En tirsdag med op- og nedture

Dots, dots, dots

Ja, jeg har altså noget for prikker. Det har jeg egentlig haft et godt stykke tid, men lige for tiden synes jeg, at det vrimler med fine styles i prikker. Er man ikke til vilde farverige prints er prikker en rigtig god både at få lidt liv ind i gaderoben og sit hverdagslook enten gennem tøj eller små detaljer.

Den mørkeblå eller sorte udgave med hvide prikker er en klassiker, som alle kan bære og som ikke skræmmer nogen væk. Jeg er især vild med prikker på fine flæsenederdele eller slå-om kjoler, som jo stadigvæk er et musthave. Samtidig kan prikkede styles også dresses op til at både af være feminint eller ned hvis man er til er mere sporty look med sneakers. Sidstnævnte er super fint til både nederdele og kjoler.

Den anden dag tikkede der en mail ind med fine nyheder fra MbyM. De har virkelig lavet en rigtig fin kollektion, som netop har ramt butikkerne og det er er godt miks af både hverdagskjoler, sæt, nederdele og toppe. Ovenstående er mine favoritter. Jeg ejer endnu ikke en rød prikket sag, men jeg må indrømme at jeg kraftigt overveje kjolen i højre hjørne. Jeg elsker midi-længden på både nederdele og kjoler, og den her er pæn med både sneakers, sandaler eller endda et par birkenstock. Let, luftig og sommerlig. Den fåes også i mørkeblå, som er mindst ligeså fin. Bukserne har også en virkelig fin detalje med flæsen forneden og er nem at sætte sammen med en hvid basis top eventuelt med er statement print eller med en let blondetop eller skjorte. Mere skal der ikke til for at man har et pænt hverdagslook med et lille twist. I kan finde kollektionen her.

Denne hvide maxikjole er virkelig fin. Den har slidser forneden og åben ryg detalje. Den er lidt finere end de andre kjoler, men kan sagtens dresses ned med et par flade sandaler. Ellers er den perfekt til en sommerfest med vennerne. Uden små børn i ved, for ellers ville der vist lynhurtigt blive tørret både is og vandmelon af i den, og så ville charmen ligesom gå af den 😉 Jeg er også blevet vild med offshoulder toppe denne sommer og jeg synes at det er så fint at fremhæve kravebenene med sådan en top. Denne har både flæser og feminine prikker i en lys rosa farve – virkelig pæn! Man kan sætte den sammen med et par denimshorts, hvis man ikke ønsker at blive alt for dressed up og feminin.

Hvid maxikjole til 444 kr // hvid offshoulder top til 263 kr // cropped top til 105 kr

Er man ikke klar til at kaste sig helt ud i de vilde prikker, så kan man starte i det små med at tilføje et par fine prikkede detaljer. Jeg har købt begge af de ovenstående sæt undertøj og jeg synes virkelig de er fine. Jeg bruger også en kontrastfarvet bh under mine hvide toppe og skjorter som en fin detalje. Ellers kan man tage et par prikkede strømper på i sine sneakers sammen med en nederdel, eller sidst men ikke mindst snuppe et hårbånd på. Le Mosh laver virkelig mange flotte af slagsen, som jeg har overvejet at købe et af. Mit hovede er virkelig bare smalt, så jeg har generelt ikke haft så stor held med hårbånd tidligere, men måske jeg skulle give det et skud igen.

Undertøj og strømper  fra Beck Søndergaard // Hårbånd fra Le Mosh

Jeg håber at i kunne finde lidt inspiration i ovenstående. Jeg tænker at der vil komme lidt flere moderelaterede indlæg i fremtiden, da jeg egentlig har fået en del henvendelser og ønsker til det. Har i specifikke ønsker, så send mig endelig en kommentar. Tak fordi i følger med!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En tirsdag med op- og nedture