En af de dage

I dag var en af de dage, hvor Lily Sofias dårlige dagslure endte ud i en kæmpe skrigetur. Hun vågnede omkring 6.30 i morges, og da klokken slog 12 havde hun kun sovet 20 minutter efter flere mislykkede putninger. Hun sov en halv times middagslur, og så hentede vi Carl-Emil hjem til juleferie kl. 14. Jeg trak hende til kl.15, hvor jeg så måtte lokke Carl-Emil med iPad og en figenstang, mens jeg puttede hende i barnevognen. Jeg kan heldigvis trille hende rundt ude foran huset og se ham igennem vinduerne i stuen, og han kan åbne vinduet ud til mig. Jeg trillede et kvarter med hende – hun vågnede med et skrig efter 10 minutter. Så ved vi allesammen godt, at barnet ikke er frisk og udhvilet!

Jeg prøvede at vugge hende i søvn både i armene og i slyngevuggen, men med en Carl-Emil der jorder rundt med dublo tog og lige pludselig råber ‘mooaar’, så er det ret umuligt at få Lily Sofia til at sove, så jeg gav op. Sådan nogle situationer her stresser mig lidt (læs:meget!) For klokken var 16 og så er der lang tid til puttetid.

Heldigvis ville skæbnen, at Simon kom tidligt hjem fra julefrokost, fordi han ikke var helt på toppen. Men frisk nok til at se på mig, at han nok lige skulle overtage ‘projekt baby der ikke vil sove’. Hun tog også en lille halv time i barnevognen, men vågnede nærmest ligeså træt og ked af det op, så efter endnu en skrigetur tog jeg hende med i soveværelset og gik i gang med at putte hende i stedet, hvilket selvfølgelig også tog en halv krig.

Behøver jeg sige, at jeg er så glad for, at vi er to om to små børn? Selvom Lily Sofia er klart en mors pige, så er en halv time, hvor hun ikke lige sidder på min arm, nok til, at jeg lige kan trække vejret og få pulsen lidt ned. Og kysse lidt på Carl-Emil som jo er den, der rammes lidt af min ‘kort-for-hovedet-hed.’ Godt små børn ikke bærer nag, og han vil jo aldrig kunne huske denne periode. Men han lider nu ikke nogen nød, den lille mand – han er vist den, der tiltrækker sig mest opmærksomhed her i familien 🙂 Jeg er blevet bedre til at pakke den dårlige samvittighed overfor ham væk. Følelserne omkring at jeg er utilstrækkelig som mor, for den giver mig ondt i maven og gør mig intet godt. Og jeg ved jo godt, at det heller ikke er sådan det reelt er eller opleves. Nu kan jeg trods alt lege med dem begge på samme tid.

På de her dage glæder jeg mig til, at Lily Sofia sover. Så er overskuddet og tålmodigheden ved at være brugt op, og jeg har brug for lidt afstand. Heldigvis lader man op, når de sover, så i morgen starter vi på en frisk, med nyt overskud – juleferien er i gang, og det bliver dejligt.

Ha en dejlig aften!