Om sociale medier – bagsiden af medaljen, loyalitet og om at være sig selv

WKære læsere,

Så er det weekendtid. Igen. Tiden flyver simpelthen så stærkt afsted, at jeg ikke rigtig ved, hvordan jeg overhovedet når at følge med i alle de små projekter, som jeg har planer om, mens jeg selvfølgelig samtidigt prøver at være en nogenlunde god mor, kone, veninde og kollega. Men det går jo. Og det går egentlig overordnet set også fint. Jeg synes bare, at tiden er en underlig størrelse. Lily Sofia er allerede 1,5 år om få dage og snart er det jul igen. Mærkedage som lige gør, at man stopper for en kort stund og tænker tilbage på sidste år, sidste måned eller uge og ikke rigtig ved, hvordan pokker tiden er gået så stærkt.

Men det er egentlig ikke det, som det her indlæg skal handle om. Det skal nemlig handle lidt omkring sociale medier. Instagram primært. Det medie som helt klart er mit foretrukne – også i forhold til bloggen. Fordi det nok er mere let tilgængeligt, og fordi det er så fyldt med en masse anerkendelse, muligheder og inspiration. Jeg elsker det – i hvert fald størstedelen af tiden. Der kan også være perioder eller oplevelser på instagram, hvor jeg lige studser over hele dette medie en ekstra gang. Fordi det er jo et sted, hvor rigtig mange er ærlige og rigtig mange deler ud af sig selv. Inklusive mig selv. Det er samtidig også et medie, hvor man kan sætte en facade op, man kan kopiere andre som måske er mere interessante end hvad man selv synes, at man er. Og værst af alt – at nogle bruger det lidt som et gemmested, hvor de så desværre føler, at de kan tillade sig at være lidt for direkte, for provokerende og simpelthen glemme, at der i den anden ende sidder et menneske, som bliver ramt af de ord, som der bliver skrevet i et splitsekund. Sidstnævnte er uden tvivl det værste jeg ved – bagsiden af Instagram.

Heldigvis er jeg ikke selv et offer for det. Jeg ser jer der følger med på min instagram, som en fantastisk loyal, hjælpsom og kærlig skare. Som altid er der med gode råd og tips, en kærlig og varm kommentar eller bare viser interesse for mit liv og min hverdag. Og det er simpelthen det, der driver mig. Giver mig lyst til at vise mere, dele mere med jer. Så TAK for det!

Jeg har jo ikke en i kategorien stor instagram profil. Men jeg har derimod en rigtig loyal en af slagsen. Af folk der følger med at lyst og fordi de forhåbentlig kan relatere til mig, mit liv, måske blive inspireret eller hvad ved jeg. Nok den samme årsag til hvorfor jeg følger en flok på instagram. Jeg har et par små samarbejder kørende hist og her, får lidt fine sager tilsendt i ny og næ, hvilket bare er en ekstra gode ved dette medie. Jeg er klar over, at det er billig reklame for virksomheder, men det er jo også en gode for mig, fordi jeg går op i at de virksomheder, der henvender sig, også får noget godt ud af det gennem mig. Og selvom at de indlæg, der starter ud med ‘reklame’ ikke får særlig meget respons, så gør det for mig personligt ingenting at læse andres anmeldelser eller stories omkring gratis tilsendte produkter. Jeg ved selvfølgelig at nogle altid vil tale positivt omkring det de får, fordi de ikke mener, at de ikke kan tillade sig andet overfor den pågældende virksomhed, men der er jeg uenig. Det vil primært være i forhold til fx skønhedsprodukter, hvor det absolut ikke giver mening for mig at anbefale jer ting, som jeg ikke selv har nogen effekt af eller aldrig ville købe selv. Så det prøver jeg virkelig – at dele det med jer, som jeg har rent faktisk kan anbefale jer at prøve.

Jeg har ingen samarbejder med kommision, så jeg får altså ingen penge ud af det, når jeg fx deler en rabatkode med jer. Jeg har produktbaserede samarbejder og får tilsendt lidt fra PR bureauer i gave ind i mellem, men jeg får ingen penge. Det får jeg faktisk ind i mellem spørgsmål omkring, og det er helt fint for mig at være åben og ærlig omkring det. Jeg ved, at der er mange der efterhånden springer ud som selvstændige influencere, som det så fint hedder, men der er jeg jo hverken i nærheden af at være, og jeg ved virkelig heller ikke, om jeg kunne leve med og af det. Selvom en så fleksibel og afvekslende hverdag selvfølgelig kan være attraktiv med børn. Men jo, jeg ville gerne have mere tid til fx bloggen. Jeg ville også gerne have mere tid til at vise jer pænt tøj, men sagen er pt at jeg tager afsted i mørke og kommer hjem i mørke. Hver dag, faktisk uden undtagelse efterhånden. Og det sætter lidt sine begrænsninger, fordi det så er i weekenden, at jeg må ordne de ting, og der er jeg selvfølgelig også mor med to små børn løbende omkring mig størstedelen af tiden. Men respekt for dem, som kan leve af de her forskellige kanaler. Det tager meget mere tid end man måske lige regner med og det kan også være hårdt at være meget på, dele ud og man kan få lidt knubs, men er heller ikke i tvivl om, at det for alle dem der gør det er et drømmejob. Jeg er nu godt tilfreds med, at der ikke er nogen der banker på min dør og forventer et blogindlæg hver eller hveranden dag eller kræver at jeg deler en rabatkode eller en story et vist antal gange 😉 Jeg skriver, når der er tid og lyst, og lige for tiden er jeg heldigvis inde i en ret god stime. Nok fordi børnene sover ret tidligt, og også fordi i er søde til at komme med ideer til indlæg. Jeg føler mig ret inspireret og så går det hele meget nemmere.

