Om weekenden, frihedsfølelse og alt der imellem

Kære læsere.

Så er det lørdag aften. Huset er fuldstændig roligt. Simon er smuttet ud af døren til noget herre/Champions League aften med en flaske gin i hånden. Jeg tænker på den Jelling Festival, som er i fuld gang lige nu og som jeg har været til så mange år i træk. Dog ikke de 3 sidste. Af ret gode grunde, som jeg vist ikke behøver at nævne. Men vejret i dag har virkelig indbudt til kolde fadøl, musik og følelsen af frihed. Følelsen af ikke at skulle bekymre sig så meget om dagen i morgen, når man halvsnalret render rundt med en drink i hånden og danser rundt til Nik og Jay. En tid som jeg virkelig tænker tilbage på med en snert af savn, men alligevel aldrig nok til, at jeg ville bytte mit nuværende liv og situation for noget andet. Men i øjeblikke kunne jeg godt savne det. Dengang.

Men tiden er jo faktisk allerede der nu, hvor vi begynder at kunne gøre ting uden børn. At tage ud en aften selv eller hver for sig, fordi børnene nu er så store, at amning ikke længere gør Lily Sofia afhængig af mig. Det har hun ikke været længere. Men derfra og til at jeg selv har været klar til at overlade ansvaret til andre for hende især, da hun trods alt stadig er forholdsvist lille, der har selvfølgelig gået lidt længere tid. En anden sag er at vi pludselig skal have bedsteforældrene til at tage ikke bare én, men nu to små børn. Og der er altså meget at se til med de to, så det er selvfølgelig en blanding af fornøjelse og lidt hårdt arbejde at passe dem med overnatning. Hvilket også kun er sket en enkelt gang indtil videre, og det gik over al forventning. Lily Sofia er stor nok til det nu, og det samme er jeg. Altså klar til at kunne tage væk med ro i sindet over det. For det er ligeså vigtigt for, at jeg ville kunne slappe af, når jeg er væk. Ellers er det ikke det værd.

Jeg vælger mine aftner ude – eller især vores – med omhu. Prioriterer og takker nej, hvis der lige pludselig er for meget på programmet. Mine weekender er virkelig hellige efter jeg er startet arbejde, hvor jeg er afsted fra mandag til fredag. Der skal være plads til en fest, og dem elsker jeg stadig, men der er også en dagen derpå, og den er altså knap så sjov, når man ikke bare kan smide sig på sofaen med en pose chips og en kold cola og selv bestemme, om man vil rejse sig eller ej.

Men vi har haft en rigtig dejlig lørdag. Med besøg fra mormor og morfar, mens Simon fik ordnet noget arbejde. Der er handlet stort ind til næste uge og til Lily Sofias fødselsdag på mandag, hvor hun skal have lidt lækkert med til sine små kammerater i vuggestuen. Så det er der styr på. Efter de begge havde sovet middagslur, fik jeg lokket Simon med til, at vi kørte en tur i Legoland. Jeg trængte til at komme ud af huset. Hurtigt pakke nogle snacks, bleer og klapvogn og fordrive et par timer udenfor vores hjem og have, som vi har brugt rigtig meget tid i de seneste par uger i det fantastiske sommervejr. Så det gjorde vi, og det var virkelig dejligt. Også selvom Lily Sofia sad klistret på min arm i to stive timer cirka. Hun har været træt og pylret i dag. Har lidt ondt i maven tror jeg (efter bleerne at dømme!), og så bliver hun helt sikkert mere træt og døsig i det her vejr. Men så længe hun sad ved mig, var der ingen alarm, og det er tit, når man er ude og selv bliver distraheret lidt, at man ikke tænker videre over det eller nærmere lader sig irritere af det. Så vi hyggede os. I sejlbåde, ved pingvinerne og i Dubloland. Ingen vi trillede hjemad igen med en sovende Lily Sofia på bagsædet og Carl Emil opslugt af Gurli Gris. Vi købte et par frysepizzaer og en omgang boller i karry med hjem til børnene, som først blev spist kl. 18.30 da vi ramte matriklen. Et varmt bad og så var det i seng. Utroligt nok så sover de nu. Jeg har frygtet at Lily Sofia ville være vågen det meste af aftenen efter den sene lur, men heldigvis var hun så træt at hun til sidst overgav sig.

Så nu sidder jeg her. Med solbrændte røde kinder og let sviende øjne, der nok mest af alt gerne ville lukkes i. Jeg tror dog lige, at jeg snupper en times tid på sofaen med et ligegyldigt reality program, inden jeg går til køjs. Jeg ved, at morgentjansen er min, så forhåbentlig bliver det ikke meget før kl.6, at der er morgenalarm fra de to banditter. Kan i have en dejlig weekend. Og en dejlig søndag. Jeg elsker søndage. Især når det ikke er med et tungt hovede på grund af en flaske rødvin og for få timers søvn. Man skal huske at sætte pris på det gode ved det hele. Og det er i hvert fald en af de bedre ting ved, at jeg ikke lige nu står og skråler med til Thomas Helmig med en fadøl i hånden. Hver ting til sin tid.