Vi er stadig i gang med at nyde sidste del af vores forlængede weekend. Sådan en ekstra helligdag gør så godt for afslapning- og familietid, så jeg føler mig ladet op på både kvalitetstid med de små og i energiniveau. Solen er ikke nået til vores lille by, som jeg havde forventet. Igår sidst på eftermiddagen fik vi dog lidt blå himmel at se, og jeg udnyttede det og tog en god løbetur. Men idag er det gråvejr og derfor var vi bare hjemmehygget. Carl Emil har sovet ved sin bedste, så vi har haft enebarn lidt af weekenden. Det har været rigtig godt for dem begge. De er de sødeste børn, når de ikke har hinanden at konkurrere med om opmærksomhed og det samme legetøj. Så det skal vi huske at nyde og tage os tid til ind i mellem.
Fredag var Simon i København og se pokalkampen med Brøndby. Han havde arbejdet sent både tirsdag og torsdag, så jeg har følt mig rimelig godt rustet til At være alene med børnene. Det er jo ikke fordi at det er så hårdt igen, men jeg kan da godt mærke at putte tid for to børn gerne skal glide lidt glat, for at jeg ikke får alt for mange grå hår. Omvendt giver det også lige et lille nøk opad på selvtillids skalaen, når det lykkes at der er ro i huset før klokken 20. Og jeg nyder at nusse rundt om aftenen og ordne små hængepartier med fjernsynet slukket. Ordne negle, tage en ansigtsmaske på og ordne lidt vasketøj i mit eget tempo.
Apropos negle, så er jeg begyndt at eksperimentere lidt med forskellige nuancer. Det giver sådan et fint udtryk og man kan jo kombinere på kryds og tværs. Jeg tror ikke jeg bliver modig nok til at køre hele regnbue-paletten igennem, som mange efterhånden får lavet, så jeg holder mig nok mest til de rosa, lyserøde og pudderfarvede nuancer.
Jeg har som nævnt nydt rigtig meget kvalitetstid med de små. Vi har været på biblioteket, besøgt mormor og morfar, været til rejsegilde, på gåture, tegnet og læst en masse bøger. Vi har planer de kommende mange weekender, så det har været dejligt bare med en rolig en af slagsen. Næste weekend skal vi blandt andet fejre Lily Sofias fødselsdag lidt på forskud for familien. To år runder hun, den lille vims. Hun er en stor underholdning i sig selv og får mig til at grine mange gange på en dag. Hun kan også være en værre rappenskralde, men jeg har lært at ignorere det lidt, og så kommer hun oftest hurtigt tilbage og vil have kys og kram.
Vi har været så heldige at få noget Lego tilsendt, og det har Carl-Emil og jeg også fået en del timer til at gå med. Det kræver stadig, at jeg bygger det med ham, men nu har han noget en alder, hvor han rent faktisk kan lege med det, der nu er bygget. Han bruger sin fantasi og laver små scenarier, og jeg elsker at sidde at observere ham, når han er fordybet i leg. Så lader jeg ham tit lege selv. Det tror jeg er sundt nok, og når de endelig underholder så selv, så skal det også udnyttes 😉 Han elsker også at klæde Lily Sofia ud, og hun makker som regel ret bare for at få lov til at være med i legen. Han bliver så stor, den lille mand. Men heldigvis ikke stor nok endnu til, at han stadig ikke har brug for en rolig stund med sin mor. Og dem holder jeg fast i så længe jeg kan <3
Jeg har været ude at løbe både fredag og lørdag. Jeg vil så gerne i gang igen, fordi det er så fleksibelt. Jeg kan løbe hvor og hvornår, jeg vil. Jeg laver også en smule hjemmetræning, for styrke er helt klart noget, som min krop trænger mest til. Men løbeturene giver mig virkelig meget energi og frisk luft til hjernen. Jeg får lige koblet af, når jeg løber afsted med en podcast i ørene. Jeg har droppet alt, hvad der hedder tid og distance. Jeg følger udelukkende min krop i forhold til, at jeg ikke presser mig selv mere, end hvad der rent faktisk er sjovt for mig. For så mister jeg hurtigt motivationen. Så det bliver løbeture, hvor jeg både går og løber – alt efter hvad jeg føler, jeg har overskud til. Så kan jeg helt sikkert hurtigt mærke, at formen bliver bedre. Jeg har ikke nogle mål med mit løb, andet end at jeg gerne vil være bedre til lige at trække en halv time ud af kalenderen med mig-tid. Og det er ikke kl. 20.30 om aftenen, for der er jeg kørt træt. Så jeg må afsted sidst på eftermiddagen en gang i ugen og så i weekenden. Det vil gøre mig godt. Og jeg føler mig ret motiveret til endelig at være på rette vej tilbage til løbeform igen.
