Glædelig søndag,

Vi er stadig i gang med at nyde sidste del af vores forlængede weekend. Sådan en ekstra helligdag gør så godt for afslapning- og familietid, så jeg føler mig ladet op på både kvalitetstid med de små og i energiniveau. Solen er ikke nået til vores lille by, som jeg havde forventet. Igår sidst på eftermiddagen fik vi dog lidt blå himmel at se, og jeg udnyttede det og tog en god løbetur. Men idag er det gråvejr og derfor var vi bare hjemmehygget. Carl Emil har sovet ved sin bedste, så vi har haft enebarn lidt af weekenden. Det har været rigtig godt for dem begge. De er de sødeste børn, når de ikke har hinanden at konkurrere med om opmærksomhed og det samme legetøj. Så det skal vi huske at nyde og tage os tid til ind i mellem.

Fredag var Simon i København og se pokalkampen med Brøndby. Han havde arbejdet sent både tirsdag og torsdag, så jeg har følt mig rimelig godt rustet til At være alene med børnene. Det er jo ikke fordi at det er så hårdt igen, men jeg kan da godt mærke at putte tid for to børn gerne skal glide lidt glat, for at jeg ikke får alt for mange grå hår. Omvendt giver det også lige et lille nøk opad på selvtillids skalaen, når det lykkes at der er ro i huset før klokken 20. Og jeg nyder at nusse rundt om aftenen og ordne små hængepartier med fjernsynet slukket. Ordne negle, tage en ansigtsmaske på og ordne lidt vasketøj i mit eget tempo.

 Apropos negle, så er jeg begyndt at eksperimentere lidt med forskellige nuancer. Det giver sådan et fint udtryk og man kan jo kombinere på kryds og tværs. Jeg tror ikke jeg bliver modig nok til at køre hele regnbue-paletten igennem, som mange efterhånden får lavet, så jeg holder mig nok mest til de rosa, lyserøde og pudderfarvede nuancer.

Jeg har som nævnt nydt rigtig meget kvalitetstid med de små. Vi har været på biblioteket, besøgt mormor og morfar, været til rejsegilde, på gåture, tegnet og læst en masse bøger. Vi har planer de kommende mange weekender, så det har været dejligt bare med en rolig en af slagsen. Næste weekend skal vi blandt andet fejre Lily Sofias fødselsdag lidt på forskud for familien. To år runder hun, den lille vims. Hun er en stor underholdning i sig selv og får mig til at grine mange gange på en dag. Hun kan også være en værre rappenskralde, men jeg har lært at ignorere det lidt, og så kommer hun oftest hurtigt tilbage og vil have kys og kram.

Vi har været så heldige at få noget Lego tilsendt, og det har Carl-Emil og jeg også fået en del timer til at gå med. Det kræver stadig, at jeg bygger det med ham, men nu har han noget en alder, hvor han rent faktisk kan lege med det, der nu er bygget. Han bruger sin fantasi og laver små scenarier, og jeg elsker at sidde at observere ham, når han er fordybet i leg. Så lader jeg ham tit lege selv. Det tror jeg er sundt nok, og når de endelig underholder så selv, så skal det også udnyttes 😉 Han elsker også at klæde Lily Sofia ud, og hun makker som regel ret bare for at få lov til at være med i legen. Han bliver så stor, den lille mand. Men heldigvis ikke stor nok endnu til, at han stadig ikke har brug for en rolig stund med sin mor. Og dem holder jeg fast i så længe jeg kan <3

Jeg har været ude at løbe både fredag og lørdag. Jeg vil så gerne i gang igen, fordi det er så fleksibelt. Jeg kan løbe hvor og hvornår, jeg vil. Jeg laver også en smule hjemmetræning, for styrke er helt klart noget, som min krop trænger mest til. Men løbeturene giver mig virkelig meget energi og frisk luft til hjernen. Jeg får lige koblet af, når jeg løber afsted med en podcast i ørene. Jeg har droppet alt, hvad der hedder tid og distance. Jeg følger udelukkende min krop i forhold til, at jeg ikke presser mig selv mere, end hvad der rent faktisk er sjovt for mig. For så mister jeg hurtigt motivationen. Så det bliver løbeture, hvor jeg både går og løber – alt efter hvad jeg føler, jeg har overskud til. Så kan jeg helt sikkert hurtigt mærke, at formen bliver bedre. Jeg har ikke nogle mål med mit løb, andet end at jeg gerne vil være bedre til lige at trække en halv time ud af kalenderen med mig-tid. Og det er ikke kl. 20.30 om aftenen, for der er jeg kørt træt. Så jeg må afsted sidst på eftermiddagen en gang i ugen og så i weekenden. Det vil gøre mig godt. Og jeg føler mig ret motiveret til endelig at være på rette vej tilbage til løbeform igen.

