Godaften kære læsere.

Klokken nærmer sig 23.30 her i Thailand. Lily Sofia er først lige faldet i søvn og Carl-Emil ligger her ved siden af mig med ipaden. Vi er nødt til at se håndboldfinalen, så jeg kan passende skrive et lille indlæg til jer om vores første dage her i Khao Lak. Vi skal være i Khao Lak alle 14 dage – dog bo 3 forskellige steder, så vi på den måde får lidt luftforandring. Vi kunne også have valgt at rejse rundt på nogle forskellige øer, men i stedet for at vi bruger tid på at rejse til nye øer og andre strande, pakke alt ned og ud igen, så har vi valgt det på den her måde – hvor vi i stedet bare dropper al den transport med to små børn, som jo i princippet er ret ligeglade med, hvor vi er. Bare de kan bade og spise is. Og vi kan være sammen i vores lille familie, som jo i bund og grund er det vi skal.

Stedet vi bor på hedder The Sands. Og det er en kæmpe anbefaling jeg kan sende afsted til det. Det er virkelig børnevenligt med stort vandparadis, legeplads og et virkelig stort indendørs legerum med boldrum, bibliotek, tumlerum og så er der en afskilt voksenafdeling med stor pool og rolige omgivelser nærmere stranden, hvis man er mere til det. Det er et stor resort og det er virkelig dejligt her. Så rent at man næsten ikke tror, at de laver meget andet end at gøre. Så sødt personale, god mad og så ligger det 5-10 km gang til Khao Lak centrum, hvor vi går ind og spiser hver aften. Der er alt hvad man har brug for af små butikker, frugtboder, 7-eleven og supermarkeder, massage og skønhedsklinikker, laundry service osv. Vi har lige fået vasket første hold tøj, så vi tager det lidt hen ad vejen. Børnene bliver jo virkelig beskidte 😉 Det koster 10 kroner pr kilo at vaske tøjet og vi kan afhente det sirligt lagt sammen dagen efter. Jeg skal have vasket mest muligt, inden vi tager hjem, så vi  bare kan ligge det meste direkte tilbage i skabet.

Vi spiser morgenmad her på hotellet. En stor og lækker morgenbuffet. Det er tydeligt, at mange børnefamilie tager hertil. Vi mærker det ikke så meget, fordi vi selv har børn. Der er det kun dejligt, at man ikke tiltrækker sig unødvendigt med opmærksomhed, når børnene får et føl over et eller andet. Derudover har vi bestilt et såkaldt ‘Deluxe’ værelse med afgang til egen pool, som er virkelig dejligt. Det er der mange fordele ved. For det første er værelset delt i to sektioner uden badeværelset. Det er delt med skydelåger, så der er et stort soveværelse og så er der et rum hvor der er en slå-ud sovesofa også og hvor tremmesengen kan stå. Carl Emil har dog kun sovet imellem os alle dage, og selvom det ikke gør nattesøvnen særlig god, så er det nok sådan det bliver ved med at være hernede 😉 Men så kan vi skærme af, når Lily Sofia sover i tremmesengen og vi stadig ligger og ser fjernsyn.

Jeg tror, at vi alle har været lidt ramt af jetlag. Carl Emil plasker i vand hele dagen, så to aftner er han faldet i søvn på vej ud at spise ved 18 tiden og vågnet 1-2 timer senere og derfor først sovet igen omkring kl.1 om natten. Vi kan sagtens sove imens, han vækker os bare hvis vi skal se noget på ipaden 😉 Men så har han sovet indtil kl.10 hvor jeg har vækket ham og hans far. Lily Sofia er vist heller ikke stået op før klokken 9 hver dag. Hun sover til gengæld virkelig uroligt og er vågen mange gange indtil kl.2-3 stykker om natten, så jeg mistænker lidt jetlag. Men mon ikke vi er ovre det snart.

Nå, men vi har så egen terrasse med udgang til en lang pool ude for værelset. Der er selvfølgelig en sikker låge for, så vi ikke skal bekymre os om at børnene er på terrassen. Den ligger i skygge hele dagen, så det er dejligt. Vi har sol på poolen om formiddagen, så fordi vi er stået så sent op og først har spist morgenmad omkring kl.10, så har vi taget en lille times tid ‘hjemme’ og badet for os selv, før vi har pakket samme  og gået mod poolområdet, som ligger lige på den anden side af vores værelse.