Nu vil jeg lave et par puslespil med den største af arvingerne og slappe af, mens Simon er til tennis og Lily Sofia sover. Der er pølsehorn i ovnen til frokost, så duften har bredt sig dejligt og søndags-agtigt i hele hjemme. I morgen går vi ind i hendes sidste uge som 1-årig. Det er med så blandede følelser, at de fylder år de små. Ikke desto mindre glæder jeg mig til at fejre hende, fordi hun forstår meget mere i år end hun gjorde sidste år. Jeg har fået en halv fridag på hendes fødselsdag, så jeg kan være med til at synge for hende i vuggestuen og have en lang morgen herhjemme. Og så hente dem tidligt hjem til kakao og boller. Eller hvad de nu har lyst til. Det bliver i hvert fald en god dag.
Mens jeg lige går og ordner lidt småting i huset, ordner lidt vasketøj, og inden jeg smutter i et varmt bad og i seng, vil jeg lige skrive et lille indlæg til jer. Børnene sover trygt i deres seng, og jeg har lige lavet en hurtig bolledej til i morgen, så jeg kan medbringe lune morgenboller til mine kære kolleger i morgen til vores faste fredags-arrangement med morgenbrød. Emnet i dette indlæg handler kort og godt om, at jeg endelig synes at jeg er ved at være inde i en periode, hvor jeg har fundet mit gode og meget nødvendige – for mig – overskud igen. Jeg har nævnt det en del gange efterhånden, men træthed er muligvis den værste følelse som jeg kan have både for min krop og mit sind. Det er også en uundgåelig følelse, som jeg hverken kan frasige mig eller sige, at jeg ikke oplever. For det er umuligt – både som mor og som menneske. Ind i mellem rammes vi bare af træthed, af mangel på energi og måske endda en følelse af, at vi har lyst til at stoppe tiden og kravle under dynen for en dag eller to. Uden afbrydelser.
Men som udgangspunkt ser jeg mig selv som et menneske, der har en god portion overskud i hverdagen. Er overskud der er så pokkers vigtigt for, at jeg kan være en god mor, en god kone, og ikke mindst også være god mod mig selv. Jeg dur slet og ret ikke til at være træt. Men hvem gør egentlig også det? Jeg bliver bare mut, trist og uinspireret, når jeg er træt. Men sagen er også den, at jeg faktisk fungerer bedst, når jeg har noget at tage mig til. Vasketøj generer mig som udgangspunkt ikke. Heller ikke at skulle lave aftensmad eller at gøre rent. At skulle tilbringe en weekend alene med mine børn kan være en mundfuld, men hvis bare jeg har min gode energi, så er det kun hyggeligt og noget positivt. At gå på arbejde tager ikke min energi. Tværtimod. Det generer mig heller ikke at skulle arbejde om aftenen. Tværtimod kan det næsten være hyggeligt. Jeg kan bedst lide, at jeg har gang i et eller andet det meste af tiden. Jeg er bare ikke god til at sidde stille. Jeg arbejder lidt på det, for jeg skal selvfølgelig også lære, at det er sundt og rart bare at slappe af. At sidde i sofaen et par timer og bare se fjernsyn eller en ligegyldig serie. Hvor jeg kobler helt af. Det gør jeg selvfølgelig også nogle aftener, mens jeg andre aftener trisser rundt og ordner alverdens småting, nu hvor der endelig er ro til at gøre det i mit helt eget tempo. Det nyder jeg.
