En søndag formiddag bag facaden

Kære læsere.

Håber i nyder jeres søndag? Det regner her og har virkelig bare været gråt i gråt. Det samme har vores lune striktrøjer og babyuld. Det har passet mig helt perfekt med en hjemmedag i vores lille boble, for jeg har sovet virkelig dårligt i nat. Ikke engang på grund af vågne børn, men på grund af et hovede, der ikke ville holde op med at tænke. Og når man ikke kan sove, så starter man automatisk med at gruble på alskens emner – små som store. Men pyt. Vi har jo ingen planer. Begge børn har virkelig brug for deres mor lige nu. Lily Sofia er helt vildt morsyg for tiden og vil ikke have, at jeg er udenfor synsvidde og helst heller ikke rækkevidde. Det er lidt hårdt. Især fordi Carl-Emil stadig ikke er på toppen, og han vil også gerne have sin mor at putte ved. Men jeg kan ikke gøre så meget andet at give dem alt jeg har. Min energi, min kærlighed og arme.

Det her indlæg skal tage jer et smut bag ved facaden. Ikke på den negative måde, mere på den virkelige måde. Den hvor i får et billede af, hvordan realiteterne med to små børn er på en helt normal dag. Hvordan min dag ser ud – i store træk. Hvor kameraets perfekte vinkler og lys ikke er relevante, men derimod er det min mobil der har taget lidt slørede billeder fra de små glimt fra formiddagen i dag. Ellers vil jeg beskrive det for jer. Det som i ikke ser eller hører bagved mine udvalgte opslag på Instagram. Det helt upolerede billede.

Simon tog Lily Sofia med ind i stuen halv syv i morges. Hun vågner stadig på klokkeslæt klokken 6 cirka. Men heldigvis kunne jeg få lov at ligge lidt længere i sengen. Der gik dog ikke meget mere end en halv time, før hun sad og slog ind på den lukkede soveværelsesdør og udbrød nogle ret høje gloser. Hun kaldte. På mig. Det var der ingen tvivl om, og hun vidste godt, at jeg var at finde bag døren. Lidt sødt. Så jeg lukkede selfølgelig døren op. Hun stod og spillede trommer på mine lår, mens jeg sad på toilettet. Hang om mine ben, da jeg plaskede koldt vand i det trætte ansigt og øjne og fik smurt creme på. Op på hoften med hende og ud og lave morgenmad.

Der gik cirka 5 minutter. Jeg havde lige fået sat havregrøden over, så stak Carl-Emil sit lille hovede ud af døren og proklamerede, at han skulle lave stort. Han er så god til det med at gå på toilettet. Ikke i dag dog. Der har morgentrætheden vist resulteret i, at det skete i bleen, før han selv var helt klar over det. Så ned på gulvet med Lily Sofia og Carl-Emil måtte en tur under bruseren. Det var nemmere end vaskeklude lige i det her tilfælde. Godmorgen. Jeg formåede også lige at tænde bruseren den forkerte vej, så i stedet for at tænde for håndbruseren, blev det den store fra loftet der tændte. Lige ned over hovedet på mig. Carl-Emil synes da heldigvis, at det var sjovt, så det fik vi – mest ham dog – grinet lidt af.

Morgenmadstid. Carl-Emil har ikke haft den store appetit de sidste par dage, så jeg har virkelig tilbudt og givet ham, hvad han har haft lyst til. I dag var det smoothies, hvilket jo er en fin start på dagen. Han ville dog ikke vente på, at Lily Sofia lige fik sin morgenmad, så jeg kaldte på Simons ekstra hænder, så jeg kunne betjene den lille herre med en smoothie. Og resten af husets medlemmer, mig selv inklusive. Simon skulle lige om forbi sin mor og klippes, så jeg satte Postmand Per på og moslede rundt med ungerne i sengen, indtil Lily Sofia viste tydelige tegn på, at det var tid til en lille morgenlur. Heldigvis er hun blevet god til at falde i søvn hurtigt i barnevognen uden trilleri. For mens jeg puttede hende, stod Carl-Emil med tårer i øjnene i døråbningen ud til garagen og sagde, at jeg ikke måtte gå. Så hun blev hurtigt kørt ud på terassen, og så var det ind og putte under dynen med tegnefilm og hårnusseri. Med ham.

Hun sov en halv times tid, as usual. Simon kom hjem igen, og vi spenderede lidt tid sammen i stuen. På gulvet. Begravet i lego, legetøj og bamser. Lidt søskendeskænderier over det samme stykke legetøj. Jeg fik ordnet lidt vasketøj, sat en ny over. Jeg vasker tøj stort set hver dag. Sort, hvid, farvet og uld. Det gør mig faktisk ikke det store. Jeg fik også lige svunget støvsugeren. Dyson støvsugeren, som jeg fik i julegave og som er ret fantastisk. Det foregik med Carl Emil i den ene hånd og Lily Sofia kravlende efter os rundt i huset. Simon så en eller anden serie i stuen.

Jeg serverede lidt kiks og hindbær for dem. Så sad de stille imens. Kiggede i fryseren og køleskabet, overvejede hvad aftensmaden skulle stå på og kunne ikke rigtig finde ud af, hvad jeg havde lyst til. Det ender med suppe. Vi har et hjemmebagt brød i fryseren, som jeg tager op og laver ellers en omgang suppe med en masse grøntsager. Peberfrugt, bønner, kikærter, squash, løg – alt hvad jeg lige kan finde i skufferne. Lily Sofia sad i højstolen, fik lov til at tømme hele bestikskuffen imens. Carl-Emil sad på min arm det halve af tiden og fulgte nøje med i, hvad jeg puttede i gryden. Han spørger om alt for tiden. Det samme gør han til ingredienserne i suppen. Simon kører om og handler et par småting i det lokale supermarked. Melboller, rugbrød, bacon og laks til Lily Sofias frokost. Vi tager et par omgange futtog rundt om bordet os tre imens. Det er en yndlingssang lige nu. ‘Se det lille tog’. Carl-Emils øjne stråler, Lily Sofia danser baskende med på min arm.

Vi nærmer os nu middagstid. Der skal laves mad til dem begge. Den store er træt og halvsløj. Han skal vist snart puttes til lur. Fingrene krydset for at Lily Sofia også tager sig en ordentlig skraber i dag. Igår var det 3 gange powernaps. Jeg tror også, at jeg vil forsøge mig med en lille lur imens. I hvert fald lige lukke øjnene en stund. I ønskes en rigtig dejlig søndag. Jeg håber i nyder den, hvad end i laver. Vi blogges ved i morgen. Mandagsfacts og en ny uge venter.