Nu vil jeg lave et par puslespil med den største af arvingerne og slappe af, mens Simon er til tennis og Lily Sofia sover. Der er pølsehorn i ovnen til frokost, så duften har bredt sig dejligt og søndags-agtigt i hele hjemme. I morgen går vi ind i hendes sidste uge som 1-årig. Det er med så blandede følelser, at de fylder år de små. Ikke desto mindre glæder jeg mig til at fejre hende, fordi hun forstår meget mere i år end hun gjorde sidste år. Jeg har fået en halv fridag på hendes fødselsdag, så jeg kan være med til at synge for hende i vuggestuen og have en lang morgen herhjemme. Og så hente dem tidligt hjem til kakao og boller. Eller hvad de nu har lyst til. Det bliver i hvert fald en god dag.

Kan i have en rigtig dejlig søndag derude <3

Et efterspurgt indlæg omkring hvad vi har skrevet på ønskelisten til Lily Sofia. Og det skal i få! Jeg plejer faktisk at have en lille note på min telefon, hvor jeg skriver ønsker på både til børnene og til mig selv, for så står man ikke helt tom for ideer, når datoen nærmer sig. Det har jeg både til mig selv og til børnene, så min ønskeliste til min egen fødselsdag i juni inderholder allerede en del ting. Men det kan i få en anden dag.

Vi kan jo lige dvæle ved hele det her med, at min lille tut nu fylder to år om gange få dage. Den 28. Maj for at være helt præcis. Der dukker lidt minder op i mine billeder ind i mellem fra et par år siden, hvor det var en dejlig varm maj måned på barsel og Carl Emil bare var en lille purk på halvandet år. Tiden går jo bare. Heldigvis synes jeg, at det bliver sjovere og sjovere at være mor jo ældre de bliver. Eller i hvert fald har de begge to en rigtig skov alder lige nu. Lily Sofia udvikler sig helt vildt sprogligt og er meget længere fremme end Carl Emil var på samme alder. Det er helt sikkert også fordi hun har ham som læremester. Men det gør alting lidt nemmere, når hun kan udtrykke sig sprogligt og forklare hvad hun ønsker. Jeg skal dog lige huske hende på, at hun skal lære at sætte ord på, hvad der driller hende, for ellers kan hun skrige højt i frustration. Temperamentet er vokset med alderen, lad mig sige det sådan. Begrebet ‘twonager’ får uden tvivl en anden betydning end det gjorde med Carl Emil, som var et stille og roligt gemyt og er det stadig. Men det er sjovt – og udfordrende – med to så forskellige personligheder under samme tag.

Vi holder hendes fødselsdag herhjemme og håber på godt vejr, så vi kan nyde dagen i haven. Vi har inviteret til kage om eftermiddagen og aftensmad. Det passer fint ind med eftermiddagslur og så vi har lidt tid til at gøre klar på dagen. Og vi bliver bare den sædvanlige flok bedsteforældre, søskende og det nærmeste vennepar. 20 mennesker cirka.

Men tilbage til gaverne, så er det her hvad der primært står på ønskelisten. Og en enkelt ting, som bare mest er en anbefaling, da vi ejer det i forvejen.

1. Jeg har skrevet denne isbod på ønskelisten. De bruger meget tid i legekøkkenet fra IKEA og da de begge er ret store fan af is, tænker jeg at dette sæt kunne bringe ret meget glæde og leg med sig.

2. Et tumlebræt fra bobles – i yndlingsfarven selvfølgelig. Vi har et i forvejen, men de bruger det meget og de kan ikke helt enes om det. Så nu har vi ønsket os et mere. Det kan de helt sikkert bruge i mange år.

3. HAMA maxi perler er en mindre ting på listen, som kunne være god til at træne finmotorikken. Også en rolig beskæftigelse da tempoet ofte er højt med hende. Hun kan godt lide at nulre lidt rundt, og hendes yndlingsbeskæftigelse er faktisk at klikke seler og spænder om og om igen. Hun finder de små spænder overalt 😉  Så måske perler også kan fange hendes interesse lidt.

4. En Puky cykel har været et stort hit for begge. Nu har Carl Emil fået en rigtig cykel, så Lily Sofia har overtaget hans, men jeg kan klart anbefale dem til de to-årige for de er nemme at komme rundt med og på.