I januar måned var vi ret hårdt ramt af sygdom. Det var primært Lily Sofia, jeg havde en rejse med arbejde, og vi stod og skulle afsted på ferie i slutningen af januar. Der var drøntravlt på arbejde, og en masse ting skulle klares inden ferien. Jeg havde sagt ja til for mange ting og små opgaver, som jeg var nødt til at føre til dørs. Jeg skulle danne mig er overblik over, hvad vi egentlig skulle have købt til den her ferie. Og samtidig krævede Lily Sofia rigtig meget af mig, fordi hun slet og ret havde brug for mig i alt det her sygdomshelvede. Bedst som vi troede hun var frisk og prøvede at sende hende afsted, blev hun ringet med en ny omgang feber eller omgangssyge. Og Carl Emil blev helt forvirret i alt det her, og gik nærmest i baglås over at skulle i børnehave, så han var næsten ikke afsted hele januar måned heller. Jeg følte måske lidt, at det hele skete, uden at jeg rigtig kunne nå at stoppe op og trække vejret for en kort stund. Simon fik hold i ryggen dagen før vi stod og skulle afsted på ferie. Der må jeg ærligt indrømme, at jeg følte at nogle prøvede at stoppe os i at rejse afsted. Jeg kan huske, at jeg sad og arbejdede til næsten midnat aften før afrejse, mens jeg også skulle pakke færdig for os alle fire. Simon var bare sengeliggende. Der var jeg sgu træt. Jeg var træt, udkørt og jeg glædede mig ikke engang til at skulle afsted, fordi jeg ikke følte at der havde været et øjebliks ro til netop at finde ferielængslen og få den rare følelse frem af, at vi endelig skulle på ferie sammen alle fire. Vores første ferie. Jeg var bare nødt til at hænge i, fordi der ikke var andre muligheder. Januar måned skulle vi bare igennem, og vi skulle igennem den bedst muligt. Survival mode on og i højeste gear. Men der er følte jeg ærlig talt, at det ramlede lidt omkring os. Men vi kom afsted, og det endte jo med at blive verdens bedste ferie. Og alle mand blev friske. Selvfølgelig var det også hårdt ind imellem. Alene tid med mig selv eller min mand var jo nærmest ikke eksisterende. Men vi havde en fantastisk ferie – som familie <3
Vi glædede os lidt til at komme hjem igen efter de 2 uger i varmen. Til at finde hverdagsrutinerne frem, og til at få lidt mere plads at boltre os på. Børnene havde helt sikkert brug for hverdagen igen. Det tror jeg virkelig på. Både til at se andre jævnaldrende end hinanden, men også bare til at have en helt normal hverdag. Med havregrød, leg på værelset og en tur på legepladsen. Det skal man vist ikke undervurdere betydningen af for mindre børn. Jeg synes ihvertfald, at mine børn ændrede lidt karakter i den her periode. De havde utrolig mange kampe med hinanden, og deres temperament og humørsvingninger blev hverdag og er altså ikke et normalt karaktertræk for dem. Jo altså Lily Sofias temperament kender i vist lidt til, men i ved hvad jeg mener 😉 Det var bare som om de også var mætte af at gå op og ned af hinanden derhjemme, af ferie og af de uregelmæssige rutiner.
Vi havde lidt jetlag, da vi kom hjem fra ferie. Det er nok uundgåeligt. Jeg vil tro, at der gik fem-seks dage, før jeg synes at børnene var ved at have normale tider at stå op på og gå i seng på. Vi kom hjem, lige da vinterferien startede. Det vil sige, at der selvfølgelig ikke var så mange børn i institutionen, hvilket jeg havde lidt dårlig samvittighed over, men set i bakspejlet var det måske egentlig meget godt. Så fik de en rolig start, hvor de i hvert fald ikke skulle forholde sig til alt for mange børn. Denne uge har været fuldstændig helt og aldeles normal. Vi har haft de faste afleverings-og afhentningsrutiner. Carl Emil vil pludselig gerne afsted i børnehave, selvom han indimellem stadig kan blive lidt ked af det ved aflevering om morgenen. Men han siger ikke nej til at skulle afsted længere, hvis vi taler om det om aftenen og han fortæller hver dag om, hvad de har lavet og hvem han har leget med. Og vigtigst af alt, så henter vi to glade børn med hjem. Og ikke bare to glade børn, men også to børn som rent faktisk er ret gode venner lige for tiden. De leger sammen, snakker sammen, og Carl-Emil inddrager Lily Sofia i sine lege. Selvfølgelig har de stadig søskendekampe, men det fylder bestemt ikke størstedelen af tiden som for et par uger siden. Det føles så godt!
Og mens jeg skriver det, så må jeg vel også nok konstatere, at det er en af de største årsager til, at jeg også selv har fået mere overskud. At jeg føler mig i bedre humør, og at jeg bare synes at vores hverdag fungerer. Jeg glæder mig til at komme hjem til mine børn. Jeg glæder mig til at hente dem de dage om ugen, jeg gør det. Jeg glæder mig også til at stå op og gå på arbejde. Jeg glæder mig til weekenden, hvor vi har tid til langsomme morgener og mere tid sammen til alt og ingenting. Jeg har lyst til både at lave noget med mine børn, men jeg har også lyst til at være god ved mig selv og gøre ting, som jeg interesserer mig for og som gør mig glad. Jeg føler bare, at jeg har fundet en ny energi igen. Jeg prøver at rydde ud i de ting, som fylder negativt i mit liv. Jeg prøver at lade ting passere, som jeg hverken kan gøre så meget ved, eller som gør mig i dårligt humør eller ked af det. Jeg prøver virkelig, at blive bedre til at fokusere på det gode som jeg har i mit liv. Og lige nu er jeg overordnet set ret glad. Og den bølge skal man huske at nyde at ride videre på. Så det gør jeg. Både for min egen skyld, men lige så meget også for min familie skyld. At der så kommer små bump på vejen er uundgåeligt, men det tager vi til den tid.
