Fredag og weekend

6c51198f-d6c9-4f60-9ed9-f9d3690f11fcSå er det weekend. Det var egentlig en smule underligt at køre på arbejde i morges, for jeg følte lige at det var søndag efter fridagen i går. Men ikke desto mindre var det dejligt med en fridag sådan midt på ugen. Det er jo ikke noget jeg kommer til at have særlig tit – udover når jeg enten selv holder en dag eller hvis der er en helligdag. Jeg tror primært, at mine seks ugers ferie vil blive afholdt i løbet af de typiske ’skoleferier’, hvor der også kun er sampasning i vuggestuen og jeg selvfølgelig vil gøre mit bedste for, at børnene også kan holde fri i de perioder.

Nå, nok om det. Min første uges arbejde er nu officielt ovre. Weekenden står for døren og den er heldigvis uden så mange andre planer udover morgenmad hos nogle venner i morgen, og så en venindefødselsdag om aftenen med tapas og vino. Sidstnævnte i et meget begrænset omfang, da jeg kører hjem igen om aftenen. Efter sidste weekend med bryllup har jeg mere brug for at have tiden med de små og med et friskt hoved både søndag og mandag 😉 Søndag er jo selvfølgelig også mors dag, så der skal min kære mor vist også aflægges et lille besøg og forkæles lidt. Jeg endte ud i en parfume og en lækker creme. En ganske, simpel klassisker som dog alligevel altid bringer glæde. Jeg købte også lidt chokolade og en creme til min far, så han ikke føler sig snydt, selvom det snart er fars dag. Det er nok også lidt som tak for hjælpen med børnepasning sidste weekend, selvom jeg er sikker på, at glæden var ligeså meget på deres side som børnenes. Men vi har en ret tæt pakket juni og august måned, hvor der igen er brug for lidt pasning af børnene, så det er vigtigt at sætte ordentlig pris på dem – de kære bedsteforældre.

1ef7adef-fa3a-472e-940c-7f930ccfe723

Forventer i egentlig noget til mors dag, efter i selv har fået børn? Eller forventer er måske lidt negativt klingende, men plejer i at blive begavet af jeres børn (læs: mænd)? Jeg forventer egentlig ikke noget. Ikke fordi jeg ikke gerne vil have blomster og gaver, for det gør mig altid glad. Men det skal bare ikke blive en træls ting for Simon at stå for. Det skal være fordi, at han har lyst til at finde på en lille overraskelse som en eller anden anerkendelse af mig som mor. Sådan tager jeg det i hvert fald, og det er jo det der betyder noget. Jeg har sagt til ham, at jeg bare gerne vil have lov til at sove længe – som i til klokken 7 måske, men det ved vi begge to godt ikke kommer til at ske, så ja. Mon ikke han finder på en lille overraskelse hvis jeg kender ham ret. Så slipper han jo også for at have dårlig samvittighed over ikke at have fundet på noget 😉

Jeg havde fri fra arbejde kl.15 og skulle så lige hurtigt have købt en fødselsdagsgave til i morgen og handle et par ting med hjem til aftensmaden. Jeg ramte første matriklen kl.16.30, så jeg smed alt hvad jeg havde i hænderne og skyndte mig ud i haven til de andre tre og nød solens sidste solstråler. De hjemmelavede burgere og grillede skumfiduser blev skyllet ned med et glas rose. Dog kun til mig da manden havde en anelse tømmermænd fra gårsdagens udskejelser. Jeg trængte lige til det, hvilket ellers ikke sker særlig tit. At jeg tager mig et glas vin alene. Men jeg blev lige ramt af lidt forårskuller med grillen tændt, børnene i bare numser i haven og weekenden der står for døren. Begge børn var trætte. Der var alt for meget gråd og trælse konflikter den sidste halve time inden puttetid. Heldigvis endte det stille og roligt, da jeg trak Carl Emil og en iPad med ind i sengen, hvor han bare kunne slappe lidt af for sig selv, mens Lily Sofia blev puttet. Simon er allerede faldet i søvn, forståeligt nok. Jeg sidder ved siden af Carl emils seng,  han har allerede overgivet sig til drømmeland. Laver små søvnige spjæt inden han falder i den helt dybe søvn og nulrer sin lille nusseabe mellem de små buttede barnefingre. Han er det fineste syn, når han sover.

eceae3ae-4962-4307-ada8-851723c38f22

Jeg hopper nok også tidligt til køjs. Det vilde liv som forældre sådan en fredag. Men det passer mig glimrende. Jeg har ikke lyst til at det skal være anderledes. Kl.22 er der som regel slukket og lukket for alles vedkommende, men så er jeg til gengæld også udhvilet, når mindstemusen vågner ved 5.30-6 tiden. Kan i have en dejlig fredag og en dejlig weekend. Tak fordi i læser med, selvom indlæggene er lidt mere sporadiske. Sig endelig til, hvis der er noget i har lyst til at se mere eller mindre af. Det modtages med kyshånd!

