Skal min dreng være Askepot?

Det er sådan et lidt sjovt emne det her. Eller måske ikke sjovt, måske mere lidt interessant. Et emne som jeg faktisk har snakket med både Simon, min mor og et par veninder om. Det er ikke noget der fylder, men det har sat nogle tanker i gang hos mig, og derfor dette indlæg.

Det handler overordnet set om fastelavn. Det er først på mandag, at det afholdes i børnehaven for os. Vel også i vuggestuen, men jeg har ikke lige planer om, at Lily Sofia skal klædes ud i det helt vilde, selvom hun selv er ret hooked på at skulle være Snehvide – eller rettere sagt er hun blevet påduttet det af sin storebror, og så følger hun nok så sødt bare trop og makker ret. Han har nemlig udnævnt os alle tre en bestemt karakter. Lily Sofia som Snehvide, mig som Tornerose og ham selv som.. Ja, titlen har vel afsløret det – Askepot! Det er skide sødt! Det synes jeg virkelig. Og vi har snakket en masse om, hvad vi så hver især skulle have på for en farve kjole. For min lille gut elsker nemlig eventyr, han elsker prinsesser og er ret betaget af hele det univers med onde dronninger, hekse og prinsesser. Jeg har absolut ingen indvendinger i mod noget som helst, når det kommer til hvad der interesserer ham. Det lader jeg ham fuldstændig selv styre og støtter bare op i det, han bliver draget af. Vi læser eventyr hver dag og han kan rent faktisk se en hel snehvide film uden at miste interessen. Han er betaget af hende den fine pige med hår så sort som kul og hud så hvid som sne. Og egentlig bare prinsesser generelt – selv hende i Legoland der hopper på hovedet i vandet og redder det hele, hvis i har været derude og se det.

Nå, men jeg spurgte selvfølgelig Carl Emil hvad han gerne ville være til fastelavn, og svaret kom prompte – Askepot! Det var jo bare fint, så skulle han være det. Det var både min mand og jeg enige om, og vi var endda inde og kigge på en udklædningskjole til lejligheden. Men pludselig blev jeg ramt af, at min dreng er 3 år og går i børnehave med andre op til 5 års alderen. Han har endnu ikke helt begreb om, hvad der er typiske drenge- eller pigeinteresser, og det synes jeg egentlig er ganske fantastisk så længe det varer. Han elsker både pirater og prinsesser, får neglelak på tæerne hvis han vil det, og kan både lide lyserød og blå. Og så var det, at jeg pludselig fik en tanke. En lille klump i maven fordi jeg var bange for, at han skulle møde op som en yndig Askepot i børnehaven og at de lidt større drenge så ville grine af ham og fortælle ham eller stille spørgsmålstegn ved det faktum, at han var klædt ud som en pige. Gøre ham i tvivl om, hvor sød han er – ligegyldig hvilket antræk han hopper i. Og tænk hvis han blev ked af det. Eller faktisk endnu værre – flov over sig selv. Det kan jeg faktisk næsten ikke rumme. Jeg ved godt, at jeg ikke kan passe på ham altid. Det hverken kan eller skal jeg. Men han er jo alligevel stadig en lille følsom fyr, og tanken om, at hans illusion om hvor fin en prinsesse han ville være og hele dette eventyr univers er, blev ødelagt, det kunne jeg ikke rigtig holde ud.

Simon mente at det var noget pjat. Og måske er det det. Men drenge i 4-5 års alderen er trods alt et helt andet sted. De er så drengede, de slås, de fægter og tumler med hinanden. Leger vildt på legepladsen. Det gør Carl Emil jo også – omend i en mindre grad – men han kan også godt lide prinsesser. Så status blev at jeg fortalte ham, at han gerne måtte være Snehvide, men at hun jo altså rent faktisk er en pige.  Det var han ret ligeglad med. Jeg forslog konger, prinser eller endda en hofnar som alternativ, hvis vi nu skulle blive indenfor eventyrverdenen. Men under en gåtur sidste weekenden sagde han pludselig ‘Mor, jeg vil være en ond pirat’. Og helt ærligt, jeg blev faktisk lidt lettet. Jeg føler mig næsten helt dum når jeg skriver det. Hvordan ville i selv have det? Havde i bare klædt jeres 3,5 årige dreng ud som prinsesse? Der ville jo ikke være noget problem i Lily Sofia som brandmand eller hvad ved jeg. Men jeg kunne simpelthen ikke lige slippe tanken om, at mit barn måske blev drillet eller han blev i tvivl om, hvor pokkers sød han er. Kjole eller hvad end han har på. Herhjemme eller til fastelavnsfest, hvor vi selv skulle med, havde det ikke været et problem at klæde ham ud som Askepot. For der ville vi være der. Ansvaret for ham ligger hos andre, når han er i børnehave og børnehaveverdenen er jo en helt anden end vuggestuelivet, som det efterhånden er længe siden han har været en del af. Og jeg stoler blindt på pædagogerne, men man ved aldrig med børn. De kan jo være lidt nogle små banditter overfor hinanden.

Nej så status er at han skal være Kaptajn Klo. Hvis man gider at hoppe i sit fine kostume mandag morgen. Er jeg for beskyttende, er det noget pjat? Det er jo igen ikke noget, der decideret nager mig, men det har sat nogle tanker igang hos mig. Så del endelig jeres egen holdning til det <3