En glad baby, en trodsig 2-årig og samsovning

Kære læsere.

Jeg har netop puttet Lily Sofia ud i barnevognen, så nu er der ro til lidt blogskriveri. Vi har fået handlet og forberedt aftensmaden allerede. Hun holdte godt ud i dag, den lille mus. Næsten 4 timer fra hun vågnede i morges. Men hun har været hyggelig at være sammen med og i godt humør. Hun fik lige tømt hele skuffen med plastikbøtter, så jeg kunne passende rydde op i dem samtidig. Smide dem ud med manglende låg og revner. Så er det gjort. Aftensmaden bliver ikke verdens sundeste, men den smager godt. Kylling i fad med pikantost, svampe, bacon og fløde. I kan finde opskriften her, hvis i mangler lidt inspiration til aftensmaden.

Igår var sådan en dag, hvor mit overskud var ret højt. Og det på trods af, at det havde taget 2,5 time af putte Carl-Emil søndag aften og begge børn vågnede flere gange om natten. Vi sendte storebror afsted i vuggestuen om formiddagen, og Lily Sofia sov – hold nu fast – næsten 2,5 times formiddagslur. Det passede med, at jeg hentede ham hjem efterfølgende og puttede ham til lur. Han fik et virkelig stort hidsighedsanfald, da han skulle hjem. Noget som heldigvis ikke sker særlig tit – faktisk kan jeg ikke huske, at det før er sket. Jeg måtte bære ham grædende ud fra vuggestuen på armen. Han var virkelig træt. Så det var på med noget stille musik og hjem i seng, hvor han heldigvis faldt til ro.

Imens hyggede jeg med Lily Sofia, som var i absolut tophumør. Det var hun faktisk hele dagen igår, og det var nok derfor, at mit humør og overskud var ligesådan. Hun var smilende og legede simpelthen så godt. Normalt er det faktisk mere Carl-Emil, der får mig i godt humør med hans milde sind, sange og grineri. Men sådan var han ikke igår. Han var virkelig pylret, morsyg og utilfreds. Hele dagen fra han igen stod op fra lur. Jeg ved ikke helt, om det er resterne af sygdom i kroppen, der gjorde, at han lige var ekstra pjevset. Men i hvert fald var det ikke nemt at stille ham tilfreds, og han ville helst være oppe ved mig hele tiden, hvilket er højst usædvanligt med ham. Men på trods af det, så kom vi igennem mandagen. Med en glad Lily Sofia, rester fra søndagens suppe og med et varmt bad efter aftensmaden, som altid kan bringe til ro i hytten, fordi de begge elsker det.

Lily Sofia blev puttet ved 19.30 tiden og faldt nemt i søvn. Det gjorde Carl-Emil også – sådan forholdsvist i hvert fald. Men efter en halv times søvn vågnede han gentagne gange op. Græd og var ked af det. Kaldte på os. Så da jeg havde planer om at gå tidligt i seng ved halv ti tiden, opgav jeg renderiet frem og tilbage og tog ham med ind i vores seng. Lagde ham helt tæt ind til mig og nussede ham i håret, hvilket gav ham ro. Det var virkelig hyggeligt, for det har han aldrig gidet. Det her med at ligge i vores seng, men det er kommet lidt med hans alder. Hvis han har vågnet op om natten og været ked af det, så tager vi nogle gange ham med ind i vores seng. Og det er der, hvor samsovning kommer ind i billedet. Som rigtig mange praktiserer, men som vi aldrig har været store tilhængere af af flere årsager. Først og fremmest fordi børnene ikke har sovet godt i vores seng. Sammen med os. De er blevet forstyrret af os og har puslet rundt. Og det har selvfølgelig også betydet, at det har givet os et minimum af søvn de nætter. Jeg har de første 6-7 måneder af begge børns liv altid haft dem i vugge lige ved siden af mig, så jeg altid har kunne nå dem og lægge en beroligende hånd på dem ved behov. Men efter den alder så har de sovet på eget værelse, og det har altså fungeret for os. De har sovet bedre, og vi har sovet bedre.

Så jeg fik heller ikke sovet med Carl-Emil ved siden af mig igår aftes. Blundede måske lidt hen, men ved midnatstid gav jeg op og bar ham sovende ind i sin egen seng, hvor han sov trygt og godt resten af natten. Jeg tænker, at han så trods alt var fyldt op med den ro og nærhed, som han havde brug for, for at han kunne sove videre. Men for at vi – eller især mig, da det er mig, der går hjemme på barsel – kan have overskud til mine børn, så har jeg naturligvis også brug for søvnen. Og det er jeg nødt til at prioritere at samme årsag.

Heldigvis var morgenen i dag bedre. Humøret var i top hos min store guldklump og han kom løbende ind til os i sengen i morges klokken 7, hvor vi tilbragte en lille halv times tid med Postmand Per på fjernsynet, før det var tid til morgenmad. Jeg håber, at han er i bedre humør, når jeg henter ham hjem i dag, for han har egentlig været ret irritabel de seneste 2-3 dage, og det ligner ham bestemt ikke at have flere af de dage i træk. Måske er det en selvstændighedsfase og trodsalderen, der så småt er ved at træde ind. For vi har vores daglige kontroverser. Hvor han tror, at han må det hele og bliver sur, når vi siger det modsatte. Det bliver interessant. Det er vel det rette ord for de år, som vi nærmer os. Jeg har hørt masse historier fra forældre, der har børn i 3-4 års alderen, der siger ‘bare vent til de kommer i den alder’. Men jeg knuselsker nu hans nuværende alder – trods eller ej. Så må vi tage de udfordringer med, der naturligt nok kommer.

Kan i have en rigtig dejlig tirsdag. Jeg vil få kigget gaderoben lidt igennem og begynde at pakke lidt til Barcelonaturen om et par dage. Vi blogges ved!