Vægten efter ammestop

Kære læsere.

Jeg ved, at mange forbinder vægttab efter graviditeten med amning. At man nemt smider kiloene, hvis bare man ammer løs. Og omvendt at man måske også har tendens til at tage på, når man så stopper igen. Vi er jo alle forskellige. Både af krop, udseende og med vores stofskifte. Så der er selvfølgelig stor forskel på, hvordan vores kroppe reagerer på det hele. Mange kæmper en kamp med de ekstra graviditetskilo, mens andre smider dem nemt og måske mere til. Jeg har egentlig haft to lidt forskellige oplevelser efter mine graviditeter.

Begge gange har jeg taget 14-15 kilo på. Med Carl-Emil var min startvægt på cirka 63 kilo, så jeg var tæt på at ramme de 80 kilo, før han kom til verden. Jeg dyrkede ret meget motion under min barsel med ham. Spiste sundt, trænede herhjemme og løb lange ture, gik til barnevognstræning og på mor/barn hold. Jeg fik egentlig bygget min krop ret godt op igen muskelmæssigt. Da jeg stoppede med at amme ham omkring 7 måneder efter fødslen, vil jeg tro, at jeg vejede omkring 60/61 kilo, så der var røget et par ekstra kilo. Nok primært på grund af min måde at leve på. Da jeg stoppede med at amme, var det dog som om, at min krop ikke længere synes, at det var nødvendigt at holde fast på fedtdepoterne. Jeg tabte mig yderligere 3-4 kilo og fandt en vægt på 56-57 kilo, hvor jeg så lå stabilt og egentlig havde det godt. Jeg levede stadig aktivt og spiste sundt, men der var masser af plads til slik og søde sager i weekenderne.

10 måneder efter blev jeg jo så gravid igen. Med en del kvalme og opkast i første trimester, så jeg levede nærmest af frugt, hvidt brød med smør og kakaomælk, og jeg tabte mig egentlig ikke i den periode og tog på i et stille og roligt tempo. Jeg levede normalt under resten af graviditeten, udelukkede ingenting i min kost, men dyrkede ikke rigtig så meget motion udover at jagte en 1-årig og gå nogle lange ture. Min graviditet med Lily Sofia satte sig primært på mave og bryster, hvor min første satte sig mindst ligeså meget på lår, hofter og bagdel, så jeg røg hurtigt i graviditetsbukserne. Måske allerede i uge 14/15 stykker. Med Lily Sofia kunne jeg passe mange af mine egne bukser indtil uge 23-24 stykker, før det var knap så behageligt mere.

Lily Sofia spiste rigtig meget de første 2-3 uger. Så jeg følte nærmest, at hun sugede alt næring ud af mig, så jeg skulle spise meget for ikke at føle konstant sult. Da jeg efter ret kort tid fandt ud af, at hun krævede sin mor ret meget og helst ville vugges og sove i mine arme, så var det selvfølgelig også medvirkende til, at mine graviditetskilo rimelig hurtigt forsvandt. 3-4 måneder efter fødslen vil jeg tro, at de var væk, men min vægt blev ved med at dale lidt. Af flere personlige årsager, men også fordi det selvfølgelig var lidt hårdt med alt det vuggeri og fordi jeg prioriterede at sidde bomstille, når hun endelig sov, fremfor at lave mig en ordentlig gang frokost. Aftensmåltidet blev også tit bare kastet ind med en baby på den ene arm, og ofte nåede jeg ikke engang igennem en hel portion, før jeg måtte overgive mig til babygråd og starte vuggeriet op igen og glemme at få mere mad. Så det var selvfølgelig også medvirkende til, at der er røget lidt flere kilo af mig, end det var meningen, eller måske nærmere hvad der egentlig er pænt. Jeg var nede og ramme 50 kilo på et tidspunkt, og der kiggede jeg virkelig på mig selv i spejlet og tænkte, at det måtte stoppe. At jeg måtte tage mig sammen og prioritere mere mad, selvfølgelig primært at den sunde, nærende slags, som også giver mig energi, men også huske at få nogle sundere snacks i løbet af dagen. Måske lyder det som et luksusproblem for nogle. Men det er altså heller ikke særlig sjovt, at man får kommentarer og spørgsmål om sin vægt så ofte, som jeg gjorde, når jeg mødte venner, som ikke havde set mig et stykke tid. Mine nærmeste var selvfølgelig bekymrede for mig, men jeg vidste også, at det kun var et spørgsmål om tid, før der blev mere overskud og plads i barselshverdagen til at få øget vægten lidt. Få lidt kvindelige former igen.

