Påskens ups and downs

I stedet for de sædvanlige mandagsfacts kommer en lille påskeupdate efter vores dejlige lille miniferie sammen. For de har været dejlige, de her 5 dage. Vi har dog ikke nået halvdelen af de planlagte aktiviteter, som jeg havde tiltænkt at vi skulle, men sådan er det nok og pyt nu med det. Til gengæld har vi fået slappet rigtig meget af herhjemme. Eller afslapning i ved, måske ikke i den typiske ligge-på-sofaen-og-se-serie forstand. Nærmere i form at nattøj, hyggetøj og at kunne gøre lige hvad vi har haft lyst til – i det tempo vi har haft lyst til.

Dagen i dag – vores sidste fridag – har stået på Legoland, som jeg nævnte i indlægget om vores påskeplaner den anden dag. Jeg har virkelig ikke været der i årevis, så jeg glædede mig egentlig også helt.  Et stort hit for Carl-Emil især, og den nysgerrige Lily Sofia fulgte også meget med i alle de mennesker, farver og aktiviteter, som vi afprøvede og tog sig også en lille lur i bæreselen med en dybe svøbt om sig. Det nyder jeg stadig, at hun sover så tæt på. Vi var i Dubloland, kørte i tog, så hajer og var selvfølgelig også en tur i miniland for at se alle de små byggerier i LEGO, som man kun kan blive imponeret over. Er sikker på, at vi får en masse gode ture derud de næste mange måneder.

Påskens opture:

• Vi er ikke blevet vækket af børnene før klokken har passeret 7 en eneste dag. Det er den vildeste luksus, når vi i en lang periode var vant til at blive vækket af babypludder omkring kl.6. En enkel morgen stod Carl-Emil endda op før sin lillesøster, der sov til – hold nu fast – 7.45! Hun tog næsten 12 timer i streg.
• Nattens opvågninger har været minimale. De har stort set sovet igennem de fleste nætter – især Lily Sofia. Jeg ved ikke, hvad der lige er sket med hende, men jeg er ikke desto mindre vild med det!
• Carl-Emil har rendt meget rundt uden ble, nu hvor vi har været så meget hjemme og hurtigt har kunne smutte på toilettet. En af dagene havde han ikke ble på en hel dag og ingen uheld. Det er sejt. Hvis vi tager nogle steder, så har han stadig ble på og selvfølgelig også om natten, men herhjemme vil han meget gerne rende rundt uden og det får han lov til. Så må man tage de små uheld der kommer. Heldigvis bliver der altid leveret stort på toilettet, hvilket han har praktiseret i en del måneder efterhånden. Når flyverdragten kan blive pakket væk har vi aftalt med vuggestuen, at vi prøver at skippe bleen deroppe også, så hvem ved om vi kun har et blebarn, når vi når sommeren.
• Jeg venter på nogle ret lækre pakker her den kommende uges tid, forhåbentlig. Både med nyt til børnene og nogle fine forårssager til mig selv. Jeg har købt noget nyt basis til Lily Sofia, da jeg pludselig kunne se, at jeg egentlig ikke havde så meget liggende i størrelse 80. Jeg er begyndt at tænke lidt mere i sæt til hende, da jeg på den måde ved, at jeg i hvert fald kan få brugt det hele lidt mere på kryds og tværs. Til mig selv er blandt andet et par sommertoppe, et par loafers og en trenchcoat på vej, som jeg er spændt på, hvordan ser ud når det kommer.
• Jeg bliver ofte mindet om, hvor mange ting der ændrer sig i takt med børns udvikling. At vi for eksempel nu sagtens kan være til komsammen en hel dag med Lily Sofia med mange mennesker og meget snak og aktivitet, uden at jeg behøver at bekymre mig om at skærme hende, fordi hun bliver ked af det og overstimuleret sidst på dagen og aftenen. Hun har egentlig bare nydt det og der har ikke skulle mere til, end at hun har siddet lidt på min arm, når vi har været ude. Så er det hele trygt og godt, og der har ikke været nogen reaktion dagens aftaler, når vi er nået sengetid.

Påskens nedture:

• Jeg har ikke fået løbet en eneste tur, hvilket jeg ellers havde spået allerede onsdag aften, at jeg ville. Det skyldes nok primært, at jeg bare ikke har fået taget mig sammen og så selvfølgelig også lidt, at jeg helst ikke har ville løbe i snevejr, som det selvfølgelig også har budt på her i påsken. Mine fodboldankler er en anelse ustabile, så jeg ville føle mig lidt dum, hvis jeg startede mit løb ud med at vride om på foden. Jeg er spændt på, om jeg kommer i gang med det løb igen, men jeg gad virkelig godt.
• Jeg ville gerne have været ude at spise med Simon. En frokost sammen bare os to, men det er det heller ikke helt blevet til. Dagene har taget hinanden, og jeg har jo også nydt at vi bare har haft tiden sammen som familie. Men derfor ville det stadig have været rart med et par timers alenetid.
• At jeg i dag går ind i anden sidste barselsuge med Lily Sofia. Jo sjovere hun efterhånden er blevet, jo sværere er tanken egentlig også om, at hun nu skal videre fra vores lille trygge boble herhjemme. To uger tilbage. Dyb vejrtrækning. Det skal nok gå.
• Carl-Emil vil have, at vi sidder ved hans sengetid hver aften lige for tiden. Ellers bliver han ked af det og græder, hvis vi går ud. Han plejer ellers sagtens at kunne sidde i sin seng og kigge lidt i en bog, men nu kræver han at vi sidder der til hans øjne er lukkede. Så det har vi selvfølgelig gjort, men det tager ofte en times tid. Ved middagsluren er der aldrig problemer, så det er måske dagens indtryk, der lige kræver lidt ekstra tryghed og bearbejdning. Jeg ved det ikke. Måske det lige pludselig går over.

Vi har haft besøg af søde venner her i eftermiddag, og nu står lasagnen og simrer i ovnen. Perfekt menu på en mandag, der trods alt føles som en søndag. Kan i have en rigtig dejlig aften. Jeg håber påsken har været god ved jer, så i er ladet op til en ny uge.