14 dages fri sammen, og det bliver så dejligt. Jeg glæder mig til masser af kvalitetstid og plads til spontanitet, fordi vi ingenting har planlagt. Forhåbentlig er solskinstimerne ikke brugt op i hele maj måned. Ellers må vi tage den derfra og tage en ekstra jakke på. Jeg tror, at vi kører nogle dage ud i mine forældres sommerhus vestpå, og så planlægger vi nogle dagsture på børnenes præmisser. Vi skal helt sikkert i Legoland, i en eller anden dyrepark og så skal i en tur til Sønderborg og besøge Universe, som er en slags naturvidenskabelig oplevelsespark. Måske er Carl-Emil for lille til at forstå så meget, men så får vi i hvert fald hygget os og får en tur ud af det. Jeg har aldrig før holdt så tidlig sommerferie. Sidste år var jeg jo på barsel hen over sommeren, og Simon og jeg har altid holdt fri udenfor højsæsonugerne i slut august eller september. Men forhåbentlig kan det blive til lidt efterårsferie også, for ellers er der rimelig lang tid til juleferie 😉

Nå, jeg vil lukke ned for i aften. Lily Sofia har allerede sovet i over to timer, og hvis hun som i dag vågner kl.5.30 i morgen, så tror jeg ikke det varer så længe, før jeg hopper under dynen og ser om ikke, jeg kan falde lidt tidligt i søvn. Kan i have en dejlig aften. Og weekend. Tanker herfra <3