5. Mangler i sandaler til sommeren, så er det en god ide til ønskelisten. Jeg troede Lily Sofia kunne passe sine fra Thailand, men det kunne hun ikke. Så jeg har købt nye til hende, som hun får i gave fra os. Lyserøde selvfølgelig. Angulus modellen sidder rigtig godt på hendes fod, så dem er jeg røget i igen. Det er en lidt dyr post med fodtøj, så det er et godt ønske. I kan finde dem her. 

6. Altså de her ASI dukker kan jeg næsten ikke stå for. Og da Lily Sofia er verdens største dukkemor, så tror jeg at jeg køber den til hende fra os. Så har hun en ordentlig dukke, som hun forhåbentlig kan have glæde af i mange år. Jeg har købt flere dukker i genbrug som efterhånden er lidt halvslidte, og eftersom det er det hun leger allermest mest er den her gave vist perfekt 😉

7. Nye sneakers her til foråret, da de nuværende synger på sidste vers rent størrelsesmæssigt. Som udgangspunkt har hun et par sneakers, et par sandaler og en ankelstøvle til forår/sommer. Den her model fra Hummel har begge børn brugt flittigt og de har en fast hælkappe, så de trods alt har lidt støtte. De er små i størrelsen, så hun skal op i str.24, hvor hun ellers bruger 23.

8. Lily Sofias Bedste er frisør, og derfor synes hun at hun skal have sådan et dukkehoved både til at rede hår på og male i hovedet med sminke. Hun elsker også at være med, når jeg lægger makeup. Lige på nogle punkter er hun så meget pige! Det her sæt er fra 4-7 år, men jeg tænker bare at fjerne de små dele der hører med, og så kan hun helt sikkert godt få noget tid til at gå med at pynte hende med perler og hårspænder. I kan finde den her. 

9. En klapvogn til dukkerne er et musthave. Hendes barnevogn fra BRIO, som hun fik i julegave er nærmest med hende overalt i huset. Den har efterhånden lavet skrammer på alle lister og døre, når hun kører direkte ind i dem for fuld skrald. Så et lidt lettere transportmiddel til dukkerne er vist en god ide.

10. Sidst, men ikke mindst, tænker jeg hun skal have lidt dukketøj. Har også fundet lidt i genbrug rundt omkring, så der er lidt at skifte med. Men hun har travlt med at putte hue og jakke på dukken, når vi skal udenfor, nattøj på ved sengetid osv. Det er 50% dukketema på den her ønskeliste, kan i nok fornemme! 😉

Håber i kunne blive lidt inspireret til ønskelisten, hvis i også snart har en lille fødselar i familien <3

Kl.07.02. Lily Sofia pusler inde fra sin seng og kalder. Faktisk på sin far, så det må betyde at det er ham der skal stå op. Det gør han heldigvis også af sig selv, så jeg kan blive liggende lidt længere under dynen med Carl-Emil, som vanen tro har sneget sin ind til os i nat. Vi ligger og vågner lidt og snakker om, at vi skal i Legoland senere. Jeg kan se solsprækkerne gennem rullegardinerne og det gør mig med det samme lidt mere vågen.

Kl.7.30. Vi står op og går ind i stuen og siger godmorgen til de andre to. Simon ligger på sofaen med sin dyne, mens Lily Sofia allerede er i fuld gang med at trille sin dukke en tur i barnevognen. Tage gummistøvler og jakke på og gøre sig klar til at gå udenfor. Hun elsker at være ude, men det er lige tidligt nok til at jeg er klar på at tage med. I stedet spiser vi morgenmad sammen – mig og børnene. Havregryn, yoghurt og jordbær.

Kl. 08.55. Jeg er kommet i tøjet og det samme er Carl-Emil. Vi kører en tur i Legoland sammen, bare ham og jeg. Vi har fornyet vores sæsonpas, og børnene elsker at komme derud. Simon skal ordne nogle ting herhjemme, så vi beslutter os for, at han beholder Lily Sofia derhjemme, så Carl-Emil får lidt alenetid. Og så er jeg fri for at slæbe to børn, klapvogn og bleer med i Legoland. Og derudover er Lily Sofia absolut ikke fan af at køre bil, så det i sig selv er lidt en udfordring. Så det bliver mor og søn hygge, og jeg glæder mig.

Kl. 9.30 lander vi i Billund. Vi hører Bamses Venner hele turen derud, som Carl-Emil elsker og kan flere af sangene fra. Solen skinner og humøret er højt. Vi går med hinanden i hånden hele vejen ind og får ordnet det praktiske, før vi kan gå i gang med parkens forlystelser. Vi prøver både toget, flyvemaskiner, kålormen, tekopperne, piratskibene og Carl-Emil har debut i Dragen. Den er lidt vild, men jeg prøver at tage ham med derop. Det kan kun gå galt og ske at han bliver bange. Men heldigvis er han det modsatte – han griner og er vild med det. Jeg er lidt stolt. Lille mand, der lige har rundet de 100 centimeter og derfor må komme med derop for første gang, og så er han ligeså vild med det som mig. Jeg elsker vilde forlystelser og jeg håber, at han bliver det samme. Vi er godt på vej. Jeg lover ham en is, inden vi kører hjemad, men alle ishuse er stadig lukkede kl. 11.30, så det bliver en kaffe til mig og den medbragte banan og smoothie til ham. Vi har is hjemme i fryseren, så det godtager han.

