Mandags-facts #11

God formiddag.

Bedre sent end aldrig. Så mandagsfacts kommer på en onsdag denne uge. Det er jeg helt sikker på, at i bærer over med. Der er to gode grunde til forsinkelsen og det er Barcelona-turen og sygdom. Jeg troede faktisk, det måske bare var tænder, der drillede Lily Sofia, men de høje temperaturer nogle dage i træk tyder vist nærmere på influenza. Forhåbentlig en rimelig mild en af slagsen, så jeg snart får min glade, friske pige igen. Også så vi kan holde påskeferie næste uge med alle mand friske.

Heldigvis har natten været rimelig. Med lidt flere sammenhængende timer end de tidligere. Og der er også lidt flere smil at spore hos min lille tut, så forhåbentlig er sygdommen på vej væk. Ikke desto mindre har jeg aflyst dagens ellers aftalte morgenmadsaftale med en tidligere kollega. For den skal bare stå på hjemmenusseri igen i dag, så hun kan komme helt ovenpå. Lige nu sover hun i barnevognen ude i garagen. Jeg måtte opgive at putte hende i sengen igår, for barnevognen er nu engang hendes favorit-soveplads i dagtimerne, og det er jo virkelig dejligt – især efter at hun først lærte at sove i den efter 5 måneder. Jeg har lige fået støvsuget og ryddet op efter morgenmaden imens. Afleverede Carl-Emil lidt i ni og kørte så hjem og puttede den lille. Jeg fik også lidt taget både hårmaske og en ansigtsmaske på, imens jeg fiksede huset. Det var dejligt og tiltrængt. Så nu føler jeg mig ret ovenpå og håber, at dagen i dag bliver god.

Nu til ugens mandagsfacts:

