Velkommen september

Fredag, kære fredag

Godaften kære i.

Muligvis er fredag ugens yndlingsdag. Måske også lidt lørdag og søndag. Men fredag er så rar på mange måder, fordi vi altid har morgenmadshygge på arbejdet, inden vi går i gang med dagens arbejde. I dag var det min tur til at medbringe diverse lækkerier. Jeg afleverede børnene i det silende regnvejr efter en rolig morgen. Det er meget forskelligt, hvordan vores morgener udspiller sig. Som regel er der en af børnene, der er lidt groggy og trætte. Heldigvis er det sjældent dem begge samtidig. I dag var begge to i godt humør, og vi kom afsted i ordentlig tid og uden stress og sure miner. Det silede ned – til stor fornøjelse for de små, som nåede at springe i et par vandpytter, mens jeg lettere panisk prøve at hive os alle tre hurtigst muligt indendøre uden at blive alt for våde. Jeg fik en snak med både vuggestue- og børnehavepædagogen, som jeg ikke havde set i løbet af ugen, fordi ugen har været rigtig travl med arbejde og Simon har været syg, så svigermor har hjulpet med et par ekstra hænder med at hente et par dage. Igen – det er guld værd med de bedsteforældre tæt på.

Lily Sofia er efterhånden nede på én lur i vuggestuen, selvom hun nogle formiddage er dødtræt og er nødt til at blive puttet tidligt ud. Det resulterer i en god lur – som regel, men også at hun står op allerede ved 13 tiden, så eftermiddagene kan være lange, og hun er dødtræt nogle dage. Men sådan er de her overgange. Herhjemme giver jeg hende som regel stadig 2 lure. Dog kun en kort om morgenen, så hun stadig kan puttes ud igen ved 13 tiden. Nu må må vi se hvordan denne weekend spænder af.

I forhold til Carl Emil kæmper vi lidt med en del ‘uheld’ – faktisk næsten dagligt. Han har været blefri i flere måneder, men pludselig oplever vi at han efter at være startet i børnehave tisser i bukserne. De prøver at hjælpe ham på toilet nogle rimelig faste tidspunkter i løbet af dagen, men alligevel sker det. Faktisk er vi lidt i tvivl om det er fordi han synes det på en eller anden måde er sjovt. Hans bedste børnehaveven bruger stadig ble, så ja, jeg ved ikke. Han virker i hvert fald ikke til at synes det er særlig træls med våde bukser, men herhjemme sker det aldrig. Håber snart det går den anden vej, men lige nu kører vaskemaskinen dagligt.

Nå, jeg drønede afsted på arbejde med vinduesviskerne på fuld drøn. Forbi en god bager og købte lune morgenboller, som vi kunne indtage sammen, inden dagens møder og gøremål. Det har været sådan en uge på arbejde, hvor jeg ikke synes jeg har nået noget. Hele tiden er blevet afbrudt og ikke rigtig er kommet til bunds eller i dybden med noget. Det er ikke den bedste følelse, men heldigvis så griner vi hver evig eneste dag på arbejde og det gør det hele lidt nemmere. Jeg arbejder virkelig med det jeg allerhelst vil, og det giver bare mening for mig. Tænk sig at jeg aldrig tænker, at jeg ikke gider på arbejde. Det gør jeg vitterligt ikke. Jeg kan sagtens være træt og uoplagt, men mit arbejde gider jeg altid. Det må være et ret stort ønske, der er gået i opfyldt. Jeg tror egentlig mange aldrig kommer dertil, så det føler jeg mig heldig med.

Efter arbejde kørte jeg hjemad til mine kære tre herhjemme. Sendte pakker og hentede en enkelt  med hjem i samme omgang. Købte wienersnitzler til Simon og blandede en salat til mig selv, som udgjorde en nem aftensmad. Vi byggede en kæmpe togbane i stuen, spiste fredagsslik og tog et karbad, inden det var sengetid. Lily Sofia havde en kæmpe grædetur, da hun skulle puttes. Hun var helt sikkert træt, men hun plejer stadig at ligge sig til sove efter lidt brok. I dag gik hun helt i baglås, så jeg tog hende op og fik hende hurtigt vugget i søvn i mine arbejde. Det føles simpelthen så dejligt, at det stadigvæk kan ske. At hun ligger med sit lille hovede på min skulder og sover tungt. Det er verdens bedste følelse. Faktisk var jeg lidt i tvivl om hun måske havde noget sygdom på vej. I ved, det er bare sådan en fornemmelse man kan have som mor. Men nu må vi se. Lige i skrivende stund sidder jeg faktisk med hende sovende tungt på maven. Hun vågnede op helt ulykkelig og da jeg mærkede hende i munden, mærkede jeg spidsen af en hjørnetand på vej ud, så mon ikke det er den. Efter en halv times gråd fik hun en Panodil. Det eneste der virker mod det. Nu sover hun helt dejlig roligt, og jeg sniger mig til at have hende hos mig lidt endnu, mens hun sover. Små kærlige stunder som nu skal man nyde.  Jeg håber hun får en god nats søvn og er frisk i morgen. Ellers er det heldigt at det er weekend.

Kan i have en dejlig aften og weekend.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Velkommen september