Kl. 12.15. Vi lander igen hjemme. Lily Sofia sidder og får sin avokado mad og er glad for at se os. De leger lidt i haven i solskinnet, inden jeg triller hende en tur i barnevognen til middagslur. Hun overgiver sig efter lidt tid, og jeg går ind og laver frokost til Carl-Emil og jeg. Rugbrød med spejlæg og avokado. Min klassiske weekend-frokost, som jeg nok aldrig bliver træt af.

Kl. 13.15. Jeg tager Carl-Emil med på en lille tur i forhåbning om, at byen genbrugsbutik har åben og vi kan finde et par nye puslespil. Alle dem vi har kan han næsten i søvne, og det er klart det bedste underholdning for ham lige for tiden. Det er cirka det første og det sidste han gør hver dag. Desværre er der lukket, så vi smutter i stedet forbi Brugsen og får købt et par småting vi mangler og vender i stedet snuden hjem på terrassen. Tager et af de gamle puslespil med udenfor og vi laver dem sammen, mens Lily Sofia stadig sover. Det er så vigtigt med den her tid alene med ham. Nogle gange har jeg allermest lyst til bare at være alene, men i dag har vejret givet mig overskud til bare at være sammen med mine børn. Jeg åbner en Pepsi max og sidder i havestolene, som vi lige har hentet frem på terrassen. Også grillen. Jeg tænker, at vi snart må smide et par stykker kød og pølser på grillen.

Kl. 14.10. Lily Sofia vågner. Hun sover ikke lange lure for tiden. Max 1,5 time. Hun er sjældent helt udhvilet når hun vågner, men jeg har droppet at få hende trillet i søvn igen. Så er hun bare det nemmere at putte til aften. Carl-Emil er glad for at hun vågner, for jeg har sagt at de må få en is, når hun også er oppe. Så det får de. En vaffelis fra fryseren, som de spiser ude på terrassen. Og på trampolinen imens de hopper, så Lily Sofia knækker sin vaffel midt over. Men den bliver spist alligevel. Resultatet af hendes udseende er lettere kritisk bagefter.

Kl.15.30. Simon skal grave noget jord væk fra baghaven og slå græs. Så jeg tager børnene med om på terrassen, slår et tæppe ud og henter deres kæmpe samling dublo og togbane med udenfor. Det skal vi gøre noget oftere her hen over sommeren. Der er for en gang skyld rimelig ro i mellem dem, mens de sidder med hver deres lille projekt og bygger. Det skal man huske at nyde, for de slås stadig som hund og kat meget af dagen. De er virkelig blevet søskende med stort S. Jeg håber det snart drosler lidt af, for det er faktisk ret anstrengende og udfordrende og jeg skal hele tiden være konfliktløser. Jeg kan sjældent bevæge mig mere end 5-6 meter væk, før jeg kan høre de starter forfra. Jeg prøver at lade dem løse det selv først, men det ender oftest med at en af dem alligevel kommer grædende ud til mig og siger den anden har slået eller skubbet. Jeg ved jo godt, at de er lige gode om det. Men mon ikke det er den lille aldersforskel der er skyld i de her konflikter?

Kl.16.15. Vi går i gang med at forberede aftensmaden. Får lavet en stak spinatvafler, som skal bruges som wraps med grønt, karamelliserede løg og kylling. Efter gårsdagens aftensmad som var snobrød med pølser og skumfiduser mellem to mariekiks, så er det dejligt at få lidt sundt. Heldigvis kommer Simon ind og tager dem med et smut med ud og samle grene ind fra baghaven, så jeg lige får en halv time i køkkenet alene. Det elsker jeg, og jeg vil meget gerne lave mad – bare det ikke altid er i inklusive begge børn på køkkenbordet. Men det er som om det er en magnet for dem, og det er også hyggeligt nok at have dem med. De får smagt lidt ekstra grøntsager og de får lov til at hjælpe til i det omgang det er muligt. Jeg prøver virkelig at rumme dem i køkkenet og at lære at give dem lov til at prøve selv. At hælde mælk op, slå et æg ud, skære en agurk i skiver. Også selvom det tager tre gange så lang tid.