Siden jeg stoppede med at amme for knap 3 ugers tid siden, så har jeg taget et par kilo på. Måske har det en sammenhæng med amningen, men det har nok også noget at  gøre med, at vores måltider nu er meget mere hyggelige. Vi samles om maden, og der er mere ro til, at jeg lige får spist en ekstra portion mad. At jeg lige snupper et ekstra stykke rugbrød til frokost, og så spiser jeg altid lidt mad igen om aftenen, inden jeg går i seng og når børnene er puttet. Der snupper jeg som oftest et stort glas kakao, noget frugt, nødder og mørk chokolade. Træningen, som jeg egentlig havde tiltænkt at skulle starte op på igen, må jeg erkende nok ikke kommer til at ske i denne barsel. Og det er helt okay. Forhåbentlig finder jeg motivationen til at løbe nogle ture med klapvognen, når det bliver lidt varmere. Det håber og tror jeg. For det er altså vigtigt, at jeg får mig rørt. Især mentalt. En gåtur er nok, men bare det at jeg lige får gået en tur og får noget frisk luft. Det kan jeg virkelig mærke gør mig godt. Heldigvis er Lily Sofia nu blevet ret glad for at sidde i barnevognen og klapvognen imens, så det ikke behøver at ske, mens hun sover. Så kan vi gå på posthuset eller om at handle, imens hun er vågen, og jeg kan stadig få et lille fripas under hendes lure til andre praktiske ting. Eller et hvil 😉

Jeg har skrevet dette indlæg, fordi jeg ved, at det interesserer mange. At vægten og vores selvbillede fylder meget for os kvinder. For vores selvtillid. Så derfor har jeg valgt at dele nogle tal med jer. Min vægt. Fordi der er mange, der har interesseret sig for det. Det skal ikke bidrage til, at vi sammenligner os, for vi er bygget helt forskelligt. Og som nævnt ønsker jeg at komme tilbage til den krop og vægt, som jeg havde, før jeg blev gravid med Lily Sofia. Hvor jeg rent faktisk synes, at jeg havde en pæn krop. Jeg er ikke decideret ked af min krop nu, men jeg vil gerne ændre nogle ting ved den. Have lidt flere former og især en større numse. Det kræver jo træning, så det må jeg se, om jeg kan få taget mig sammen til. Mine bryster er stort set væk, men det kan jeg sagtens leve med. Det handler vel i bund og grund om, at man enten stiller sig nogenlunde tilfreds med, hvordan vi ser ud. Eller også må vi gøre noget ved sagen. Jeg gør det førstnævnte lige nu. Stiller mig tilfreds. For jeg synes ikke, at jeg lige har motivationen til træningen lige nu. Udover den træning der er ved at rende rundt efter mine små børn. Og det er helt sikkert det, der holder mig i gang. Det der gør, at jeg sjældent er under de anbefalede 10.000 skridt om dagen, selvom jeg ikke har været udenfor en dør. Så ja. Det var dagens indlæg. Med en lille note to self om at være glad for, hvordan vi nu engang ser ud. At prioritere det vigtigste, hvilket lige nu er mine to små børn.

Ønsker jer en rigtig dejlig onsdag.