Energi og overskud i hverdagen

Godaften kære læsere.

Mens jeg lige går og ordner lidt småting i huset, ordner lidt vasketøj, og inden jeg smutter i et varmt bad og i seng, vil jeg lige skrive et lille indlæg til jer. Børnene sover trygt i deres seng, og jeg har lige lavet en hurtig bolledej til i morgen, så jeg kan medbringe lune morgenboller til mine kære kolleger i morgen til vores faste fredags-arrangement med morgenbrød. Emnet i dette indlæg handler kort og godt om, at jeg endelig synes at jeg er ved at være inde i en periode, hvor jeg har fundet mit gode og meget nødvendige – for mig – overskud igen. Jeg har nævnt det en del gange efterhånden, men træthed er muligvis den værste følelse som jeg kan have både for min krop og mit sind. Det er også en uundgåelig følelse, som jeg hverken kan frasige mig eller sige, at jeg ikke oplever. For det er umuligt – både som mor og som menneske. Ind i mellem rammes vi bare af træthed, af mangel på energi og måske endda en følelse af, at vi har lyst til at stoppe tiden og kravle under dynen for en dag eller to. Uden afbrydelser.

Men som udgangspunkt ser jeg mig selv som et menneske, der har en god portion overskud i hverdagen. Er overskud der er så pokkers vigtigt for, at jeg kan være en god mor, en god kone, og ikke mindst også være god mod mig selv. Jeg dur slet og ret ikke til at være træt. Men hvem gør egentlig også det? Jeg bliver bare mut, trist og uinspireret, når jeg er træt. Men sagen er også den, at jeg faktisk fungerer bedst, når jeg har noget at tage mig til. Vasketøj generer mig som udgangspunkt ikke. Heller ikke at skulle lave aftensmad eller at gøre rent. At skulle tilbringe en weekend alene med mine børn kan være en mundfuld, men hvis bare jeg har min gode energi, så er det kun hyggeligt og noget positivt. At gå på arbejde tager ikke min energi. Tværtimod. Det generer mig heller ikke at skulle arbejde om aftenen. Tværtimod kan det næsten være hyggeligt. Jeg kan bedst lide, at jeg har gang i et eller andet det meste af tiden. Jeg er bare ikke god til at sidde stille. Jeg arbejder lidt på det, for jeg skal selvfølgelig også lære, at det er sundt og rart bare at slappe af. At sidde i sofaen et par timer og bare se fjernsyn eller en ligegyldig serie. Hvor jeg kobler helt af. Det gør jeg selvfølgelig også nogle aftener, mens jeg andre aftener trisser rundt og ordner alverdens småting, nu hvor der endelig er ro til at gøre det i mit helt eget tempo. Det nyder jeg.

I januar måned var vi ret hårdt ramt af sygdom. Det var primært Lily Sofia, jeg havde en rejse med arbejde, og vi stod og skulle afsted på ferie i slutningen af januar. Der var drøntravlt på arbejde, og en masse ting skulle klares inden ferien. Jeg havde sagt ja til for mange ting og små opgaver, som jeg var nødt til at føre til dørs. Jeg skulle danne mig er overblik over, hvad vi egentlig skulle have købt til den her ferie. Og samtidig krævede Lily Sofia rigtig meget af mig, fordi hun slet og ret havde brug for mig i alt det her sygdomshelvede. Bedst som vi troede hun var frisk og prøvede at sende hende afsted, blev hun ringet med en ny omgang feber eller omgangssyge. Og Carl Emil blev helt forvirret i alt det her, og gik nærmest i baglås over at skulle i børnehave, så han var næsten ikke afsted hele januar måned heller. Jeg følte måske lidt, at det hele skete, uden at jeg rigtig kunne nå at stoppe op og trække vejret for en kort stund. Simon fik hold i ryggen dagen før vi stod og skulle afsted på ferie. Der må jeg ærligt indrømme, at jeg følte at nogle prøvede at stoppe os i at rejse afsted. Jeg kan huske, at jeg sad og arbejdede til næsten midnat aften før afrejse, mens jeg også skulle pakke færdig for os alle fire. Simon var bare sengeliggende. Der var jeg sgu træt. Jeg var træt, udkørt og jeg glædede mig ikke engang til at skulle afsted, fordi jeg ikke følte at der havde været et øjebliks ro til netop at finde ferielængslen og få den rare følelse frem af, at vi endelig skulle på ferie sammen alle fire. Vores første ferie. Jeg var bare nødt til at hænge i, fordi der ikke var andre muligheder. Januar måned skulle vi bare igennem, og vi skulle igennem den bedst muligt. Survival mode on og i højeste gear. Men der er følte jeg ærlig talt, at det ramlede lidt omkring os. Men vi kom afsted, og det endte jo med at blive verdens bedste ferie. Og alle mand blev friske. Selvfølgelig var det også hårdt ind imellem. Alene tid med mig selv eller min mand var jo nærmest ikke eksisterende. Men vi havde en fantastisk ferie – som familie <3