Kl.17.30. Maden er serveret og det er rigtig lækkert. Børnene spiser godt. Især Carl Emil sætter pris på selv at kunne vælge hvad der skal på sin tallerken fremfor gryderetter og kødsovs. Han er klart mere til at maden er delt op. De skal efterhånden sidde på hver sin side af bordet for ikke at blive uvenner. Enten snupper Lily Sofia en tomat fra sidemanden eller de ender i fægtekamp med bestikket. De er virkelig nogle drønnerter 😉 Men vi får spist, og bagefter hører vi bamses venner for fuld skrue, mens de leger fangeleg i bare numser, inden de skal i bad og vaske al jord og skidt af de små fødder, der for første gang har rendt bare rundt i græsset.

Kl.19.20. De har været i bad, leget fangeleg og er kommet i tøjet. De laver lidt ballade og får begge skældud af deres far. Det kunne ligeså godt være af mig. Så det ender i lidt skrig og skrål og jeg tager Carl Emil med ind bag lukket dør og får ham talt til ro, mens Simon putter Lily Sofia. Vi snakker lidt om dagen, som har været rigtig dejlig. Men han er også træt og mættet. Efter to godnatbøger om Rasmus klump og de tre små grise, kysser jeg ham godnat på panden og holder hans lille hånd. De små røde øjne lukker hurtigt i og jeg lister ud igen og får skrevet dette indlæg færdigt. Nu vil jeg i bad og have en fugtmaske på mine solkyssede kinder. Jeg skal til kiropraktor i morgen tidlig og vi får vist en travl arbejdsuge, så jeg må hellere prøve at komme tidligt i seng.

Jeg håber i har haft en rigtig dejlig weekend <3

Halvvejs igennem ugen. Det lyder så negativt at sige det på den måde, for jeg har det egentlig ikke sådan, at jeg bare venter på, at det skal være fredag. Weekenden er fantastisk og jeg elsker, når jeg kører hjem fredag eftermiddag og kører forbi og handler fredagsslik i store mængder, så vi har til hele weekenden. Især elsker jeg faktisk fredage uden planer. Især fordi vi alle mand er lidt trætte efter endnu en uge med fart over feltet. De sidste par fredage har jeg faktisk handlet ind til hele næste uge på vej hjem. Det eneste negative ved det er, at der er rigtig mange der har samme ide, så der er virkelig mange mennesker. Men jeg kan faktisk godt lide at handle ind. Måske det er mit planlægger-gen, der kommer lidt frem i mig. Det her med at skulle forholde mig lidt til, hvad vi har hjemme i køleskab, fryser og viktualierum, som vi kan kokkere med. Det der viktualierum er forresten virkelig fantastisk og meget anbefalelsesværdigt, hvis i står overfor at skulle bygge. Vores er indbygget i garagen, så der altid er mørkt og køligt, og det er virkelig fantastisk i forhold til at kunne opbevare alt lige sodavand til bleer, mel, konserves og toiletpapir. Vi har en masse hylder derude, så der er godt med plads. Måske det lige snart skal have en lille oprydning, for det kan selvfølgelig også være lidt farligt, at man altid kan benytte sig af de her mængderabatter og bare fylde op derude. Det skal også bruges op.

Men tilbage til sagen. Den her fredag og det her indkøb. Jeg har faktisk formået de to sidste par uger ikke at skulle handle mere end denne ene gang i ugen. Så har jeg handlet ind til hele weekenden og aftensmad ugen efter til og med torsdag, til morgenmad, snacks og andre små nødvendigheder. Skrevet en lang liste og lagt en madplan oppe i mit hovede for, hvordan vi kan få brugt det vi har. Det har fungeret ret godt og været virkelig billigt. Faktisk handlede jeg for under 500 kroner forrige fredag. Det er selvfølgelig forskelligt om man får gæster, skal købe bleer, mangler kød til fryseren, vaskemiddel eller andre lidt dyrere ting. Men vi har i hvert fald ikke manglet noget før fredag, hvor vi så har fyldt op igen. Og det er også dejligt ikke at skulle afsted i weekenden og handle med børnene.

Weekenderne går lige nu med lidt små planer rundt omkring. Lidt familiearrangementer og lidt venne-aftaler. Faktisk sagde jeg til Simon i sidste weekend at jeg virkelig snart trængte til en fest. Ikke en stor fest eller en tur i byen, men sådan en aften enten ude at spise god mad og drikke en flaske vin og et par cocktails i ro og fred. Eller bare derhjemme med nogle gode venner, hvor børnene måske sov ude og vi kunne sove længere end til kl. 6.30 næste morgen. Den sidste gang vi gjorde det var nytårsaften, og der var der jo børn der vågnede tidligt dagen efter. Det ligger lidt en dæmper på det hele. Jeg er nemlig verdens dårligste person til at være træt. Det gør mig ofte sådan lidt halvmut og trist til mode, når jeg ikke har energien med mig. Så det tror jeg snart vi skal have arrangeret. En lille aften med gode venner, hvor vi kan hygge os med at lave mad og Simon der agerer bartender og fikser nogle gode cocktails undervejs.

