Udsalgsfund plus det pæne løse

Feriemode on


Lige et tjek-ind her fra sommerhuset. Jeg startede feriens første aften igår med at køre til Århus efter arbejde og besøge en nær veninde. Faktisk et venskab der går helt tilbage fra børnehaven. Så vi fejrer næsten 30 års bekendtskab. Skørt at tænke på.

Vi delte et par flasker vin. En flaske hvid og en rosé. Spiste hjemmelavet pizza og salat og fik snakket om alt det, som vi ikke har fået sat tid af til de seneste par år. Vi har set hinanden, men ikke haft tid bare os to. Catchet op på både lette og tunge emner og involveret hinanden i de gode og de hårde perioder og oplevelser, som vi begge har været igennem. Fik vendt og drejet verdenssituationen. Det var virkelig dejligt. Vi tog en fornuftig beslutning om at lade sengen vinde over Århus’ natteliv og cocktails. En klog beslutning. Især da jeg vågnede op i morgen. Som sædvanligt alt for tidligt når jeg nu havde mulighed for at sove lidt længere end til kl.6. Men jeg nød at kunne blive liggende og blunde, nød et langt bad og at kunne gøre mig lidt i stand i helt fred og ro. Mit humør var fantastisk. Overskuddet også. Nu ventede ferien. Derhjemme mine 3 yndlingsmennesker og en tur i sommerhus.

Jeg handlede ind kl.8.30 i Århus. Føtex stod halvtom sådan en lørdag morgen, og jeg nød at kunne trisse alene rundt med min kurv. Købe ind til de næste par dage, lige det nødvendige. Frugt, grønt, mælk, yoghurt og til den pasta bolognese som jeg bestemte mig for skulle være aftenens menu. Jeg skrev hjem at jeg var på vej. Holdte ind på hjemvejen og købte en cafe latte. Jeg er i en alder af 31/32 år blevet kaffedrikker. Eller ikke på daglig basis og ikke en kop neskaffe, som er det eneste jeg kan klare derhjemme. Men en kaffe på friskmalede bønner. En enkelt, varm kop om morgenen. Det er jeg blevet glad for. Så den drak jeg på vej hjem i bilen til lyden af Mads og monopolet i radioen og med det der virkelig gode humør plantet solidt i kroppen.

Jeg blev mødt af en storsmilende Carl Emil hjemme i gårdspladsen, der proklamerede at ‘nu skal jeg ikke i vuggestue, mor. Vi skal på sommerferie’. Noget vi har talt om hver dag hele ugen. Set frem til og talt ned til.  Og så satte pakke-arbejdet i gang. Lettere kaotisk trods at den mindste i huset sov. Jeg er så dårlig til at begrænse mig, men eftersom pladsen i vores bil er begrænset med fire mennesker, en hund og hvad der så kommer oveni af nødvendigheder, så måtte jeg virkelig tage mig sammen for ikke at overpakke og slæbe en halv gaderobe og et halvt indhold af fryseren med. Begrænsning. Hmm.

Mine forældre kom ud for at sige farvel til os og børnene og agerede fantastiske barnepiger, så vi havde to timers mere eller mindre ro til at få pakket og ryddet op. Det er så dejligt at efterlade huset i rimelig stand, så det er dejligt at komme hjem til. Jeg fik pakket i poser, tasker, lavet aftensmaden klar og givet børnene frokost, inden vi vinkede farvel til mormor og morfar og kørte afsted. Børnene var trætte, hvilket var timet og tilrettelagt. De faldt i søvn efter ti minutter og vi fik snakket om stort og småt, Simon og jeg. Vi har egentlig altid snakket rigtig godt sammen under vores køreture. Vi kørte forbi tanken og købte en fransk hotdog og et par chokoladebarer, og en time og kvarter efter landede vi på den midlertidige adresse – sommerhuset. Mine forældres. Intet særligt ved det udover at det altid giver os en ro at være herude. Vi skal ikke nå noget. Vi skal ikke lave noget. Bare slappe af. Gå en tur ned til vandet, lege i haven eller tage på legepladsen. Så det er det vi har brugt eftermiddagen på.

Jeg lokkede Simon afsted til et nærliggende supermarked efter aftensmaden for at hente bland-selv slik, mens jeg snuppede et boblebad med børnene og læste et par bøger med dem. Lily Sofia har været træt og pylret i dag, men den sidste time inden sengetid nulrede hun bare veltilpas rundt. Så jeg har først lige puttet hende nu. Simon er i gang med Carl Emil. Den er straks en værre opgave, men vi har bestemt os for, at vi ikke vil bruge unødig lang tid på de putninger hverken til middag eller aften. Han kan sove det længere om morgenen og er han træt nok, så sover han også. Men vi gider simpelthen ikke bruge 2 timer på at kæmpe for at han skal ligge i sin seng. Så kan han ligeså godt sidde med ipaden hos os i sofaen. Få lidt alenetid med sin mor og far. Så det bliver sådan. Nu har vi ferie. Vi skal slappe af, vi skal hygge os og vi skal nyde ikke at skulle nå noget og ikke at have nogle faste planer. Det bliver dejligt. Ønsker jer en dejlig aften. Nu vil jeg smække benene op og hælde slik i skålen. Carl-Emil er allerede stået op af sengen og har joinet os i sofaen. Pyt. Ferien er kun lige startet.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Udsalgsfund plus det pæne løse