Home sweet home

Jeg er hjemme igen. Efter en virkelig dejlig Barcelona tur med 4 søde veninder. Den tur skal have sit eget indlæg. Det fortjener den. Jeg var hjemme klokken halv otte igår aftes, så jeg nåede lige en time sammen med Carl-Emil, før jeg puttede ham i seng. Desværre var natten et værre roderi og Lily Sofia havde opvågninger hver time. Jeg kom ikke ligefrem udhvilet hjem, så jeg har været træt i dag, hvor feberen desværre har haft et godt tag i min lille musling, der lige nu sover tungt i mine arme efter en omgang Panodil. Jeg mistænker lidt tænder. Eller også er det en omgang influenza, som så mange andre er ramt af. Både Simon og Carl-Emil hoster også, så jeg krydser fingre for, at jeg går fri. Og at min lille mus kan sove det væk, så vi kan nyde en dag med bedre humør og flere vågne timer i morgen.

Ikke desto mindre er det ret hyggeligt det her. At have hende liggende på mit bryst og putte helt tæt. Jeg har jo savnet mine to små banditter, men ikke på den måde, hvor det har gjort ondt. Det har været det gode savn, og min mand har klaret det så godt herhjemme. Med et par hjælpende hænder fra bedsteforældrene et par dage, så han også lige kunne puste ud og ordne lidt arbejde. Men alt er gået godt. Jeg tror faktisk ikke, at jeg har været specielt savnet, selvom jeg selvfølgelig blev mødt med åbne arme af Carl-Emil både i aftes og i morges, da han vågnede. Så nu er jeg hjemme. Tanket godt op på venindetid og også tid til mig. Mette-tid. Simpelthen så sundt og godt til mig, kan jeg mærke. Ikke at man behøver at være væk i flere dage ligesom jeg, men ikke desto mindre kan jeg mærke, at jeg har fået en rigtig god portion tålmodighed og overskud med hjem i tasken. Ligesom ønsket. Så det kan sagtens anbefales det med at smutte lidt væk hjemmefra, hvis man får muligheden for det. Turen blev faktisk booket på min terminsdag sidste år, hvor jeg jo fik veer selvsamme aften. Ikke at jeg på det tidspunkt kunne tænke andet, end at der var så længe til, så det burde ikke være noget problem. Jo mere turen nærmede sig, jo mere ondt i maven fik jeg dog også. Og selvfølgelig kostede det et par små tudeture, fordi jeg havde svært ved at slippe kontrollen og bare tro på, at det hele nok skulle gå. Hvilket det gjorde. Til UG.

Men bloggen skal selvfølgelig køre videre i sin vante gang. I hvert fald indtil jeg starter arbejde om halvanden måned, hvor indlæggene nok bliver lidt mere sporadiske på grund af mindre timer i døgnet til netop det. Men der er flere indlæg på tapetet, som bare venter på at blive skrevet ned og sendt ud i luften. Mandags-facts bliver nok lidt forsinket denne uge, men de kommer. Og det samme gør selvfølgelig indlægget om turen.

Indtil da, sov godt og ha det godt. Jeg vil putte min febervarme mus i seng. Vi blogges ved. Snart!