Så er vi landet hjemme igen. Det er rigtig dejligt at være hjemme igen efter en dejlig ferie. Den har været lige som jeg håbede, så jeg kan egentlig ikke ønske mig mere. Hjemrejsen var lang, men gik egentlig okay. Børnene sov rimelig godt på flyet og også lidt på toget hjem fra Kastrup, men der er rodet godt og grundigt op og ned på dag og nat for dem, så forhåbentlig får vi kørt os selv ind i en nogenlunde rytme igen. Jeg sov ikke hele vejen hjem, så jeg gik i seng kl.19.30 igår, fordi børnene var faldet i søvn og sov tungt. Så jeg tænkte at jeg hellere måtte indhente bare en anelse søvn, inden jetlagget vækkede dem igen. Kl.3.30 vågnede Lily Sofia, så nu er vi så gået på sofaen og må se hvordan vi kommer igennem denne lange lørdag 😉 Godt vi trods alt har et par dage endnu, inden hverdagen kalder igen.
I Thailand læste jeg Ole Henriksens bog ‘Perfekt hud’. Jeg fik ikke læst de lange krimier, fordi jeg blev afbrudt nærmest konstant af børnene, så denne var letlæst og nem at gå til og fra. Han skrev i bogen om forskellige hudtyper eller problemer om man vil. Hvilke produkter der kan afhjælpe de problemer, som vi måtte have ift vores hud. Jeg har skrevet om mine udfordringer før herinde og ikke mindst taget jer lidt med på Instagram. I de produkter der har gjort en forskel for mig og hvordan det er gået lidt op og ned med at få lidt balance i det hele.
Jeg ved jo godt, at hudprodukter ikke kan gøre alt. Der ligger også noget mere bag, der har betydning for det – nemlig kost og hormoner, og det er det som jeg vil komme lidt ind på i dette indlæg. For helt ærligt, så er jeg træt af at min hud driller mig. Jeg er 32 år og får ikke bare en bums, når det er den tid på måneden. Det kommer og går lidt hele tiden, og jeg er ærlig talt træt af det.
Jeg fik en hormonspiral kort efter min 8 ugers undersøgelse efter fødsel af Lily Sofia. Jeg har taget p piller før mine graviditeter, men det er stensikkert at jeg aldrig skal tilbage af den boldgade. Mens jeg tog dem, fungerede det fint, men da jeg stoppede gik der fuldstændig kuk i min hormonbalance og min hud reagerede helt vildt. Faktisk føler jeg aldrig helt den er kommet på plads siden. To graviditeter, amninger og nu hormonspiral. Der er sket lidt af hvert i min krop i de sidste 3,5 år. Så jeg har jo i baghovedet godt vist, at dette også kunne være årsagen til at jeg oplever de her udbrud, som jeg bliver ved med at få. Men den her hormonspiral skulle cirka svare til 1 p pilles indhold af hormoner om måneden, så derfor tænkte jeg egentlig, at det ville være ok. I hvert fald at prøve. Og egentlig har det også været den eneste gene jeg har haft. Mange oplever alverdens humørsvingninger, vægtændringer og problemer med en masse forstyrrelser i hvordan de reagerer i menstruationsperioden. Sidstnævnte har jeg egentlig også. En masse pletblødninger uden nogen form for rytme i dem, som faktisk har varet over et år. De seneste par måneder er det faktisk ved at været på plads, den del af det. Med en hormonspiral kan blødning faktisk næsten udeblive, og det tror jeg måske er ved at ske for mig. Og helt ærligt, så ville det absolut ikke gøre mig noget 😉
Nå, men mine urenheder startede nok egentlig cirka samme tidspunkt som jeg fik den spiral. Det vidste jeg nok godt ville komme, men problemet er bare at de jo ikke er stoppet her næsten 1,5 år efter. Nogle bliver ved med at døje med det, men størstedelen tror jeg kommer over det efter et halvt års tid. I hvert fald hvad jeg har hørt og læst mig til.
