Spørgerunde #1

Hej kære i læsere,

Jeg har ad to omgange afholdt en lille spørgerunde inde på min instagramprofil, hvor i kunne stille mig spørgsmål om stort og småt. I stedet for at belemre jer med laaange svar derinde (da jeg ikke altid er mester i at fatte mig i korthed), så ville jeg i stedet bruge et blogindlæg til at få svaret ordentlig på de spørgsmål i nu engang måtte have. Man kan jo mene om spørgerunder hvad man vil, men personligt synes jeg det er vildt hyggeligt. Både at modtage og besvare dem, men ligeså meget at følge med hos de andre jeg følger, fordi det giver et fint og personligt indblik i personen bag skærmen.

Så derfor kommer der her spørgsmål og svar på det i nu måtte have lyst til at vide om mig. Jeg har slået enkelte af spørgsmålene sammen, da de har drejet sig om det samme 🙂

Hvilken makeup bruger du? 

Lige nu hvor solen skinner og varmen er på sit højeste, så bruger jeg ikke særlig meget makeup. Under min ferie havde jeg makeupfrie dage måske 2/3 af tiden. I de perioder hvor jeg har udbrud, så bruger jeg selvfølgelig lidt ekstra. Men hvis vi snakker dagligdagsmakeup så bruger jeg følgende:

• Concealer og pudder fra Miild. Et mærke jeg har brugt nogle år efterhånden. Pudderen har ikke en særlig stor dækkeevne synes jeg, men den ligger sig fint og naturligt på huden og så føles den dejlig let.
• Solpudder både fra Nilens Jord og fra Miild. Jeg bruger det altid på kindbenene, i panden og lidt på halsen. Nu hvor jeg har fået en del sol, så nøjes jeg nogle gange bare med concealer og solpudder.
• Highlighter og blush fra Mac. Jeg eeeelsker den highlighter der hedder ‘Soft and Gentle’. Den er simpelthen så flot og jeg har gang i min 3. af slagsen.
• Mine øjenbryn tegner jeg op med ‘Eye- and brow’ kittet fra Miild og så har jeg netop lige fået en ny fra Mac også. Jeg bruger ofte en i pudderform, og så afslutter jeg med en brow gel for lige at holde dem på plads. Jeg plukker aldrig mine bryn. Det gjorde jeg – som så mange andre – alt for meget i teenageårene, så de vokser ikke rigtig så meget. Flot Mette!
• Med hensyn til mascara så bruger jeg flere forskellige. Jeg kaster faktisk ikke så mange penge efter mascara, men jeg bruger ofte en fra Rimmel eller Maybelline. Jeg er vild med den fra Rimmel der hedder ‘Scandaleyes’ og også Maybellines ‘Total Temptation’.

Hvor gammel var Carl-Emil da du blev gravid med Lily Sofia?

Han var en 10-11 måneder. Jeg var lige startet på arbejde igen efter barsel. Som i LIGE startet. Jeg opdagede det vist samme uge, som jeg var kommet tilbage. Ikke super smart! Men det hele gik jo alligevel og jeg har heldigvis stadig det samme arbejde 😉

Hvad laver du på dit arbejde?

Jeg arbejder ved Only i Brande. Jeg har taget indkøbsuddannelsen ved Bestseller, og så fik jeg efterfølgende arbejde i samme afdeling, hvor jeg er udlært, eller hvad man skal sige. Jeg har været der i 6 år nu, men det er altså inklusive 9 måneder som husmodel, den toårige uddannelse og så 2 år med barsel 🙂 Kort fortalt så sidder jeg primært med fokus på selve produktionen. Det vil sige, at når kollektionen står færdig og er præsenteret for salg, så tager jeg og min yndlingsmakker som jeg har arbejdet med fra starten over. Herefter er det så vores opgave at sørge for, at det som vores kunder nu køber til deres butikker, webshops osv bliver lige præcis som de gerne vil have. Både hvad angår kvalitet, hvordan tøjet sidder, farver og prints skal revideres og godkendes, priserne skal måske genforhandles, ordrene skal placeres, der skal tjekkes op på, om ordrerne bliver færdige og sendt afsted til tiden osv. Åh, der er rigtig mange arbejdsopgaver, og det elsker jeg. Min dag går primært med leverandørkontakt på telefon, mail og skypemøder. Vi har leverandører i Kina, Indien og Bangladesh, og dem arbejder vi selvfølgelig rigtig tæt sammen med. Derudover så er jeg også med til at opstarte nogle små sidekapsler til vores hovedkollektioner, hvor jeg er med fra opstarten, udvælgelsen og designet af de styles, som vi vil have med på disse små ekstra kollektioner. Jeg arbejder tæt sammen med både vores designere, vores konstruktører (der fitter vores tøj) og selvfølgelig også vores salgsafdeling. Det er et alsidigt arbejde med masser af forskellige arbejdsopgaver. Jeg elsker det! Der er fart på, men det giver mening for mig. Mode og tøj er en stor interesse for mig, så det gør det jo bare ekstra interessant og meningsfyldt at arbejde indenfor den branche.

