Mandag, en fridag

Mandag morgen. Jeg kan høre baby pludren fra værelset ved siden af. Sådan bliver jeg altid vækket. Stort set i hvert fald. Jeg kan se lyssprækkerne bag rullegardinerne og konstaterer, at det er morgen, selvom jeg føler jeg lidt træt. Min telefon fortæller mig, at klokken faktisk er 7.07. Det er nok til at gøre mig lidt mere frisk. Hun har sovet igennem, Lily Sofia. Hun havde en urolig aften, så hun sov først 21.45, svøbt i dynen, vugget i søvn i mine arme. 9 timer i streg synes jeg er flot i den alder, trods alt. Det er ikke standard for vores nætter, men generelt kan jeg ikke klage. Til gengæld havde Carl-Emil en lettere krise i nattens løb. Mareridt måske. Det tog en times tid, en tændt lampe og et stykke banan at få ham til ro igen.

Simon tager Lily Sofia ind i sengen til mig og kysser os farvel, inden han smutter over på sit værksted, som ligger på samme grund som vi bor. Han har købt en eller anden ny, stor maskine til hans zink-arbejde, så den glæder han sig til at modtage og komme igang med at bruge. Jeg bliver i sengen med Lily Sofia en lille stund, prøver at få øjne med et afsnit af Gurli Gris og en moslende baby, der kravler hen over mig og sender mig store smil. Jeg er så glad for hun er frisk igen og i godt humør. Vi står op, hun roder som sædvanligt i min badeværelsesskuffe, mens jeg får vasket natten ud af øjnene under den kolde hane, sat håret i den sædvanlige (barsels)knold og tager min morgenkåbe på, inden det er hendes tur til at få overstået morgenrutinen med ny ble og tøj på. Hun beholder ofte natdragten på til efter hendes første lur, men i dag skal vi på barselsbesøg, så der kommer hun i det almindelige tøj. Hvid blondebody og hendes små, bløde babyjeans.

Carl-Emil kommer trissende ud med sit lille tæppe og sin abe – sit kæreste eje – mens vi laver morgenmad. Jeg får arrangeret 3 x yoghurt til os alle, som vi spiser til lyden af børnesange og de er begge i et dejligt humør og pjatter med hinanden i hver deres stol, mens jeg lige får ryddet op fra morgenbuffeten. Resten af os kommer i tøjet og pakket en taske til at vi kan køre afsted ind til min veninde ved 9.15 tiden, hvor vi skal på barselsbesøg ved lille Vår – en måned gammel. Lily Sofia falder i søvn på vej derind, og jeg lader hende sidde i bilen og sove ud, mens vi lige smutter ind og får sagt hej og kommer ud af tøjet. Vi hygger nogle timer derinde med de gode gamle gymnasieveninder, deres børn og en kop kaffe og en sludder. Jeg får givet begge børn frokost, inden vi igen vender snuden hjemad ved 12.30 tiden. Timet og tilrettelagt, så begge små kan komme hjem og få deres vanlige middagslur herhjemme. De falder begge i søvn i deres autostole til lyden af Albertes dejlige stemme, og de sover tungt, da jeg drejer bilen ind i indkørslen. Jeg putter først Lily Sofia over i barnevognen, og hun sover heldigvis nemt videre. Carl-Emil løfter jeg ind i sengen og får overtøjet af ham, og bedst som jeg tror, at han kan sove videre og jeg får lavet mig lidt hurtig frokost, kan jeg høre han ligger og synger inde i sengen. Kort efter kalder han på mig med et stort grin. Jeg kan vist ligeså godt opgive. I stedet tager jeg ham med ind i dobbeltsengen, hvor jeg sætter Brandmand Sam på og vi ligger og slapper af og ser tegnefilm en lille times tid. Så har han trods alt fået slappet godt af.

14.30 vågner lillemusen. Tid til lidt eftermiddagsmad for dem begge, som de spiser imens jeg lige tømmer opvaskemaskine og rydder lidt op i køkkenet. Det giver en stor haglbyge udenfor, og jeg ser lige de mørke skyer an, inden jeg bestemmer mig for, at vi skal ud og have noget frisk luft. En tur på legepladsen. For 3. dag i streg, men ikke desto mindre et stort hit for dem begge. Mens Carl-Emil og jeg gynger og tager turen på rutsjebanen igen og igen, sidder Lily Sofia og stråler i barnevognen og suger alt vi gør til sig. Hun kommer lidt ud at sidde og nulrer med de små fingre i græsset og finder små blade. Putter alting i munden, jeg tager det ud igen. Det får mig til at glæde mig endnu mere til forår, hvor temperaturene tillader knap så meget overtøj og meget mere udendørs aktiviteter. Vi får røde næser og kinder og vender barnevognen i retning af hjemmeadressen efter en god halv time. Klokken er allerede 16.30, så det er tid til at komme hjemad og få gjort aftensmaden klar. Vi smutter lige en tur i det færdigbyggede legehus, som vi købte omkring jul, og som nu står i haven og bekræfter mig i, at vi virkelig er blevet en børnefamilie. Trampolin, legehus og et aktivitetstårn med gynge og rutsjebane fylder en god del af baghaven. Så sætter jeg lidt mere pris på vores store have ude på landet.

