På det seneste #2

Den helt klassiske titel på et indlæg, når det er fordi man har været en snøvl og ikke fået skrevet herinde i en uge eller to.. Tiden er bare gået. Og tiden har samtidig været sparsom. Tempoet har til gengæld været virkelig højt, og hverdagsopgaver, arbejde og små bump og glæder har fyldt min tid ud det sidste stykke tid.

Her i sommerferieperioden har det været virkelig travlt på arbejde. Jeg prøver som udgangspunkt kun at være på kontoret i de timer, som det nu engang kræves af mig. Så jeg kører som regel hjem når klokken slår tre eller fire for enten at hente børnene eller i det mindste for at nå hjem og bruge de sidste 2-3 timer sammen med dem, inden de skal i seng. Og så er computeren blevet åbnet igen, når de er blevet lagt. Det kan være svært at være helt til stedet mentalt, når der ligger og venter bunker af uløste opgaver, men det er nu gået okay. Nu er vi ovre de værste ferieuger, og er så småt ved at være fuldtallige på arbejde igen. Ærligt, så er jeg jo virkelig for mit arbejde og mine arbejdsopgaver. Det giver mening og det giver mig egentlig også energi på en eller anden måde. Jeg har fået mange spørgsmål omkring hvad jeg laver, og kort fortalt så sidder jeg i indkøbsafdelingen ved Only i Brande. Jeg har været der 6 år nu, men det er inklusive en periode som husmodel, indkøbsuddannelsen på 2 år og så 2 barsler. Nu venter der mig nok bare en masse år på arbejdsmarkedet, men som tingene ser ud lige nu, har mine bekymringer om vores hverdag med to travle jobs været ubegrundede, fordi det alligevel fungerer og fordi vi begge er glade for det vi laver.

Nå. Men hvad er der ellers sket? Carl-Emil er blevet 100% blefri. Han har ikke brugt ble de sidste 3 måneders tid vil jeg tro, men han har stadig haft en på til natten. Forrige fredag besluttede vi os for bare at prøve at lade ham sove uden. Egentlig har det været mere forvirrende for ham, når han pludselig har haft ble på midt i hele processen med at blive blefri, for så er det jo lige med hvornår han skal huske at gå på toilettet og hvornår han kan tisse i sin ble. Men han har haft – hold nu fast – 0 uheld siden! Det er ret imponerende og det er på trods af at han nogle nætter har sovet 12 timer. Han vågner af sig selv når han skal tisse, og så står han bare op og går ud på toilettet. Han er sej! Vi har egentlig aldrig gjort det store for at få ham blefri, for interessen for at sidde på toilettet kom af sig selv og nok ret tidligt i forhold til hvad vi regnede med. I starten lod vi ham bare sidde der uden at der skete hverken det ene eller det anden, men efter noget tid begyndte vi at reagere på, at han fortalte os, at han skulle lave stort. Så skyndte vi os at tage bleen af ham og sætte ham på toilettet. Så det lærte han før han lærte også at tisse på toilettet. Og så har vi altid ladet ham rende rundt med bar numse og uden ble herhjemme. Det har nok også gjort, at han er blevet mere bevidst omkring, at det ikke er så sjovt at stå i en pøl med tis på stuegulvet, og at det er grunden til, at det skal ske på toilettet. Så nu er vi altså nede på et blebarn.

Lily Sofia har rundet sine 14 måneder og hun siger nu virkelig mange små ord. Nogle er det selvfølgelig kun mig der forstå, men hun kan ret tydeligt sige hej, tak, traktor, ærter, tis, vov og ja selvfølgelig, mor. Det er det mest bruge lige nu, og jeg elsker det. Det er så sødt, når hun render rundt og kalder på mig eller leder efter mig! Hun har i løbet af kort tid fået alle 4 tænder i overmunden, sover stadig som vinden blæser om dagen – dog stadig 2 lure både hjemme og i vuggestuen. Men ofte er det kun 2 gange 45 minutter. Til gengæld sover hun 10-11 timer i streg om natten og er ret nem at putte. Det er ret luksus.