Men ellers har vi jo gang i det sidste med orangeriet, som vi har bygget i forlængelse af vores stue. Det er faktisk primært det, som weekenderne går med. Simon arbejder derude, og jeg har børnene. På lørdag skal der sættes lofter op, og Simon blev færdig med taget sidste weekend. Så det lakker mod enden nu, og det bliver noget så fint og dejligt. På solskinsdagene har det været 24-25 grader derude, så der har vi bare haft åbent ind til stuen. Møblerne er allerede indkøbt. De fineste ting, som jeg glæder mig til at vise jer. Simon har virkelig et godt øje for indretning og det er klart ham der går mest op i møbler og interiør hjemme ved os. Og jeg stoler blindt på hans smag, når det kommer til det. Der bestemmer jeg faktisk ikke rigtig så meget – eller nærmere frasiger jeg mig måske lidt den opgave. Det har aldrig været min spidskompetence, og han gør det jo så godt, så det skal han have æren for.

Jeg har stadig et par fridage tilbage, inden ferieåret lakker mod enden. Så jeg har taget lidt fri med børnene i påskeferien. Der er ikke noget af det sædvanlige personale deroppe pga. sampasning, og der bliver jeg altså sådan lidt en pylremor. Jeg kan ikke rigtig have ro i maven over at især Lily Sofia skal puttes af en, som ikke kender hende og hendes temperament og personlighed. Hun er stadig ret tryghedssøgende og ikke særlig åben overfor fremmede. Måske gør jeg det værre end det er. Men jeg har et møde på arbejde, som jeg er nødt til at tage til mandag. Så arbejder jeg hjemmefra tirsdag formiddag, hvor jeg sender dem afsted indtil middag, hvor jeg så henter dem hjem. Og så holder vi fri resten af dagen og også onsdag. Mandag håber jeg lidt, at vi kan lokke Bedste til at hente dem til middag også, så de kun skal være afsted om formiddagen og så kan Lily Sofia sove lur trygt og godt hjemme i barnevognen. Ellers går det også nok, men jeg håber vi kan få det koordineret, så vi kan give dem lidt fri og korte dage. Og om ikke andet har vi jo 5 sammenhængende dage bare i påsken. Det bliver virkelig dejligt. Tænk hvis det er forårsvejr og lune temperaturer, og orangeriet står færdigt. Så kan vi sidde derude, mens børnene leger i haven. Idyllisk tanke, for let’s face it. De har kaldt på mig 5 gange, før jeg næsten når at sætte mig ned. Men det lyder godt, når jeg skriver det ned. Og om ikke andet skal vi i hvert fald bare have en masse kvalitetstid sammen. Forhåbentlig også med ham farmand.

Kan i have en dejlig aften. Vi blogges ved snarest muligt <3

Søndag aften kl.19.15. Carl-Emil er faldet i søvn. Lily Sofia ligger stadig og småsludrer i sengen, men mon ikke snart hun overgiver sig. Jeg har ventet ret lang tid på det her tidspunkt. I små glimt, men mere eller mindre i løbet af hele dagen i dag. Jeg ved ikke.. Jeg tror bare, at jeg har været mor over evne her i weekenden i den forstand, at jeg ikke rigtig har så meget mere at give af. Og så går energiniveauet ned, og jeg ser mest bare frem til, at de falder i søvn. Jeg ved, at jeg ikke er den eneste der har det sådan. Det følger nok lidt med i pakken med at få børn. Op og nedgang på overskudskontoen. Og sådan har min egentlig også set ud hele weekenden.