Lily Sofia har været lidt en drønnert at putte til lur. Jeg kan simpelthen  ikke trille hende i søvn i klapvognen, så det er endt med at være i mine arme at jeg har vugget hende, og så har hun sovet enten i klapvognen mens vi har ligget ved poolen eller i sengen på værelset for lige at køle ned. Det har fungeret fint og hun har sovet godt – mellem 2-3 timer. Nogle dage lidt sen lur, så derfor sover hun som regel også først ved 22-23 tiden om aftenen. Men hellere sent i seng og sent op. Så kan vi også være lidt længere ude om aftenen 🙂

Der ligger en privat strand til hotellet, men ingen bruger den så meget udover til at bade i. Det er ikke den lækreste strand jeg har set her i Thailand, men den er fin, vandet er dejligt og vigtigst – så er den virkelig rolig og ingen sælgere, elefanter eller lignende kommer travene og forstyrrer feriefreden. Børnene er dog mere til poolen, og der kan vi også lidt bedre beskytte dem mod solen under parasollen, så vi har kun været på stranden for at finde muslingeskaller og bade en enkelt gang. I morgen har vi dog snakket om at vi skal have bygget det sandslot!

Vi har spist både thai og italiensk oppe i byen. Der ligger to gode Italienske restauranter i Khao Lak – Bella Italia, som laver virkelig gode pizzaer og Little Italy, som laver en god hjemmelavet ravioli. Det er lidt rart med lidt afveksling fra spicy thaimad og italiensk er jo bare et hit for især børnene. Carl Emil spiser dog næsten ingenting. Snakker sig lidt gennem dagen. Lily Sofia nyder dog at være ude på restauranter hver aften med forskellig mad, som hun gladeligt spiser. Forskellighed, i ved 😉 Jeg gider dog ikke at gå op i det. Tilbyder dem løbende en masse væske, vi handler lidt forskelligt frugt, nødder, kiks og chips som vi har med til poolen, og så har vi bananer og yoghurt i køleskabet på værelset. Jeg har også stadig lidt hjemmebragte smoothies, rosinepakker osv med. 7-9-13 – maverne er stadig ok. Men derudover er der jo masser af lækker thaimad over det hele. Fried rice, clubsandwich eller pad thai er min foretrukne frokostmenu. Og apropos fried – så er deres fried icecream også fantastisk at hapse med på vejen i en af de små isboder på gaden, når man tulrer rundt i de ujævne gader. Vi har dobbeltklapvogn med, og den er uundværlig for os med to små børn. Ikke praktisk, for den fylder jo lidt og skal bugseres lidt rundt. Men vi har til gengæld altid plads til alting i den. Både sovende børn, oppakning og så slipper vi for at tage taxa op til byen og til at bære trætte børn rundt.

De første dage her har vi egentlig bare haft brug for at afklimatisere og komme lidt ned i gear, men så tror jeg også vi skal afsted på et par små ture og se lidt af Khao Lak. Der ligger blandt andet et natur reservat i nærheden og et par Bounty strande, som vi måske slår et slag forbi hen ad vejen. I morgen er de eneste planer vist bare at vi vil gå en tur op i byen til frokost og få en af deres hjemmelavede smoothies og en sandwich og ellers.. Ingenting. Det er så dejligt! Vi kan gøre lige som vi vil. Vi har stadig 10 dage tilbage i Thailand, og selvom jeg ved at det går stærkt, så føler jeg alligevel at det er rigtig mange dage endnu. Jeg suger det hele ud af det og er helt sikkert klar til hverdagen igen bagefter.

Varme hilsner fra ferieland <3

Godmorgen fra Thailand og godnat til jer ❤

Klokken er lige rundet 8 og alle mand – pånær mig – sover endnu. Det blev lidt sent igår. Pga sen lur og måske lidt jetlag. Håber de er i rimeligt humør, når de vågner. Lader dem i hvert fald bare sove så længe de kan.

Nå, men vi ankom jo torsdag aften i Thailand. Og det var sådan ret fantastisk endelig at være fremme. Det havde jeg glædet mig allermest til. At vi endelig var der! Vi tog toget fra Vejle til Kastrup og det gik godt nok, omend det var lidt udfordrende at slæbe to store kufferter og børn, en dobbelt klapvogn og håndbagage ind og ud af togene – især fordi Simon har pådraget sig en gang ondt i ryggen. Men det gik ok, og der findes stadig masser af hjælpsomme sjæle rundt omkring i Danmark. Tak for jer!

