Nu sker det

Ja, i dag sker det altså. At Lily Sofia forlader min side om natten. Min sengeforlænger og min trofaste partner, som jeg altid kan regne med vækker mig om natten, hvis hun har brug for en lille tryg hånd på maven eller sin sut.

Jeg havde tænkt, at jeg ville beholde hende inde i soveværelset måneden ud. Men helt ærligt, hvorfor vente. Jo, så skulle det da lige være fordi, at jeg så ikke behøver at stå ud af sengen om natten, og det er i bund og grund nok også derfor, at det ikke er sket noget før. Og så at jeg ikke helt har følt mig klar. Det ved jeg stadig heller ikke om jeg er. Jeg har lidt sommerfugle i maven over det, men det havde jeg også dengang, vi bare begyndte at putte hende i soveværelset, og hun ikke lå i slyngevuggen ved os i stuen. Ikke at jeg er bange for ikke at kunne høre hende. Jeg har sovet med ørepropper i flere måneder, fordi hun tit rumsterer lidt rundt og siger mange små lyde om natten. Det er da alt sammen meget sødt, men ikke om natten. Der er tålmodigheden en anden, og man vil gerne bare have sin nattesøvn – og mest muligt af den.

Men nu prøver vi det af. I værste tilfælde kan hun jo blive rykket tilbage igen, men det kan jeg ikke se, hvorfor skulle ske. Hun sover jo igennem uden mad. Det er mere, hvis der bliver meget renderi ind til hende. For det er så pokkers vigtigt med den søvn. Især når jeg ikke er typen, der tager mig en lur om dagen. Det kan i hvert fald tælles på en hånd, hvor mange gange det er sket, siden hun kom til verden. Jeg kan lige se mig selv sidde og hænge ind over hendes seng i nat med halvtlukkede øjne, fordi hun bliver ved med at vende og dreje sig. Nå, ikke tage sorgerne på forskud. Det skal nok blive godt. 

Hun får jo stadig sin sene amning mellem 22-23, inden jeg hopper under dynen. Jeg tænker, at jeg bare tager hende med mig ind i sengen i værelset ved siden af, ammer hende, og så putter hende tilbage. Hvornår stoppede i egentlig med at give drømmemåltid, hvis i da har brugt det? Jeg tror at det snart er tid til, at jeg prøver at springe det over, men de få gange jeg har gjort det, er hun vågnet op enten ved samme tid, som hun plejer at få måltidet eller midt om natten. Det er ikke sikkert, at hun gør det mere, for hun spiser jo rigtig godt dagen igennem, så måske er en sut tilstrækkelig. Og så tror jeg egentlig også, at man tit forstyrrer hinanden om natten. Hvis jeg hoster eller vender mig rundt, hunden (eller Simon!) snorker, så kan det sagtens være medvirkende til, at hun får en mere afbrudt søvn. Det bliver lidt spændende.

Hvornår kom jeres børn på eget værelse, hvis de da er kommet det endnu? Jeg ved, at mange er tilhængere af samsovning, men det har aldrig fungeret herhjemme. Jeg vil gerne have, at sengen er til Simon og mig, og jeg sover virkelig dårligt, hvis der ligger små ben og sparker og mosler rundt. En lille blundesøvn sammen fra den tidlige morgen er dog hyggeligt, og det vil jeg jo fortsætte med, når Lily Sofia vågner. Så kommer hun med ind til os.

Nå. Lad os se, hvordan det spænder af. Forhåbentlig bliver det en succes. Jeg skal nok opdatere jer senere 😉