Jalousi mellem søskende

48380298-b9b0-4d2b-ac4e-0eb384b4bdd2Alle der enten venter sig eller overvejer barn nummer to vil have tanker omkring, hvordan det mon vil påvirke ens første barn. Kan man virkelig elske barn nummer to ligeså højt, kan man dele sin kærlighed lige, hvordan giver man den nødvendige opmærksomhed til begge og selvfølgelig, vil den førstefødte reagere på den lille ny i familien. Alt sammen helt naturligt og det var også tanker, som jeg fik flere og flere af op til fødslen med Lily Sofia. Alle jeg snakkede med gav mig samme ord med på vejen: De får så meget glæde af hinanden, når de bliver større. Og der kunne jeg jo bare af og indvendigt håbe, at det også ville blive sådan virkeligheden ville komme til at se ud herhjemme.

For Carl-Emil har jo aldrig nået en alder, hvor han kunne sige, at han gerne ville have en lillesøster eller lillebror. Han var som tidligere nævnt 19 måneder, da han pludselig blev den store. Uden egentlig at være stor. Han var stadig min lille dreng, der skulle have hjælp til rigtig meget, og som krævede sine forældres opmærksomhed og nærhed. Han er stadig min lille dreng. Det vil han være længe endnu. Men der er også sket ufattelig meget med ham de seneste 10 måneder, der nu er gået. Faktisk ligeså meget som der er sket med Lily Sofia, der er gået fra at være baby til nu at være et lille barn. Han har udviklet et sprog. Han kan kommunikere meget bedre og give udtryk for, hvad han gerne vil have – og ikke have. Selvfølgelig stadig med en vis begrænsning, men ikke desto mindre har det helt sikkert gjort tingene meget lettere. Jeg kan snakke med ham, forklare og han kan forstå. Forstå at Lily Sofia har et større behov for at sidde på armen og skal have hjælp til at sove lure for eksempel. Det accepterer han også i en ret stor grad, synes jeg. Det er så meget sjovere nu. At se de to få noget ud af hinanden. De bliver uvenner – eller Carl-Emil bliver irriteret på hende, når hun hiver hans legetøj ud af hans hænder eller vil alt det samme som ham. Men det er også hende, der får ham til at grine. Højt og hjerteligt. Når hun slår næverne ned i bordet, så hendes tallerken falder på gulvet. Når hun piller hans sut ud af munden på ham eller plasker løs i badekarret sammen med ham. På en måde sørger hun for, at han stadig skal lege og være et barn.

31b04cbd-4bdc-4dd2-a314-dbfde3d63331

Lige for tiden er det mor, der duer. Det er mor, der skal underholde, mor der skal smøre mad og mor der skal putte. Et resultat af at vi har tilbragt ret meget tid sammen på det seneste, tror jeg. Og fordi mit overskud har været ret stort og mit hovede indstillet på at tiden hjemme ikke kommer igen, så har vi virkelig hygget. Vi har lavet en masse ting, som han har haft lyst til, på hans præmisser. Han har fået overflod af kys og kram. Og masser af daglig ros. Måske derfor er han også inde i en rigtig god periode. Han er glad, kærlig og i et skønt humør. Virkelig dejligt efter vi har haft nogle uger med en meget humørsyg, lidt hidsig og til tider aggressiv lille mand. Måske er det et sent tigerspring, jeg har ikke tjekket. Jeg har bare fulgt med og tænkt som vi forældre altid skal og bør – fase, fase, fase. For det var det heldigvis også denne gang.