Hvor meget sov Lily sofia, da hun var 2 år gammel? 

Uha. Hun har jo absolut ikke haft verdens bedste sovehjerte, den lille fis. Da hun var omkring 2 måneder gammel var vi vist i fuld gang med både barnevognsfornægtelse, vuggen dagen lang i armene og powernaps. Eller det var vi. Jeg kan lige pludselig huske det så tydeligt, nu hvor jeg tænker tilbage. Det var virkelig ikke sjovt. Det var drønhårdt. Men man kommer jo igennem det. Det gør man altid. Nu er det hele så meget nemmere. Heldigvis har hun som udgangspunkt sovet rimelig godt om natten altid. Dengang spiste hun nok hver 2-3 gange om natten mellem 23-7 og i løbet af dagtimerne var lurene som vinden blæste. Virkelig meget. Altså hun var vel vågen mellem 1-2 timer, før jeg gik i gang med enten slyngevugge eller gå rundt med hende vuggende i armene. Så sad jeg bomstille enten med hende sovende hos mig eller ved siden af vuggen, for hun vågnede ved lyden af det mindste lille pip. Jeg turde nærmest ikke engang have fjernsynet kørende, fordi jeg havde sådan brug for at der bare var lidt ro. At hun fik lidt ro. Og så sov hun cirka på klokkeslet i 30 minutter. Ind i mellem sov hun en god lur, men det var med mig der vuggede hende videre i søvn i hvad der føltes som konstant. I løbet af en dag sov hun måske mellem 2-4 timer vil jeg skyde på. Alt, alt for lidt i den alder.

Hvordan foregik dit ammestop og hvad gjorde i?

Altså begge gange jeg er stoppet med at amme, har det foregået meget roligt og tilforladeligt. Det har det fordi begge mine børn selv har mistet interessen for det. Lige på det punkt – og næsten det eneste måske – har de alligevel en lille lighed. Faktisk ville jeg med Carl-Emil gerne have fortsat lidt længere end de 7 måneder, hvor jeg stoppede nærmest fra den ene dag til den anden. Han startede bare allerede ved 4 måneders alderen med at være ekstremt nysgerrig, og derfor kunne han ikke finde ro ved amning. Det var faktisk lidt det samme der skete med Lily Sofia. Amningen med hende stoppede omkring de 8 måneder ad flere årsager. Hun spiste for det første rigtig hurtigt almindelig mad. Rugbrødsmadder allerede fra 6 måneders alderen, og så var hun en uro uden lige når hun fik mad. De første måneder slugte hun meget luft under amningerne, men jeg valgte alligevel at fortsætte, indtil hendes mave på et tidspunkt godt kunne klare det og at den ekstra luft hun slugte, fordi hun slap brystet mange gange og spiste ret hektisk, ikke længere gav hende mavekneb. Da hun rundede 7-8 måneder prøvede jeg med en sutteflaske. Jeg var helt ærligt træt af at ligge med et ret stort barn ved brystet, som var urolig. Hun søgte aldrig rigtig mit bryst. Det var mig, der skulle tilbyde det, fordi hun trods alt skulle have en vis mængde mælk, og hun havde ikke det store suttebehov, som tiden gik. Hun tog ikke sutteflasken de første par gange eller tre, men lige pludselig sad jeg med hende i armene i gyngestolen på hendes værelse og var ved at putte hende. Og så tog hun den. Drak 180 ml ud i en køre uden at slippe den en eneste gang. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle tænke om det. For jeg var nok ikke klar til at stoppe med at amme, men samtidig så var jeg jo også træt af, at det ikke var noget der gav hende tryghed og ro. Det gjorde til gengæld mine arme og mine vuggende bevægelser. Mad kunne hun sagtens finde tilfredsstillelse ved at få andre veje fra end fra mig. Så sådan blev det. Jeg tilbød hende brystet et par dage efterfølgende, men til sidst stoppede jeg og gav hende flasken, som hun egentlig blev ret god til at tage. Jeg stoppede med den mere eller mindre fra den ene dag til den anden, da vi begge fyldte 1 år. Ingen af dem reagerede på det. De var virkelig ret ligeglade og havde ikke nogen særlig tilknytning til hverken amning eller flaske. Det var jo i den sidste ende ret godt, for så skulle vi ikke tage kampen med at vænne dem af med noget, de var glade for. De brugte begge sut og gør det også stadig. Dem er de begge glade for, men det varer ikke vildt længe, for Carl-Emil skal vinke farvel til dem. Det tror jeg straks bliver mere værre.