Men lige nu er jeg der, hvor jeg har to muligheder. Eller tre. Et er at droppe spiralen. Anden mulighed er at acceptere hvordan min hud ser ud. Og tredje mulighed leder mig tilbage til Ole Henriksens bog, for der lagde han nemlig rigtig meget fokus på kosten. Jeg ved godt, at kosten også har stor betydning for ens hud. Men især kan sukker være en stor synder for urenheder, og fra hvad jeg kan læse mig til, så vil de ofte også dukke op de steder i ansigtet hvor det er værst for mig. Langs kæbepartiet og hagen samt ved tindingerne. Det er også der, hvor hormonelle udbrud oftest også udspringer, så derfor kan jeg ikke sige hvad årsagen præcist er. Men kosten er et sted for mig at starte – eller at afprøve nok nærmere. Simpelthen at kvitte sukker! Og ærligt, så er det ikke nemt for en kæmpe slikmund som mig. Men jeg spiser slik hver evig eneste dag i en eller anden form, og derfor er jeg nødt til at se om det måske kan hjælpe. For jeg vil jo egentlig helst beholde spiralen, da den fungerer fint og trods alt ikke var helt billig. Så ja. Det skal jeg så i gang med nu. Det her sukkerstop og også fokus på at skære ned for de salte ting. Det hjælper vist ikke meget hvis jeg bare dropper slik og så spiser chips i stedet 😉 Det bliver virkelig ikke nemt eller måske særlig sjovt, men igen er det noget man bare lige skal vænne sig til. Jeg er sikkert ret sukkerafhængig og får en god solid hovedpine af det her, men en lille uges tid skulle gerne kunne gøre det. Tror ret hurtigt man ser og mærker resultater.
Jeg har selvfølgelig givet den fuld gas med alt muligt på ferien, men efter jeg trådte ind ad døren herhjemme har det været slut. Den har stået på rugbrød, grovbrød, havregrød, bær, falafler, masser af grønt, bær, æg og nødder. Og masser af vand. Altså det seneste døgn. Jeg kommer ikke til at udelukke kulhydrater, men prøver at vælge de grove slags. Og så er jeg også nødt til at skære lidt ned for frugt og se om jeg kan finde andre gode alternativer. Fx nødder, et par stykker mørk chokolade (som jeg ikke kommer til at undvære), finde opskrifter på nogle sundere snack alternativer, for der bliver nok brug for det. Især nu her hvor jeg er træt kan jeg mærke, at det er lidt svært, men jeg tager lige mig selv i nakken og tænker fremad. Ser om det kan hjælpe.
I forhold til hudpleje vil jeg prøve at fortsætte lidt som jeg har gjort. Tro mig, jeg har kastet mange penge efter alverdens produkter det sidste halve års tid i ren frustration, så jeg har nok at vælge imellem. Frugtsyremasker, peeling, AHA serum og fugtboostere, så der er ingen grund til at bruge flere penge på det. Det er vist et andet punkt jeg skal tage fat på. Jeg har selvfølgelig fået en del ar i ansigtet, men dem skal jeg nok få styr på. Med dermaroller, masker eller en tur til kosmetologen. Det er jeg ikke så bekymret for.
Så ja, nu fik i lige en lille status på det. Mit lille projekt eller forsøg er det vel. Så skal jeg nok give jer en melding på det, når jeg har prøvet det et stykke tid og se om det har nogen effekt.
Så lakker året mod enden. Et år der er drønet afsted med max hastighed og hvor nogle perioder er lidt som et slør i min hukommelse. Min barsel sluttede jo i april, og siden der ved jeg ikke hvor dage, uger og måneder er blevet af. Det blev hverdag. Med to små børn, fuldtidsarbejde og vuggestue. Carl-Emil der startede i børnehave, Lily Sofia fyldte 1 år i maj og Carl-Emil fyldte 3 år i oktober. Simon og jeg fyldte begge år i juni måned, sommeren var dejlig, lang og meget varm og vi havde virkelig mange gode aftner udenfor i haven med masser af is og kølig rosé på en hverdagsaften, hvor det hele bare føltes rart og rigtigt.
Så begyndte efterårets mørke, regn og bladene faldt af træerne. Dette efterår er gået så stærkt. Måske fordi sommeren var så lang og dejlig ,at vi blev fyldt godt op og forberedt på de mørkere måneder. Kombinationen mellem arbejdslivet og forældreskab holder os i gang. 24/7. Pludselig er der gået endnu et år. Børnene har lært en masse i året, der er gået. De er vokset – ikke kun fysisk, men også mentalt. Tillært sig en masse nye færdigheder, fået mere personlighed, mere sprog, mere fantasi. Det elsker jeg. Jeg har også lært meget. Om mig selv, om min rolle som mor og om at finde den balance imellem det hele, hvor jeg selv kan følge med, og hvor jeg tilgodeser de mennesker i mit liv, som har størst betydning. Og ja, så husker mig selv lidt derind i mellem. Det er en svær balance. Måske også en umulig balance at finde. I hvert fald ikke hele tiden. Men det fører mig lidt til essensen af dette indlæg. For det skal egentlig ikke handle om det forgangne år. Mere om det år der kommer, og hvad jeg måske gerne vil ændre og blive bedre til.