Jeg har aldrig oplevet decideret jalousi mellem mine børn. Lily Sofia er selvfølgelig også for lille til at forstå den slags. Endnu. Men der er små øjeblikke ind i mellem, hvor jeg skal overveje, hvem der har mest brug for mig. Jeg er fx begyndt at lægge mærke til, at hvis jeg siger til Lily Sofia, at hun er dygtig til et eller andet, hvor Carl-Emil er i nærheden, så søger han samme anerkendelse. Prøver at fange mit blik og min opmærksomhed ved at vise noget, som han kan. Han er også meget interesseret i, hvad Lily Sofia får at spise. Om hun får et hindbær mere end ham. Jeg prøver at lære ham at dele. Jeg giver dem tit kun én ting, som jeg deler lige imellem dem. Det kan være en ostehaps eller en smoothie. Og det er han blevet god til. At dele med hende. Legetøjet er en anden ting, men det er det også for mig. Han skal have lov til at have sit puslespil for sig selv, mens han er i gang med det, så hun ikke forstyrrer ham konstant. For det gør hun, hvis hun får lov. Jeg sørger for, at han får noget ud af sin ‘alenetid’, når Lily Sofia sover. Får min udelte opmærksomhed, hvadenten det så skal være med dans i stuen, tegne eller at vi bager boller. For jeg tror, at det er det, der gør, at han ikke kommer til at føle sig overset eller mindre vigtig. En opgave, der kan føles lidt uoverkommelig, før det rent faktisk står på. For så sker det hele af sig selv. Det bliver naturligt, det bliver hverdagen.

Vi har derfor heller ikke gjort så meget i at dele dem op. Jeg har ikke haft decideret alenetid med Carl-Emil siden Lily Sofias ankomst, udover når hun sover. Jeg har dem sammen, holder fridage med dem sammen. For de har allerede et tæt bånd, og der bliver uddelt daglige kys og kram – omend der selvfølgelig også kommer et par gok i nødden og et skub i ny og næ. En uundgåelig del af søskendeforholdet, tror jeg. Jeg tænker dog, at der med alderen også følger forskellige interesser, så der her vil være et større behov for, at vi ind i mellem giver dem noget tid med deres forældre hver for sig. Hvis Carl-Emil fx vil gå til fodbold og Lily Sofia til gymnastik. Jeg har også planer om, at jeg vil holde en fridag med Carl-Emil, inden min barsel udløber, og Lily Sofia er kørt godt ind i vuggestuen. Hvor det bare er ham og jeg, der har nogle timer helt alene, og hvor vi kan lave præcis det han ønsker. Det glæder jeg mig også til.

Jeg vil som sådan ikke nogen steder hen med dette indlæg udover at bekræfte, at det at have to børn med forholdsvis lille aldersforskel ikke nødvendigvis gør tingene sværere. Det er hårdt det første stykke tid, men det bliver hurtigt bedre. De her 10 måneder føles ind i mellem som uger, fordi tiden er gået så hurtigt. Jeg vil aldrig sige, at jeg har fortrudt, at det nu engang blev sådan, at vi har fået dem lidt tæt på hinanden, selvom det selvfølgelig var noget min hjerne virkelig skulle indstille sig på, da jeg sad med en 11 måneder gammel dreng og en positiv graviditetstest. Jeg kan sagtens anbefale det, selvom der også kan være mange fordele ved at have et lidt større barn, der er mere selvhjulpen, inden man sætter næste barn til verden. Men det med at de får rigtig meget ud af hinanden, bliver jeg bekræftet i nærmest dagligt. Det kommer de virkelig til. Og jeg glæder mig til at følge dem i deres søskendeforhold. Det er ikke helt løgn, at det er en af de største gaver, man kan give sine børn. En af vokse op med, lege med og slås med. Alle de ting der følger med på godt og ondt.

9e1c8b17-9401-40f4-b25d-b8f4adfe9d69

Når barslen slutter

d08cc05a-f6b7-4d9d-9a3d-fadf2df934bfDet lakker mod enden. Den her barsel. For at være præcis er der lige nøjagtig 52 dage til Lily Sofia har første dag i vuggestuen, 70 dage til jeg starter på arbejde. Sådan er det. Sådan bliver det. Pladsen er vuggestue er fastlagt. Hun skal starte sammen med Carl-Emil, selvfølgelig. Vi er rigtig glade for den vuggestue, og vigtigst af alt så er Carl-Emil glad for at gå der. Han elsker pædagogerne, og de bidrager hver især til forskellige behov hos de små. Nogle er mere til sanglege, nogle til gåture i skoven og på legepladsen, mens andre er gode til at give dem en plads på skødet og et kram. Så ud fra ovenstående og selvfølgelig også en lille del på grund af praktiske forhold i forhold til, at de ikke skal hentes og afleveres forskellige steder, så har vi valgt at Lily Sofia skal samme sted hen. For at de kan følges ad. De kommer i hvert fald til at gå sammen på vuggestuen indtil september, og på det tidspunkt er jeg sikker på, at hun også har fundet sig godt tilrette. Det håber jeg i hvert fald inderligt. Institutionen er integreret, så Carl-Emil kommer kun lige ind på stuen ved siden af, når han rykker op i børnehave.

