Tivolitur, sygdom og suttestop

Godaften kære læsere

Lige et lille pip fra mig. Fra sengen, hvor jeg egentlig har brugt størstedelen af min dag. Jeg har nemlig fået mig en omgang virus af en art, så jeg har ondt i kroppen, hovedet, er snotforkølet og lyder mest som en gammel bil, der ikke vil starte. Jeg har været forskånet længe, så det var vel bare et spørgsmål om tid, før jeg også måtte blive ramt. Det er vel en af de ting, der tit følger med årstidsskiftet.

Lidt arbejde er det blevet til. Ind i mellem lidt småblunderi og næsepudsning. Så det har vel været en rigtig mandag. Men ser vi bort fra det sygdomshalløj, så har vi egentlig haft en god weekend. Lørdag var vi jo i tivoli i København. Vi var blevet inviteret derover af DSB, så der manglede virkelig ingenting på den togtur. Der var julemand, ballet, ansigtsmaling og pyntet op til jul i toget. Virkelig et fint arrangement, og også børnenes første togtur. Lily Sofia er ikke særlig god til at køre bil. Stadigvæk ikke. Så derfor havde jeg ikke sådan lige taget turen i bil, fordi det ofte ender med en ret frustreret lille pige, der ikke vil sidde fastspændt. Så vi havde pakket tasker med en masse snacks, bøger og legetøj, som vi hyggede os med på vejen. Det var virkelig dejligt, at de bare kunne løbe frit rundt, og det er bestemt ikke sidste gang, at jeg tager toget med dem, fremfor at køre i bil. Vi skal nok også flyve til Thailand fra København, så der ender vi nok også med at tage toget.

Nå, men julemanden var jo med på toget. Ham som vi egentlig havde brugt lidt som et mål for, at Carl-Emil inden så længe skulle sige farvel til sin sut. Vi havde snakket om at lægge dem i en kuvert og sende dem afsted til ham, men da julemanden kom med toget med en lang snor fyldt med sutter og selv bragte på banen overfor Carl-Emil, om ikke han skulle aflevere sin også, så var det rimelig oplagt at det skulle være dagen. Jeg var faktisk ikke helt forberedt på, at det lige skulle være nu. ikke fordi noget tidspunkt er bedre end andre, men pludselig kom det lige så tæt på, og jeg tænkte straks fremad på resten af dagen uden sut. En træt dreng, mange indtryk og ikke nogen sut. Men han afleverede den uden skrupler, stak julemanden en high-five og fik sit diplom. Og så var det det. Faktisk mere eller mindre. Nu er det jo to dage siden, og han har selvfølgelig nævnt den et par gange, men endnu ikke været ulykkelig eller uforstående overfor, at han ikke længere bruger sut. Heller ikke til middagslur i børnehaven i dag. Han var lidt ked af det i aftes, så jeg tog ham med ind i vores seng, hvor han kunne falde i søvn trygt og roligt i min armhule. Så indtil videre er det virkelig gået over al forventning. Måske var han alligevel mere klar til det, end jeg lige regnede med. Jeg er i hvert fald ret stolt af ham!

Vi har været ret gode til også samtidig at gemme Lily Sofias sutter væk, så hun ikke render rundt med dem i munden overfor ham. Der er vel ikke nogen grund til at trykke på flere knapper end højst nødvendigt. Så hendes sut kommer også kun frem til middagslur og sengetid, og det er gået fint. Hvis vi holder fast i det, så tænker jeg også, at det gavner hende på sigt, når hun en dag skal sige farvel til den.

Men dagen i tivoli var i hvert fald rigtig fin. En masse oplevelser, smukt efterårsvejr og gode oplevelser for børnene. Vi var trætte, Simon og jeg. Jeg var lidt på vagt hele tiden, fordi der var rigtig mange mennesker, og børnene løb lidt rundt i hver sin retning. Så da vi landede på matriklen om aftenen med en sovende Lily Sofia på bagsædet, som jeg bar ind i seng, så føltes det rigtig rart, at vi bor herude på landet. I helt ro og fred. Søndag blev brugt på absolut ingenting. Kun sofa og et hurtigt smut i brugsen efter de værste nødvendigheder til den kommende uge. Ellers var det bare nattøj hele dagen, fælles middagslur og helt ned i tempo. Det var fantastisk – både for børnene og os inden en ny uge. Det er ikke tit, at vi tager sådan nogle dage. Jeg er faktisk ikke så god til det, fordi jeg bliver for rastløs og fordi jeg ofte synes, at børnene så nemt kommer op at toppes, når de er indenfor en helt dag. Men igår legede de. Sammen og som gode venner. Det bliver de faktisk bedre og bedre til, og jeg elsker virkelig at sidde og se dem lege og grine sammen. Så begynder jeg endnu mere at forstå den sætning, som så mange har fortalt mig: ‘de får så meget glæde af hinanden, når der ikke er mere aldersforskel i mellem dem’.

Kan i have en dejlig aften.