Først og fremmest vil jeg virkelig gerne blive bedre til at slappe af. Og bare være i nuet. Det er jeg selvfølgelig hver dag, men ikke nok. Fordi jeg så let bliver distraheret. Lader mig rive væk fra en leg med børnene eller et øjebliks ro, fordi jeg burde noget andet. Burde, men skal jo ikke. Og langt de fleste ting, som distraherer mig kan sagtens vente. Fx vasketøjet. Fx puttetid, hvis vi lige har en hyggelig stund sammen. Oprydningen efter aftensmaden, hvis børnene er trætte og har brug for mig til at lege, til at sidde hos, til at underholde. Det kan vente til senere, for ingen af de ting løber sin vej.
Jeg vil også gerne være bedre til at slappe ordentlig af i forhold til mig selv. Give min hjerne en pause. Det er ikke så nemt, når børnene er der og når de er vågne. Men når de sover, eller hvis jeg har en sjælden stund for mig selv i løbet af en weekend, så skal jeg være bedre til at mærke efter, hvad jeg egentlig har lyst til. Måske er det at vaske gulvet, men måske er det også et varmt karbad. Måske er det en lydbog eller at lytte til en podcast, mens jeg bare ligger i sengen og kigger ud i luften. Giver min krop en pause og lidt ro. Den skal holde i så mange år endnu. Jeg vil gerne blive bedre til det her med at læse eller lytte til en lydbog. Fordi det kræver, at jeg fokuserer. At jeg lytter eller læser gør, at mine tanker ikke kommer til at dreje sig om alverdens praktisk, om bekymringer om børnene, det jeg lige burde gøre. Et hængeparti fra arbejde. Et småskænderi eller en irritation i forholdet. Det får mine tanker andersteds hen. Til en fantasiverden eller i hvert fald til en historie, som ikke drejer sig om mig eller mit liv. Og det kan være ganske rart ind i mellem.
Jeg vil gerne være bedre til at passe på vores forhold. Vi har det fint og vi er gode sammen – Simon og jeg. Med de sædvanlige små konfrontationer i ny og næ, som alle oplever. Især i stressede perioder, hvor vi begge har brug for ro, men hvor det ikke helt er muligt som forældre. Vi tager os ikke tid sammen. Bare ham og jeg. Det er vi sindssygt dårlige til. Det bliver altid kun ved snakken. Og jeg har sagt til ham flere gange, hvorfor han ikke bare tager initiativ til det selv, får arrangeret og inviteret. Men som han rigtig nok siger, så ved han godt hvor meget jeg prioriterer den sparsomme tid i weekenden med børnene. Måske er det også, fordi vi er blevet dårlige til at være spontane og forkæle hinanden. Men jeg vil selvfølgelig gerne tage tid ud af min kalender til bare ham og jeg. Eller til en overnatning et lækkert sted ind i mellem. Vi trænger faktisk virkelig til det, kan jeg mærke. Til at se hinanden i øjnene, snakke uden afbrydelser og holde lidt ekstra i hånd. Så jeg har besluttet mig for, at jeg selv arrangerer noget for os. Om det er en brunch, en biotur eller en lille weekend getaway, så får jeg det arrangeret. Tager sagen i egen hånd. Overraskelser er dejligt.
Apropos forhold og i en lidt anden boldgade, så vil jeg også til at sætte lidt flere krav. Ikke til ham som min mand, for der er han kærlig og rigtig god. Men mere krav til ham i forhold til børnene, skubbe ham lidt på vej i forhold til at han også har brug for at føle sig vigtig, føle sig som børnenes 1. prioritet og som ham med styr på det. Både for hans skyld, men også for min egen. For at jeg kan tage afsted ind i mellem uden at have følelsen af, at jeg er nødt til at planlægge alt med aftensmad, pakke taske til hvis de skal ud af døren, lægge nyt ekstratøj klar til institution, handle de manglende havregryn, så de ikke står om morgenen uden den sædvanlige morgeningrediens. Helt ærligt. Jeg har selv skabt den rolle, som jeg har fået her i familien. Som hende der ‘klarer det’, fordi jeg altid tænker fremad. Hende der forbereder, arrangerer, koordinerer. Jeg gør det jo før, at han selv når at tænke på det. Så derfor er det blevet sådan. Fordi jeg har taget kontrollen. Jeg ved det godt – mange kvinder ender i den rolle. Nogle vil gerne have den og er tilfredse med den. Jeg har det til en vis grad også okay med det, men i henhold til ovenstående punkter, så hjælper det mig ikke i forhold til, at jeg netop også skal give mig selv en pause. Jeg skal lære at slippe kontrollen. Lære at bede om hjælp og lade være med at være en superwoman. For det er ingen. Ikke altid i hvert fald.