For det skal ikke lyde som om, at vi har haft en dårlig weekend Det har vi ikke. Jeg har bare været ret meget selv med børnene, fordi Simon har haft ondt i maven siden torsdag. Muligvis noget begyndende mavesår, men jeg ved ikke helt. Det var ikke desto mindre hvad lægen mistænkte. Så han har naturligvis ikke været så meget tilstede, og jeg har trukket læsset så godt jeg nu engang har kunne. Egentlig nydt at vi har haft en weekend helt uden planer, så vi selv kunne bestemme, hvordan dagene skulle forløbe. Så vi har været på et spontant venindebesøg, vi har bagt cookies, været i fælles karbad, ryddet op i alt legetøjet og efterfølgende en tur til genbrugen. Spist lidt for mange søde sager og sprunget lidt over hvor gærdet er lavest. Men vi har hygget os. Uden tvivl. Jeg har bare været mere mor, end vi har været forældre denne weekend. Sådan er det jo – man må hjælpe hinanden. Men derfor tillader jeg alligevel mig selv at sige, at det har været en anelse hårdt ind i mellem, og jeg kan mærke, at jeg glæder mig lidt til at køre afsted på arbejde i morgen. Det er egentlig også lidt mit frirum, hvor jeg lader op til igen at komme hjem og være mor.

Når jeg bliver træt og overskuddet er ved at være i bund, så hæver jeg ind i mellem stemmen. Jeg bliver kort for hovedet, svarer absolut ikke altid særlig pædagogisk korrekt – eller nærmere kan jeg godt finde på at snakke til mine børn, som om de er noget ældre, end de er. Fortæller dem, at jeg er træt, og at de også må forstå, at jeg ikke kan være to steder på en gang. Det ved jeg jo godt, at de hverken giver en meter for eller forstår noget af. De vil bare have hvad de ønsker. Her, nu og ingen ventetid, tak. Og samtidig med at den ene vil have havregrød, den anden vil have yoghurt, tømmer jeg opvaskemaskinen, skyller bær til kongernes morgenmad, rister et stykke rugbrød til mig selv, og finder lige præcis  den farve ske og kop frem til dem, som de ønsker, fordi jeg ikke lige magter konfrontationen. Kampene vælges med omhu. Når det er noget uretfærdig eller noget er for meget, så siger jeg fra og lader dem bliver sure og skabe sig. Råbe på far, som så må være den godhjertede i den her sammenhæng. Det gør mig ikke så meget. Jeg kan ikke være deres tjener altid, og især Carl-Emil har nået en alder hvor han sagtens selv kan hente en banan eller et glas vand. Eller rydde puslespillet op efter sig. Men jeg øver mig i og bliver nok også bedre til at bede ham om at hjælpe sig selv, i stedet for at det altid skal være mig.

I dag har de slås med hinanden, som jeg sjældent har oplevet noget lignende. Jo måske i Thailand i perioder, hvor de var meget sammen. Men Lily Sofia sov en dårlig og alt for kort middagslur, så siden kl. 14 har hun været en ret stor udfordring – mildt sagt, i ved. Hun har skreget mere end hun har været stille. Ikke kun i gråd, men mindst ligeså meget i hysteri. Hvor den pige har fået det temperament fra. Det er helt skørt! 😉 Hun kan blive helt rødglødende. Og så slår de hinanden, når den anden pludselig står med den puslespilsbrik eller den tennisbold, som ingen egentlig havde brug for til noget. De slår, de sparker, de skubber. Carl-Emil kan faktisk blive så frustreret, at han brøler som en løve og bider ud efter hende. En side som han faktisk først har fået efter han blev ældre – og blev storebror. Det er sgu heller ikke altid nemt at være ham! Lily Sofia er jo virkelig en mors pige. Hun bliver jaloux hver eneste gang, han gør tegn til at have brug for at sidde lidt hos mig. Så vælter hun ovenpå os begge og prøver at skubbe ham væk. Og derudover vil hun rigtig tit det samme som ham og der kommer alderen lidt imellem dem, fordi Carl-Emil godt kan samle sig om noget i længere tid og finde ro i en bog eller et spil. Men hun har oftest kastet alting på gulvet efter få minutter, og så starter balladen igen.

Da aftensmaden stod og simrede lagde jeg mig ind ved siden af Carl-Emil på sofaen, der lå og så Peter Pan på Ipaden. Jeg lagde armen omkring ham og nussede ham i håret og snakkede lidt med ham om, hvad det var han lå og så. Lily Sofia var ude i køkkenet, og han tog sin lille varme barnehånd og nussede mig på kinden og puttede sig endnu tættere på mig. Jeg smeltede fuldstændig inden i at hans lille kærlige væsen og gestus. Blev ramt at, at han så nemt bliver lidt tilsidesat – af mig – fordi Lily Sofia stadig kræver mig så meget. At jeg måske skal blive bedre til at dele dem op og prioritere lidt alenetid med ham, selvom han ikke mangler hverken det ene eller andet. Men måske ville det være godt for mig at have lidt tid kun med ham. Da Lily Sofia kort efter kom ind til os og så at vi lå sammen, ville hun selvfølgelig også være med. Og så puffede han hende væk med sin fod og kiggede på mig som for at sige, at nu var det os to. Hun skulle ikke lige være en del af det øjeblik, som vi to havde sammen. Så jeg lokkede hende tilbage i køkkenet ud til sin far, mens jeg kunne få fem minutter mere med Carl-Emil. Alene. Hvor han fik min fulde opmærksomhed, jeg nulrede hans små lokker og aede hans lille hånd, der ind i mellem gav min et lille tryk tilbage. Lille mand. Så stor og lille på en og samme tid. Det må virkelig ikke altid være nemt at være ‘den store’, for det er han jo egentlig ikke. De er tætte på hinanden, og selvom de også får rigtig meget glæde ud af hinanden, så er det også pokkers vigtigt at huske på, at de også skal have alenetid. Ikke kun i børnehaven eller vuggestuen, men også med deres forældre. Og måske har Carl-Emil især brug for lidt tid alene med mig ind i mellem. Hvor jeg tager en halv fridag og kun henter ham tidligt, så vi kan få nogle timer sammen, inden den lille skrubbe kommer hjem.

