(Arbejds)ugen der gik

Gannidrømme og en solskinsfyldt fars dag

add2effd-af8f-4849-8ce3-080e8d242a5e
Kære læsere.

Dage som i dag må ikke gå i glemmebogen. Derfor er det passende med et lille aftenskriv herinde. Fordi dagen har virkelig været dejlig. Sådan et afbræk i arbejdsugen, hvor solen har skinnet fra en skyfri himmel. Børnene har været søde og i godt humør. Nuvel, det meste af tiden i ved. Det slog mig i dag, at Lily Sofia egentlig ofte sover mindre end Carl Emil i løbet af et døgn. Det har han måske nærmest gjort siden hun blev født. Hans middagslur her som 2,5 årig varer stadig omkring 2-2,5 time. Lily Sofia har som eksempel sovet 30 minutter i formiddags, og ja 40 minutter i eftermiddags. Varmen har nok lidt at sige selvfølgelig. Hun tager ind i mellem en dag, hvor hun når op på 1,5 times lur, men dem har der ikke været mange af siden sommeren for alvor slog igennem her i maj måned. Så ja, hun er selvfølgelig lidt ekstra pylret – og virkelig meget når jeg er i nærheden. Hun kan lave en kæmpe scene, når jeg vender hende ryggen og bare lige skal ud og hente noget i køkkenet. Til tider lidt belastende. Andre gange minder jeg mig selv om, at jeg skal være glad for at have et barn, der stadig finder trøst og ro ved mig som sin primære omsorgsperson. Og vigtigt, at hun stadig vil sove i mine arme. Det elsker jeg!

4ad8817d-90c0-4832-b308-1c850c77ea67

Nå, men Simon drog på arbejde kl.7 og efter et par hyggelige morgentimer pakkede jeg børnene i klapvognen og ud i det gode vejr til et par timer rundt på byens legepladser. Fik gået en god lang lur og vendte hjem igen efter en kort lur til Lily Sofia og lidt alenetid med storebror. Spiste frokost og tegnede en tegning til den kære farmand og pakkede en gave ind. Et par matchende New Balance sneakers – med mig altså. Jeg kunne lige se det helt fantastiske i, at de også kunne fåes i børnestørrelse, så vi alle fire kunne matche 😉 Efter middagslur til tre af familiens medlemmer og lidt soltid på terassen, fik jeg lokket Simon med på stranden. Han kendte et helt lille øde sted, hvor han engang har arbejdet, så det endte med at vi stort set havde det for os selv. En lille strandplet ved vandet med badebroer og høj solskin. Det var så hyggeligt! Tasken var pakket med snacks, så vi lå der i halvanden times tid, inden det var tid til at vende snuden hjem til aftensmad, bad og lidt oprydning. Nu sover Lily Sofia. Carl-Emil ligger stadig og pludrer med Simon inde i sengen. Han kan virkelig trække tiden ud den lille mand. Med historier, sange, bøger – alt hvad han kan komme på. Jeg vil lige få ordnet det sidste vasketøj og rydde lidt op, inden de næste tre arbejdsdage venter.

17234e76-4cf2-448f-adac-8b5f18c377b3

Og kan vi så lige snakke om Gannis nye kollektion her til slut? Altså jeg er selvfølgelig ikke head over heels over det hele. Men de er simpelthen så skarpe på deres smukke prints. Jeg er helt forelsket i dette lyseblå. Både i maxikjolen og nederdelen. Og så den blondetop. Suk. Den er virkelig lige mig og ville passe perfekt ind i min gaderobe. Dog synes jeg desværre, at priserne har fået et nøk opad på denne kollektion. Så jeg kan ikke helt forsvare at klikke noget hjem. Eller kan jeg? Udelukkende på baggrund af at det er pænt? Nu ser jeg det lige an i løbet af ugen, og hvis ikke jeg kan få det ud af hovedet, så giver jeg måske mig selv lov til at vælge en af tingene. En tidlig fødselsdagsgave er vel helt ok?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

(Arbejds)ugen der gik