Jeg tror, at størstedelen af jer, der klikker herind forbi bloggen, når jeg endelig får sat mig til tasterne har opdaget, at min hverdag lige for tiden er ret presset. Der har været et enormt pres på arbejde med en masse deadlines, der skulle nåes. Jeg er jo oprigtig virkelig glad for mit arbejde, og jeg kan også sagtens arbejde under pres nogle dage uden at blive synderligt påvirket. Overarbejde generer mig ikke, men det skal selvfølgelig alt sammen være med måde. Især de sidste par uger har været virkelig hårde. Det har været arbejde hver aften og også i weekenden, hvilket selvfølgelig har gjort, at jeg til tider har følt mig en anelse stresset. Måske en del endda. Jeg får masser af søde kommentarer om, at jeg skal passe på mig selv, og det gør jeg som sådan også. I hvert fald mærker jeg virkelig godt efter, hvornår det hele lige bliver en tand for meget. Og så trækker jeg lige vejret ekstra dybt ind. Sådanne dage har der været ind i mellem. Hvor jeg har været ved at drukne lidt i mængden af ting, som jeg gerne ville nå, i min dårlige samvittighed over, at jeg egentlig bare har ventet på at børnene faldt i søvn om aftenen, så jeg kunne tænde computeren, og fordi jeg godt selv ved, hvornår jeg ikke er nærværende.Det er ikke okay. I hvert fald ikke i længere tid ad gangen.

Det er dog okay at have det sådan i perioder. Det har vi allesammen ligegyldig hvor presset nu kommer fra. Jeg havde selvsamme dage, mens jeg var på barsel, hvor presset måske bare var mere psykisk betinget af et barn, der ikke ville sove eller krævede mig fuldtid. Det er mindst ligeså hårdt. Lige for tiden har jeg simpelthen bare ikke timer nok i døgnet til, at jeg kan nå det hele. Nå alt det jeg egentlig gerne vil, og som jeg har sat mig for. Jeg giver mig som udgangspunkt altid fuldt ud. Både herhjemme, på arbejde og i de små samarbejder, som jeg har kørende rundt omkring, og som gør det endnu sjovere at være på de sociale medier. Jeg vil gerne gøre alle tilfredse, fordi det nok er sådan at jeg nu engang er indrettet – at det er sådan jeg også bliver tilfreds med mig selv. Gennem resultater og anerkendelse.

Men uden tvivl, så har det været en stressende periode. Den er ikke helt ovre endnu, men jeg føler trods alt, at jeg er ovre det værste. Og jeg kan godt mærke, at jeg er lidt træt. At jeg trænger til at koble fra – måske egentlig mest af alt bare med mig selv og i eget selvskab, men den del er svær, når jeg selvfølgelig prioriterer tiden med børnene frem for alt, når jeg endelig har tiden med dem. Livet som mor, i ved. Men det har sat sine spor lidt, den her periode. Primært som lidt mørkere rander under øjnene, lidt manglende overskud og mere træthed, men også ret meget på min hud. Jeg har fået mange flere urenheder og udbrud, som dengang da jeg var gravid eller stoppede med p-piller. Det kan lyde nok så overfladisk, men status er at min hud betyder virkelig meget for min selvtillid. Jeg havde rigtig mange bumser, da jeg var gravid med Carl-Emil, og den tid har sat sine spor i mig, fordi det simpelthen gjorde mig ked af det og usikker. Jeg vågnede hver morgen og mærkede i mit ansigt, om der mon var kommet nye bumser i løbet af natten. Mit problem er ikke stort i forhold til dem der døjer med slem akne. Selvfølgelig ikke. Men det var et problem for mig, og det er det stadig i dag, når jeg pludselig får uren hed. Jeg føler, at alle kigger på den bums i panden, når jeg snakker med dem. Jeg føler mig bare ikke særlig pæn, kort sagt.

