At huske sig selv

Vi kender det alle. Det med at glemme sig selv. At glemme at mærke efter, hvad vi trænger til og hvad vi har lyst til. Og så handle derefter. Det gælder ikke kun for mødre. Det gælder ligeså vel for dem, der knokler på arbejde dagen lang, dem der har kalenderen booket op med aftaler, møder, praktiske gøremål. Dem der har for travl en hverdag. For travl til at stoppe op og mærke efter. Mærke om man er glad og tilfreds med sit liv og sin hverdag som den ser ud og som gør, at man om aftenen kan læne sig tilbage i sofaen med en generel tilfredshed i krop og sind. Træthed måske også, men den sunde af slagsen fordi man har lavet ting, som man elsker og som opfylder ens behov.

Sidstnævnte er vel det vi alle stræber efter i en eller anden forstand. Hvadenten det er i form af at have sit drømmejob, bygge sit drømmehus, skabe sin egen lille familie eller noget helt fjerde. Men midt i hverdagens travlhed med arbejde og praktiske gøremål, der er det nemt at glemme sig selv. Ikke nødvendigvis bestandigt, men for nogle øjeblikke eller perioder. Hvor der kan opstå en lille følelse af, at man har tabt en lille del af sig selv på vejen hen til det man drømmer om. Fordi man har haft for travlt.

Personligt mærker jeg den ret ofte. Og det er uden tvivl forbundet med moderskabet. At det som fylder mere eller mindre hele min hverdag lige for tiden, det er mine børn. Dem både giver og vil jeg give alt for og til. Ofre alt for at de er glade, sunde og raske. At de bliver fyldt op på kærlighedsbarometeret hver dag, at de får sat de nødvendige grænser, at de får den nødvendige opmærksomhed og tryghed. Alt dette og mere til. Hver dag. Og sådan går dagen. Med ovenstående ‘pligter ’ om man vil. For det er min pligt som mor. Men. Der er nemlig et men. Hvis ikke jeg også husker mig selv, så går det også udover dem. Det går udover dem i form af manglende overskud og nærvær. At jeg ikke kan være der for dem, hvis ikke jeg også husker at være der for mig selv. For er der noget, som står nummer et på min to-do liste, så er det at være mor. Og i den allerbedste udgave ud fra mine egne præmisser. Og så kommer alt andet i anden, tredje og fjerde række. Og jeg ligger nok ikke selv på anden pladsen på den liste. Ikke noget sympati- eller ynkeligt råb om anerkendelse. Det er bare virkelighedens kolde facts, og jeg ved at mange har det på samme måde. Vi tilsidesætter os selv, for at andre er glade. Primært vores familie. Og lige netop det skal vi klappe os selv på skulderen over. Give os selv en buket blomster eller den taske, som vi har sukket over i månedsvis. For helt ærligt – en godt brugt sætning måske – men mødre er seje. Det har jeg først forstået efter at jeg selv blev en af dem. Forstået hvad det rent faktisk indebærer at få og have børn.

Nogle gange kan jeg mærke, at jeg har fået nok. Eller nærmere at jeg har givet ud af mig selv til maksimum grænsen for, hvad jeg kan klare. Og så beder jeg om hjælp eller siger fra. Låser døren til badeværelset og sidder der for en kort stund, selvom jeg kan høre trætte, pylrede børn fra stuen, som min mand lige må klare selv et øjeblik. Jeg trækker vejret helt ned i maven og drømmer mig frem til puttetid, eller nærmere til at den er overstået, og der er ro i huset. Jeg har ikke lyst til at snakke mere. Jeg kan ikke engang overskue at klø hunden bag øret, som nok ellers ventede på, at børnene gik i seng, og at det så var dens tur til at hoppe op i sofaen og blive nusset og pusset. Men de dage der har jeg fået nok og har nået grænsen. Og så er der nogle ting, som jeg kan gøre for, at jeg bliver ladet lidt op igen. Til en ny dag, hvor det hele starter forfra. Hvor energien skal findes på ny, for ellers smitter man alle omkring sig med sit triste ansigt og humør, og det er urimeligt og unødvendigt. Det handler tit om helt små basale ting.

1. At tage et bad. Et langt varmt bad. Alene. Helst når der er ro i huset, for ellers slapper man alligevel ikke ordentligt af. Det er så undervurderet at stå under den varme bruser, indtil fingrene er blevet til rynkede rosiner. Pyt med vand- og varmeregningen, pyt med udtørret hud. Det gør godt, det lindrer, det beroliger og afslapper. Specielt kombineret med en god gang bodyscrub, hårkur eller ansigtsmaske. Og bagefter at smøre sig ind i en lækker creme. Høre lidt god musik eller en Podcast imens. Ingen forstyrrer dig. Du er bare dig, og det gør godt.

2. Varm kakao, varm te eller varm kaffe. En kop varmt at drikke. Det gør mig også lidt mere rolig inden i. Især hvis jeg tager den inden sengetid. Kombineret med et par stykker god chokolade. Det er næsten blevet et slags hverdags-ritual her i vinteren med en kop varm kakao om aftenen herhjemme. Jeg laver den ikke, før der er helt ro i huset. For den må ikke blive kold. Den skal varme helt ned i maven og ned i fødderne.

3. Snak med nogen der gør dig glad, og som kender dig ligeså godt som dig selv. Måske er det din mand eller kæreste, din mor eller måske din bedste veninde. Men lange telefonsamtaler om stort og småt, om nattens mange opvågninger og dertilhørende træthed, tankerne om at skulle starte arbejde igen, om parforholdsfnidder. Alt muligt. Bare det at få snakket om tingene, få lettet hjertet. Det minder mig om mig. Om mine følelser og får mig til lige at mærke efter igen, når man får vendt verdenssituationen. Eller hverdagssituationen, virkeligheden. Så får man fodfæste igen.

4. Køb noget dig der gør dig glad. Er det en lækker kage, den bluse du har haft i kikkerten, en smuk vase eller en ny creme. Det er i princippet ligemeget. Det skal bare gøre dig glad og være det værd. Og så nyd det. Drop dårlig samvittighed og tænk, at du har fortjent det. Fordi du holder ud og holder ved. Jeg gør det ret tit. Belønner mig selv. Ikke nødvendigvis til mig selv, for jeg bliver ligeså glad for at købe nyt tøj til børnene. Men jeg gør det, putter ting i online-kurven, og trykker på ‘køb’ og glæder mig så til at modtage en pakke med posten. Eller min ugentlige buket blomster. Jeg køber den til mig selv, fordi at jeg nyder den mange gange om dagen, når den står og ser pæn ud på spisebordet. En lille ting med stor betydning.

5. Gå en tur. Måske helt alene. Måske med din hund eller med barnevognen. Bare barnet sover og der er ro. Så den friske, kolde vinterluft kan snuses ind og rense hovedet for tanker og give ny energi. Jeg er selv for dårlig til at komme ud at gå. Men det gør så godt, når jeg kommet afsted. Helst med Mads og Monopolet i ørene og i et raskt tempo. Det giver mig både fornyet energi og god samvittighed.

Nu vil jeg nyde den sidste sofatid med min mand og lidt chokolade. En ny dag venter i morgen hjemme med begge børn, fordi Carl-Emil nok stadig er sløj efter dagens høje temperaturer. Så må jeg huske ovenstående, når det brænder på. For det kommer det nok til at gøre. Fordi jeg ikke kan være to steder på en gang, selvom det kunne være ret belejligt ind i mellem med to børn. Men jeg klarer den. Så godt som jeg kan. Og det er godt nok.

Sov godt <3