Kære dagbog - Mandag d. 19. November

Black Friday – gode tips og ønsker

Glædelig lille-fredag!

Den store Black Friday dag er ved at blive skudt i gang og måske sidder mange af jer og skal købe julegaver på tilbud eller bare forkæle jer selv lidt. Jeg mister altid ret hurtigt overblikket, må jeg indrømme. Det vælter ind med mails – det har det faktisk gjort hele ugen. Og egentlig er det jo mere en Black Week mange steder end en egentlig black Friday.

Sidste år var jeg på barsel og sad egentlig klar. Ikke til de store køtilbud, men havde en liste over julegaver, som jeg ville bestille, når dagen oprandt. I år har jeg faktisk allerede bestilt og købt en del gaver hjem, så jeg har ikke de store ting, som jeg skal have klikket hjem. Men har i anledningen af dagen alligevel samlet lidt tilbud til jer, som i måske kan drage nytte af. Hvad enten det så er det julegaver, til jer selv eller børnene 😉

Musli By Green Cotton:

Et mærke som jeg har brugt rigtig meget til begge børn og stadig gør. Deres bukser – den model der hedder Cozy Me – har altid sidder virkelig godt på Lily Sofias lidt runde mave og strammer ingen steder. Og så er deres basisbodyer super gode, og de holder pasformen. De laver også en virkelig lækker uld, som jeg har nogle natdragter i til børnene i og deres sweatpants til Carl-Emil har jeg også brugt meget. Det er virkelig gode priser, men nu kører de 40% på alle nyheder, og jeg plejer altid at bestille en stak hjem til dem, hvilket nok heller ikke går min næse forbi i år. Lily Sofia mangler i hvert fald natdragter og et par bukser eller to. Og Carl-Emil kunne godt bruge et sæt af det fine nattøj. I kan finde udsalget her. Tilbuddene gælder fra midnat.

 

Kysthuset

Her er jeg jo så heldig at være deres ambassadør, og jeg synes jo, at de har virkelig mange fine ting. De har et stort udvalg af styles, som de kører 40% på, så der er mange penge at spare. Derudover så har de goodiebags til de første 30 kunder, der ligger en ordre, og vouchers til de første 100. Så det er måske endnu en grund til at klikke lidt hjem til jer selv eller til jeres mor, søster eller veninde. Jeg er stadig så forelsket i den smukke, ternede frakke fra Levete Room, som jeg har prøvet flere gange og ikke rigtig kan slippe i tankerne. Derudover er jeg også altid på jagt efter lækre striktrøjer af god kvalitet, som jeg ved kan holde til flere sæsoner. Tilbuddene gælder fra midnat.

Matas/Magasin

Større webshops, som jeg altid holder øje med på en dag som Black Friday. De kører ofte 20-25% på udvalgte og lidt mere dyrere hudplejeserier og parfumer. Fx Rudolph care, Ole Henriksen, Origins og Karmameju. Her har jeg allerede bestilt et par julegaver hjem, for der kan være gode penge at spare. Selv ønsker jeg mig også et par ting fra Rudolph til jul – nemlig renseskum og deres selvbruner ’Hint of Summer’. Den er virkelig super god, hvis i mangler sådan en. I blander den bare i jeres olie eller natcreme og så opbygger du selv din glød i løbet af nogle dage. Jeg bruger den nok 2-3 gange om ugen, og den sørger for, at jeg ikke vågner op helt kridhvid i ansigtet. Og jeg lover jer, at der ikke er antydningen af streger bagefter. Bare husk at vask fingre bagefter 😉 Matas kører til og med midnat i dag 25% på luksus hudpleje, så hvis i skal have fingre i noget, så skal det være i løbet af i dag. Jeg tror, at jeg er nødt til at en enkelt eller to af de famøse masker fra Glam Glow, som jeg efterhånden har hørt virkelig meget godt om. Jeg mangler faktisk lidt en maske eller to mere i skuffen. Kun hvis i spørger mig, selvfølgelig 😉 Men jeg bruger masker flere gange om ugen, og jeg kunne godt tænke mig at have et lidt mere varieret udvalg end de samme 3, som jeg efterhånden har brugt i rigtig lang tid. Jeg tror på, at det er godt for huden at få lidt forskelligt at arbejde med.

Parcellet

En webshop, som jeg også handler rigtig meget på. De har et bredt udvalgt af lækkert tøj til børnene og også mange fine ting til børneværelset. De har blandt andet fået Gurli Gris bamser på shoppen, og jeg overvejer virkelig at klikke en hjem til Carl-Emil. Udover at de har 20% på rigtig mange nyheder, så kører de også med timetilbud på bl.a. Konges Sløjd, som ikke altid er så nemt at finde på udsalg. I kan holde øje med deres profil på instagram @parcelletdk. Jeg har selv købt nogle Konges Sløjd sager hjem til julegaver, fordi kvaliteten er i top, og fordi det passer ind i de flestes hjem. Derudover er det også en oplagt mulighed til at holde øje med dyrere ting som vintertøj og vinterstøvler, hvis ikke det allerede er i hus, eller hvis man pludselig opdager, at barnet er vokset ud af det. Jeg vil selv holde øje med tilbud på lækre basisting hos Parcellet fx i uld, som der er et stort udvalg af samt Marmars modalprodukter og Minimalisma og Johas uld. I kan finde webshoppen her og tilbuddende gælder fra midnat.

Happy shopping derude <3

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kære dagbog - Mandag d. 19. November