For det er ikke nogen hemmelighed, at der er forskel på mine to børn. De har forskellige behov og meget forskellige personligheder allerede. Carl-Emil har altid været et roligt gemyt, nysgerrig og mild. Hans indkøring i vuggestuen forløb uden problemer. Han legede, spiste og sov godt efter få dage. Jeg har mere ondt i maven denne gang. Fordi Lily Sofia har været og stadig er et barn med et større tryghedsbehov. Hun har brug for at have mennesker omkring sig, som hun kender, og som hun kan søge tilflugt til, hvis hun bliver ked af det. Det mærker jeg tydeligt i hverdagen. Når vi er herhjemme eller andre steder, kravler hun rundt efter mig og vil helst have mig inden for synsvidde størstedelen af tiden. Hun hægter sig fast i mine bukseben og vil op at sidde på mors trygge arm. Det er selvfølgelig rart det meste af tiden, men kan også være en udfordring, det er klart. Så det er det, jeg gruer mest for ved vuggestue-start.

Med hensyn til vores arbejdsdage, så er vi begge på fuldtid. Dog har jeg fået lov til at gå ned på 34 timer, hvilket jeg er virkelig glad for. Det gør det hele lidt mere overskueligt. For jeg ved, at der bliver drøn på hverdagene. Simon kommer primært til at stå for afleveringen, da hans mødetider som selvstændig er mere fleksible end mine. Jeg møder klokken 8 og har 45 minutters kørsel til og fra arbejde. Så jeg kan stadig aflevere lidt over syv, men Simon har mulighed for ikke at ræse ud af døren og kan så arbejde en time længere i den anden ende, hvis det bliver lidt senere, de bliver afleveret. Jeg får så tilrettelagt min nedsatte tid således, at jeg vil kunne hente dem omkring kl. 15.30 mandag og torsdag. Tirsdag skal Simon eller ind i mellem min mor hente, da jeg arbejder til klokken 16. Onsdag er fortsat dagen, hvor børnenes Bedste henter dem, så det skal lige koordineres lidt i forhold til, at Lily Sofias lure ligger lidt anderledes end Carl-Emils, der kun får middagslur. Men det vil nok blive omkring klokken 14.30, at de bliver hentet denne dag. Og om fredagen klokken 15 cirka.

Så de kommer til at få en del timer i institutionen. Men det er sådan det er nødt til at være vores arbejde taget i betragtning. Jeg kunne godt søge nyt arbejde, hvor jeg havde kortere afstand og færre timer. Men det hele skal hænge sammen. Det skal hænge sammen i forhold til, at jobbet skal give mening og give mig noget, som gør, at jeg får overskud gennem mit arbejde, og at det gør mig glad. Jeg er ikke en person, der ville befinde mig godt herhjemme hver dag. Så det er en balancegang. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke gerne ville have 30 timer, men nu prøver vi det her af. Jeg er ret sikker på, at det nok skal lykkes og komme til at køre. At hente sine børn klokken 15.30 giver os stadigvæk en fin eftermiddag – især nu hvor vi går imod sommer og længere aftner, så vi kan lege lidt rundt i haven inden aftensmad. For det er en anden ting. Det med madlavning. Og rengøring for den sags skyld. Jeg har mulighed for at tage aftensmad med hjem fra arbejde, som bare skal varmes op. Bonus! Og vi har ligeledes kigget på Claus Meyers ‘madpakkeløsninger’, hvor maden bare skal varmes op, og så er klar til servering. Det er en anden måde at prioritere på og derved få mere tid til nærvær og tid med ungerne. For aftensmaden kan nemt blive en stressfaktor, når man har trætte og sultne børn. Så det er et sted, hvor vi kan træffe en beslutning om nemmere løsninger, når nu der er så mange af dem på markedet. Og så vil jeg også rigtig gerne finde en rengøringskone igen. Jeg har egentlig ikke det store imod at gøre rent, men kun når der er tid til det. Så i stedet for at det skal til at være en ugentlig weekendbegivenhed, at huset skal have en overhaling, så er det også noget, som jeg hellere vil betale mig fra. Vasketøjet kan klares om aftenen, det gør jeg alligevel i forvejen.