Jeg er en af de naive personer, der så straks bestiller alverdens produkter hjem for at prøve at redde situationen, selvom jeg jo godt ved, at det kommer indefra det her. At det er  fordi, at min krop trænger til ro og kærlig pleje. Indefra. Ikke engang den dyreste maske kan gøre mirakler for, hvordan kroppen reagerer på noget udefrakommende. Derimod kan det at tage en ansigtsmaske på, at rense min hud grundig og føle, at jeg påfører den noget nærende og godt til gengæld godt give mig følelsen af velvære. Og derfor er det jo stadigvæk vigtigt. At jeg passer på den og plejer den med lækre produkter.

Jeg har fået tilsendt disse produkter med posten i dag, og jeg blev helt glad ind i maven. Fordi de netop ramte mig på den der knap, som hedder selvforkælelse og taknemmelighed. At de her produkter får mig til at føle mig lidt heldig og forkælet, hvilket egentlig er lige det som jeg har brug for. Jeg har jo ikke testet dem færdig endnu, men jeg vil helt sikkert komme med en anmeldelse efter et par uger. Grunden til at jeg har fået dem tilsendt er nemlig, at de kommer på hylderne i Matas og Magasin her i september. Rodial produkter er slet ikke ukendte for mig, og jeg har brugt flere masker derfra tidligere med stor begejstring. Denne serie er vist lige, hvad min hud har brug for, for den skulle hjælpe med at tilføre en masse næring, fugt og pleje til min hud udefra, og samtidig skal jeg tage daglige vitaminer i en uge, som skulle give mere energi og dermed også booste min hud, mit hår og krop indefra, hvilket den helt sikkert også trænger til. Derudover skal jeg også teste en vippe- og brynserum, og især håber jeg at den kan hjælpe mine ret små bryn med at vokse sig større og stærkere. Ellers har jeg faktisk overvejet microblading, men det er jo en helt anden snak og en helt anden prisklasse. Jeg vender tilbage med en anmeldelse til jer.

Nå, nok om det. Jeg savner jo lidt de her skriblerier, men prioriteringer og tid har været nødt til at ligge andetsteds den seneste tid. Men jeg er her stadig. Så ofte det er muligt. Tak fordi i stadig klikker jer forbi herinde.

Produkerne er sendt til test af PR bureauet Elements

I kender det sikkert allesammen – jer der har to eller flere børn eller også jer der har søskende. Det gør jeg i hvert fald selv fra min egen storebror og jeg, som også er vidt forskellige. Ellers kan i måske forberede jer mentalt på, at jeres næste barn bliver fuldstændig vidt forskelligt fra jeres lille guldklump. Måske er det positivt, hvis i har haft problemer med søvn, mad eller temperament hos jeres første barn. Måske har i haft den nemmeste baby, så i mest af alt ønsker jer at få en med samme sind og rytme. Men noget af det mest forunderlige og fantastiske ved børn er, at selvom de er lavet af samme gener, af samme to mennesker, så kan de simpelthen være noget så forskellige på cirka alle områder. Vi snakker om det så ofte herhjemme at det fortjener et indlæg 🙂

Så her kommer nogle punkter hvor Carl Emil og Lily Sofia har vist sig at være absolut modsætninger.

Lad os starte fra begyndelsen.

1. Carl Emil har nok været i kategorien ‘et nemt barn’. Ikke at jeg er stor fan af den kategori, men altså det har han været i min optik. Han sov godt, han sov længe, han sov nemt. Han spiste godt, han voksede som han skulle, og han fandt sig i at ligge alene og lege og han kunne underholde sig selv længe. Og så var der Lily Sofia. Som sov dårligt. Ikke ville ligge selv, ikke ville sove i barnevogn de første mange måneder, skulle vugges i søvn og som bare helst ville sidde på min arm dagen lang. Det har faktisk ikke ændret sig besynderligt meget hvad angår søvnbehov. Hendes 1,5 år ældre storebror sover stadig længere middagslur end hun gør, hvis han får lov. Jeg har opgivet kampen. Nu følger vi bare med hendes rytme, og den styrer hun ret hårdhændet og bestemt. Og det fungerer heldigvis fint.

