Mandagsfacts #12

Kære læsere og glædelig mandag.

Jeg har fri med børnene i dag, så der har været fuld drøn på morgenen. Vi skal mødes med flokken af gymnasieveninder, som jeg også var i Barcelona med forrige weekend. Vi skal besøge det 6. Led af flokken, som har født en lille pige for en måned siden. Jeg glæder mig til at se hende. Hun vil helt sikkert syne utroligt lille i forhold til mine to egne.

Vi kører derind på formiddagsvisit og kører så hjem igen, når Carl-Emil skal sove middagslur. Måske jeg kan være lidt heldig, at de lige sover lidt samtidig. Igår var det fuldstændig på kryds af hinanden, men jeg tror især Carl-Emil nyder rigtig godt af at have lidt alenetid med sine forældre.

Vi har virkelig haft en hyggelig weekend. Helt vildt endda. Måske er det bare fordi jeg virkelig er glad for, at børnene rent faktisk er raske og glade. Det tror jeg. Og så bliver jeg det samme, for hvis der er noget der smitter, er det deres smil og gode humør. Så jeg glæder mig til at ny uge. En kort uge, som fra onsdag eftermiddag står på fælles påskeferie i fem dage. Jeg tror vi skal en tur i et legeland og måske zoologisk have. Alt afhængig af vejret, som vist igen bliver en kold fornøjelse. Hvornår mon det stopper?

Her er ugens eneste faste tradition, nemlig nye mandagsfacts:

Jeg ved ikke, om det måske er ved at være slut med sutteflasken for Lily Sofias vedkommende. De sidste 3 aftner har hun afvist den blankt, når jeg har tilbudt den ved puttetid. Hun er blevet decideret sur. Når jeg til gengæld giver hende sutten og nusser hende over panden, mens hun ligger i mine arme i gyngestolen, lukker hun stille øjnene i. Det er jo egentlig fint nok, så vi ikke skal bestemme, hvornår vi skal stoppe med flasken. Det gør hun så måske selv nu. Det eneste der lige er, at hun stadig har et mælkebehov med hendes knap 10 måneder, som lige skal opfyldes. Men det må så ske gennem mælkeprodukter til hendes andre måltider.
Min mor fortalte mig den anden dag, at jeg også havde øreproblemer som barn. Ikke at jeg ser Lily Sofia som et såkaldt ‘ørebarn’ bare fordi hun har haft lidt væske på ørene i forbindelse med sidste uges sygdom. Men jeg fik det først i en alder af 6 år, og når det så gjorde ondt, så sagde jeg altid ‘jeg skal bare lige sove lidt‘. Det gjorde jeg så, og når jeg så vågnede op igen, var væsken løbet ud af mine ører, mens jeg lå ned, og jeg var frisk igen.
Jeg har én ting, som jeg absolut ikke kan udstå. Det er, når folk smasker eller når jeg tydeligt kan høre, at de tygger maden. Jeg kan næsten sitre helt indvendigt, hvis Simon spiser et æble eller en banan (eller i værste tilfælde chips, gisp!) i den anden ende af sofaen, og jeg må virkelig tage mig sammen for ikke at få et melt-down og få ham til at stoppe. For han smasker ikke. Han spiser bare. Men jeg kan næsten ikke rumme lyden. Sippet, måske. Til gengæld rører det mig ikke, når børnene spiser. Det kan tværtimod være lidt sødt.
Jeg overvejer at få et lash-lift, inden jeg starter på arbejde. Jeg bukker mine vipper hver morgen, inden jeg tager mascara på, og det slider jo ret hårdt på dem. Heldigvis er jeg blevet født med ret lange øjenvipper, men et naturligt og permanent buk, ville være rigtig dejligt. Og sjovt at prøve. Så det er på to-do listen, mens børnene skal køres ind i vuggestuen, og jeg har lidt tid, der skal fordrives. Alene.
Angående det her indkøring, så er jeg spændt på, hvordan konflikterne i det offentlige spænder af. Om de kommer til enighed inden, at der opstarter strejke og lock-out. Vores institution er udtaget til lock-out fra d. 10. april og vi har opstart d. 16. Så der er stor chance for, at det måske vil blive udskudt lidt. I værste tilfælde må jeg snakke med min chef om at bruge lidt af min gemte barsel eller ferie, for jeg vil virkelig være sikker på, at Lily Sofia får en ordentlig opstart, inden jeg selv går i gang. Ellers har jeg absolut ikke ro i maven. Det har jeg måske alligevel ikke helt, fordi der kun er tre uger tilbage af barslen med hende hjemme. Pyha.
Jeg har lagt mærke til, hvor meget det egentlig betyder for Carl-Emil, at Simon og jeg viser kærlighed over for hinanden. Hvor glad det egentlig gør ham. Her i weekenden gik mig og Simon og drillede hinanden og dansede lidt rundt til en af vores favoritsange i radioen. Carl-Emil strålede virkelig. ‘Mere, mere, mere’ var hans reaktion. Jeg forstår det godt. Jeg elsker også, hvis mine forældre viser kærlighed til hinanden. Det varmer helt ind i maven. Eller når de lige kærligt driller hinanden. Desværre sker det ikke så ofte mere efter 25 års ægteskab. Så det vil jeg tage til efterretning og prøve at gøre noget mere ud af i mit eget forhold. Prøve at blive bedre til, at vi får grinet noget mere sammen og drillet hinanden. Ligesom jeg jo gør med børnene. Dagligt. Det er så sundt, og det gør mig virkelig i godt humør.
Hvorfor er det at økologiske bær skal koste spidsen af en jetjager? Jeg mener, den mindste bakke blåbær eller hindbær koster 25-30 kroner! Vi har nærmest spist en bakke på et par dage. Og så kan man jo vælge enten at købe de kke-økologiske eller helt udelade det, men begge børn – og mig selv inklusive – elsker virkelig bær og vi spiser det allesammen om morgenen og ofte som snack om eftermiddagen. Så kan man jo forsvare det med, at det er sundt, men det er altså også en rimelig stor post på det ugentlige indkøb at bruge 100-120 kroner på bær?
Generelt synes jeg virkelig, at økologi burde være langt billigere. At de så skulle sætte priserne op på slik, chips og sodavand i stedet. Det er jeg ligeglad med, for det er ikke dagligdagsvarer alligevel. I hvert fald ikke herhjemme. Jeg ved selvfølgelig godt, at det ikke er så sort/hvidt, men alligevel. Jeg køber ikke udelukkende økologisk, men jeg ville gerne. Og der er ingen tvivl om, at det eneste der bremser mig er priserne. Hvis jeg står med en økologisk peberfrugt, det koster 10 kroner og en fra Spanien der koster det halve, så bliver jeg måske en smule nærig. Blandt andet er frugt og grønt, æg, kød samt mælkeprodukter noget som jeg gerne ville købe udelukkende økologisk af. Men det er dyrt. Så er der mange der argumenterer for, at man så må nedprioritere noget andet, og ja, det kan man muligvis. Men med en familie på fire, så er det ikke altid at vores madkonto har det så godt omkring d. 20-25 i måneden, og vi lever altså ikke af kaviar og champagne, you know. Vi lever vist almindelig godt, mangler bestemt ikke noget. Vi er dog så heldige, at vi fx får landæg og nogle gange køber en stor portion oksekød fra nogle landmænd her i nærheden. Så ved jeg, hvor det kommer fra, og at dyrene har haft det godt, og det er også helt ok. Hvad er jeres forhold til økologi?
Carl-Emil tog fat i ovnen i går aftes. Mens Simon var ved at tage en brandvarm tærte ud, så ville han lige skubbe risten tilbage på plads med de bare næver. Av. Han har ellers ret stor respekt for ting, som vi fortæller ham er farlige, men det var lige rigelig ulvetime, maden var lidt forsinket, og så skete det altså. Heldigvis gik det ikke så galt, så hånden kom i isvand og så blev det bedre.
Generelt er jeg virkelig blevet god til at tage den slags situationer ret køligt. Jeg bliver ikke hektisk, ikke bange. Jeg reagerer bare og gør noget ved situationen. Måske er det også lidt min baggrund som sygeplejerske, der har lidt at sige, men min mand siger tit, at han bliver rolig, fordi han kan mærke min ro. Hvis fx børnene er syge og har høj feber, så bliver jeg ikke bekymret som sådan. Bare mere omsorgsfuld og får mere overskud. Eller hvis Lily Sofia får maden galt i halsen, så får hun et lille klap i ryggen, og så er det det. De er virkelig også gode til selv at få maden op igen, de små. Det overrasker mig tit.