Så det er planen for vores nye, kommende hverdag. Som forældre til to små børn. Jeg er spændt og nervøs. Min hjerne trænger til nye udfordringer og voksenkontakt. Mit hjerte er selvfølgelig ved børnene. Men vi er priviligerede på mange måder, fordi vi har begge vores forældre i samme by. Min mor arbejder kun på deltid, så hun er også klar med en hjælpende hånd og til at hente tidligere nogle dage eller træde til, hvis det en dag brænder på på arbejde. Det samme er min svigermor. Så det skal nok gå det hele. Det skal det. Ved sygdom har jeg også mulighed for at arbejde lidt hjemmefra. I første omgang skal jeg bare koncentrere mig om at nyde det sidste af barslen. Nyde vores lange morgener, at jeg selv tilrettelægger dagens planer eller mangel på samme. At Carl-Emil kan sove længe og blive hentet tidligt eller holde en fridag. De får det sidste af min tid herhjemme, mine børn. For tiden kommer ikke igen. Det er jeg klar over. Så derfor skal jeg sætte pris på den nu, inden den er forbi. Den kære barsel. 

Fredag og weekendplaner

2caae7a7-6de3-4854-ae91-ae0827482000Jeg sidder i skrivende stund med en lille baby, der endelig er faldet i søvn ved mig. Hun var vågen en halv time fra hun vågnede, før hun begyndte at være ked af det, og det eskalerede helt, da jeg forsøgte at putte hende i barnevognen. Så jeg tog hende op igen, vuggede hende lidt i mine arme, og nu er hendes vejrtrækning endelig ved at blive lang og dyb. Jeg ved ikke lige, hvad der stak hende. Om det bare er træthed ovenpå en nat med rigtig mange opvågninger. Cirka hver time fra hun blev puttet. Måske er det tænder på vej. Måske ligger der et tigerspring. Måske er hun halvsløj af lidt begyndende forkølelse. Helt ærligt har jeg droppet at tænke så meget over det. Det er umuligt at vide præcist, hvad der stikker dem. Men lige nu var der ingen tvivl om, at det eneste hun havde brug for at ligge i mine arme. Og det er helt okay. Og også lidt hyggeligt at se hendes små fingre nulre rundt i søvne og sutten vippe op og ned i den halvt åbne mund. Man kan studere sådan nogle små sovende mennesker i timevis. Se de små øjenvipper flakse lidt i drømme. De små fødder der engang i mellem laver et lille spjæt. Hun sover tungt lige nu.

Så blev det fredag igen. Drengene er taget afsted på arbejde og i vuggestue. Vi har ikke så mange planer udover at få klaret rengøringen inden weekenden. Hvis altså Lily Sofia er i bedre humør, når hun vågner. Det håber jeg. I aften står den på hjemmelavede burgere. Bollerne havde jeg i fryseren, så intet hjemmebag i dag. Jeg har dog planer om, at vi skal lave fastelavnsboller her i weekenden. Helt klassiske med vanillecreme og glasur på toppen. Jeg er gift med en kageelsker, og det samme er Carl-Emil ved at blive. Det er ikke min fortjeneste, men derimod min svigermor. Hun er ret ferm til madlavning og bagværk, så det er ikke usandsynligt at der om onsdagen til ugens komsammen er et par forskellige kager at vælge imellem til kaffen. Jeg klager ikke 😉

Simon skal arbejde i morgen, så der er jeg selv med ungerne. Det kan være vi besøger mormor og morfar imens, og ellers bare tager en langsom morgen herhjemme i nattøj. Som lørdage – og søndage – skal være. Og så får vi nok søde venner på besøg til aftensmad, hvis alt klapper. Søndag står bare på hjemmehygge eller hvad vi nu finder på. Det er faktisk sidste weekend i længere tid, hvor vi ikke skal det store. Så kommer der en del weekender med fødselsdage og venneaftaler. Alt sammen gode ting. Nu er det jo også snart vinterferie. Simon holder dog ikke fri, så jeg har bestemt mig for kun at holde Carl-Emil hjemme torsdag og fredag. Jeg ved, at de altid hygger lidt ekstra i vuggestuen under ferie, så det passer ham vist fint med den fordeling.

Nå, nu vågnede lillemusen. Øv. Eller jeg vækkede hende. Ved at hoste. Der skal ikke så meget til. Men humøret virker heldigvis bedre, i hvert fald for nu. Så nu vil jeg gå ud og få ryddet op efter morgenmaden. Jeg håber, i får en dejlig fredag og går en god weekend i møde!