Hvor stor er jeres grund?

Vi har en stor grund. En 50.000 kvadratmeter stor grund. Men det er fordi, at vi ejer markerne der ligger omkring vores hus, og dem har vi lejet ud til en landmand, som bruger dem til at så korn, græs osv. Så dem passer han. Selve vores hus er 175 km2 med en 60 km2 garage derudover. På selve grunden har vi også det gamle hus, som vi boede i under byggeriet, som nu bliver brugt til opbevaring af traktor, havetraktor osv. Ja, vi bor jo på landet, så de ting er nødvendige, hvis i spørger min mand 😉 Derudover ligger Simons værksted også på grunden. Det er en stor bygning, hvor han kun bruger halvdelen til værksted og den anden halvdel er lejet ud til et delikatessefirma. Og haven vi har, ja den er måske nok noget af det jeg elsker mest. Vi har ingen deciderede naboer og man kan faktisk ikke kigge op til grunden ude fra vejen. Så vi bor virkelig dejlig privat, men byskiltet ligger lige på den anden side af vejen – og det samme gør skolen faktisk – så på den måde føler jeg som sådan ikke at vi bor langt ude på landet. Det er helt perfekt som det er 🙂

Hvad er det bedste du har gjort for en anden? 

Wauw, sikke et spørgsmål. Altså et rigtigt godt et, som der helt sikkert har sat nogle tanker i gang hos mig. Det er egentlig lidt privat. Fordi noget af det bedste jeg måske har gjort for hinanden ikke er noget jeg vil dele, fordi det er noget der vedrører min nærmeste familie, og som er et ret sårbart emne. Jeg tror måske, at noget af det der har haft mest betydning for en anden person er, at jeg spurgte min mor om hun ville med til begge mine fødsler. Den anden gik jo hurtigt, men med fødslen og egentlig selve forløbet med Carl-Emil var hun en kæmpe stor del af. Faktisk mere end Simon var. Han var med til en enkelt gang fødselsforberedelse og scanningerne selvfølgelig, men det var min mor der var med til den tidligste scanning i uge 9, som jeg bare lige bestilte for at forstå, at jeg rent faktisk var gravid. Det var min mor der delte den oplevelse med mig. Det var også min mor, der tog med min en af gangene til jordemoder. Ellers var jeg selv afsted. Jeg var ikke ked af det, sådan skal det ikke forståes. Men det betød ikke så meget for Simon. Ikke at barnet ikke gjorde det, men ja. Det er måske lidt svært at forklare eller måske endda at forstå, fordi jeg heller ikke selv helt forstod eller forstår, hvordan han ikke kunne have mere interesse i det, så han tog fri fra arbejde for at tage med. Men havde jeg sagt til ham, at det betød meget for mig, at han var med, så havde han smidt hvad han havde i hænderne. Det ved jeg. Men ja, det var altså sådan det var. Min mor var der. Og jeg kom rigtig tæt på min mor under min første graviditet, fordi jeg på en eller anden måde havde mere brug for hende. Hendes erfaringer og gode råd. Det fik en helt anden betydning, hvilket nok er en meget naturlig reaktion. Men derfor skulle min mor også med til fødslen. Selvfølgelig efter at jeg først havde spurgt Simon om, hvad han syntes om det. Men han syntes bare, at det var helt i orden. Så det kom hun. Og den morgen hvor jeg skulle sættes igang, ja der var hun også med mig. Også da vi kørte ind på sygehuset for at få anden pille, hvor mine veer var på vej. Mutti var med. Og ja, så var hun bare en helt fantastisk støtte. Hun stod ved min side – sammen med Simon naturligvis, som også var en helt perfekt støtte under fødslen – men den oplevelse sidder virkelig dybt i min mor, og hun nævner det rigtig ofte. Jeg kan kun forestille mig, hvordan det må være at se sine børn få et barn. Det må være det vildeste øjeblik. Og det var et virkelig stort og rørende øjeblik. Min mor trådte straks i baggrunden, da Carl-Emil blev født, og hun tog hjem en halv times tid efter, så det bare var Simon og jeg med vores lille ny. Men jeg er ikke i tvivl om, at det måske nok er den største gave, at jeg har kunne give hende – eller nogen. At være så stor en del af noget så fantastisk som at se børn komme til verden.

Nu vil jeg stoppe for i aften. Jeg har fået mange gode spørgsmål, men faktisk så drejer mange sig omkring det samme. Selvfølgelig en del omkring emner med børnene, men endnu mere omkring min krop før og efter graviditet, træning, kost og hvordan min krop har forandret sig. Så det bliver et indlæg for sig. Et lidt mere personligt et af slagsen. Jeg skal nok få det skrevet til jer. Indtil da, tak for jeres spørgsmål <3