Mandagsfacts #9

Godmorgen, kære læsere.

Så er det mandag igen og tid til endnu en omgang mandagsfacts. Vi har haft en god weekend. Lørdag med kage og aftensmad med et vennepar og deres to børn. Det udviklede sig til lidt vin i løbet af aftenen, mens ungerne bare legede. Lily Sofia kom i seng allerede kl. 18.15. Hun var helt udkørt. Klokken halv ti kørte vores venner hjem. Og ret spontant ringer Simon til sine forældre og spørger, om de kan være hjemme ved os et par timer eller tre, mens vi tager videre op til den årlige tyrolerfest i vores lille by. Så det gør vi. Klæder hurtigt om og tager afsted med hinanden i hånden. Bare lige et par timer ude, og klokken halv et var vi hjemme igen og kunne sende Bedste hjem i egen seng. Børnene sov heldigvis godt imens, og vi havde hygget os og fået snakket med en masse venner. Danset en enkelt dans og kysset lidt ekstra. Det var dejligt.

Vi kunne selvfølgelig ikke falde i søvn. Sengen snurrede rundt under mig efter vin og et par øl, og hovedpinen var nærmest allerede indtrådt. Jeg er slet ikke i træning til den slags, og jeg kommer det vist heller ikke igen. Jeg tror, at klokken er to, da vi falder i søvn. En halv time efter vågner Carl-Emil, der er inde i en periode med mareridt. Han vågner i hvert fald næsten hver nat for tiden og græder. Nogle nætter tager vi ham med ind til os i sengen. Andre gange går vi lidt frem og tilbage til ham, indtil han igen finder ro. I hvert fald tog det en times tid, før han igen sov trygt og godt, og så vågner barn nummer to. Lily Sofia. Fuldstændig frisk og klar til dåd klokken halv fire om natten. Det show fortsætter så indtil klokken var seks om morgenen. Nej, nej og nej. Jeg behøver vel ikke sige, at jeg inderligt fortræd, at jeg ikke bare var hoppet i seng klokken 10. Vi havde begge hamrende hovedpine, men vi overgav os ikke og blev ved med at prøve at putte hende. En time mere sov hun. Mellem klokken 6 og 7. Så stod vi op, men Carl-Emil sov videre til halv ni.

Men tømmermændene var onde. Helt sikkert også på grund af de få timers søvn, som det kun var blevet til i nattens løb. Vi tog dagen stille og roligt, time for time. Heldigvis fik vi begge sovet en lille lur over middag, da vi havde puttet børnene. Og det gjorde underværker, og jeg kunne nyde resten af søndagen med lidt mere overskud, en god pastaret og et par praktiske gøremål. At ingen af dem så rigtig ville puttes til nat er en anden snak. Klokken var omkring 21, før der var ro. Så var det også bare på hovedet i seng for mig. Jeg er vist blevet for gammel til ikke at få min nattesøvn kombineret med en flaske vin. Phew.

Nå, men der er ingen planer på programmet i dag. Heldigvis. Carl-Emil er hjemme og det samme er Simon, fordi hans arbejde er ret påvirket af, at det er så koldt udenfor. Så vi tager en stille dag hjemme. Alle fire. Jeg skal kun lige en tur ud og have købt bleer, som vi er ved at rende helt tør for. Ellers indehygge i det stadig vinterkolde vejr. Og bage boller. Kalenderen siger altså marts nu, vejrguder. Foråret må godt snart begynde at indtræffe!

Nu til ugens mandagsfacts:

• Sundhedsplejersken var her i fredags. Jeg havde egentlig ikke så meget at snakke med hende om. Det var mere bare et standardbesøg, hvor hun lige fik målt og vejet den efterhånden ikke så lille mus. 9,7 kilo og 75 cm er hun oppe på nu i højde og drøjde. Ellers fik vi bare en lille snak om mad, mælk og søvn. Det var nok det sidste besøg af en sundhedsplejerske. Nogensinde.
• Jeg er en af dem, der ser Paradise Hotel, som jo lige er startet op igen i sidste uge. Jeg sidder altid lidt tåkrummende og ser med. Underholdt er jeg. Fordi det får min hjerne til at koble helt af, mens de skejer ud i fjernsynet. Jeg ville aldrig selv melde mig til sådan et program. Aldrig drikke mig fuld og rende rundt i g-streng på skærmen. Nej tak. Jeg tror virkelig, at det er svært at komme ud af den ‘rolle’, som de får, hvis de er med i programmet i længere tid. Altså når de er hjemme igen. Og egentlig er det jo bare en brøkdel man ser af dem og deres personligheder, men det kommer til at følge dem bagefter. Det ville jeg virkelig have det svært med. Ser i med?
• Jeg er stoppet med at amme nu. For good. Sidste tår var vist fredag morgen, men hun gider ikke længere. Hun siger selv fra, og det har jeg det godt med. Mit ønske var jo at amme februar måned ud og så stoppe ved de 9 måneder, som hun fyldte d. 28. Og sådan er det endt. Nu får hun bare sin natflaske og ind i mellem en lille flaske om morgenen, hvis hun vågner meget tidligt. Det fungerer fint. Jeg har det fint med det. Det har aldrig været amningen, som har knyttet os særligt sammen, føler jeg ikke. Kun de første uger, hvor hun spiste nonstop, og jeg godt kunne mærke, at jeg faktisk havde savnet det lidt trods alt. Efterhånden som hun er blevet større er hyggen gået lidt af det, og det har mere bare været noget, der skulle ‘overståes’, fordi hun har ligget så urolig imens. Så det er fint, at det nu er et overstået kapitel. Jeg har været glad for den tid, jeg trods alt har ammet mine børn, og at de selv har sagt fra.
• Carl-Emil får jo ind i mellem en timeout. Så sætter jeg ham ind på værelset og beder ham blive der og rase af. Så går jeg ind til ham igen, når han er faldet til ro. Det fungerer ret fint, synes jeg. Han siger altid undskyld bagefter, og han snakker om, hvad det er han har gjort, som er grunden til timeouten. Fx da han i lørdags lige tog en af sine farver og tegnede vores nye stuebord gult og det samme med sofaen. Tak, skat. Der var han lige knap så populær!
• I forbindelse med ovenstående så er det faktisk tit Lily Sofia, der lige ødelægger timeouten. Fordi hun jo konstant er på jagt efter Carl-Emil. Han er begyndt at lukke døre nu. Til badeværelset og sit eget værelse. Så hun ikke kan komme derind, og han lige har et øjebliks ro, tænker jeg 😉 Men når han så sidder på værelset og pænt må falde lidt til ro, før han igen må komme med ud og lege, så kommer lille frøken Fia kravlende ind til ham. Skubber bare døren op ind til ham og kan ikke forstå, hvorfor han skal sidde der. Uden hende.
• Jeg skal snart igang med at tænke på overtøj til Lily Sofias vuggestueopstart. Hun skal jo nok have et sæt termotøj af en art. Det skulle meget gerne være varmt nok til udebrug, eftersom vi rammer midten af april måned, når hun starter. Måske er jeg heldig at have et af Carl-Emils i gemmerne, som hun kan passe, fordi hun trods alt er noget større, end han var i den alder. Jeg kan i hvert fald huske, at hans termotøj var str. 74, og det er i hvert fald for småt til hende nu.
• Jeg rejser til Barcelona. Om ti dage helt præcist. Væk i tre dage. Væk fra børnene. Det har jeg nævnt før. Men ikke desto mindre så giver det mig stadig ondt i maven. Af savn. Det bliver oprigtig hårdt, men selvfølgelig bliver turen også fantastisk. Det tror jeg bestemt. Og sidste uges tur til Ystad gik jo så fint herhjemme, så jeg er ikke så bekymret for, om det ikke nok skal gå. Jeg er i gang med at alliere mig med både venner og familie, så Simon ikke står helt alene med det. Jeg tror også lige, jeg skal have arrangeret en fridag med Carl-Emil næste uge, som vi kan bruge på at lave noget sammen os tre. Lige tanke op på kvalitetstids-kontoen.
• Jeg er ved at fylde fryseren lidt op med lidt forskellige nemme snacks til især eftermiddagsmåltidet, som jeg synes kan være lidt svært at finde på, fordi det gerne skal holde børnene kørende til aftensmadstid. Jeg er blandt andet ved at bage en stor portion af disse boller, og så skal jeg lige have lavet en omgang bananpandekager. Så er det nemt at tage op til både morgenmad og eftermiddagsmaden. I dag skal de vist bare nydes med et godt lag smør og en kop varm kakao.
• Vi har lige ryddet op i alt børnenes legetøj. De har simpelthen så meget skrammel, som jeg har købt gennem tiden. Primært genbrugt legetøj og så noget vi har fået i gaver. Nu har vi i det mindste et lille overblik over, hvad vi har. Smidt halve puslespil ud og plastiklegetøj som ikke længere blev leget med. Det var en god ting at få tjekket af på to-do listen, når vejret alligevel ikke tillader så meget andet end indehygge. Børnene havde en fest med at rydde alt ud på gulvet i hvert fald 😉
• Apropos to-do liste så har jeg endnu en ting på listen. Det er at få lavet en billedbog fra Carl-Emils andet leveår. Jeg lavede en til første år, og jeg har i tankerne at lave det hvert år for hvert barn de første 3 år. Det er i hvert fald min plan. Men nu er det jo snart 5 måneder siden, at Carl-Emil fyldte to år, og jeg har endnu ikke fået den lavet. Det skal jeg lige have taget mig sammen til. For det bringer simpelthen så meget glæde både for ham, os og bedsteforældrene med sådan en bog. Især også når langt størstedelen af ens billeder i dag ligger på en telefon. Så er det rart med noget, man kan sidde og bladre i og snakke om. Jeg lavede den første ved Pixum. Satte alting sammen i kronologisk rækkefølge og skrev små tekster til billederne. Så det er lidt en tidskrævende proces, og den tid skal jeg lige have fundet. Snart.

Kan i have en dejlig mandag. Jeg vil smutte tilbage til drengene og hygge lidt i stuen, inden Lily Sofia vågner igen. Jeg tror, at hun tager sin lange lur her i formiddag, så det er vist en dag, hvor de kommer til at sove helt på kryds af hinanden. Men så er der jo kvalitetstid til dem begge 😉