Mandagsfacts #13

Efter en lille påskepause er mandagsfacts tilbage. Vi har haft en rolig morgen, hvor børnene vågnede kl. 6. Heldigvis kunne jeg få Carl-Emil til at blunde lidt videre under dynen med mig, og han blev afleveret til direktørtid til morgensamlingen i vuggestuen lidt i ni. Jeg har fået ordnet lidt vasketøj og oprydning herhjemme, mens Lily Sofia sov lur. Hun hoster lidt og har gjort det de sidste par dage. Heldigvis er det uden feber, så det er nok bare endnu en lille vejrskifte-snue. Vi har ikke haft nogle planer i dag, så meget af dagen er brugt udenfor i det endnu fine forårsvejr. Jeg tør ikke sige, hvor mange blade og sandkorn Lily Sofia allerede har spist, men det er i hvert fald en del. Vi hentede Carl-Emil tidligt og brugte yderligere en time i haven, i sandkassen og på trampolinen, inden vi lavede fiskedunser, brocolli og rodfrugtfritter til aftensmad. Kl.18.15 måtte vi putte en rigtig træt lille mus, så nu må vi se om hun sover natten igennem og hvornår hun vågner i morgen. Hun har ikke sovet meget de sidste par dage i dagtimerne, så det har været nødvendigt med tidlig putning. Nu må vi se, hvordan det går med Carl-Emil. Han tager stadig en halv krig at putte for tiden, så det er det de fleste aftner går med for tiden. Putning. Nå, det bliver nok bedre.

Her endnu en omgang mandagsfacts:

Jeg er simpelthen en klovn til at være opdateret på dagens nyheder. Den største årsag er selvfølgelig, at det er minimalt, hvad jeg ser af fjernsyn i løbet af dagen, men jeg føler mig nu alligevel lidt dum, når Simon kommer hjem og snakker om nogle breaking news, som han har hørt i radioen hele dagen på arbejde, og jeg ikke aner en dyt om, hvad det drejer sig om. Jeg burde som det mindste lige se en omgang morgennyheder for bare at holde mig lidt ajour med, hvad der sker rundt omkring i verden.
Lørdag aften var jeg på min første løbetur i lang tid. Jeg har måske løbet 4-5 gange siden Lily Sofias ankomst, så jeg forventede nok det værste. Men det var faktisk en god oplevelse, og jeg endte med 4 kilometers løb på 23 minutter. Ikke bragende godt, men stadig noget bedre end forventet. Jeg holdte et par pauser undervejs for lige at få luft, og så satte jeg spurten ind igen. Jeg tror, at det giver mig mere, hvis jeg løber i intervaller, fremfor at jeg lunter afsted uden pauser. Så hellere få pulsen helt op undervejs. Og det kom den også. Ikke med jernsmag i munden, men alligevel nok til, at jeg tydeligt kunne mærke, at min krop ikke har rørt sig og fået pulsen helt op længe.
I samme forbindelse skrev jeg jo dette indlæg omkring en lille personlig træningsudfordring, som jeg også har overholdt. Især mine mavemuskler har været virkelig ømme efter de kun ti minutters maveøvelser, så det var nok lidt en øjenåbner til mig selv om, at jeg skal til at gøre det lidt oftere. Det her med lidt hjemmetræning. Der skal ikke meget til – især her i starten – før jeg mærker resultatet af det, og den følelse kan jeg rigtig godt lide.
I lørdags lavede jeg butterchicken ud fra denne opskrift og det var virkelig lækkert. Generelt glemmer jeg tit det indiske køkken, når jeg skal finde på menuen, men det skal jeg til at dykke lidt mere ned i. Det var også et stort hit for begge børn, der spiste op rub og stub, selvom Carl-Emil ellers er inde i en periode, hvor aftensmaden ikke står højest på favoritlisten. Så det var en succes og bestemt ikke sidste gang jeg laver det.
Vi har fået solgt vores ekstra barnevogn. Vi købte den brugt, mens jeg stadig ventede Lily Sofia, fordi vi regnede med, at vores to børn skulle sove samtidig i barnevognen. Den er virkelig ikke blevet brugt meget. Både fordi der gik noget tid, før hun lærte at sove i den, men også fordi det ikke er altid at de sover samtidig. Nu hvor Carl-Emil sover indenfor, så er den unødvendig for os, og det var rart at få skåret lidt væk i vognpakken, som fylder ret meget i garagen. Nå, men vi solgte den til et par, som havde en lille pige på 9 måneder og de ventede sig nummer to til – hold nu fast – juni! Der ville blive 11,5 måned imellem deres to børn. Det første barn havde de fået hjælp til, og da de ikke regnede med, at det kunne ske naturligt, beskyttede de sig ikke efterfølgende og bum – så blev hun gravid. Og opdagede det første i uge 22! Det må virkelig have været en noget en mundfuld, men ikke desto mindre er det også en lille lykkelig historie, for jeg er ikke i tvivl om, at processen med at få hjælp til at få børn er lang og hård – og til tider urimelig. Jeg kender flere, der har været igennem det, og derfor husker jeg også mig selv på, at vi har været rigtig heldige med de to som vi har fået uden problemer.
Jeg begynder at lægge lidt planer for, hvad jeg skal bedrive tiden med, når Lily Sofia skal være i vuggestue. Jeg kommer lige pludselig til at få noget mere alenetid, og da jeg er sikker på, at mine tanker nærmest udelukkende vil kredse sig om hende og om hvordan det mon går, så er jeg nødt til at have noget at tage mig til. Udover en venindeaftale med brunch, så skal jeg også i plantecenteret og have købt nye blomster. Jeg skal have givet huset den helt store rengøringstur, fyldt fryseren lidt op med mad og bagværk, løbet nogle gode ture helt alene med musik i ørene, bestille tid til en massage og så håber jeg stadig, at jeg får taget mig sammen til at få lavet børnenes fotobøger. Derudover tænker jeg selvfølgelig også, at jeg skal holde en fridag med Carl-Emil, hvor vi tager en tur i Legoland eller i en dyrepark om formiddagen, og så kan vi hente Lily Sofia med hjem til middag. Men nu må vi se, hvordan det hele spænder af. Om det bare glider lige som det skal, om vi slipper for sygdom og for særlige reaktioner på det nye sted som kræver mig lidt ekstra i indkøringen. For så kan alt andet jo være ligemeget.
Jeg tror egentlig, at jeg har styr på alt til vuggestuestart efterhånden. Ekstra sutter, drikkedunk, termotøj, ekstra tøj osv. Men jeg overvejer, om jeg skal købe et par pre-walker sko til hende, fordi hun står så meget op og fordi gulvet i vuggestuen er virkelig glat. Jeg synes virkelig ikke, at de læderfutter som jeg har i forvejen er til meget gavn. For det første er de svære at sætte på sådan en lille fod, og for det andet så synes jeg, at de nemt træder skævt i dem, fordi der ikke er nok støtte om hælen. Jeg har været inde og kigge på dem fra Bundgaard, som mange anbefaler, så jeg tror måske, at jeg springer ud i et sådan et par. Så kan hun også bruge dem, når de bare lige skal sidde udenfor i den lukkede gård. Har i brugt det til jeres børn?
Mine forældre er rejst til Barcelona i dag i 5 dage. Jeg er lidt misundelig, for jeg synes virkelig, at den by er ret fantastisk og jeg skal helt sikkert afsted igen. Gerne med Simon og børnene, da fordelen ved storbyen er at man både kan få strand og storby i et. Jeg elsker, at mine forældre tager på de ture sammen. Min mor har i mange år ikke været glad for at flyve, men nu har de bestemt sig for, at de skal besøge en masse storbyer i Europa, hvor flyvetiden trods alt ikke er så lang. Thailandsdestinationer får jeg hende vist aldrig med på.
Vidste i egentlig, at jeg er uddannet sygeplejerske? Jeg blev uddannet i 2010 og arbejdede så et års tid i hjemmesygeplejen, før jeg skiftede retning og blev ansat som husmodel ved Only, hvor jeg kort tid efter påbegyndte indkøbsuddannelsen som 27-årig. En beslutning jeg aldrig har fortrudt, selvom jeg stadig i dag bliver spurgt om jeg kan finde på at vende tilbage til sygeplejefaget. Man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig, men jeg føler simpelthen at det med årene er kommet så langt væk i forhold til teorien især, at det ville kræve rigtig meget, hvis jeg ville tilbage til faget. Og så er jeg af hensyn til familien også glad for for at have fået et 8-16 job uden skiftende vagter og weekend-fri. Dog har jeg aldrig fortrudt uddannelsen. Det var det jeg drømte om dengang, men jeg blev færdig i en periode, hvor der slet ikke var mangel på sygeplejersker, så mit drømmejob var ikke muligt. Ellers ville jeg måske stadig være inde for faget.
Vi planlægger en lille date på fredag, manden og jeg. Bare herhjemme fordi vi ikke lige har lyst til at få børnene passet, da vi også skal til bryllup om en lille måneds tid, hvor vi er væk fra dem et lille døgns tid. Så det bliver noget med at putte Lily Sofia, og mens Carl-Emil bliver puttet, kører den anden af os ind og henter mad. Om det er bøf eller burger er egentlig ligemeget, men vi vil bare spise en god omgang mad sammen. Bare os i fred og ro. Vi har ikke været ude alene siden jeg fødte. Det er altså over 10 måneder siden, og jeg kan mærke, at især Simon har brug for det. Jeg vil jo virkelig også gerne, men jeg tror bare, at det fylder så meget med børnene i hverdagen og weekenden, at det ryger lidt i baggrunden. Mit behov for bare at være alene med min mand. Men nu ser vi om ikke det kan blive en god aften herhjemme på fredag, hvor vi åbner en flaske vin – eller dåseøl eller cola for den sags skyld. Måske falder vi i søvn på sofaen, men bare det sker med armene om hinanden, så er det også fint.