2. Når det kommer til udseendet, så er der også ret mange fysiske forskellige. Carl Emil var – uden at ville prale alt for meget – lidt et dukkebarn, da han blev født. Han var så yndig med sit helt mørke hår og store øjne. Han havde fine træk og var lige tilpas i både længde og vægt. Ingen tyk babymave, men heller ikke for tynd. Ligesom han skulle være. Og så der var Lily Sofia. Som kom ud et par hundrede gram større end sin storebror, men disse gram havde placeret sig lige på maven og kinderne ikke mindst. Faktisk har nogle af de første billeder vi tog af hende været årsag til et par hysteriske latteranfald. It wasn’t pretty kan jeg fortælle. Men selvfølgelig fik jeg sørget for også at tage et par billeder i rette vinkel og i sort/hvid, så hun ikke skal få traumer når jeg viser dem på storskærm til hendes konfirmation. Hun var jo stadig smuk i mine øjne, selvfølgelig. Hun var bare lidt mere velproportioneret. Det er hun også i dag i forhold til sin storebror, og der er vist under 2 kilos forskel på dem nu. Hun er en stærk drønnert, og jeg må bare indse at hun ikke er en lille, yndig kjolepige, og det var vist det samme med mig som lille.

3. Apropos årsagen til ovenstående kropsbygninger, så er der også en massiv forskel på, hvad de to indtager i løbet af en dag. Carl-Emil gider fx meget sjældent spise aftensmad. I hvert fald ikke hvis den står på andet end havregrød, rugbrød, avokado og pasta. Men Lily Sofia derimod, hun er enhver forældres drøm i forhold til at servere forskellige retter for sine børn. Hun spiser alt. Med stort velbehag. Jeg prøver at lade være med at blive irriteret over, at Carl Emil ikke vil spise noget af det, jeg serverer for ham, og tænker at det helt sikkert også er aldersbetinget, at han er så selektiv. Men modsat med ham, så er det simpelthen en fornøjelse, at Lily Sofia er total opslugt og meget ivrig op til hvert eneste måltid ligegyldigt om jeg serverer pasta kødsovs, en kogt kartoffel eller en bolle. Hun får cirka fremstammet 25 gange ‘mmmh’ i mellem mundfuldene. Og oftest er tallerkenen enten helt tom, eller også så sørger hun lige for at tømme Carl Emils rester også. Mors pige, jeg er vild med det!

4. De har også altid været vidt forskellige når det kommer til at spise. Carl Emil blev meget hurtigt dygtig til at spise – med ske og gaffel, that is. Lily Sofia har aldrig været den største fan af at bruge bestik, men derimod skulle man helst bruge grabberne til at skovle mest muligt mad ind hurtigst muligt, og det har ikke altid været et kønt syn, men hun har fået lov. For Guds nåde trøste den, der prøvede at lirke en ske i hånden på hende undervejs, hvis ikke det var det, som frøkenen havde bestemt sig for. Derfor resulterer måltiderne efterhånden i mad af en radius på omkring en meters penge omkring Lily Sofia, og der skal skrubbes både stole og gulv af på knæene. Jeg behøver vel ikke at nævne at seancen med at få tørret fingre og mund bagefter heller ikke er en sjov fornøjelse, og både Simon og jeg prøver vist at snige og væk i slutningen af måltidet for netop at undgå den del. Vi ved, at den venter. Det gælder bare om at finde på den bedste undskyldning for, at det er den anden, der skal klare det. Carl Emil er derimod så opmærksom på ikke at få noget på fingre og mund, at han enten beder om en hagesmæk og selv tørrer fingre og mund undervejs.

