En lille getaway og om et sundt savn

Så er jeg landet hjemme på matriklen igen. I eftermiddags nærmere betegnet. Det var virkelig rart. Både at være afsted og at komme hjem igen. Turen hang ellers lidt i en tynd tråd igår på grund af vejrsituationen. Vi overvejede lidt, hvorvidt vi skulle køre afsted på de snefyldte veje, fordi køreturen i sig selv var rimelig lang. 4 timers kørsel cirka. Den endte også med at vare 5,5, men det var en del af turen. Vi havde godt med proviant med. Fik blandet en stor pose slik, lagde vejen forbi Sunset og spiste frokost og kørte ellers afsted i den fart, vejret tilladte. Fik vendt cirka hele verdenssituationen undervejs.

Klokken 17 nåede vi cirka Ystad. Det sneede rigtig meget i Sverige, og det var allerede blevet mørkt. Vi udskød vores ellers planlagte middag kl.18.45 til kl.20, så vi kunne skynde os at smutte i morgenkåberne og nyde et par timer i spaafdelingen. I poolen, sauna og med et glas vin under et varmt tæppe i en af de store himmelsenge. Med udsigt udover det mørke, brusende hav og snevejret udenfor. Vi klædte om og gik ned til restauranten for at spise en tre-retters menu og dele en god flaske rødvin. I ro og fred. Bare nyde maden og sludre videre om løs og fast. Vi spiste jordskokkesuppe, en god bøf og chokoladetærte til dessert. Skålede og mærkede, at vi ikke længere er vant til at drikke alkohol. Vi blev lidt småbeduggede, grinte lidt mere og højere end normalt. Fik røde kinder og varme i kroppen af den lidt forhøjede alkoholprocent i blodet. Den som vi nærmest ikke kan huske hvordan føltes – fra tiden før graviditet, børn og amning.

Vi hoppede i den bløde seng og sagde godnat ved midnatstid. Snakkede om hvor dejligt det var, at vi ikke blev vækket klokken alt for tidligt morgenen efter. Det skulle dog vise sig, at de seneste mange måneders tidlig vækning af en lille baby sad for dybt i os begge til, at vi kunne sove længe. Ikke desto mindre var det dejligt at kunne blunde videre under dynerne og tage et uforstyrret bad, inden morgenmaden ventede. Vi spiste pandekager, croissanter, yoghurt, æg, pølser og bacon. Var en anelse matte i betrækket og kunne godt mærke aftenens flaske rødvin og knap så mange timers søvn. Vi havde booket tid til en kombineret massage/ansigtsbehandling, inden vi igen vendte snuden hjemad. Betalte overpris for den sidste omgang selvforkælelse, inden vi satte os i bilen. Klar til at køre hjem til de små og vores mænd.

Hjemturen gik fint. Lavede kun et hurtigt pitstop efter en sandwich, men ellers var vi begge klar til at komme hurtigst muligt hjem til de faste, trygge rammer. Godt fyldt op på venindekontoen og af en tilpas portion savn. Af den sunde slags. Den savn som ikke gør ondt, fordi man ved, at de jo har det godt derhjemme. Det havde vi begge sikret os med beskeder og telefonopkald undervejs. Ingen led som forventet nogen nød, og alt var gået fint, men første nat uden sit barn er altid lidt speciel. Jeg hentede Carl-Emil ved mormor på hjemvejen og nød at kysse hans små kinder og kramme ham. Han holdte sig tæt på mig den første halve times tid, kaldte på mig halvtreds gange når jeg ikke lige var indenfor synsvidde, men så var det ovre. Så var det som det plejer. Men jeg kyssede dem begge. Mange gange. Snusede ind i deres små lyse lokker og følte mig bare glad og heldig. Over at komme hjem til de to og min mand. Som havde klaret børnetjansen på bedste vis, som nok også var en sejr for ham.

Nu er eftermiddagen brugt på bare at være sammen med de to og give manden en lille pause. I morgen tidlig kommer sundhedsplejersken forbi til sidste besøg, men jeg tror, at Carl-Emil bliver hjemme og holder en fridag med os to piger. Bager pandekager og bliver indenfor i varmen. Fordi jeg lige skal have fyldt lidt op på kontoen igen. Min egen konto, som er lidt i underskud af dem og deres selvskab efter det seneste døgns tid fravær. Savnet var dejligt. Og sundt. For det gav mig ny energi og nyt overskud til at være en nærværende og glad mor. Det er så vigtigt. At huske lidt alenetid ind i mellem.

Ha en dejlig torsdag aften. Manden er fordybet i Brøndby kampen, så jeg hopper vist tidligt i seng. Under min egen, bløde dyne. Ude godt, hjemme bedst. Sov godt!