Ferieplaner med to små børn

Efterårsgaderoben til børnehavebarnet

Det er blevet efterår. Både med regn og også nogle dage med lidt køligere temperaturer, så derfor er jeg så småt ved at have styr på efterårsgaderoben til børnene. Noget af Carl-Emils tøj var ved at stumpe lidt på ærmerne, så jeg har også klikket lidt tøj hjem til ham i næste størrelse. Jeg mangler stadig at få købt vinterstøvler til begge børn og så en enkelt hue i lidt tyndere kvalitet til de dage, hvor det ikke så nødvendigt med en tyk uldhue. Han har stadig elefanthuer til brug i børnehaven, når de skal være udenfor, men når vi bare skal om at handle eller en kort tur ud, så er det rarere i hans størrelse med en beanie.

Jeg har jo erhvervet mig en vinterjakke til ham fra Ver De Terre. En virkelig dyr udskrivelse, som jeg kun kunne forsvare ved, at hans trods alt er bedre til at passe på tingene i hans alder og så fordi at Lily Sofia kan genbruge den næste år. Hun har også overtaget hans vinterjakke fra sidste år, så det er en ting, som jeg forsøger at købe i lidt mere kønsneutrale farver som sort og grå. Men den er simpelthen så fantastisk lækker, at jeg virkelig godt forstår, hvorfor de er så populære. Så går jeg mere på kompromis med flyverdragter, som jeg som regel køber i Name It, fordi jeg ved, at de bliver rigtig slidt på legepladsen, og at de ikke altid holder mere end en sæson. Og så har jeg købt en billigere dunjakke fra Zara til ham, som han kan bruge udenfor også. Den er virkelig fin til prisen med fleece for inden i.

I forhold til fodtøj, så har jeg faktisk altid brugt Angulus til dem begge. Det er bare noget godt fodtøj, og jeg er især glad for deres Tex vinterstøvler, som de nok begge får i år. Det er en dyr post, men denne model sidder bare rigtig godt på deres fod, de støtter godt og derudover holder de fødderne varme.

Ver De Terre vinterjakke // Joha elefanthue // Zara dunjakke // Angulus Tex // Fub hue

I forhold til hans efterårsgaderobe, så har jeg virkelig forelsket mig i den mørkegrønne farve. Den har både Konges Sløjd og Marmar heldigvis lavet nogle rigtig lækre sager i, så det har jeg klikket hjem- Også det stribede sæt, som jeg egentlig primært tænker bliver et hygge/natsæt som han kan bruge herhjemme. Det er også nogle fine farver og styles, som jeg helt sikkert vil gemme til Lily Sofia. Fleecejakken fra Joha har han haft hvert år siden han var helt lille, og den er rigtig god til de koldere dage nu under termotøjet, hvis man gerne lige vil udskyde brugen af flyverdragten til temperaturene bliver endnu lavere. Derudover skal jeg også lige have fat i nogle flere uldundertrøjer til ham, som han kan bruge under de lidt tyndere bluser i børnehaven og så nogle små underbukser i uld også. Dem fra Joha har jeg også brugt til ham, og de er en god kvalitet til en god pris.

Marmar leo leggings // Marmar bluse // Konges sløjd grøn bluse // Konges sløjd grønne stribede bukser // Konges sløjd stribet sæt // Joha undertøj // Joha jakke //

 

Jeg køber egentlig ikke tøj, som Carl-Emil ikke må bruge i vuggestuen. Den primære årsag til at noget tøj må undlade livet er pga. genstridige pletter, som ikke engang Vanish kan klare. Og da Carl-Emil spiser rigtig pænt, så går det sjældent galt for ham. Lily Sofia er derimod en anden snak. Der har jeg sagt farvel til en del lyse bodyer 🙂 Men Zara laver jo virkelig pænt børnetøj. Det gør H&M nu også – især lige for tiden. Men jeg har bestilt ovenstående 6 ting hjem til ham i næste størrelse, som ikke koster mange penge, og som jeg derfor heller ikke er så sart overfor, fordi jeg ikke har planer om at det skal genbruges. Han har virkelig passet samme størrelse længe, og tøjet er virkelig blevet brugt og vasket utallige gange. Det føles trods alt rart, at det må ryge ud, fordi det simpelthen er slidt op.

Carl-Emil går primært i sweatshirts og joggingbukser. Jeg har aldrig været god til at putte ham i jeans til hverdag, fordi jeg bare gerne vil have at han skal kunne bevæge sig og have det rart i tøjet. Så har jeg haft et par jeans liggende herhjemme til de dage, hvor vi skal til fest og han skal være lidt pænere i tøjet. Men til hverdag er det altid hyggeligt og bløde sæt. Jeg har også bestilt 2 cashmere strik hjem til ham fra Zaras cashmere kollektion. Lily Sofia har også fået en i den rosa farve, mens Carl-Emil fik en sandfarvet og en mørkegrå. De kostede 319 kroner og er simpelthen så lækre bløde. Til den pris kan jeg også godt forsvare, at det er noget, som han bare bruger til hverdag. De er i hvert fald virkelig gode her til koldere dage.

Jeg vil ikke linke til hvert stykke tøj, fordi der simpelthen er så meget pænt derinde, som i næsten burde tjekke ud selv, hvis i mangler lidt nyt til jeres børns gaderobe. Men alting er i hvert fald fundet her.

Cashmere strikken er købt her. De lavede en ekstra opfyldning af dem, da de blev revet væk i første omgang, og det er egentlig også forståeligt nok. Det er virkelig pænt og lækkert!

Nu har han jo fødselsdag her om 3 uger, så der tænker jeg at jeg får bestilt vinterstøvler til ham i gave, og så er der også skrevet termostøvler på ønskelisten. Jeg synes det er lidt svært med det fodtøj, for jeg køber egentlig kun et par af hver – altså et sæt vinterstøvler, gummistøvler, sneakers osv. Ejer i flere par til jeres børn, så de har et par stående i børnehaven og et derhjemme? Det er nogle gange, at vi ikke får taget alt med hjem i weekenden, og så mangler vi egentlig lidt et ekstra sæt, men det er jo bare en dyr post med det fodtøj. Hvad gør i?

Nå, jeg håber at i måske kunne bruge ovenstående til lidt inspiration, hvis i også er ved at få købt ind til de våde og koldere dage. Kan i have en dejlig søndag.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ferieplaner med to små børn