Vi var i lufthavnen omkring 18.30. Det tog ret lang tid at få tjekket al bagagen ind, for der var mange med samme afgang som os. Vi var de eneste i køen med to små børn, og jeg følte virkelig at vi både fik sympatiserende og lettere irriterede blikke over, at vi ikke altid lige kunne rykke frem i køen på et split sekund, fordi vi skulle slæbe en hær af tasker, kufferter og børn med os. Lily Sofia var også begyndt at være lidt træt, og vi gjorde alt hvad vi kunne for at tilfredsstille dem og undgå kampene. Det var egentlig først, da vi skulle ned i den anden ende af lufthavnen for at tjekke vores klapvogn ind, at balladen startede. Det synes frøkenen ikke vi skulle. Jeg tog hende i bæreselen, fordi hun stadig helt vil sidde klistret til mig, og det hjalp til en vis grad. Men den mindste lille ting fik hende til at lave flitsbue og skrige så højt, at jeg ikke kunne høre et klap af, hvad der skete omkring mig. Så sådan gik vi igennem Security. Med en kamp-skrigende Lily Sofia, der kastede sig bagover. Vi var pludselig blevet dem med hysteriske børn. Phew.

Vi fik købt lidt mad. Både til de små og os, fik tisset af og skiftet ble osv, inden vi gik mod gaten. Jeg svedte cirka hele tiden. Lily Sofia er simpelthen så morsyg for tiden, og hun kan ingenting uden mig og helst heller ikke uden at sidde på mig. Det er kommet i forbindelse med hendes sygdom og måske også efter jeg har været ude at rejse i forbindelse med arbejde. Jeg ved det ikke. Jeg ved heller ikke, om hun prøver grænser af. Vi ved det ikke, og jeg prøver bare at rumme det og havde mentalt forberedt mig på det på turen herned, hvilket nok egentlig var godt nok. De tre timer vi havde i lufthavnen inden afgang var i hvert fald ikke for meget. Bare lige et tip 😉

Men vi kom om bord på flyet – lidt forsinket. Omkring kl.21.30 var der boarding. Børnene synes heldigvis det var sjovt nok at kigge på de store fly igennem glasruderne ved gaten. Der var ikke et fyldt fly, så der var pladser nok til at vi kunne få lidt ekstra sæder og personalet var simpelthen så søde. Vi skulle flyve knap 6 timer fra Kastrup til Doha i første omgang. Og de var så måske nok de længste timer jeg længe har været igennem. For Lily Sofia ville ikke overgive sig til søvnen på trods af, at hun var dødtræt. Vi havde endda 4 sæder helt for os selv. Det samme havde Simon og Carl Emil, og han sov heldigvis godt og nemt som han plejer. Men hun græd. Meget. Hun blundede hen og vågnede så op 2-3 minutter efter i et skrig. Jeg prøvede både at putte hende på sæderne, hos mig og stod størstedelen af tiden og vuggede hende i armene, hvilket var det der hjalp bedst. Shit mand. Hver gang jeg satte mig på sædet igen, så skreg hun. Jeg var ret magtesløs, men prøvede virkelig at bevare roen. Simon prøvede en enkelt gang at tage over, men det gik helt galt. Jeg måtte klare den her tur med hende. Det var ikke der vi skulle vælge nogen som helst kampe! Men igen, så kommer man jo igennem det. Jeg klarede turen uden at springe af flyet eller tude, hvilket jeg ellers var ved et par gange, fordi jeg selv var fuldstændig udmattet. Da vi kom af flyet og havde et par timers pause, inden næste afgang faldt hun i søvn i bæreselen. Nok af udmattelse. Hun sov heldigvis en god times tid. Vi glemte Carl emils rygsæk på flyet af ren og skær forvirring og stress. Heldigvis det vi trods alt bedst kunne undvære, hvis det nu skulle være. Pyha en omgang!

Anden flyvetur gik meget bedre. Hun var i bedre humør efter den lille lur, selvom det var midt om natten. Jeg fandt nogle af de nyindkøbte legesager frem, vi fik lidt morgenmad og så lidt ipad. Turen var igen på 6 timer og de sidste to timer faldt begge børn i søvn i hver vores arm, så vi fik også blundet lidt hen og jeg især fik trukket vejret. Vi var der snart. Det var først, da vi skulle lande og hun skulle placeres på eget sæde, at hun gik i baglås igen. Skreg og skreg. Jeg var næsten helt immun over det skrigeri efterhånden. Eller i hvert fald ret magtesløs over for det. Hun endte med at få lov til at få en sele spændt på min, så hun kunne sidde hos mig. Så var der ro og alt var godt.