Men de slåsser de to! Eller det vil sige, at Carl-Emil lige nu er inde i en periode hvor han er ret træt af sin lillesøster, der virkelig følger efter ham overalt han går, og hun vil have fat i alt det samme legetøj som ham. Jeg forstår godt, at det er lige frustrerende for ham, og det kommer ret tydeligt til udtryk både fysisk overfor Lily Sofia og nogle seriøse vredesudbrud overfor både Simon og mig. Jeg bliver en smule ramt af det, fordi jeg ikke helt ved hvordan jeg skal takle det. Hun er jo nødt til at være her, og han er nødt til at lære at opføre sig ordentlig overfor hende. Samtidig er det også nødvendigt at han får lov til bare at være sig selv og til at få lidt alenetid sammen med os forældre. Så på de helt kritiske dage, så har vi delt dem lidt op. Taget den ene med ud og handle og den anden med i haven. I den dur. Bare lige en halv times opdeling, og så er de begge i godt humør. Men det er sgu hårdt nogle dage, og vi kan godt blive kørt lidt i sænk af livet som småbørnsforældre nogle dage. Især når de ofte sover helt på kryds og der ikke er et øjebliks ro fra kl.6-21. Men sådan er det. Vi klapper hinanden på skulderen og giver hinanden et kram, og så går vi tidligt i seng. Vi klarer den.

Derudover er der nu kun en uge til, at jeg har et styks børnehavebarn. Det har jeg det meget blandet med. Sådan er det nok altid, når man står overfor en skillevej med sine børn, og de skal i gang med noget nyt, hvadenten det er børnehave, skole eller gymnasie. Det fortsætter i mange år endnu. Men jeg synes jo stadig, at han er en lille gut. Og nu skal han pludselig ud og lege med de store, hvor der jo slet ikke er den samme trygge ramme som i vuggestuen og der er ikke så mange pædagoger. Der er mere vild leg, og der er måske endda nogle der bliver udelukket fra leg eller holdt udenfor. Sidstnævnte giver mig en knude i maven. Det er det værste jeg ved. At se andre børn bare sidde selv i et hjørne og lege. Det er jo ikke altid fordi de ikke har nogle at lege med, men jeg kan alligevel bedst lide at Carl-Emil leger med nogle, når jeg henter ham. Han har jo sin absolut bedste kammerat, som han skal følges med. Der er kun en måneds tid i mellem dem, så de har fulgt hinanden helt fra start. Nu skal de heldigvis også på samme stue efter ønske fra både os og hans forældre. De kan slås som kamphaner, men de kan heller ikke undvære hinanden. De skal starte op samme dag endda, så det har jeg det godt med. På tirsdag har jeg en fridag, og den skal bruges sammen med ham. Jeg sender Lily Sofia en tur i vuggestue, og så skal vi have en mor og søn dag helt på hans præmisser med en tur i Legoland, karuseller, is og fælles middagslur. Jeg glæder mig, og jeg tror virkelig at det er tiltrængt. Så må det være Lily Sofias tur næste gang til en fridag med mor.

Nå, det her kan vist ende i en værre lang roman. Det er egentlig første aften, at jeg synes, at jeg har haft overskud til det her skriveri. Jeg har det virkelig også dejligt med, at der ikke er nogle der forventer eller kræver af mig, hvornår jeg poster en indlæg herinde. Det er bare hyggeligt at i vil klikke herind, selvom indlæggene kommer ret sporadiske. På lørdag skal Simon og jeg til Skanderborg Festival med nogle søde venner. Jeg glæder mig virkelig meget til at vi skal ud og have lidt luft under vingerne, drikke os småfulde og opleve den der spirende forelskelse, som jeg især får, når jeg får lidt indenbords. Ham har jeg ikke fortrudt et sekund, at jeg blev gift med. Det er fantastisk!

Kan i have en rigtig dejlig aften. Tak fordi i klikker herind forbi!