5. Temperament og vilje. Et uundgåeligt punkt i denne sammenhæng. For det er måske nok den absolut største forskel på de to. Carl Emil har altid været ret mild og tålmodig. Haft let til smil og været meget åben overfor nye mennesker. Det er Lily Sofia ikke, og hun kan sætte den sureste trutmund op overfor folk, hun ikke har mødt før, så folk egentlig ikke tør nærme sig hende, før hun selv tager initiativ til kontakt. Man er absolut ikke i tvivl om, hvad hun vil – eller nærmere hvad hun ikke vil. Carl Emil har altid været mere observerende, lidt mere tilbageholdende i nye situationer. På den søde, stille måde. Han er heldigvis ikke så genert, at han holder sig tilbage overfor folk han kender, men han er ikke den mest styrende i flokken. Det tror jeg til gengæld Lily Sofia allerede mener, at hun er. Hun tonser igennem alle forhindringer på hendes vej, hvadenten det er legetøj eller mennesker, der står foran hende. Og hvis ikke hun får sin vilje, så lover jeg at hun reagerer som en vaskeægte diva og kaster sig ned i bedste primadonna-stil. Baglæns, ruller rundt på gulvet og skriger. Flik-flak flitsbue, siger jeg jer. Wow. Alt imens vi andre tre familiemedlemmer bare sidder og kigger forundret på hinanden over, hvor det temperament kommer fra. Det kan faktisk bare ske, hvis jeg lige vil åbne en pakke rosiner for hende. Carl Emil har altid reageret ved at blive ked af det, hvis han har fået skældud. Så trækker han sig, og selvom han selvfølgelig også sagtens kan blive sur, så er det absolut ingenting i forhold til hans lille efterfølger.

Jeg kan vist blive ved med at stille punkter op. Lily Sofia er også morsyg ud til fingerspidserne, mens Carl Emil bare godt kan lide selvskab fra alle mulige i familien. Ikke nødvendigvis mig. Lige netop det punkt har jeg lært at sætte pris på ved mindstemusen. Ret stor pris faktisk, selvom det selvfølgelig stadig kan være hårdt at hun kræver mig en del. Men det gør trods alt, at jeg stadig føler mig bare lidt uundværlig. Lige pludselig så er de nemlig smuttet afsted ud for at lege med vennerne, og jeg er ret uinteressant at bruge tid med. Ja ja, der går nogle år. Men stadig. Tiden går simpelthen så stærkt. Heldigvis så er der (også) det fantastiske ved børn, ved mine børn. At jeg på trods af deres forskelligheder, så elsker jeg dem absolut lige højt. Elsker dem for alle deres forskellige sider og egenskaber. Og det er fantastisk.

Denne chokoladesmoothie smager virkelig som noget, du ikke må drikke særlig tit, hvis du gerne vil holde vægten. Men det gode er, at den faktisk kun er lavet af 4 gode ingredienser, som du både kan servere for dig og dine børn med god samvittighed.

Vi fik den til morgenmad i weekenden, men den ville også være perfekt som en lille eftermiddagssnack i regnvejret, hvor børnene (og du) trænger til lidt sødt inden aftensmaden. Den ligger nemlig også en ret god bund.

Det jeg brugte til mig og børnene var følgende:

– 2 frosne bananer. Jeg køber altid bananer for at de bare skal blive modne. Dem vi ikke får spist brækker jeg i mindre stykker og fryser ned. Jeg putter dem faktisk altid i mine smoothies.

– Jeg brugte cirka 3-4 dl soyamælk med vaniljesmag. Alternativt kan du bruge mælk og vaniljepulver.

– 1 Avokado

– 2-3 spsk ren kakaopulver

Og ja, så skal det hele bare blendes og serveres med det samme. God fornøjelse <3

PS. Resultatet af denne smoothie og mindre børn kan godt blive lidt noget griseri, men jeg lover dig at de vil nyde den 😉

(mere…)

Godaften kære i.

Muligvis er fredag ugens yndlingsdag. Måske også lidt lørdag og søndag. Men fredag er så rar på mange måder, fordi vi altid har morgenmadshygge på arbejdet, inden vi går i gang med dagens arbejde. I dag var det min tur til at medbringe diverse lækkerier. Jeg afleverede børnene i det silende regnvejr efter en rolig morgen. Det er meget forskelligt, hvordan vores morgener udspiller sig. Som regel er der en af børnene, der er lidt groggy og trætte. Heldigvis er det sjældent dem begge samtidig. I dag var begge to i godt humør, og vi kom afsted i ordentlig tid og uden stress og sure miner. Det silede ned – til stor fornøjelse for de små, som nåede at springe i et par vandpytter, mens jeg lettere panisk prøve at hive os alle tre hurtigst muligt indendøre uden at blive alt for våde. Jeg fik en snak med både vuggestue- og børnehavepædagogen, som jeg ikke havde set i løbet af ugen, fordi ugen har været rigtig travl med arbejde og Simon har været syg, så svigermor har hjulpet med et par ekstra hænder med at hente et par dage. Igen – det er guld værd med de bedsteforældre tæt på.