Så landede vi i Phuket omkring kl 18 deres tid og fik hentet kufferter, fundet vores transport og kom hen på hotellet. Vi havde booket en nat på et hotel lige ved siden af lufthavnen 5 minutter væk, så vi ikke skulle transporteres så meget videre. Et lille værelse, hvor sengene fyldte det hele, men det var fint. Natten var ret urolig, men vi endte med først at stå helt op klokken halv ti fredag formiddag. Klar til at komme afsted til Khao lak, vand, sol og strand. Så her er vi nu. Her er fantastisk. Hotellet hedder The Sands og er så børnevenligt og dejligt. Her skal vi være i 5 dage. Mere om det senere. Nu er drengene vågnet. Lily Sofia og mig har spist morgenmad og nu er det badetid. Ha en dejlig dag!

Ej men se lige! Hvor smuk er den top ikke? Jer der har fulgt mig et stykke tid ved nok godt, at jeg elsker feminine toppe, jeg elsker også blonder. Det er kombineret i en smuk blanding i denne top, og da jeg fandt den sat ned med 50% måtte jeg altså slå til. Også på trods af at jeg måtte købe den større end jeg normalt bruger. Jeg håber, at det går alligevel. Jeg er i hvert fald forelsket! Den er fra Iro og modellen hedder ‘Utopia. Jeg købte min her, men der er vist kun en enkelt tilbage nu. Er den ikke smuk?

Jeg har fået en ting med undertøj. En lille fascination eller afhængighed, om man vil. Men det er ikke bare undertøj i al almindelighed. Det er nemlig Love Stories, som jeg har kastet min kærlighed efter. Jeg købte mit første sæt derfra for et års tid siden, og med tiden er der kommet mere og mere til. Jeg har netop modtaget Den rosa og den mørke blonde bh og leopard-trusserne, som jeg har tilføjet samlingen. Efterhånden skiller jeg mig ligeså stille af med det gamle undertøj, som trængte til en udskiftning især da jeg stoppede med at amme. mine bryster er virkelig små, så derfor har jeg ikke behov for støtte i mine bh’er og jeg er heller ikke vild med at bruge nogle med fyld eller bøjle i. Og g-strenge er nærmest ikke eksisterende i min undertøjsgaderobe efterhånden.jeg synes hverken det er særlig pænt til mig eller behageligt. Komfort frem for alt – men på den virkelig pæne måde!

Love Stories undertøj er dyrt, synes jeg. Det koster som udgangspunkt omkring 500 kroner for en bh og 300 for underdele. Når det så er sagt, så kan jeg efter rigtig mange gange vask ikke se antydningen af slid. Det holder bare. Både i pasform og kvalitet. Jeg køber sjældent i sæt, men mixer det derimod på kryds af tværs af farver, mønstre og kvaliter. Det er som om, at det på en eller anden måde alligevel passer sammen. Eller også er det bare fordi det hele er pænt 🙂 Jeg holder ofte øje med, hvornår det kommer på udsalg, hvis der er et særligt sæt jeg har øje på. Og så køber jeg det der. Generelt kan man altid finde det på tilbud på enten Boozt eller Zalandos hjemmeside, så der er lidt penge at spare. En del af disse styles på kollagen er på udsalg her. Jeg bestilte for første gang hjem fra Love Stories egen hjemmeside for nogle uger siden, og så vidt jeg husker kørte de 40% på den tidligere kollektion, så det kommer altså ned i et helt andet prisleje. I forhold til størrelse, så ligger i i størrelser 1-2-3 og ‘+’ i skålstørrelse. På deres egen hjemmeside kan man se hvilke størrelser man skal vælge. Jeg har både størrelse 1 og 2 i mine sæt, og jeg vil sige at det måske er en anelse til den lille side. Så hellere en størrelse op end ned.

Lige nu drømmer jeg om en bikini derfra og også en badedragt mere end den jeg har i forvejen. Men jeg holder mig i skindet. I hvert fald ind til i sommer. Jeg drømmer også lidt om et pyjamassæt. Drømme er der nok af, pengene – not so much 😉

Menanbefalingen skal videre til jer. Det her er kvalitetsundertøj der er virkelig, virkelig pænt!

Kære læsere.

Der har været stille herinde i starten af 2019. Ikke i mit virkelige liv dog, hvilket også er grunden til førstnævnte.