Det er frustrerende, når vores børn er uvenner og slås. Men jeg ved også godt, at det desværre nok lidt er uundgåeligt som søskende. Måske i lidt højere grad, når de er så tætte, at de trods alt vil meget af det sammen og egentlig også kan mange af de samme ting. Jeg har aldrig fortrudt, at vi har fået børn så tæt sammen. Det er hårdt lige nu. Både for dem og også for os. Men det er også fantastisk, der er gang i den, de er sindssygt sjove og lærer så meget nyt. Personlighederne vokser, og forskellighederne imellem dem bliver tydeligere og tydeligere. Men der er virkelig ikke særlig mange sekunder, hvor jeg føler, at der er ro i deres vågne timer. Og jeg tænker hver dag på, hvad jeg mon egentlig lavede med al den tid, før jeg fik  børn 😉 Men svaret er nok bare, at jeg trods alt slappede lidt mere af. Eller lavede ting, der kun interesserede eller gjorde noget godt for mig selv. Så man lærer nok lidt på den hårde – men også fantastiske – måde at tilsidesætte sig selv for sine børn. Jeg vil gøre alt for dem. Det vil vi helt sikkert allesammen. Og lige gyldigt for hårdt det er, hvor frustrerede og hvor sure vi kan blive. Hvor trætte vi er og hvor meget vi har lyst til at lukke døren og gå en tur for os selv, når det brænder allermest på. Så gør vi det ikke. Fordi vi har sat nogle små til verden, som kræver os, og som vi betyder så meget for, at alt andet vel egentlig kan være ligemeget. Inklusive os selv. Og med det mener jeg ikke, at vi skal glemme os selv eller aldrig prioritere os selv, for det skal vi også. Det bliver bare ikke altid på vores egen præmisser, at det sker eller lige i det øjeblik, at vi har brug for det. Så kommer det på et andet tidspunkt. Eller vi kommer fra den følelse igen, fordi vores børn lige pludselig giver os et kram, får et grineflip eller siger noget så sødt, som får os til at smelte og glemme at vi var sure for et minut siden. Vi bærer aldrig nag og glemmer ligeså hurtigt, som ting sker, når det kommer til vores børn. Eller det gør jeg i hvert fald. Derfor kan en dag også føles som en følelsesmæssig rutsjebanetur, fordi den veksler imellem dyb kærlighed til frustration og irritation til igen at vende tilbage til at det hele jo giver mening med de børn, der beriger vores liv. Vores børn.

Nu vil jeg lukke ned for i aften. Pakke tasken til i morgen og børnenes tøj. Hoppe i et varmt bad og så i seng. Simon sover allerede selvom klokken knap er otte. Men egentlig passer det mig fint. Jeg tror egentlig, at jeg mest har lyst til ro. Til ikke at snakke og bare ligge og se et eller andet program i fjernsynet, som ikke kræver den store hjerneaktivitet. Jeg er klar til en ny uge. Efter en god, men også lidt krævende weekend. Men mine børn har hygget sig og fået masser af opmærksomhed, og de er vist også klar til en ny uge med deres jævnaldrene legekammerater og til lige få en lille pause fra hinanden. Søskende er en gave, men man skal også huske på, at det ikke altid er nemt at skulle dele alt ligefra kærlighed til en legoklods. Det vil jeg blive bedre til. Og prøve at give mine børn lidt mere udelt opmærksomhed hver for sig og pakke tankerne væk om, at jeg gerne vil være der for begge to hele tiden. Kærlighed er der nok af til dem begge, men en mors eller fars udelte opmærksomhed vil nok bringe mere glæde, hvis de ind i mellem ikke skal kæmpe for at få den.

Sov dejligt <3