Nogle jeg følger på instagram er på en konstant jagt efter samarbejder. For at modtage gratis ting. Det er tydeligt for mig, og det er også tydeligt at det måske mere er en kamp for at få flest mulige ting uden at skulle betale for det, og det kan jeg også synes er ærgerligt. Fordi det så tydeligt skinner igennem, at anbefalingerne ikke er personlige og helhjertede, men derimod er det bare noget, der bliver gjort fordi man har indgået en aftale med en virksomhed om et vist antal posts eller stories, og når det så er klaret, så er man jo et par bukser og en vase rigere. Firkantet sagt, men desværre er det også en tendens, som jeg støder på.

Jeg henvender mig ikke selv til firmaer. Det kan man sagtens gøre, hvis man gerne vil have et samarbejde med en virksomhed eller et brand, som man reklamere for, hvis man synes de har spændende produkter eller selv synes, at man kan bidrage med noget til deres vækst eller salg. Det er sådan det foregår i mange tilfælde. Det er nogle gange bare en mail, som man kan sende afsted og forklare, hvorfor man kunne se sig selv være en god samarbejdspartner. Så har man en aftale i hus. Ofte får man måske et nej, men måske er det også begyndelsen til noget nyt og større. Hvem ved? Grunden til at jeg ikke selv praktiserer det er egentlig udelukkende tid. At jeg hellere vil fokusere på at være en god ambassadør, en god reklamesøjle for få end for mange, og så netop få et godt samarbejde op at køre med dem, så de måske har lyst til at fortsætte det.

Jeg skrev for en måneds tid siden dette indlæg. Jeg husker tydeligt den følelse, som jeg havde omkring det her med at dele ud af mig selv, om pludselig at tvivle på mig selv og mit værd udelukkende på grund af, at jeg blev for bevidst omkring hvad jeg postede på instagram, hvordan mit feed så ud, og hvad folk mon tænkte, hvis jeg postede for mange stories af mine børn, for meget med tøj, hvor jeg sang, dansede eller havde et rodet hjem. Det gav mig simpelthen sådan en uro i hovedet og var i bund og grund virkelig dumt og bestemt ikke meningen med alt det her. Tværtimod så skal det give energi og det skal give virtuelle krammere, som jeg også hellere end gerne sender i den anden retning. Jeg gør en dyd i at få svaret på mine kommentarer, selvom jeg godt ved at der er stor forskel på at modtage 40 og 400 på en dag, men omvendt er det også en levevej for nogle og dermed også en del af det. Den her interaktion med sine følgere. Det der gør det sjovt, og det er trods alt dem der holder hjulene kørende, hvis det rent faktisk er ens levevej. Nå, men jeg blev egentlig enig med mig selv om at arbejde på at være mere ligeglad. I der forstand at jeg skulle lukke øjnene for følgerantallet, men i stedet bare være mig. Dele  ud af mig selv som jeg er  og være glad for al den respons og den interesse, som der dagligt tikker ind i min indbakke. Hvad enten det er et spørgsmål om, hvilke bukser jeg har på eller et langt skriveri med en fellow-mom der bekymret venter barn nummer to og gerne vil forsikres i, at det hele nok skal gå. Det er stort og småt, og det hele er lige hyggeligt. I hvert fald har jeg fundet lidt mere ro i det hele. Fundet mere ro i mig og min profil, og det føles virkelig rart. Der er en knap, som man kan trykke på, hvis man ikke længere vil følge med, og det har jeg fuld forståelse for. Men der kommer heldigvis også nye til, som bidrager til at det hele er lidt sjovere. Og så alle jer, der følger trofast med og har gjort det længe. Tak for jer. Virkelig!

Det her er et af de indlæg, hvor fingrene bare får lov til at taste i takt med mine tanker. Det kan være, at det er rodet. Forhåbentlig giver det bare lidt mening. Det var i hvert fald bare lidt tanker, som skulle have lov til at komme ned på skrift. Tak, hvis i er fulgt med så langt.

Kan i have en rigtig dejlig weekend <3