Kære Carl-Emil

Kære Carl-Emil

I dag fylder du 3 år. Allerede skal vi holde din tre års fødselsdag, og jeg ved ikke om jeg skal glæde mig over det, eller om den lille følelse af vemod, som kommer op i mig, når endnu et år er gået også skal have lov til at fylde lidt. Jeg bliver lidt trist, fordi tiden forsvinder foran mig. Jeg prøver at nyde, jeg prøver at være tilstede, jeg prøver at suge alt til mig. Din duft, din voksende personlighed, dine hule grin der kommer helt nede fra maven, når jeg fjoller rundt og kilder dig. Din forundring over de mindste ting, din sympati for andre når de slår sig. Din måde at suge oplevelser til dig, og som kan sidde i dig i lang tid, mange dage og uger. Du fortæller og genfortæller – igen og igen. Lige begejstret hver eneste gang, og jeg bliver helt varm inden i over den evne, som du begynder at have til at leve dig ind i en lille fantasiverden, som jeg prøver at lege med på og være en del af. Prøver at leve mig ind i og sætte mig ind i dine fortællinger og lege med, når du udnævner mig til alt ligefra en dronning på en prinsesseslot til en klovn i en cirkusmanege. Jeg vil dele det hele med dig.

Du er ret følsom. Bliver sur og ked af det, hvis du får et nej. Du kan ikke helt takle de situationer, hvor du ikke får lov. Så bliver du frustreret og vred. Vi prøver at møde dig med kærlighed og med at holde fast i vores grænser, så du ikke bliver forvirret. Men du er helt sikkert i en alder lige nu, hvor der bliver testet og prøvet af. Noget du skal igennem, tage ved lære af og vokse sig stærkere og mere selvstændig af.

Du har humor og griner, når jeg laver sjov med dig eller din lillesøster. Vi forstår hinanden. Måske et lille skjult bånd vi har imellem os, selvom navlestrengen blev klippet for 3 år siden. Den dag du kom til verden. Lille, fin og smuk – mere end jeg nogensinde kunne have troet eller drømt om, at vi ville kunne sætte til verden. Du vil altid være min lille. Også selvom du aldersmæssigt ikke er det længere, efter din lillesøster kom til verden.

Der er sket så utrolig meget med dig det sidste år. Du er blevet meget mere selvstændig, meget mere opmærksom og nysgerrighed på livet. På at lære nyt. På at få nye bekendtskaber og skabe dine egne relationer uden at jeg står ved din side. Pludselig har du fået små venner, og du vælger til og fra, hvad du har lyst til og hvem du har lyst til at lege med. Du er vellidt, fordi du giver andre plads. Fordi du observerer mere end du styrer flokken. Jeg er spændt på, hvordan du kommer til at udvikle dig i blandt andre. Det siger så meget om en person, hvordan de behandler og begår sig blandt andre.

Men jeg har brug for, at du ikke vokser for hurtigt. At du ikke løsriver dig fra mig hurtigere, end jeg kan følge med. Jeg har brug for, at du har brug for mig. For jeg har brug for dig. For at være din mor og for at føle, at du stadigvæk kan være lille og have behov for at sidde i din mors trygge arme. Jeg elsker, når du beder mig om at løfte dig op. Når du om morgenen søvndrukken beder mig om at svøbe tæppet omkring dig og varme dig, fordi din lille krop er morgentræt og fryser lidt. Når du nusser min arm eller hånd, når jeg ligger med lukkede øjne ved siden af dig, når du skal puttes. Som om du er den store, og jeg er den lille.

Nu skal vi fejre dig. Fejre at du nu går ind i dit fjerde leveår. Et år hvor du helt sikkert kommer til at vokse endnu mere. Ikke kun fysisk, men især også mentalt og personlighedsmæssigt. Jeg glæder mig selvfølgelig til at følge dig. Glæder mig til at dele og give dig nye oplevelser. Små som store. Glæder mig til at lære dig nye færdigheder. Lære nye sider af din personlighed. Støtte dig i de svære situationer, som du uundgåeligt kommer til at stå overfor. Jeg ville passe på dig for evigt og altid, og selvom du er nødt til at lære på egen hånd, så har jeg nogle gange lyst til at tage din ind i min favn og holde dig fast. Stoppe tiden og ikke lade dig vokse mere og ikke udsætte dig for noget farligt, utrygt eller noget der gør dig ked af det. Jeg ville ønske jeg kunne passe på dig altid. Men det kan jeg ikke, og det skal jeg ikke. Du skal have lov til at være og blive din egen. Jeg er sikker på, at du kan klare det.

Kære Carl-Emil. Kæreste lille. Tillykke med din fødselsdag. Tak fordi du er dig og fordi det lige netop er dig, som kom ud til os en mørk oktober nat. Vores lille solstråle. Jeg elsker dig og glæder mig til at følge dig på dit livs rejse, som du nu vil fortsætte ind i. Med mig ved din side. Altid.