En lille getaway og en håndlæsning

For jer der følger med på min Instagram, så ved i nok godt, at jeg har været afsted på en lille venindetur. Vi er 6 piger, der mødtes i gymnasiet tilbage i 2004 og som har holdt sammen lige siden. Til trods for at vi har vores forskelligheder, at vi hver især har været igennem en masse forskelligt, flyttet bopæl, stiftet familier, fået børn, blevet alene igen. Alle med forskellige historier, men vi har stadig holdt sammen her 14 år efter.  Når jeg skriver det ned, så lyder det helt skørt, hvor de år er blevet af. 14 år alligevel! Men vi ses stadig. Holder fast fødselsdage for hinanden, babyshower, bryllupper, indflytterfester, brunch når der går for længe mellem vi ses, vi har været i Barcelona sammen, vores mænd er blevet venner og vores børn er kommet indenfor nogenlunde samme årrække. Nu er anden runde børn i gang. Halvdelen af flokken er gravide, nogle bygger hus, får nyt arbejde. Alt hvad der hører med til vores forskellige liv mødes vi sammen omkring i den sidste ende og deler med hinanden. Det er fantastisk!

For halvandet års tid siden lavede vi en selvudnævnt ‘Loge’. En finere betegnelse for vores lille gruppe, som vi besluttede os for skulle have en lille opsparingskonto, hvor vi hver måned sætter det beskedne beløb af 150 kroner ind hver især. Så sparer vi op til, at vi alt afhængig af hvordan det passer ind med primært graviditeter og små børn kan tage et smut væk hjemmefra og bare ses som i gamle dage. Måske en enkelt overnatning som denne gang, og når børnene bliver større bliver det måske en forlænget weekend i en storby sammen. Vi har mange planer og drømme, og da vi over morgenmaden satte næste realistiske dato for, hvornår vores respektive familier kunne undvære os, så blev det i start oktober 2020. Det kan virke uendelig langt frem i tiden, men tiden går stærkt og vi skal allesammen have det godt med at tage lidt væk hjemmefra. Så nu er næste periode med opsparing gået i gang og vi kan samle en lille portion penge sammen igen, som vi kan rejse for eller hvad vi nu finder på til den tid. Jeg er vild med den ide!

Planen er at vi skiftes til at stå for at arrangere vores lille logetur, så det for resten af flokken er en hemmelighed og overraskelse hvad planerne er. Derfor vidste jeg også kun, at vi skulle mødes ved Hotel Royal i Århus igår kl.17 efter arbejde og medbringe lidt ekstra tøj og toiletsager og at arrangementet ville slutte lørdag eftermiddag. Vi tjekkede derfor ind på hotellet i deres fine suite, hvor der var redt op til os alle 6. Flashback til vores studietur og så hyggeligt, at vi alle skulle sove i samme værelse, så vi kunne sludre til sen aften og igen fra tidlig morgen. Vi blev guidet hen til  ‘Basso’ i Århus – en lille hyggelig tapas restaurant, hvor vi bestilte en 10-retters menu og en god flaske vin. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har fået så god mad. Det var virkelig lækkert, og jeg har snarest muligt på programmet, at jeg skal invitere min kære mand på en lille hemmelig date til Århus, hvor vi skal spise derinde. Han ville elske det! Der spiste vi i fred og ro i 3 timer, før vi trissede tilbage til hotellet og fik fodbad, fyldte skåle med slik, chips og frugt og sludrede et par timer, før vi gik til køjs.

I morges vågnede vi friske og veludhvilede og fik en lækker morgenmad sammen kl.9, fik pakket sammen og kom i bad, og så kørte vi hjem til en af pigernes lejlighed, hvor den hemmelige aktivitet skulle ske. Det viste sig at være en håndlæser. Noget nyt og endnu ukendt for mig, men noget som jeg længe gerne har ville prøve. Jeg ser ikke mig selv som alternativ, men jeg er ret nysgerrig hvad sådan noget angår, så jeg fik faktisk lidt sommerfugle i maven, da jeg meldte mig som den første på banen til at få mine 20 minutters analyse af håndfladerne. Vi kender hinanden rigtig godt, os piger. Vi ved hvad vi har gået igennem at svære perioder, så vi var ikke i tvivl om, at vi måtte sidde med og lytte, når vi hver især blev sat foran den kvinde, som skulle fortælle os lidt om fortid, nutid og fremtid. Nå, men jeg satte mig til rette og lagde hænderne på bordet foran mig. Hun ramte plet. Jeg vil ikke sige overraskende, men måske nærmere imponerende meget plet. Ikke bare hos mig,  men hos os alle. Og der blev fældet en del tårer, der blev grint og der blev sat tanker i gang. Det var en ret speciel og intens oplevelse, og det var så fint at dele den samme .

I forhold til min egen oplevelse af det, så fortalte hun mig ting, som jeg godt er klar over. Både i forhold til styrker og svagheder. Men det gør indtryk og sætter tanker i gang, fordi at det er en fremmed der ikke engang kender mit navn, som pludselig fortæller mig hvad jeg skal passe på med, blive bedre til og hvad jeg skal sætte pris på. Det hun blandt andet snakkede om ift mig var, at jeg er et familiemenneske og ret følsom og meget nemt lader mig påvirke af andres humør og ve og vel. At selv fremmede kan gøre mig sur eller ked af det, selvom jeg i princippet kan være ret ligeglad og ikke burde lade dem komme ind under huden på mig og lade mig påvirke så let. Min styrke lå – eller ligger – i min evne til at være sammen med andre mennesker. At være der for andre, at mærke andre og kommunikere. Det som ramte et ømt punkt i mig og fik lidt tårer frem var, at jeg skal lære at være mere intuitiv og følge min mavefornemmelse fremfor mit hovede. Hvad min krop fortæller mig inderst inde. Hvad der føles rigtigt og forkert i forhold til alt fra bittesmå ting til større beslutninger i mit liv. Jeg er ikke god til at sige fra eller til at sige nej. Til at bede om hjælp. Hun sagde også, at jeg havde haft en periode, hvor jeg havde været lidt nede og vende i min energi og mit overskud, var for stresset. For som hun sagde, så er det ‘flowet’ der driver mig. Jeg drives af min energi, mit overskud. Og en af de værste følelser er for mig træthed og underskud, for så bliver jeg trist og mut. Jeg får hele tiden nye ideer, vil hele tiden alt muligt. Men jeg skal lære at vælge. Og det er så rigtigt. Vælge det rigtige at bruge min energi på. De rigtige mennesker også.

De tyve minutter gik alt for hurtigt. Jeg havde lyst til at høre mere. Spørge om noget. Lære nyt om mig selv eller i hvert fald få vendt nogle ting lidt på hovedet, som kan sætte tankerne lidt i gang. Det tror jeg er sundt nok. Så derfor ligger hendes kort nu i lommen. Hendes visitkort. Og jeg har planer om at skulle aflægge hende et besøg igen en dag i fremtiden. Måske ikke til en håndlæsning, men så en af de andre lidt alternative metoder som hun kan og som kan gøre mig lidt klogere på mig selv. Det var i hvert fald virkelig spændende. Og en rigtig, dejlig lille getaway med nogle kære veninder, som ladede mig helt op til at komme hjem med ny energi og til at være overskudsmor resten af weekenden <3