Året startede ud med en almindelig arbejdsuge de få dage det nu drejede sig om, og så rejste jeg som størstedelen af jer nok ved til Kina søndag morgen. Jeg er generelt ikke god til afsked, men når det omhandler et farvel til mine børn er jeg nok i kategorien forfærdelig dårlig. Lørdag aften gik der lidt hul på klumpen i maven. Jeg havde givet børnene alt min tid og energi og gjorde mit bedste for, at vi ikke havde nogle særlige kampe i løbet af dagen, som krævede skældud. Bare en masse kys, kram og opmærksomhed. Men lørdag aften rimelig sent og mens jeg prøvede at putte Lily Sofia, efter først at have puttet Carl Emil og læst alle de historier han ønskede, så sad jeg med hende i gyngestolen i mørket, mens tårene fik frit løb og hun trykkede mig på næsen ti gange, mens hun grinende prøvede at strække sengetiden. Jeg følte mig sgu lidt dum. 5 dage væk. Men det var åbenbart nok til at få lillemor til at tude 😉

Jeg har jo hele tiden haft det ambivalent med turen. Mit arbejde vil indebære lidt rejseaktiviteter, det har jeg altid vist og det er en del af jobbet, og også en spændende og udfordrende del af jobbet. Jeg sidder med produktionsdelen i vores team, så mine ture vil primært bestå af at tage ud på vores fabrikker i Kina, Cambodia, Myanmar, Indien og Bangladesh for at se en masse af de produkter, som er på vej ud i vores butikker. Jeg vil tro at jeg skal afsted 2-3 gange årligt og det vil max være en uges tid ad gangen. Oftest rejser vi to afsted sammen, men denne tur var jeg på selv. Og det passede mig egentlig godt nok. Både fordi jeg lærer meget mere ved selv at skulle træffe beslutninger, jeg får lidt tid alene på rejserne og så er det bare en personlig udfordring. Det er ret sundt tror jeg. Og spændende!

Søndag morgen stod jeg tidligt op, gik i bad og pakkede det sidste, inden jeg begyndte at nusse børnene lidt vågne, der stadig var lidt i juleferiemode og kunne sove lidt længe, når de fik lov. Heldigvis endte det ret fantastisk med at begge børnene vågnede 20 minutter før adgang, var i godt humør og sad klinet op af mig hele tiden og morgenputtede. Det var perfekt. Jeg stortudede i smug bag dem, men måtte til sidst finde smilet frem og kysse farvel og køre afsted med min far kl.8. Nu var det nu.

Turen derned gik fint. Jeg fik ikke rigtig sovet på flyet til Shanghai, fordi det var i dagtimerne, men jeg fik læst en hel bog, set et par film og bare forberedt mig mentalt på turen. Jeg kiggede mange, mange gange på uret og tænkte på, hvad de mon lavede derhjemme. Det gjorde jeg egentlig hele ugen igennem. Så regnede jeg mig tilbage til dansk tid, tænkte at de nok var på vej i seng, spiste frokost, sov lur og så videre. Men jeg ankom til Shanghai mandag morgen deres tid og så var der direkte ud på første fabriksbesøg. Jeg sugede til mig af nye oplevelser hele ugen igennem. Jeg sov på et nyt hotel hver nat, fordi fabrikkerne jeg skulle besøge lå forskellige steder, og eftersom at afstandene i Shanghai er noget helt andet, end jeg er vant til herhjemme i det jyske, så gik der meget tid med at blive transporteret rundt frem og tilbage fra leverandør, fabrik, restaurant og hotel. Onsdag brugte vi på vores Bestseller kontor, på lidt inspirationstur i butikkerne og sidst på eftermiddagen gik turen til lufthavnen. 5 timers flyvetur senere og vi landede i Cambodia ved midnatstid. Det var som at træde ud af lufthavnen sydpå i næsten 30 grader. Der var masser af mennesker, og vi skulle gennem visa og paskontrol, som tog en times tid, før blev hentet af vores leverandør og tog hen på hotellet i nærheden. Jeg ringede til Simon, da vi kom til hotellet ved 1.30 tiden. Lily Sofia havde haft et anfald af falsk strubehoste natten til onsdag, som han havde fortalt mig om tidligere på dagen. Så jeg ville lige tjekke, hvordan det gik med den lille. Desværre havde hun nu høj feber og var ikke frisk, så det var en anelse svært at falde i søvn om natten, men jeg sov da et par timer, inden vi lidt tidligt om morgenen tjekkede ud og tog afsted på sidste fabriksbesøg.