Simon kommer hjem, da klokken har passeret 17. Heldigvis er aftensmaden et par rester fra fra fryseren. Minestronesuppe og spaghetti Bolognese, som bare skal varmes, så det er dejlig nemt og noget som alle kan spise. Vi hygger om maden, hvilket ikke altid er tilfældet. Nogle gange går det bare stærkt, fordi børnene er trætte og ikke har tålmodighed til at sidde og spise. Ikke i dag. Vi sidder en god halv time og spiser, og Carl-Emil underholder med alverdens sange og rim, som vi alle synger med på. Da vi har klaret oprydningen fra aftensmaden kommer børnene med farmand en tur under bruseren, inden vi indtager sofaen og får det sidste ud af dagen med lidt leg og tegnefilm. Klokken 19 går jeg i gang med at putte en træt Lily Sofia, men Simon skal samtidig en tur over på værkstedet og færdiggøre noget til næste dags arbejde, så jeg ender med at opgive seancen, fordi Carl-Emil er for træt til at underholde sig selv. Forståeligt nok. Han kommer hele tiden ind på værelset og larmer, så det vækker den mindste og gør det til en rimelig umulig opgave at få hende sendt afsted til drømmeland. Jeg tager hende i stedet med ind i stuen, hvor vi får kombineret en ret nødvendig oprydningen af stuegulvet med dans, men klokken 20 ringer jeg Simon over, som heldigvis er blevet færdig. Vi kan ikke trække den længere, for begge børn er virkelig trætte og har brug for en forældre til at putte dem til ro hver især.

Vi tager hvert vores barn ind på deres værelser. Kysser godnat. Jeg svøber Lily Sofia i sin dyne og sidder og vugger hende i gyngestolen, indtil hun kort efter lukker øjnene. Jeg forsøger mig ikke med sutteflasken i dag, da jeg er ret sikker på, at det er et overstået kapitel. Så nu må vi finde en ny putterutine, som fungerer. Dette fungerer for mig. Simon putter hende i sengen, når han står for det. Det er fint, at vi har hver vores måde at gøre det på, tænker jeg. Jeg får lagt hende sovende over i sin seng og smutter i bad, da klokken er ved at være 20.30. Carl-Emil sover ikke endnu, og han kalder halvt grædende og overtræt på mig, selvom Simon er derinde. Det er vist bare resultatet af, at han har været meget sammen med mig på det sidste. At det er mig, han kalder på. Jeg går derind og siger godnat igen, men lader så Simon klare resten, mens jeg lige ordner en omgang vasketøj, mens en af de ugentlige ansigtsmasker gør sit arbejde. Den lille hverdagsluksus, som jeg elsker og aldrig glemmer. En aften til scrub/fugt, en til dybderens og en aften med en peeling. Hver uge.

Klokken 21 er der endelig ro, så jeg skærer mig lidt frugt, snupper et glas kakao og et par stykker mørk chokolade og får opdateret mig selv på dagens sociale medier. Det er der ikke så meget tid til, når begge børn er hjemme. Kun i små glimt. Men det er en fin måde at slutte dagen af på og koble hjernen fra. Vi går begge i seng kort efter. Lily Sofia vågner kort op klokken 22, men jeg får hurtigt dysset hende til ro igen. Det har været en dejlig dag. Jeg har faktisk virkelig nydt den, og fortryder næsten at jeg ikke har beholdt Carl-Emil hjemme fra vuggestuen hele ugen. Men jeg tror, at han får et par korte formiddagstimer deroppe i morgen, og så holder jeg ham hjemme igen onsdag, inden vi alle fire holder 5 påskedage sammen fra torsdag. Det er med at nyde det. At jeg kan holde dem hjemme og give dem fri og tid med mig. Barslen ebber ud og det fylder mere og mere i mit hovede. At det nok er sidste gang. Derfor skal den nydes ekstra meget. Og det bliver jeg heldigvis bedre og bedre til.

Tak for en dejlig dag <3