Ugen gennem min iphone

Så er første uge af året snart gået. Det har været en ganske stille og rolig uge. Carl-Emil startede vuggestue igen i tirsdags – dog med korte dage denne uge. Jeg har fået ham ned fra fuldtid til 35 timer i institution her fra 1. Januar. Jeg kunne nok have gjort det lidt før, men i og med at det har været lidt uforudsigeligt med Lily Sofia og hendes søvn, så har jeg haft det bedst med, at jeg ikke skulle bekymre mig om at hente den halve time senere end hun sov, hvis vi lå lige på time grænsen. Han er gennemsnitlig afsted 32-33 timer under min barsel og nyder generelt godt af, at jeg er hjemme, så han ikke skal vækkes tidligt. Der får Lily Sofia en noget hårdere hverdag 😉

Nu er det weekend igen, en af dem uden de store planer, hvilket er dejligt. Dagene går jo alligevel ret hurtigt, når man har to små, som hele tiden sørger for at holde en i gang. Der keder man sig aldrig! Dette indlæg er små hverdagsglimt fra ugen. Et lille kig ind bag vinduerne på barsel.
27069d5e-6885-45e1-b741-712c411efb8e 0065c39a-51bb-4315-910a-8e7f5a507a64 Ugen startede ud med en lettere tømmermændsramt mand, en træt mor og to friske børn. 3-4 timers søvn blev det til efter en god nytårsaften. Heldigvis havde Simon klaret oprydningen inden han gik i seng, så han fik lov til at sove et par timer længere om morgenen 😉 Vi brugte hele dagen med dynerne inde på sofaen, så dagen var faktisk ret hyggelig trods alt. Lily Sofia faldt i søvn ved mig i sengen, da jeg ammede hende til nat. Det sker sjældent, så når det sker, så snuser jeg hendes dejlige babyduft til mig og bliver liggende lidt ekstra tid og lytter til hendes rolige vejrtrækning.
0ec3f965-a87b-4e06-8598-0501b2c99e41 Denne uge begyndte min lille krudtugle at rejse sig op af alt. Vi snakker skuffer, sofa, stole, opvaskemaskine, bobles – alt hun kan komme til. Behøver jeg sige, at det har givet en del baglæns styrt?
2dbf3d93-b42d-4cbc-974a-fdb1967b3862Hun begyndte også at kunne skubbe sig lidt op at sidde til ret stor begejstring for hende selv. Behøver jeg sige at det også har givet en del styrt?
f61ebc38-6d34-4601-80cd-b2dd0a63e2eeHverdagen på barsel er fundet tilbage i de gængse rutiner. Dog letter det virkelig dagene meget, at Lily Sofia nu sover alle sine lure i barnevognen. Der sover hun også klart bedst. Så er der lidt ro indenfor, hvad enten jeg bruger den på at spise frokost i ro og mag eller støvsuge.

23a2dc5d-f073-414c-a8d4-88deaea4fd52

Jeg prøver at skære lidt ned på amningen i løbet af dagen. Hun spiser rigtig godt med mad, så jeg vil gerne ned på kun at amme hende før middagslur, eventuelt en tår om eftermiddagen, til nat, drømmemåltid og tidlig morgen. Det er jo stadig 4-5 gange i døgnet. Jeg tror snart, at jeg prøver at skippe amningen hun får, når jeg går i seng for at se, hvor længe hun kan sove. Hun skal også snart på eget værelse. Jeg skal bare lige tage mig sammen til ikke at have hende ved siden af mig 😉

0378fdc4-a11b-4cb8-870f-d6fc1e254ce41fe4dc04-e753-4a68-a196-ba65ed029671

Jeg modtog nogle af de pakker, som jeg har bestilt her til januar udsalg. En del fine ting har fundet vej til min garderobe, men jeg måtte også sende en del retur. Penge sparet – glad konto!

7d1b7a9d-2957-4510-8a16-8a83e81cd07d

Fredag eftermiddag hentede jeg Carl-Emil alene. Altså uden Lily Sofia, fordi Simon var tidligt hjemme. Det elsker jeg, for så er der kun fokus på ham, og vi spiller altid høj musik og synger i bilen. Jeg lokkede ham med hjem til varm kakao, og han fik for første gang lidt skumfiduser i. Det elskede han lige så meget som sin mor 😉

 

En dejlig uge, der er fløjet afsted. Ha en god weekend derude <3

Older posts