• Jeg er som sådan ikke tilhænger af mange smertestillende præparater til børn. Jeg har selvfølgelig givet dem ved behov – ved smerter under fx tandfrembrud og ved høj feber, hvor de ikke har kunne finde ro. Ikke hvor deres humør har været ok på trods af feber, og oftest er det også til nat, at jeg har givet dem en stikpille, hvilket vi har haft størst gavn af. I denne omgang sygdom med Lily Sofia har jeg givet Panodil nogle gange, fordi feberen tydeligvis gav hende ondt over det hele, og hun vågnede 1-2 gange hver time om natten. Men det er jo virkelig vildt, hvad sådan en Panodil kan gøre. Igår aftes gik hun virkelig fra at være helt dvask, klynkende og brandvarm til en time efter at vågne op og så bare kravle i fuld galop rundt i huset, hvine højlydt med et kæmpe smil bare når jeg kiggede på hende. At hun så først faldt til ro kvart i ti er en anden sag.
• Generelt har vi for tiden ikke ro i huset før kl.21. Det er nu primært Carl-Emil, der laver ballade ved sengetid. Så vi har virkelig ikke haft en aften længe, hvor vi har kunne sætte os i stuen og se et eller andet ligegyldigt fjernsyn sammen. Det foregår altid med, at den ene eller den anden render frem og tilbage mellem stue og hans værelse. Eller at han står og kalder på os inde fra sin seng. Når der endelig er ro, så hopper jeg oftest under dynen. Romantic much.
• Grundet ovenstående har vi snakket om, at vi skal ud og spise en frokost sammen. Min mand og jeg. En af dagene i påsken, hvor børnene kan blive passet af bedsteforældrene et par timer, imens vi kører afsted og holder lidt i hånd. Plejer hinanden og forholdet. Det er ved at være tiltrængt, tror jeg.
• Jeg tænker faktisk tit over, hvordan jeg er som både mor og kone. At jeg ser mig selv som en god mor, der prioriterer mine børn og deres velbefindende højest. Men at jeg jo også skal huske, at jeg er mere end det, og at jeg især også skal huske at være en god kone og partner for min mand. Det kan være svært, når trætheden og overskuddet tager over, men jeg vil gerne blive bedre til det. Til at nusse lidt om ham og også vores forhold. Det kan være meget små ting, som gør en forskel. Bare en kop varm kakao i de sene aftentimer, når børnene sover. Servere en af hans livretter til aftensmad eller bage en kage til hans søde tand. Give ham et stort kram og huske at fortælle ham, at jeg elsker ham og at jeg virkelig er heldig med, at han er min mand og far til vores fælles børn. For det er jeg virkelig.
• Jeg købte nogle fine forårsager med hjem fra Zara til mig og børnene. Det var billigere dernede end herhjemme, så det kunne jeg selvfølgelig ikke modstå. Blandt andet købte jeg nogle fine sommerkjoler til Lily Sofia og mig selv. Så nu kan temperaturen bare stige.
• Jeg har fået havregrød til morgenmad siden jeg kom hjem. Primært fordi vi ikke havde mere af den sædvanlige favoritskyr i køleskabet, og fordi jeg ikke lige ville slæbe en syg baby med om og handle. Men havregrød er jo virkelig også lækkert. Jeg koger det op med lidt kanel eller vanillepulver og topper med mandler, bær, kokosflager og sukkerfri topping med karamel eller hvid chokolade. Jeg er vild med det!
• Jeg tog næsten 3 kilo på på vores lille tøsetur. Det er sgu rimelig godt klaret! Og det på trods af, at vi gik rigtig meget rundt i byen, som man jo typisk gør, når man er på storbyferie. Det er helt sikkert på grund af den ekstra mængde god rosévin, burgere, tapas og en daglig portion af chips og slik til aftenhyggen, der er skylden i det. Ingen dårlig samvittighed herfra. Jeg kunne bare godt mærke, at bukserne strammede lidt ekstra på flyveturen hjemad 😉
• Jeg kan virkelig mærke, at Lily Sofia har knyttet sig til Simon, imens vi har været væk. At hun har søgt ham mere end hun plejer, efter jeg er kommet hjem. Rækker ud efter ham, også når hun sidder ved mig. Det er en lidt uvant følelse, da hun altid har været meget morsyg. Ikke desto mindre føles det faktisk rigtig godt. Lidt befriende og det viser bare, at de i den alder knytter sig til deres nærmeste omsorgspersoner ret hurtigt. At nu er det far, der har været mest sammen med hende i 3 dage. Det varmer mit hjerte at se, at hun er glad for sin far.
• Jeg har været i gemmerne og finde en af Carl-Emils gamle køredragter til Lily Sofia. Jeg tror officielt, at hun er ved at vokse ud af størrelse 74 og ind i størrelse 80. Jeg lagde lige en stak tøj væk fra hendes skab igår, som nu skal sendes til genbrug. Jeg synes, det er hyggeligt, når jeg ser hende i tøj, som jeg også brugte meget til Carl-Emil, og det føles godt, at der alligevel en en del fra ham, som hun også kan genbruge.
• Denne uge er faktisk den første længe, hvor vi nærmest er helt fri for faste planer. Jeg havde selvfølgelig en aftale i dag, og min bedste veninde har fødselsdag på fredag, hvor jeg håber, at Lily Sofia og jeg kan slå et smut forbi til et kram og et par medbragte gaver. Men ellers er kalenderen tom og det samme er weekenden. Det føles virkelig rart. Især nu hvor vi har lidt sygdom herhjemme, men også fordi jeg har haft brug for at være i min faste, trygge base. I ro og mag og bare nyde nærvær med børnene. Jeg havde håbet at kunne holde en fridag med Carl-Emil her først på ugen, men lige som situationen er nu, må jeg prioritere at være der for Lily Sofia. Heldigvis springer han jo gladeligt afsted i bilen, når han skal i vuggestue, men jeg vil stadig gerne holde en dag med ham. Måske det bliver i morgen, hvis lillemusen er mere frisk, så vi kan nyde en masse leg og legoklodser på stuegulvet og en gåtur.

Ønsker jer en rigtig dejlig onsdag.