Vi glædede os lidt til at komme hjem igen efter de 2 uger i varmen. Til at finde hverdagsrutinerne frem, og til at få lidt mere plads at boltre os på. Børnene havde helt sikkert brug for hverdagen igen. Det tror jeg virkelig på. Både til at se andre jævnaldrende end hinanden, men også bare til at have en helt normal hverdag. Med havregrød, leg på værelset og en tur på legepladsen. Det skal man vist ikke undervurdere betydningen af for mindre børn. Jeg synes ihvertfald, at mine børn ændrede lidt karakter i den her periode. De havde utrolig mange kampe med hinanden, og deres temperament og humørsvingninger blev hverdag og er altså ikke et normalt karaktertræk for dem. Jo altså Lily Sofias temperament kender i vist lidt til, men i ved hvad jeg mener 😉 Det var bare som om de også var mætte af at gå op og ned af hinanden derhjemme, af ferie og af de uregelmæssige rutiner.

Vi havde lidt jetlag, da vi kom hjem fra ferie. Det er nok uundgåeligt. Jeg vil tro, at der gik fem-seks dage, før jeg synes at børnene var ved at have normale tider at stå op på og gå i seng på. Vi kom hjem, lige da vinterferien startede. Det vil sige, at der selvfølgelig ikke var så mange børn i institutionen, hvilket jeg havde lidt dårlig samvittighed over, men set i bakspejlet var det måske egentlig meget godt. Så fik de en rolig start, hvor de i hvert fald ikke skulle forholde sig til alt for mange børn. Denne uge har været fuldstændig helt og aldeles normal. Vi har haft de faste afleverings-og afhentningsrutiner. Carl Emil vil pludselig gerne afsted i børnehave, selvom han indimellem stadig kan blive lidt ked af det ved aflevering om morgenen. Men han siger ikke nej til at skulle afsted længere, hvis vi taler om det om aftenen og han fortæller hver dag om, hvad de har lavet og hvem han har leget med. Og vigtigst af alt, så henter vi to glade børn med hjem. Og ikke bare to glade børn, men også to børn som rent faktisk er ret gode venner lige for tiden. De leger sammen, snakker sammen, og Carl-Emil inddrager Lily Sofia i sine lege. Selvfølgelig har de stadig søskendekampe, men det fylder bestemt ikke størstedelen af tiden som for et par uger siden. Det føles så godt!

Og mens jeg skriver det, så må jeg vel også nok konstatere, at det er en af de største årsager til, at jeg også selv har fået mere overskud. At jeg føler mig i bedre humør, og at jeg bare synes at vores hverdag fungerer. Jeg glæder mig til at komme hjem til mine børn. Jeg glæder mig til at hente dem de dage om ugen, jeg gør det. Jeg glæder mig også til at stå op og gå på arbejde. Jeg glæder mig til weekenden, hvor vi har tid til langsomme morgener og mere tid sammen til alt og ingenting. Jeg har lyst til både at lave noget med mine børn, men jeg har også lyst til at være god ved mig selv og gøre ting, som jeg interesserer mig for og som gør mig glad. Jeg føler bare, at jeg har fundet en ny energi igen. Jeg prøver at rydde ud i de ting, som fylder negativt i mit liv. Jeg prøver at lade ting passere, som jeg hverken kan gøre så meget ved, eller som gør mig i dårligt humør eller ked af det. Jeg prøver virkelig, at blive bedre til at fokusere på det gode som jeg har i mit liv. Og lige nu er jeg overordnet set ret glad. Og den bølge skal man huske at nyde at ride videre på. Så det gør jeg. Både for min egen skyld, men lige så meget også for min familie skyld. At der så kommer små bump på vejen er uundgåeligt, men det tager vi til den tid.

Kan i sove godt og tak fordi i læser med <3