Så vil jeg have mig en rengøringskone. Helt grundlæggende, så har jeg hverken rengøringsflip eller gør rent dagligt udover det sædvanlige. En gang i ugen får badeværelserne en tur, ellers er det efter behov. Støvsugning er blevet en daglig ting, men det er svært andet med hund og børn, der kan knuse en kiks hele vejen fra køkkenet ind til stuen imellem deres små børnehænder. Så det skal jeg simpelthen. Om det er en gang om ugen eller bare hveranden, det ved jeg ikke. Men bare en der lige giver huset den kærlige hånd og kommer lidt i dybden med den pokkers rengøring, det ville være fantastisk. Jeg har faktisk slet ikke noget imod at gøre det selv, men tiden er så knap og så dyrebar, så jeg vil ikke bruge hver weekend på at have det på min to-do liste. Vi har snakket om det længe, men vi skal bare lige have fundet den rette og sat det i værks.
Jeg vil gå nogle flere ture. Få noget mere frisk luft. Sørge for at komme afsted nogle gange i ugen med hunden ved min side. Den elsker det, og jeg gør det virkelig også. Jeg har været ret god her i ferien til at komme afsted, og det giver virkelig et ekstra nøk op ad energi-stigen. Jeg går ofte og lytter til podcast imens. Trækker vejret dybt ned i maven og virkelig mærker, hvordan den friske luft lader mig op og giver mig velvære. En lille gratis ting, som er så tilgængelig. Overalt og på hvilket som helst tidspunkt af dagen, kan man komme afsted. Jeg må afsted en aften eller to om ugen, når børnene er puttet og ellers afsted i weekenden. Helst alene. Fordi det også er en måde for mig på at koble af og slappe af på – mentalt.
Så vil jeg være bedre til at lægge min telefon fra mig. Ja, i hørte rigtigt. Dermed ikke sagt at det kommer til at kunne mærkes hverken her eller på min instagram profil, for det er trods alt kun små brudstykker af min dag, som jeg deler derinde. Men jeg vil være bedre til at lade telefonen ligge ude i køkkenet, når vi leger i stuen eller slapper af om aftenen – Simon og jeg. Vi sidder så ofte med hovedet begravet i hver vores telefon, så selvom vi så bare sidder i stilhed og ser et program i fjernsynet, så ser vi trods alt det samme. Jeg vil lade være med at bekymre mig så meget om at forevige øjeblikke og i stedet se og opleve dem gennem mig selv, gennem egne øjne. Det er jo bare blevet en del af vores generation og vores hverdag med telefoner, ipads, sociale medier og det at være online. Og det hverken kan eller vil jeg løbe fra, fordi jeg jo elsker det og jeg finder vildt meget inspiration derigennem, men jeg vil også lære at logge ud og koble af uden at skulle dokumentere eller dele. Det vil jeg øve mig i.
Til slut vil jeg blive bedre til at sætte mere pris på det jeg har. Sætte ord på det. Sige tak. Påskønne de fantastiske mennesker jeg har i mit liv, give komplimenter og sende noget god energi afsted til dem, som fortjener det. Jeg vil blive endnu bedre til at sige tak for små ting og til at rose andre. Jeg er ret opmærksom på det allerede, fordi jeg selv ved, hvor glad man bliver af det. Og hvem vil ikke gøre andre mennesker glade? Jeg vil blive bedre til at sende den der sms til min mand eller min bedste veninde. En kærlig tanke med ønske om en god dag eller tak for en dejlig aften. Rose og takke en kollega for den tjeneste, hun gjorde for mig. Give en ‘bare fordi’ buket blomster eller gave. Give mine børn et kys og et kram, selv når de er allermest umulige. For jeg er virkelig heldig med alt det jeg har. Det ved jeg. Og det kan jeg glemme, fordi tiden går så stærkt. Den kære tid.
Nu vil jeg ønske jer et fantastisk nytår. Jeg ved ikke, hvor meget i går op i denne aften, men det vigtigste er vel bare at – ligemeget hvordan vi fejrer den – så siger vi farvel til det forgangne år og goddag til et nyt. Måske har i haft et hårdt år og håber på bedre tider. Måske tør i ikke håbe på, at lykken fortsat vil skinne på jer. Lige meget hvad, så skal i have et rigtig stort ønske om et dejligt 2019 og jeg håber, at der venter jer en masse dejligt i det nye år. Vi er selv med til at skabe meget af det. Stort nytårsknus herfra og tak fordi i har fulgt med indtil nu. Jeg glæder mig til at dele det nye år med jer herinde <3
Første dag i juleferien lakker mod enden. En stille og rolig en af slagsen fortsat i forsøget på at komme i lidt mere julestemning. Jeg ved ikke helt, hvordan det går. I slutningen af november var jeg i julestemning, men da vi ramte december var det lidt som om, at der var så mange ting at tage sig af, og den ene dag har taget den anden. Og så sidder jeg nu her. To dage før juleaften og måske at jeg må erkende, at det at komme i den helt rigtige julestemning ikke kommer til at ske. Måske søger jeg noget, som heller ikke er nødvendigt. Men jeg vil jo bare gerne. Mærke den der helt varme fornemmelse af, at det hele bare føles hyggeligt og godt. Julet og kærligt. Jeg mærker den i splitsekunder, men jeg tror egentlig at jeg prøver for meget. Måske jeg bare skal læne mig tilbage nu. Bare nyde de her fridage, som vi får og har sammen. Det er helt sikkert den rigtige måde at gøre det på.
