Turen til Thailand og den der flyvetur

Godmorgen fra Thailand og godnat til jer ❤

Klokken er lige rundet 8 og alle mand – pånær mig – sover endnu. Det blev lidt sent igår. Pga sen lur og måske lidt jetlag. Håber de er i rimeligt humør, når de vågner. Lader dem i hvert fald bare sove så længe de kan.

Nå, men vi ankom jo torsdag aften i Thailand. Og det var sådan ret fantastisk endelig at være fremme. Det havde jeg glædet mig allermest til. At vi endelig var der! Vi tog toget fra Vejle til Kastrup og det gik godt nok, omend det var lidt udfordrende at slæbe to store kufferter og børn, en dobbelt klapvogn og håndbagage ind og ud af togene – især fordi Simon har pådraget sig en gang ondt i ryggen. Men det gik ok, og der findes stadig masser af hjælpsomme sjæle rundt omkring i Danmark. Tak for jer!

Vi var i lufthavnen omkring 18.30. Det tog ret lang tid at få tjekket al bagagen ind, for der var mange med samme afgang som os. Vi var de eneste i køen med to små børn, og jeg følte virkelig at vi både fik sympatiserende og lettere irriterede blikke over, at vi ikke altid lige kunne rykke frem i køen på et split sekund, fordi vi skulle slæbe en hær af tasker, kufferter og børn med os. Lily Sofia var også begyndt at være lidt træt, og vi gjorde alt hvad vi kunne for at tilfredsstille dem og undgå kampene. Det var egentlig først, da vi skulle ned i den anden ende af lufthavnen for at tjekke vores klapvogn ind, at balladen startede. Det synes frøkenen ikke vi skulle. Jeg tog hende i bæreselen, fordi hun stadig helt vil sidde klistret til mig, og det hjalp til en vis grad. Men den mindste lille ting fik hende til at lave flitsbue og skrige så højt, at jeg ikke kunne høre et klap af, hvad der skete omkring mig. Så sådan gik vi igennem Security. Med en kamp-skrigende Lily Sofia, der kastede sig bagover. Vi var pludselig blevet dem med hysteriske børn. Phew.

Vi fik købt lidt mad. Både til de små og os, fik tisset af og skiftet ble osv, inden vi gik mod gaten. Jeg svedte cirka hele tiden. Lily Sofia er simpelthen så morsyg for tiden, og hun kan ingenting uden mig og helst heller ikke uden at sidde på mig. Det er kommet i forbindelse med hendes sygdom og måske også efter jeg har været ude at rejse i forbindelse med arbejde. Jeg ved det ikke. Jeg ved heller ikke, om hun prøver grænser af. Vi ved det ikke, og jeg prøver bare at rumme det og havde mentalt forberedt mig på det på turen herned, hvilket nok egentlig var godt nok. De tre timer vi havde i lufthavnen inden afgang var i hvert fald ikke for meget. Bare lige et tip 😉

Men vi kom om bord på flyet – lidt forsinket. Omkring kl.21.30 var der boarding. Børnene synes heldigvis det var sjovt nok at kigge på de store fly igennem glasruderne ved gaten. Der var ikke et fyldt fly, så der var pladser nok til at vi kunne få lidt ekstra sæder og personalet var simpelthen så søde. Vi skulle flyve knap 6 timer fra Kastrup til Doha i første omgang. Og de var så måske nok de længste timer jeg længe har været igennem. For Lily Sofia ville ikke overgive sig til søvnen på trods af, at hun var dødtræt. Vi havde endda 4 sæder helt for os selv. Det samme havde Simon og Carl Emil, og han sov heldigvis godt og nemt som han plejer. Men hun græd. Meget. Hun blundede hen og vågnede så op 2-3 minutter efter i et skrig. Jeg prøvede både at putte hende på sæderne, hos mig og stod størstedelen af tiden og vuggede hende i armene, hvilket var det der hjalp bedst. Shit mand. Hver gang jeg satte mig på sædet igen, så skreg hun. Jeg var ret magtesløs, men prøvede virkelig at bevare roen. Simon prøvede en enkelt gang at tage over, men det gik helt galt. Jeg måtte klare den her tur med hende. Det var ikke der vi skulle vælge nogen som helst kampe! Men igen, så kommer man jo igennem det. Jeg klarede turen uden at springe af flyet eller tude, hvilket jeg ellers var ved et par gange, fordi jeg selv var fuldstændig udmattet. Da vi kom af flyet og havde et par timers pause, inden næste afgang faldt hun i søvn i bæreselen. Nok af udmattelse. Hun sov heldigvis en god times tid. Vi glemte Carl emils rygsæk på flyet af ren og skær forvirring og stress. Heldigvis det vi trods alt bedst kunne undvære, hvis det nu skulle være. Pyha en omgang!

Anden flyvetur gik meget bedre. Hun var i bedre humør efter den lille lur, selvom det var midt om natten. Jeg fandt nogle af de nyindkøbte legesager frem, vi fik lidt morgenmad og så lidt ipad. Turen var igen på 6 timer og de sidste to timer faldt begge børn i søvn i hver vores arm, så vi fik også blundet lidt hen og jeg især fik trukket vejret. Vi var der snart. Det var først, da vi skulle lande og hun skulle placeres på eget sæde, at hun gik i baglås igen. Skreg og skreg. Jeg var næsten helt immun over det skrigeri efterhånden. Eller i hvert fald ret magtesløs over for det. Hun endte med at få lov til at få en sele spændt på min, så hun kunne sidde hos mig. Så var der ro og alt var godt.

Så landede vi i Phuket omkring kl 18 deres tid og fik hentet kufferter, fundet vores transport og kom hen på hotellet. Vi havde booket en nat på et hotel lige ved siden af lufthavnen 5 minutter væk, så vi ikke skulle transporteres så meget videre. Et lille værelse, hvor sengene fyldte det hele, men det var fint. Natten var ret urolig, men vi endte med først at stå helt op klokken halv ti fredag formiddag. Klar til at komme afsted til Khao lak, vand, sol og strand. Så her er vi nu. Her er fantastisk. Hotellet hedder The Sands og er så børnevenligt og dejligt. Her skal vi være i 5 dage. Mere om det senere. Nu er drengene vågnet. Lily Sofia og mig har spist morgenmad og nu er det badetid. Ha en dejlig dag!