Om stress, usikkerhed og hvordan det kommer til udtryk

Septemberdrømme

Filippa K strik // H&M bh og H&M trusser // Mos Mosh blazer // H&M bukser

 

Det køligere vejr er indtruffet, og i den anledning er det tid til et lille indlæg med fine efterårssager. Det vrimler jo med smukke striktøjer rundt omkring, som fx denne fra Filippa K, og derudover vil jeg gerne erhverve mig et par cashmeretrøjer igen i år. Det er lidt en investering man skal gøre sig, for dem jeg har fra sidste år – hvor jeg egentlig rigtigt fik øjnene op for, hvor lækre de er at have i gaderoben – har jeg gemt og er allerede flittigt i gang med at bruge. Hvis man passer på dem, vasker dem rigtigt og sørger for at bruge en kam til at tage det værste cashmere-fnulder, så kan man have dem i mange år. Jeg prøver at vælge nogle lidt klassiske items, son jeg ikke bliver træt af på grund af farve eller print, fordi jeg kender min stil godt nok til, at jeg ikke er så modig, hvad angår farver. Så ofte ender jeg i de ensfarvede, som jeg så kan kombinere med en printet skjorte eller ud over en kjole, som har lidt flere farver.

Generelt er jeg vild med, at de lange kjoler kan bruges med strømpebukser eller jeans og en striktrøje udover her hen over efteråret og vinteren. Jeg har også købt mig et par nye chunky sneakers, som egentlig er lidt udover min comfortzone, da jeg egentlig oftest bruger støvler, men jeg tror nu alligevel, at jeg bliver ret glad for dem, når jeg lige lærer at style dem rigtigt.

Der er nogle sager med på collagerne, som er fra H&M’s conscious kollektion, som jeg synes indeholder virkelig mange fine ting. Jeg har et par ting i indkøbskurven lige nu, som jeg overvejer at klikke hjem. Især det fine undertøjssæt. Derudover drømmer jeg om det virkelig lækre cashmere sæt til hjemmehygge, men jeg kan ikke lige bestemme mig for, om jeg synes det er lidt for meget at kaste 1600 kroner efter det. Det er ikke dyrt ift kvaliteten, men herhjemme skal det trods alt kunne klare lidt beskidte børnehænder, en klat tomatsovs og lidt af hvert. Men jeg er fristet.

Derudover er der rigtig mange ternede styles i butikkerne nu, og jeg kunne godt tænke mig at erhverve mig en ternet blazer, som jeg bare ville kunne sætte sammen med et par jeans og en hvid t-shirt. Denne fra Mos Mosh ejer jeg i mørkeblå allerede, og leder i efter en lækker blazer eller et habitsæt vil jeg klart anbefale jer at tjekke det mærke ud. De sidder simpelthen så godt og der er virkelig kræset for detaljerne.

Kan i have en dejlig mandag.

 

 

Hi-tec sneakers // Mos Mosh cashmere cardigan // H&M Cashmere sæt // Selected kjole // H&M rosa strik

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om stress, usikkerhed og hvordan det kommer til udtryk