Lily Sofia er efterhånden nede på én lur i vuggestuen, selvom hun nogle formiddage er dødtræt og er nødt til at blive puttet tidligt ud. Det resulterer i en god lur – som regel, men også at hun står op allerede ved 13 tiden, så eftermiddagene kan være lange, og hun er dødtræt nogle dage. Men sådan er de her overgange. Herhjemme giver jeg hende som regel stadig 2 lure. Dog kun en kort om morgenen, så hun stadig kan puttes ud igen ved 13 tiden. Nu må må vi se hvordan denne weekend spænder af.

I forhold til Carl Emil kæmper vi lidt med en del ‘uheld’ – faktisk næsten dagligt. Han har været blefri i flere måneder, men pludselig oplever vi at han efter at være startet i børnehave tisser i bukserne. De prøver at hjælpe ham på toilet nogle rimelig faste tidspunkter i løbet af dagen, men alligevel sker det. Faktisk er vi lidt i tvivl om det er fordi han synes det på en eller anden måde er sjovt. Hans bedste børnehaveven bruger stadig ble, så ja, jeg ved ikke. Han virker i hvert fald ikke til at synes det er særlig træls med våde bukser, men herhjemme sker det aldrig. Håber snart det går den anden vej, men lige nu kører vaskemaskinen dagligt.

Nå, jeg drønede afsted på arbejde med vinduesviskerne på fuld drøn. Forbi en god bager og købte lune morgenboller, som vi kunne indtage sammen, inden dagens møder og gøremål. Det har været sådan en uge på arbejde, hvor jeg ikke synes jeg har nået noget. Hele tiden er blevet afbrudt og ikke rigtig er kommet til bunds eller i dybden med noget. Det er ikke den bedste følelse, men heldigvis så griner vi hver evig eneste dag på arbejde og det gør det hele lidt nemmere. Jeg arbejder virkelig med det jeg allerhelst vil, og det giver bare mening for mig. Tænk sig at jeg aldrig tænker, at jeg ikke gider på arbejde. Det gør jeg vitterligt ikke. Jeg kan sagtens være træt og uoplagt, men mit arbejde gider jeg altid. Det må være et ret stort ønske, der er gået i opfyldt. Jeg tror egentlig mange aldrig kommer dertil, så det føler jeg mig heldig med.

Efter arbejde kørte jeg hjemad til mine kære tre herhjemme. Sendte pakker og hentede en enkelt  med hjem i samme omgang. Købte wienersnitzler til Simon og blandede en salat til mig selv, som udgjorde en nem aftensmad. Vi byggede en kæmpe togbane i stuen, spiste fredagsslik og tog et karbad, inden det var sengetid. Lily Sofia havde en kæmpe grædetur, da hun skulle puttes. Hun var helt sikkert træt, men hun plejer stadig at ligge sig til sove efter lidt brok. I dag gik hun helt i baglås, så jeg tog hende op og fik hende hurtigt vugget i søvn i mine arbejde. Det føles simpelthen så dejligt, at det stadigvæk kan ske. At hun ligger med sit lille hovede på min skulder og sover tungt. Det er verdens bedste følelse. Faktisk var jeg lidt i tvivl om hun måske havde noget sygdom på vej. I ved, det er bare sådan en fornemmelse man kan have som mor. Men nu må vi se. Lige i skrivende stund sidder jeg faktisk med hende sovende tungt på maven. Hun vågnede op helt ulykkelig og da jeg mærkede hende i munden, mærkede jeg spidsen af en hjørnetand på vej ud, så mon ikke det er den. Efter en halv times gråd fik hun en Panodil. Det eneste der virker mod det. Nu sover hun helt dejlig roligt, og jeg sniger mig til at have hende hos mig lidt endnu, mens hun sover. Små kærlige stunder som nu skal man nyde.  Jeg håber hun får en god nats søvn og er frisk i morgen. Ellers er det heldigt at det er weekend.

Kan i have en dejlig aften og weekend.