I morges tog jeg dynen og Lily Sofia med ind i sofaen og puttede, mens drengene vågnede op inde i sengen. Carl-Emil havde sneget sig ind til os i nat, hvilket han egentlig gør jævnligt. Nogle nætter med ham i sengen er ok, men i nat vågnede jeg op flere gange med hans lille tunge hovede på mit bryst, min skulder og på min mave. Han lå helt på tværs, for Simon proklamerede samme nattemosleri her til morgen. Bare med Carl-Emils fødder som et forstyrrende element i nattesøvnen. Så jeg fik ikke sovet så godt og sammenhængene. Men ikke desto mindre var denne mørke morgen med regnvejsdråber på ruden, tændte stearinlys og lidt jule-tv en ret perfekt måde at starte vores lille ferie sammen på. Der følte jeg mig glad ned i maven.
Ellers er dagen gået med at få bagt en del pebernødder og brunkager, som vi skal bringe med til juleaften på mandag hos mine forældre. Der har kørt et par maskiner vasketøj, ryddet lidt op. Vi har spillet spil, nusset rundt i nattøj, og Lily Sofia sov en tiltrængt lang lur, efter hun har haft lidt maveinfluenza igår, som hun heldigvis er ret hurtigt ovre – udover lidt ekstra træthed og pylren og nedsat appetit. Så har vi været ude og fælde juletræ med Simons familie i kolonihaven, spist lune boller med tandsmør og varm kakao, mens børnene rendte rundt udenfor med fætrene på trampolinen. Så vendte vi snuden hjemad. Men tro trætte børn. Især Carl-Emil har været lidt mærket af, at han kom sent i seng igår, men han er umulig at få til at sove en lur mere. Jeg ville virkelig gerne have ham til at sove lidt på mandag, hvor han helt sikkert skal være sent oppe. Måske jeg kan gå en tur med ham i klapvognene pakket godt ind i en dyne i håbet om, at han vil lukke øjnene lidt. Men jeg tvivler. Humøret er bare bedre, når han får en lille lur.
Her til aften har vi bare hygget os, leget at vi skulle på ferie. Pakket tasker med legetøj og fløjet rundt på et tæppe i stuen og køkkenet. Lily Sofia som Carl-Emils trofaste følger, og Carl-Emil som styremanden i al leg. Han er ved at være meget bestemmende i deres leg og kan godt have lidt svært ved også at give plads til sin lillesøster. Hun har dog bare sin egen mening og sig eget – til tider – ret store temperament, så det kan ende i nogle kampe. Slåskampe faktisk. Det er lige dele komisk og voldsomt, når sådan to størrelser laver brydekamp over en legoklods, fordi de begge vil have den røde. Som der egentlig er 37 andre af. Men i ved – det skal lige præcis være den, som den anden står med 😉
Havregrød, klatkager og frugt var aftensmaden. Jeg fik mig lidt grøntsager og falafler on the side, fordi jeg næsten synes jeg lever af havregrød og risengrød, brunkager og juleslik de her dage. Så jeg måtte lige give min krop lidt mere nærende mad, inden vi fortsætter hvor vi slap i morgen. Der står den nemlig på risengrød – traditionen tro – ved svigerfamilien og juletræspyntning. Og hey, så skal vi have sat vinduer og døre i orangeriet i morgen også. Det glæder jeg mig til! Jeg skal selvfølgelig bare agere mor og barnepige og servere frokost og kolde eller varme drikker til de søde håndværkervenner, der kommer og hjælper til på sådan en lillejuleaftensdag. Jeg glæder mig rigtig meget til at få udhvidet stuearealet og få en lille tilbygning på huset. Det bliver godt!
Nu vil jeg få skrevet lidt herinde på bloggen. Et par indlæg er i støbeskeen, og jeg har været lidt sløj til det her på det sidste. Simon er ikke hjemme, så jeg har sat julebagedysten på skærmen, lavet mig en lille skål slik og vil bare sidde her. Slappe af, nyde. Bare være. Kan i have en rigtig dejlig aften <3