Dagen gik fint. Jeg vekslede mellem den følelse af, at det virkelig var fedt at være afsted, men selvfølgelig var mit hovede også tit hjemme i Danmark ved Simon og Lily Sofia. Carl-Emil har boet halvdelen af tiden ved sin Bedste, mens jeg har været væk, så han har bestemt ikke lidt nogen nød. Han ville simpelthen ikke i børnehave og var gået helt i baglås over at skulle afleveres. Så han holdte nærmest fri hele ugen med undtagelse af mandag. Han er helt ude af rytmen efter juleferien, men i morgen kalder hverdagen altså igen for ham, selvom han umiddelbart ikke synes det er den bedste ide. Men så havde Simon i hvert fald ro til at tage sig af Lily Sofia, mens han var deromme.

Jeg fløj hjemad sidst på eftermiddagen torsdag. Først til Kuala Lumpur, hvor der var en god times forsinkelse, så jeg måtte vente der i 4 timer, før jeg kunne sætte mig på flyet og tage det lange 13 timers stræk til Amsterdam. Snakkede hurtigt med Simon, som sendte en kort video af en syg Lily Sofia herhjemme, der trods alt godt kunne sige ‘min mor’ da han spurgte hvem der var hendes yndlings. Så kunne jeg pænt sidde der og tude lidt. Dødtræt og helt klar til at komme hjem. Heldigvis var det en natteflyvning, så jeg fik blundet mig igennem halvdelen af turen. Hurtigt gennem Amsterdam lufthavn, og så landede jeg i Billund kl.10, hvor min far og Carl-Emil stod og ventede på mig. Han kom løbende imod mig, den lille gut. Verdens bedste krammer og velkomst! Endelig hjemme.

Da jeg kom hjem havde Bedste lige trådt til som sygepasser endnu engang. Jeg fik faktisk lidt et chok, da jeg så Lily Sofia. Hun havde tydeligvis tabt sig, var helt bleg, havde en ildrød løbende næse og øjne der var halvt lukkede pga. øjenbetændelse. Simon havde været til læge dagen forrinden med hende, som havde erklæret virus og forkølet øje. Men jeg var nu ikke så meget i tvivl om, at der skulle stærkere sager til de øjne end bare saltvand at rense med, som vi har prøvet mange gange. Så jeg måtte ringe til lægen og fik en tid to timer efter. Simon var på arbejde, jeg var dødtræt og stod alene med børnene. En fuld af krudt og en med høj feber og meget morsyg og træt. Jeg trængte simpelthen så meget til et bad, så jeg endte med at måtte tage dem begge med mig en tur under bruseren og vaske mit hår og krop med den ene hånd, mens Lily Sofia sad med sit lille hovede på min skulder på den anden arm. Det var godt nok lige at få vasket lidt sygdom af hende også. Men mig afsted til lægen, hvilket bestemt ikke var det hun havde lyst til, men rigtignok sagde denne læge, at der ingen tvivl var om øjenbetændelse. Forbi apoteket og så hjem på sofaen med en træt lille febermus.

Og sådan er weekenden så gået mere eller mindre. På sofaen. Lily Sofia har virkelig været skidt, klynkende, febersyg, hostende og har sovet rigtig dårligt. Så helt ærligt, så er jeg udkørt. Jeg er bestemt ikke ladet op til en ny uge, som består af besøg af alle vores leverandører de næste tre dage. Men jeg har heldigvis en god chef, så jeg kan blive hjemme med Lily Sofia i morgen på trods af vores arrangement, og så skal jeg bare derud i morgen aften til et fællesarrangement med spisning. Lily Sofia er næsten feberfri, men stadig sløj, så hun har vist ikke godt af at komme afsted i morgen med en masse larm og andre børn. Det kan mit moderhjerte trods alt ikke tilbyde hende, selvom Simon og jeg begge er lidt pressede på arbejde. Jeg krydser fingre for, at Carl-Emil er i godt humør i morgen og ikke går i baglås ved aflevering. Han er simpelthen nødt til at skulle afsted, for han trænger helt sikkert til at se nogle andre børn end sin lillesøster, der ikke har været i det bedste humør. Så krydser fingre for at mandagen går godt. For begge to. Og så natten også. Jeg glæder mig helt til at komme på arbejde igen efter en ret intens weekens, hvor jeg mere eller mindre nonstop har haft et barn på armen. Det på trods af, at de har været savnet helt vildt, mens jeg har været afsted. Det er helt sikkert trætheden, der bare sætter sit præg på mit overskud, og jeg glæder mig til at finde det igen. Det her berømte overskud, som er så pokkers vigtigt for at være en god mor.